Beskrivelse

GBS er en akut inflammatorisk polyradiculoneuropati karakteriseret ved slappe pareser, smerter og vekslende sensoriske og autonome forstyrrelser. Rammer i alle aldre, lige hyppigt hos kvinder og mænd.

Incidens:1-2/100.000.

Symptomer:

Progredierende, symmetriske, sensomotoriske symptomer og udfald, ofte domineret af hurtigt udviklende pareser der begynder perifert. Tab af dybe reflekser. Der kan i svære tilfælde blive tale om respiratorafhængighed i løbet af få timer;

Kraniel neuropati med bulbære symptomer; autonome forstyrrelser i form af arytmi og labilt blodtryk.

Tæt observation af kardiel og respiratorisk tilstand og blodtryk er indiceret de første døgn.

Observationer og sygepleje (Beskrevet ud fra søgeord i elektronisk patientjournal)

Patienter med GBS kommer til akut indlæggelse i sengeafsnittet. Symptomerne kan være hastigt progredierende og ud fra lægelig vurdering tages der stilling til, om patienten skal observeres tæt på observationsstuen.

Der foretages indlæggelses-samtale med patient og evt. pårørende. Særligt fokus ud fra ovenstående beskrevne symptomer. Symptomernes sværhedsgrad beskrives i elektronisk patientjournal, således evt. udvikling/progression kan opfanges tidligt og handles på.

Respiration

Vurdering af respirationen er vigtig hos alle patienter da hurtig forværring ses.

Der måles Peakflow (PF) Vitalkapacitet (VC) – ofte hver 4. time i den akutte fase. Se lægefaglig instruks ” Guillain-Barrè Syndrom(GBS)”, afsnittet ”Vejledende kriterier for truet respiration”.

TOKS efter gældende retningslinje på AAUH.

Særligt hos patienten med bulbære symptomer er der en øget risiko for respirationsinsufficiens.

Fysioterapi ift. evt. respiratorisk støtte - CPAP

Cirkulation

I nogle tilfælde har patienten takycardi, pga. autonom påvirkning.

Udskillelse

Pga. påvirkning af det autonome nervesystem er der risiko for udvikling af obstipation og urinretention/residualurin.

Aktivitet

Ud fra sværhedsgrad af nedsat kraft vurderes niveauet af hjælp. Funktionsniveau beskrives. Sygeplejehandlinger formuleres på baggrund heraf. Måske skal der bestilles hjælpemidler. Fys/ergo terapeuter tilknyttes og der afholdes tværfaglige møder flere gange ugentligt.

Ernæring

Ernæringsscreening. Opmærksomhed på synkefunktionen – dette ses ved nogle varianter af GBS. Evt. kontakt til diætist.

Søvn og hvile

Søvnproblemer er primært relateret til respiratoriske problemer eller smerter.

Seksualitet

Pga. påvirkning af det autonome nervesystem oplever enkelte impotens.

Sanseindtryk

Sensibilitetsforstyrrelser er en hyppig komplikation både som svære smerter, kulde- varmepåvirkning eller anden sensorisk forstyrrelse. Opmærksomhed på tidlig smertebehandling anbefales.

Psykosocialt

Sociale forhold relateret til at være blevet akut alvorlig syg. Evt. behov for socialrådgiver. Der kan fx. være spørgsmål i.f.t. sygemelding, fremtidigt arbejdsliv og forsikringer.

Viden og udvikling

Vigtigt med en høj grad af informationsniveau. Information om forventet udvikling, og risiko for pludselig forværring og herunder afdelingens tætte kontakt og samarbejde med anæstesien for intensiv behandling.

Information om undersøgelser og afdelingens tværfaglige samarbejde. Planlagte samtaler med behandlingsansvarlig læge ugentligt.

Helhedsvurdering

Fokus på at pt. behandles tværfagligt og ud fra et fokus på helhedsorienteret pleje.

Behandling af GBS

Behandlingen for GBS er intravenøs immunglobulin – se lægefaglig instruks. Denne behandling gives over fem på hinanden følgende dage og afdelingens instruks for indgift følges.

Inden opstart bestilles blodprøvepakken ”forprøver til immunglobulin behandling” i LABKA.

Behandlingen gives for at bremse udvikling af symptomerne og kan om nødvendigt gentages.

Alternativt eller som supplerende gives plasmaferese. Se lægefaglig instruks.

Behov for indlæggelse på intensivt afsnit

Allerede ved mistanke om respiratorisk insufficiens ud fra ”Vejledende kriterier for truet respiration”, skal der tages kontakt til intensiv afdeling.

Der overleveres mundtlig rapport mellem plejepersonale på de to afdelinger og laves aftale om, hvem der kontakter de pårørende.

Når patienten igen er stabil nok til at komme på sengeafdelingen tilstræbes at plejepersonale inden overflytning hilser på patient og pårørende på intensiv afdelingen og at der gives en mundtlig rapport for at sikre optimal overlevering inden overgang til almindeligt sengeafsnit igen.

Rehabilitering/udskrivelse fra sengeafdeling

Patienter med GBS har som oftest et behov for rehabilitering efter indlæggelse. Neurologisk sengeafsnit har et samarbejde med neurorehabiliteringsafsnittet M3 i Hobro om denne patientgruppe. Der laves en lægelig intern henvisning. Henvisningen udarbejdes når patienten vurderes ude af den akutte fase og der således ikke længere ses progression af symptomer.

Der laves en sygeplejefaglig beskrivelse, inkl. resumé i elektronisk patient-journal under problembeskrivelsen: Rehabiliteringsnotat til M3 Hobro. Således lettes overgangen mellem afdelingerne og kontinuiteten og sammenhængen opretholdes.

Formål

Opretholdelse af ensartet klinisk kvalitet i sygeplejen til patienter med mulig Guillian-Barré Syndrom (GBS) som kommer til Neurologisk afdeling med henblik på udredning/observation og behandling.

At målrette kommunikationen ud fra fremtidens perspektiv for en patient der indlægges akut med en potentiel alvorlig og sjælden diagnose.

At patienten og de pårørende føler sig trygge i afdelingen, når støtte, pleje og behandlingen foretages af et kompetent personale.

Referencer

1.Yuki N, Hartung HP. Guillain-Barré syndrome. N Engl J Med 2012; 366:2294.

2.Walgaard C, Lingsma HF, Ruts L, et al. Prediction of respiratory insufficiency in Guillain-Barré syndrome. Ann Neurol 2010; 67:781.

3.Khan Fary,Guillain-Barré syndrome: An update in rehabilitation. Intern. Journal og Therapy and rehabilitation, Aug.2009, Vol 16, No8

4.Grant C, Briscoe N, Mezei and Krassioukov. Guillain-Barré syndrome in high tetraplegia following acute respiratory illness. Spinal Cord (2011) 49, 480-81.