Dette er en fælles regional instruks, som er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg Universitetshospital (AalborgUH) og Regionshospitalet Nordjylland (RHN). Det faglige indhold er opdateret i henhold til nyeste internationale guidelines for genoplivning fra 2021. Der er ikke væsentlige ændringer i den generelle håndtering af patienter med hjertestop fra 2015 til 2021 guidelines. Der er primært tale om ændringer i det grafiske udtryk af figurer. Herudover er der efter publicering af 2021 guidelines ændret i anbefalingen for temperaturkontrol hos succesfuld genoplivede bevidstløse patienter. Instruksen vil blive løbende opdateret med supplerende materiale i form af links og lokale vejledninger.

Links til supplerende matrikelspecifikke instrukser for hjertestop

• • AalborgUH Syd

• • AalborgUH Nord

• • AalborgUH Thisted

• • AalborgUH Hobro

• • AalborgUH Farsø

• • AalborgUH Øvrige matrikler

• • RHN Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev og Skagen

Særligt vedr. COVID-19

• • Ved alarmering skal man oplyse om bekræftet COVID-19 eller mistanke herom.

• • Vurder patientens vejrtrækning visuelt og dæk næse og mund med maske

• • Under hjertestopbehandling skal ved bekræftet COVID-19 eller mistanke herom anvendes værnemidler; herunder FFP2 eller FFP3 masker samt beskyttelsesbriller (Infektionshygiejnens retningslinje: Forholdsregler for håndtering af coronavirus (COVID-19), (4.8.2)

• • Efter konstatering af hjertestop anvendes kontinuerlig hjertemassage (hastighed 100-120 tryk/min) indtil patienten er intuberet.

• • Opprioriter intubation, anvend virusfilter.

• • Hjertestopholdets teamleder kan evt. reducere antallet af folk på stuen under hjertestopbehandlingen, hvis behandlingen af patienten tillader dette.

Se yderligere i afsnittet om Hjertestop hos patienter med bekræftet COVID-19 eller mistanke herom, hvor der er gengivet både BLS og ALS plancher fra Dansk Råd for Genoplivning.

Indholdsfortegnelse

Generelle forhold

Indledning

Hjertestop og evidensgrundlag for behandlingsinstruks

Hjertestop på hospital og udenfor hospital er alvorlige tidskritiske tilstande, hvor hurtig start af genoplivning med hjertelungeredning og eventuel stødafgivelse med en hjertestarter eller manuel defibrillator er afgørende for patientens prognose. Overlevelsen efter hjertestop i Danmark er steget dramatisk de seneste årtier, men dødeligheden er stadig høj og ofte ses varierende grader af hjerneskade udløst af iltmangel under hjertestoppet hos genoplivede patienter.

Hjertestop udenfor hospital er hyppigst forårsaget af primær hjertesygdom (fx blodprop i hjertet), og præhospitalstjenesten genopliver ca. 22% af patienterne, så de har genoprettet egencirkulation ved ankomst til hospital men kun ca. 12% er i live efter 30 dage. Årsagen til hjertestop på hospital er oftere alvorlig sygdom udenfor hjertet (fx lungebetændelse med svær iltmangel eller blodprop i lungerne), og personalet genopliver ca. 57% af patienterne til genoprettet egencirkulation men kun ca. 32% er i live efter 30 dage.

Retningslinjerne for behandlingen af hjertestop i Region Nordjylland er fastlagt i aktuelle instruks. Instruksen er udarbejdet af hjertestopansvarligt personale på AalborgUH og RHN og godkendt af de respektive Hjertestopråd. Intruksen er opdateret i henhold til nyeste nationale (Dansk Råd for Genoplivning) og internationale (European Resuscitation Council) guidelines for basal og avanceret genoplivning. De internationale guidelines opdateres hvert 5. år, sidst i marts 2021.

• • Europæisk Råd for Genoplivning’s internationale hjertestopguidelines 2021

• • Dansk Cardiologisk Selskab’s Nationale behandlingsvejledning kap. 22. Hjertestop (Opdatering til 2021 guidelines udestår)

Hjertestoprådet AalborgUH

Hjertestoprådet har det overordnede ansvar for behandlingen af hjertestop på AalborgUH. Det er dannet primo 2016 efter en fusion af to tidligere separate hjertestopråd (Det faglige råd for hjertestop og Det Strategiske råd for hjertestop). Kommissorie, sammensætningen af rådet samt dagsordner og referater kan ses på AalborgUH Rådets side på PersonaleNet (Linket er til Region Nordjyllands Intranet).

Hjertestoprådet RHN

Hjertestoprådet har det overordnede ansvar for behandlingen af hjertestop på RHN. Det er dannet primo 2016 efter etableringen af RHN ved fusion af Sygehus Vendsyssel og Sygehus Thy Mors. Kommissorie, sammensætningen af rådet samt dagsordner og referater kan ses på RHN Rådets side på PersonaleNet (Linket er til Region Nordjyllands Intranet). På de to hovedmatrikler i Hjørring og Thisted er der etableret implementeringsteams.

Instruks for basal genoplivning – BLS (voksne)

Alt personale på AalborgUH og RHN skal kunne foretage basal genoplivning jf. følgende algoritme (se demovideo om BLS inkl. brug af hjertestarter.

1. Konstatering af hjertestop og alarmering

Hjertestop defineres som bevidstløshed med fravær af normal vejrtrækning. Ved patient der kollapser ruskes forsigtigt i patienten og råbes ”Er du vågen?”. Ved ingen respons er patienten bevidstløs og der råbes ”Hjælp” og herefter skabes frie luftveje ved hovedkip og hageløft og vejrtrækningen vurderes (se-lyt-føl) på maksimalt 10 sekunder. Ved fravær af normal vejrtrækning råbes ”Hjertestop”, og der alarmeres i henhold til lokal alarmeringsvejledning. Der startes straks hjertelungeredning og andet personale henter nærmeste hjertestarter.

2. Hjertelungeredning

• • Påbegynd hjertemassage 30 kompressioner midt på nederste halvdel af brystbenet med hastighed 100-120 per minut og trykdybde 5-6 cm

• • Giv 2 effektive indblæsninger så brystkassen netop hæver sig (anvend 100% ilt når muligt)

• • Fortsæt med at give skiftevis 30 kompressioner og 2 indblæsninger til hjertestarter er påsat

3. Hjertestarter (AED)

Påmontér hjertestarter hurtigst muligt - tænd den og følg instruktionerne. Målet er at patienten skal kunne stødes med hjertestarteren indenfor 3 minutter efter hjertestoppets indtræden.

4. Når personale uddannet til avanceret genoplivning er ankommet påbegyndes avanceret genoplivning

Instruks for avanceret genoplivning - ALS (voksne)

Alt sundhedsfagligt personale på afdelinger med akut funktion (skadestue, akut modtagelse, kardiologisk afdeling, og intensiv afdeling) samt personale på stopholdet skal kunne udføre avanceret genoplivning (ALS). Behandlingen sker i henhold til ALS-algoritmen fra Europæisk Råd for Genoplivning (se Materialer om genoplivning, hvor der findes aktuelt materiale til fagfolk). Delelementerne i ALS-algoritmen er beskrevet nedenfor med supplerende kommentarer og udsnit fra ovennævnte lommefolder (se demovideo om ALS træningsscenarie).

1. Konstatering af hjertestop og alarmering

Hjertestop defineres som bevidstløshed med fravær af normal vejrtrækning, men for trænede sundhedsprofessionelle gælder desuden fravær af puls (a. carotis på halsen). I studier er vist at pulspalpation i en hjertestopsituation er vanskeligt og ved mindste tvivl må man betragte patienten som pulsløs. Ved patient der kollapser ruskes forsigtigt i patienten og råbes ”Er du vågen?”. Ved ingen respons er patienten bevidstløs og der råbes ”Hjælp” og herefter skabes frie luftveje ved hovedkip og hageløft/kæbeskub og der udføres samtidig pulspalpation (”Det gyldne håndgreb”). Vurderingen af vejrtrækning og puls skal foregå på maksimalt 10 sekunder, og hvis kriterier er opfyldt råbes ”Hjertestop”, og der alarmeres i henhold til lokal alarmeringsvejledning. Der startes straks hjertelungeredning og andet personale henter nærmeste manuelle defibrillator.

2. Hjertelungeredning (HLR)

• • Påbegynd hjertemassage 30 kompressioner midt på nederste halvdel af brystbenet med hastighed 100-120 per minut og trykdybde 5-6 cm

• • Giv 2 effektive indblæsninger så brystkassen netop hæver sig (anvend 100% ilt når muligt)

• • Fortsæt med at give skiftevis 30 kompressioner og 2 indblæsninger til hjertestarter er påsat

3.1 Ved stødbar rytme (ventrikelflimren/pulsløs ventrikulær takykardi)

Målet er at patienten skal kunne defibrilleres indenfor 3 minutter efter hjertestoppets indtræden. Det anbefales at man anvender selvklæbende stød-pads fremfor stød-paddles, da sidstnævnte udgør en større sikkerhedsrisiko for personalet og samtidig nødvendiggør unødige lange pauser i hjertemassagen. Pauser i hjertemassagen fx ved rytmetjek, stødafgivelse, og intubation anbefales at være maksimalt 5 sekunder. Derfor bør alle pauser i hjertemassagen være annonceret fra teamlederen af stopholdet for at sikre at alle er klar hertil. Hvis patienten kan ventileres sufficient med maske er dette acceptabelt, men ofte er intubation hensigtsmæssigt, da dette er en mere sikker luftvej med mulighed for kontinuertlig hjertemassage med hastighed 100-120 tryk per minut med 10 indblæsninger per minut uafhængigt af massagen samt brug af kapnografi. Energivalg ved manuel Zoll defibrillator anbefales under hele stoppet at være det maksimale på 200J bifasisk. Anvendes manuel defibrillator af andet fabrikat så se firmaets anbefaling. Hvis der ikke kan opnås hurtig IV-adgang til administration af medicin anbefales anlagt en intraossøs adgang typisk anteromedialt proksimalt på tibia (se demovideo om Anlæggelse af intraossøs adgang.

Tilgang til patient med stødbar rytme (se demovideo om Sikker defibrillering med manuel defibrillator)

• • Kort rytmetjek hvor stødbar rytme konstateres

• • Hjertemassage genoptages mens der lades

• • Der gives 1 DC-stød 200J bifasisk

• • Der udføres HLR i 2 minutter

• • Ved fortsat stødbar rytme gives 2. DC-stød efterfulgt af 2 minutters HLR

• • Ved fortsat stødbar rytme gives 3. DC-stød og derefter gives 1 mg adrenalin i.v. og 300 mg amiodaron i.v.

• • Ved fortsat stødbar rytme gives 4. DC-stød efterfulgt af 2 minutters HLR

• • Ved fortsat stødbar rytme gives 5. DC-stød og derefter gives 1 mg adrenalin i.v. og eventuelt yderligere 150 mg amiodaron i.v. efterfulgt af 2 minutters HLR.

• • Hvis patienten forsat har stødrefraktær rytme skal følgende overvejes: kontroller elektrodeplacering og elektrodekontakt og skift evt. elektroder til ny placering, opspor og korrigér relevante reversible årsager til hjertestoppet, giv 1 mg adrenalin i.v. hver 3.-5. minut, giv magnesium sulfat 8 mmol i.v., overvej om patienten skal have foretaget akut KAG under pågående HLR og om patienten han kan være potentiel kandidat til at komme på ekstrakorporal cirkulation (CPS), kontakt kardiologisk bagvagt AalborgUH syd 97664461 jf. særskilt actioncard og bilaget Samarbejdsaftale for CPS-hold ved hjertestop. I øvrigt følges ALS-algoritmen indtil patienten opnår spontan cirkulation, kommer på CPS eller genoplivningsforsøget indstilles. Ved tilbagevenden af egencirkulation (ROSC) startes straks en systematisk ABCDE-gennemgang af den akutte kritisk syge levende patient.

Stødstrategi med optil 3 initiale successive stød i udvalgte situationer

Ved bevidnet og monitoreret hjertestop med stødbar rytme på kardiologisk laboratorium, kardiologisk afdeling, postoperativt på thoraxkirurgisk afdeling, og intensiv afdeling med umiddelbar adgang til manuel defibrillator bør man overveje en initial stødstrategi med optil 3 successive stød uden forudgående hjertemassage, da det her er mindre sandsynligt at hjertemassage vil forbedre en allerede høj chance for hurtig tilbagevenden af egencirkulation. Man kan gøre samme i andre situationer hvis defibrillator er påsat patienten før hjertestop med stødbar rytme indtræder.

• • Der gives 1 DC-stød 200J bifasisk og laves hurtigt rytmetjek

• • Ved forsat stødbar rytme gives 2. DC-stød og laves hurtigt rytmetjek

• • Ved forsat stødbar rytme gives 3. DC-stød og laves hurtigt rytmetjek

• • Hvis der forsat er stødbar rytme startes HLR og de initiale op til 3 successive stød tæller i ALS-algoritmen for ét rytmetjek i forhold til adrenalin administration der således først administreres efter yderligere 2 rytmetjek ved forsat stødbar rytme. For amiodaron gælder derimod at man tæller det samlede antal givne stød, og så snart at patienten har fået 3 stød gives amiodaron 300 mg i.v. og eventuelt yderligere amiodaron 150 mg i.v. efter 5 stød.

• • Ved stødrefraktær rytme, genoprettet egencirkulation, eller indstilling af genoplivningsforsøget se venligst teksten ovenfor. Ved ikke-stødbar rytme se teksten nedenfor.

3.2 Ved ikke-stødbar rytme (asystoli/pulsløs elektrisk aktivitet)

• • Kort rytmetjek hvor ikke-stødbar rytme konstateres

• • Der laves HLR i 2 minutter

• • Giv adrenalin 1mg i.v. hver 3.-5. minut (1. dosis gives så hurtigt som muligt)

• • Ved fortsat ikke-stødbar rytme HLR i 2 minutter

• • Ved PEA skal der være særligt opmærksomhed på opsporing og korrektion af relevante reversible årsager til hjertestoppet.

• • Ved fremkomst af stødbar rytme, genoprettet egencirkulation, eller indstilling af genoplivningsforsøget se venligst teksten ovenfor.

4. Under genoplivningsforsøget

Man skal sikre at hjertemassagen er af høj kvalitet, da dette øger muligheden for at patienten genoplives med intakt cerebral funktion. Vær derfor opmærksom på acceptabel hastighed, trykdybde, og recoil, annoncerede korte pauser, samt skift af hjertemassør ved hvert rytmetjek (evt. før ved udmattelse hvilket særligt er relevant ved svært overvægtige patienter).

• • Intubér og ventilér med 100% ilt med samtidig kontinuerlig hjertemassage.

• • Så snart patienten er intuberet anbefales påsætning af kapnograf til måling af end-tital CO₂. Under en konstant ventilationsfrekvens (10-12/min) er end-tidal CO₂ direkte proportional med cardiac output. Der er (endnu) ikke studier der påviser bedre patient outcome ved brug af kapnografi, men det anbefales at kapnografien bidrager til den kliniske vurdering under hjertestop som følger: Kontrol af tubeplacering (lille/ingen kurve ved øsophageal displacering); evaluere hjertemassage (end-tidal CO₂ på > 1,7-2,0 kPa tilstræbes, overvej dybere manuel massage ved adipøse pt); Identificere ROSC (pludselig stigning i end-tidal CO₂ til omkring 5 kPa indikerer ROSC => forsæt HLR til næste rytmetjek, men giv IKKE adrenalin med mindre der fortsat er hjertestop ved næste rytmetjek); prognose (end-tidal CO₂ < 1,33 efter 20 minutters HLR indikerer yderst dårlig prognose og behandlingsophør overvejes). I figuren nedenfor ses et eksempel på en kapnografikurve under et succesfuldt genoplivningsforsøg med ROSC.

Kapnografi ved succesfuld genoplivning. Figur fra ERC-guidelines 2015

• • Opspor og korrigér reversible årsager til hjertestop (4H og 4T). I opsporingen kan følgende anvendes: anamnesen, objektiv undersøgelse, EKG under rytmetjek ved PEA, arteriel blodprøve eller alternativt venøs analyseret akut på ABL), og ultralydsundersøgelse (fokuseret ekkokardiografi). De reversible årsager er:

  • • Hypoxi

  • • Hypovolæmi

  • • Hypokaliæmi, hyperkaliæmi, metaboliske forstyrrelser

  • • Hypotermi/hypertermi

  • • Trombose – koronar eller pulmonal

  • • Trykpneumothorax

  • • Tamponade – hjerte

  • • Toksiner

• • Medicin administreres intravenøst (eller alternativt intraossøst), og der skylles efter med 20 mL isoton saltvand med ekstremitet eleveret (se demovideoer om Medicinadministration og Anlæggelse af intraossøs adgang. Udover Adrenalin og Amiodaron som beskrevet ovenfor, så bør også overvejes anden relevant medicin, fx 50 mmol bicarbonat (hyperkaliæmi, forgiftning med tricykliske antidepressiva), 5 mmol calciumclorid (hyperkaliæmi, hypocalcæmi, forgiftning med calciumantagonister), og 8 mmol magnesiumsulfat (refraktær stødbar rytme, Torsade de Pointes VT, hypokaliæmi, digoxinforgiftning). Desuden kan specifikke antidoter overvejes ved forgiftning fx Digibind (digoxinforgiftning), men oftest er behandling ved forgiftning symptomatisk, døgnbemandet rådgivning ved Giftlinjen (Tlf. 82121212, Bispebjerg hospital).

• • Overvej pacing. Dette er typisk kun effektivt under hjertestop, når patienten har PEA med svær bradykardi eller p-taks asystoli ved 3. grads AV blok uden ventrikulær erstatningsrytme (se demovideo om Transkutan pacing med manuel defibrillator (Zoll pacing).

• • Overvej mekanisk hjertemassage med LUCAS2. Mekanisk hjertemassage fremfor traditionel manuel hjertemassage anbefales ikke som standard, men kan anvendes for at aflaste personalet ved langvarig genoplivning, ved transport, og under KAG. Se i øvrigt lokal vejledning for brug af LUCAS2 på de forskellige matrikler og demovideo om Påsætning af LUCAS2.

• • Overvej akut KAG under pågående hjertemassage med LUCAS2 ved mistanke om AKS som årsag til behandlingsrefraktært stop.

• • Ved hjertestop og graviditet henvises til særskilt vejledning for Anæstesi (Nord) - AalborgUH: Behandling af hjertestop hos gravide (AalborgUH) og Gyn/Obs - AalborgUH: Genoplivning af gravide. Vigtigste specielle modifikationer ved behandlingen er at man skal nedsætte kompression af vena cava inferior ved manuelt at displacere uterus mod venstre og om muligt at lave et venstre lateralt tilt af truncus på 15-30 grader fx med kile/pude. Ved gestationsalder ≥20 uger skal nødsectio overvejes. Vagthavende obstetriker og neonatolog tilkaldes uopsætteligt.

• • Overvej ekstrakorporal cirkulation ved hypoterme patienter, hvor hypotermihold fra AalborgUH syd kontaktes via Thoraxkirurgisk bagvagt jf. særskilt instruks Accidentiel hypotermi. Ved hypotermi bemærkes desuden at man ved temperatur under 30 grader gives ingen medicin og ved stødbar rytme forsøger kun at defibrillere 3 gange og er dette uden held, så afventes flere stød til at patienten er opvarmet til 30 grader. Mellem 30 og 35 grader administreres medicin med dobbelt så lange intervaller end vanligt.

• • Overvej ekstrakorporal cirkulation ved ”varme” behandlingsrefraktære hjertestop, hvor kardiologisk bagvagt på AalborgUH Syd kontaktes (TLF 97664461) jf. særskilt actioncard og se bilaget Samarbejdsaftale for CPS-hold ved hjertestop.

5. Ved genoprettet egencirkulation (ROSC)

Generelt er håndteringen af genoplivede patienter med tilbagevenden spontan cirkulation en specialistopgave, der primært foregår centralt på det regionale Hjertecenter (AalborgUH Syd) med dedikeret thoraxintensiv specialafdeling og kardiologisk specialafdeling. Der kan dog dispenseres herfra alt efter årsag til hjertestoppet.

• • Lav en systematisk ABCDE-gennemgang af den akut kritisk syge patient

• • Tilstræb SpO₂ på 94-98% for at undgå vævsskade ved høj ilttension

• • Tilstræb normal PaCO₂ med fokus på at undgå hyperventilation, der kan gives cerebral vasokontriktion.

• • Lav EKG-12 for at diagnosticere tegn på iskæmi eller typiske EKG-forandringer, som er relateret til typiske elektrolytforstyrrelser eller ionkanalsygdom, der kan være årsagen til hjertestoppet. Det bemærkes at der hyppigt ses både ST-depressioner i EKG og myokardiel stunning ved periarrest ekkokardiografi også selvom der ikke er en akut koronar trombose. Ved formodet kardiel årsag (ingen oplagt ikke-kardiel årsag) til hjertestoppet anbefales at overveje akut KAG (evt. indenfor 2 timer forudgået af et kortvarigt ophold på intensiv afsnit).

• • Målrettet temperaturkontrol anbefales ved vedvarende bevistløshed efter genoprettet egencirkulation. Tidligere har man aggressivt kølet de bevidstløse hjertestopoverlevere, men efter TTM2-studiet fra sommer 2021 anbefales nu blot, at temperaturen holdes:

  • • • • ≤ 36.0 ^◦C i de første 24 timer

      • • ≤ 37.7 ^◦C i de næste 48 timer

Se særskilt vejledning fra Thorax-Intensiv - Temperaturkontrol efter hjertestop.

Instruks for genoplivning (børn og nyfødte)

Alle Læger og sygeplejersker på AalborgUH og RHN (Sundhedsprofessionelle) skal kunne udføre basal genoplivning af børn med en simpel modifikation af den basale BLS-algoritme. Modsat voksne er kardiel årsag til hjertestop sjælden hos børn, hvor vejrtrækningsproblemer dominerer. Derfor opprioriteres ventilation i forhold til hos voksne. Basal genoplivning fortsættes til at stopholdet ankommer, og der tilkaldes straks anæstesilæge ved alarmeringen af hjertestop hos børn.

Basal genoplivning – børn

• • Definition: Barn indtil tegn på pubertet

• • Ventilationer opprioriteres (5 initiale indblæsninger) og ved forsat ingen tegn på liv laves herefter skiftevis 15 kompressioner og 2 indblæsninger (HLR 15:2)

• • Hjertemassage kan laves ved énhånds- eller tofinger-teknik alt efter barnets størrelse. Trykdybde er 1/3 af thorax (4 cm baby, 5 cm børn) med hastighed 100-120 tryk per min.

• • Ved brug af hjertestarter anbefales at anvende børne-stødpads (<25 kg eller <8 år) men stødpads til voksne kan anvendes med placering på bryst og ryg (antero-posterior position) hvis børne-stødpads ikke er tilgængelige.

Avanceret genoplivning - Børn

Behandlingen sker i henhold til ALS-algoritmen for børn fra Europæisk Råd for Genoplivning, der ligeledes findes på dansk (se Materialer om genoplivning fra Dansk Råd for Genoplivning og Hjerteforeningen). Delelementerne i ALS-algoritmen for børn er beskrevet nedenfor med supplerende kommentarer med udsnit fra ovennævnte lommefolder. Indholdet i ALS-algoritmen for børn minder meget om den tilsvarende ALS-algoritme for voksne. Vigtigste forskelle er opprioritering af ventilation (5 initiale indblæsninger og HLR 15:2), lavere energi-niveauer ved defibrillering og mindre doser ved medicinadministration.

1. Konstatering af hjertestop, HLR og alarmering

• • Ved bevidstløs patient - Råb efter hjælp

• • Skab frie luftveje og undersøg herefter om der er normal respiration

• • Hvis ja: Vedligehold frie luftveje

• • Hvis nej: Giv 5 indblæsninger og vurdér om barnet fortsat er bevidstløst og uden tegn på cirkulation

• • Hvis ja: Alarmér og påbegynd hjertemassage med 15 kompressioner (100-120 kompressioner/minut) efterfulgt af 2 indblæsninger (15:2)

• • Hvis nej: Vedligehold frie luftveje og fortsæt ventilation med 100% ilt

• • Påsæt hurtigst muligt manuel defibrillator

2.1 Ved stødbar rytme

• • Giv DC-stød (4J/kg) bifasisk med brug af stødpads

• • Efterfølges af HLR (15:2) i 2 minutter (når barnet er intuberet, gives indblæsninger uafhængigt af hjertemassage)

• • Ved fortsat stødbar rytme gives 2. DC-stød efterfulgt af 2 minutters HLR (15:2)

• • Ved fortsat stødbar rytme gives 3. DC-stød efterfulgt af 2 minutters HLR (15:2) og herunder gives Adrenalin (10 mikrogram/kg) i.v. (gentages herefter hver 3.-5. minut) og Amiodaron (5 mg/kg) i.v. (kan gentages efter 5. stød). Overvej eskallerende støddosis (max 8 J/kg – max 360 J) ved refraktær VF/pVT (≥ 6 stød).

2.2 Ved ikke-stødbar rytme

• • HLR (15:2) i 2 minutter (når barnet er intuberet, gives indblæsninger uafhængigt af hjertemassage)

• • Giv adrenalin (10 mikrogram/kg) i.v. så hurtigt som muligt og derefter hvert 3.-5. minut

• • Ved fortsat ikke-stødbar rytme fortsættes HLR (15:2) i 2 minutter

3. Under genoplivningsforsøget

• • Opspor og korriger de reversible årsager til hjertestop (4H og 4T). I opsporingen kan følgende anvendes: anamnesen, objektiv undersøgelse, blodprøver, og ultralydsundersøgelse (fokuseret ekkokardiografi). De reversible årsager er:

  • • Hypoxi

  • • Hypovolæmi

  • • Hypokaliæmi, hypokaliæmi, metaboliske forstyrrelser

  • • Hypotermi/hypertermi

  • • Trombose – koronar eller pulmonal

  • • Trykpneumothorax

  • • Tamponade – hjerte

  • • Toksiner

  • • Medicin administreres via i.v.-adgang eller alternativt intraossøs adgang.

Genoplivning af nyfødte

Der henvises til særskilt vejledning for genoplivning af nyfødte (Gyn/Obs - AalborgUH: Genoplivning af nyfødte og Børnespecialet - AalborgUH: Neonatal genoplivning (der henvises også til denne fra Anæstesi og Intensiv (Nord))) og hjælp til transition fra føtalt kredsløb. Der foreligger en særskilt vejledning for Anæstesi og Intensiv (Nord) - AalborgUH: Hypotermibehandling af børn.

Undervisning

Det er en bred gruppe af personaler på AalborgUH og RHN, som står for undervisning på flere niveauer for at sikre at det alle personalegrupper er klædt på til at kunne udføre genoplivning af høj kvalitet uanset om man er teknisk/administrativt personale, personale på medicinske og kirurgiske sengeafdelinger, eller personale på akutte afdelinger såsom skadestue, AMA, Kardiologisk, og Intensiv.

E-læring

Der er på regionalt plan indgået en aftale om en fælles e-læringsplatform. Undervisningen tilbydes på 3 niveauer. E-learningen fungerer som et supplement til den hands-on undervisning som foregår ude i afdelingerne. Nedenstående links giver direkte adgang til e-læringsprogrammet – husk at gå ind på kursus.rn.dk for at være logget korrekt på inden nedenstående links anvendes:

• • Niveau 1: BLS for teknisk og administrativt personale samt Logistik og Fysio- og Ergoterapien

• • Niveau 2: BLS for klinisk personale

• • Niveau 3: ALS for klinisk personale

Vær opmærksom på, at e-læringen per januar 2022 fortsat er udarbejdet til ERC Guidelines 2015. E-læringen kan anvendes indtil nyt foreligger, idet der ikke er væsentlige ændringer i ERC guidelines fra 2015 til 2021.

Oversigt undervisning – AalborgUH

Alt nyansat personale på AalborgUH undervises i BLS ved central introduktion på AalborgUH Syd. Nyansat personale som deltager i hjertestopholdet eller arbejder i Skadestue, AMA, Kardiologisk Afdeling og intensiv afdelinger undervises kort efter ansættelsen i ALS inkl. færdighedstræning og teamtræning (simulations-scenarier). Ingen medarbejder må deltage i stopholdet, før undervisning i ALS er modtaget. Det er sygeplejersker og læger fra kardiologisk afdeling og anæstesiologisk afdeling på AalborgUH Syd som er instruktører og det tilstræbes at disse er certificerede ALS-providers under Europæisk Råd for Genoplivning. Disse står også for en regelmæssig genopfriskning af superbrugere i henholdsvis BLS og ALS. Superbrugerne underviser efterfølgende i egen afdeling, hvor der laves en kort teoretisk gennemgang af BLS men hvor fokus primært er på færdighedstræning med mannequiner. Ansvarlig for, at dette sker, er de respektive afdelingsledelser.

• • Vejledning for superbruger i hjertestop, Aalborg Universitetshospital

• • Power point præsentation - BLS inkl. brug af hjertestarter 2022 (Findes under bilag)

• • Power point præsentation – ALS for nyansatte 2022 (Findes under bilag)

Oversigt undervisning – RHN

Se de matrikelspecikke instrukser – link hertil findes øverst i dokumentet.

Demonstrationsvideoer udarbejdet af Kardiologisk og Anæstesiologisk Speciale i december 2015, AalborgUH Syd

• • ALS træningsscenarie

• • Anlæggelse af intraossøs adgang

• • BLS inkl. brug af hjertestarter

• • Medicinadministration

• • Påsætning af LUCAS2

• • Sikker defibrillering med manuel defibrillator

• • Transkutan pacing med manuel defibrillator (Zoll pacing)

Links til eksternt undervisningsmateriale

• • Dansk Cardiologisk Selskabs’ NBV kap. 22: Hjertestop

• • ERC's guidelines 2021 (genoplivning.dk)

• • Executive Summary (udvalgte afsnit er oversat) (genoplivning.dk)

Hjertestop hos patienter med bekræftet COVID-19 eller mistanke herom

Den betydelige risiko for smittespredning af COVID-19 til sundhedspersonale kræver tilpasning af retningslinjerne for avanceret genoplivning. Sikkerhed er altafgørende, og derfor prioriteres sikkerheden af: (1) Dig selv, (2) kolleger og andre tilstedeværende samt (3) patienten. Den tid, der kræves for at iværksætte en sikker behandling, er en acceptabel del af genoplivningsforløbet.

• • Ved alarmering skal man oplyse om bekræftet COVID-19 eller mistanke herom.

• • Vurder patientens vejrtrækning visuelt og dæk næse og mund med maske

• • Under hjertestopbehandling skal ved bekræftet COVID-19 eller mistanke herom anvendes værnemidler; herunder FFP2 eller FFP3 masker samt beskyttelsesbriller (Infektionshygiejnens retningslinje: Forholdsregler for håndtering af coronavirus (COVID-19), (4.8.2)

• • Efter konstatering af hjertestop anvendes kontinuerlig hjertemassage (hastighed 100-120 tryk/min) indtil patienten er intuberet.

• • Opprioriter intubation, anvend virusfilter.

• • Hjertestopholdets teamleder kan evt. reducere antallet af folk på stuen under hjertestopbehandlingen, hvis behandlingen af patienten tillader dette.

Se de anbefalede behandlingsalgoritmer ved bekræftet eller begrundet mistanke om COVID-19 nedenfor eller via link:

• • COVID-19: Basal genoplivning

• • COVID-19: Avanceret genoplivning

Registrering af hjertestop på hospital (DANARREST)

AalborgUH og RHN har en forpligtelse til hele tiden at forbedre behandling af hjertestop. Dette nødvendiggør en registrering af hjertestop på hospital til at sikre mulighed for kvalitetssikring og forskning. Hjertestop på hospital registreres til DANARREST, der er en national klinisk kvalitetsdatabase under Regioners kliniske kvalitetsprogram (RKKP). Ved hjertestop udenfor hospital foretager præhospitalstjenesten registrering til Dansk Hjertestop Register. AalborgUH og RHN har mulighed for at udtrække data fra egne matrikler fra DANARREST til kvalitetsarbejde og ved ansøgning til RKKP kan ligeledes gives adgang til relevante data til godkendte forskningsprojekter. Kernedata som indsamles ved hjertestop på hospital fremgår af DANARRESTs registreringsskema (skemaet findes på RKKPs hjemmeside). Årligt udgives kvalitetsrapporter, hvor hospitalerne kan sammenligne performance for genoplivning med øvrige danske hospitaler på baggrund af en række prædefinerede kvalitetsindikatorer og standarder.

Link til senest offentliggjorte Årsrapport for DANARREST.

Hjertestop udenfor hospital registeres i Dansk Hjertestopregister. Årsrapporter herfor findes på siden:
Dansk Hjertestopregister – Dansk Hjertestopregister har siden 2001 indsamlet data om hjertestop uden for hospital i Danmark → Under fanen Årsrapporter.

Udstyr

Dette afsnit bekriver universelt udstyr, der anvendes ved hjertestop på AalborgUH og RHN. Beskrivelse af andet matrikel-specifikt genoplivningsudstyr findes i de respektive afsnit for hver matrikel.

Zoll AED Plus

Der er strategisk placeret hjertestartere (AED) for at reducere tiden fra hjertestoppet indtræden til afgivelse af livredende stød ved stødbare rytmer på hospitalerne. Der anvendes hjertestartere fra Zoll (AED Plus - Brochure). En hjertestarter er simpel at anvende og alt personale på AalborgUH forventes at kunne anvende en hjertestarter efter at have deltaget i undervisning ved ansættelse og genopfriskning ved superbruger.

Zoll R-serie defibrillator med kapnografi

Dette er den nyeste model af manuelle defibrillatorer fra Zoll (Se bilaget Zoll R-serie manual). Disse anvendes primært af hjertestopholdet. R-serien fra Zoll har mulighed for både stødafgivelse se demovideo BLS inkl. brug af hjertestarter og demovideo om Transkutan pacing med manuel defibrillator (Zoll pacing) og kapnografi. Kapnografi kræver en dertil indrettet sensor, som tilkobles når patienten er intuberet, og denne kan anvendes til at kontrollere tubeplacering, kvalitet af hjertemassage, og prognose for patienten. Kapnografi kan eventuelt foretages med anden ekstern apparatur ikke relateret til defibrillatoren fra Zoll.

EZ-10 (Intraossøs adgang)

Ved akut behov for i.v. adgang ved kritisk sygdom eller hjertestop hos et barn eller en voksen med vanskeligheder med anlæggelse af perifer i.v. adgang anbefales anvendelse af i.o. adgang – se demovideo Anlæggelse af intraossøs adgang. Typisk anbefalet sted for indstik er proximale tibia på den anteromediale flade 1-3 cm distalt for tuberositas tibiae. Stikretningen bør afvige ca. 10 grader fra vinkelret på knoglen, således at kanylens spids peger distalt (væk fra vækstzonen og knæleddet).

Korrekt position af kanylen kan bekræftes med aspiration af blod/koglemarv. Ved korrekt position i knoglen vil kanylen kunne stå af sig selv, og infusion af væsker kan gennemføres uden modstand og lokalt ødem.

LUCAS2

Indikation

Effektiv hjertemassage forbedrer overlevelsen ved hjertestop. Der er lavet en række store randomiserede undersøgelser præhospitalt, der sammenligner brugen af almindelig manuel hjertemassage med mekanisk hjertemassage ved hjælp af LUCAS/LUCAS2 eller Autopulse. Manuel og mekanisk hjertemassage findes her ligeværdige med hensyn til patientens prognose. Data for brugen af mekanisk hjertemassage ved hjertestop på hospital er sparsom. Imidlertid virker det af personalemæssige hensyn hensigtsmæssigt at overveje brugen af mekanisk hjertemassage ved forventet langvarig genoplivning, under transport med pågående hjertemassage, samt i forbindelse med KAG under pågående hjertemassage. Typiske eksempler er ved behov for trombolyse ved lungeemboli, PCI ved AMI, og i ventetiden på at en patient kommer på CPS ved behandlingsrefraktært hjertestop. ALTSÅ er det kun i udvalgte tilfælde at man ved hjertestop bør anvende mekanisk hjertemassage med LUCAS2.

Montering

Det er teamlederen på Stopholdet som beslutter om LUCAS2 skal anvendes, og sikrer at påsætningen heraf er annonceret til Stopholdet i god tid, således at dette medfører en minimal pause i hjertemassagen. For at minimere hands-off tiden og for at optimere forholdene for de første defibrilleringsforsøg anbefales det, at LUCAS2 tidligst monteres efter 3. rytmetjek; se demovideo Påsætning af LUCAS2.

Anvendelse

Avanceret genoplivning udføres uafhængig af brugen af LUCAS2, der både er i stand til at give hjertemassage 30 kompressioner med pause til 2 indblæsninger eller ved intuberet patient kontinuerlig hjertemassage.

• • LUCAS2 tændes

• • Den sorte plade som er transparent for røntgenstråler monteres under patienten

• • Det ene ”ben” monteres på pladen på modsatte siden af den person, der hjertemasserer

• • Under indblæsning/ventilation monteres det andet ”ben”

• • Stemplet trækkes ned på brystkassen, og der trykkes på ”2”(pauseknappen). Stemplet er nu låst i den rigtige afstand til patienten

• • Der trykkes på ”3” (playknappen = kontinuerlig massage ved intuberet patient eller playknappen 30:2 ved patient hvor patienten maskeventileres).

• • Efter 2 minutter laves rytmetjek hvor der trykkes på ”2” (pauseknappen) og ved forsat hjertestop trykkes igen på ”3” (playknappen = kontinuerlig massage ved intuberet patient eller playknappen 30:2 ved patient hvor patienten maskeventileres). LUCAS2 må gerne fortsætte hjertemassage under defibrillering!

• • Ved længerevarende brug kan batteri skiftes ved behov (batteritid 45 minutter/batteri).

• • Hvis der opstår behov for forflytning, skal LUCAS2 fastspændes yderligere til patienten: Sugekoppens placering på patienten markeres med tusch og patientens arme monteres, som illustreret.

Rengøring

• • Spritklude på alle overflader

• • Sugekop skylles i varmt vand

• • Sugekop skiftes helt ved længere forløb eller ved eventuelle skader herpå eller kontaminering med blod eller sekreter.

Vedligeholdelse

Hver morgen trykkes på ”alarm knap” for at se batteristatus (uden at tænde den). Der skal være fuld strøm = 3 bjælker. 1 gang om ugen sættes batteri i batterilader.