Medicinjustering ved sygeplejerske i hjerteinsufficiensklinikken ved Kardiologisk afdeling

Instruksen er gældende for hjerteinsufficiensklinikken, Aalborg UH, samt Thisted og Hobro.

Baggrund

Patienter med hjerteinsufficiens skal følges med ambulante besøg ved specialuddannede sygeplejersker. Der foretages vurdering af patienten ud fra fastdefinerede kriterier, og der foretages dosisjustering af hjertesvigtmedicin til højest tolerable dosis eller efter lægens anbefaling.

Dette PRI-dokument beskriver forholdene vedr. den medicinjustering som kan foretages af sygeplejersker tilknyttet hjerteinsufficiensklinikken.

De specialuddannede sygeplejersker i hjerteinsufficiensklinikken kan via funktionaliteten ”Lægens medhjælp” i FMK udføre handlinger på FMK som medhjælp for en læge.

Som Lægens Medhjælp har sygeplejersker mulighed for at udføre handlinger på FMK svarende til de rettigheder, som en læge har, herunder retten til at foretage medicinafstemning på FMK og derved kunne udskrive patienterne med et opdateret medicinkort. Det er ikke muligt for medhjælpen at oprette eller annullere recepter.

Fremgangsmåde

• • Medicinjustering foretages udelukkende af specialuddannede sygeplejersker med fast tilknytning til hjerteinsufficiens ambulatoriet - alle med autorisation som sygeplejersker. Navne og IT-login opbevares hos sekretæren for den ledende overlæge

• • Den ledende overlæge opretter de relevante sygeplejersker som ”Lægens medhjælp” i Medicinmodulet

• • Ovennævnte sygeplejersker har indenfor udvalgte lægemidler tilladelse til at ordinere, dosisjustere, seponere, foretage medicingennemgang, afstemme til FMK, samt oprette, seponere og ajourføre i FMK – herunder seponere andet medicin som patienten oplyser ikke at anvende. Uddelegering af ovenstående fremgår af instruks hvoraf det fremgår hvilke lægemidler der er uddelegeret og hvilke styrker af de enkelte lægemidler der kan anvendes og deres dosering (se bilag 1)

• • De autoriserede og specialuddannede sygeplejersker arbejder tæt sammen med læger i hjerteinsufficiensambulatoriet og sikrer dermed den faglige kvalitet

• • De autoriserede og specialuddannede sygeplejersker sikrer dokumentation af ovenstående

• • Når en ”medhjælper” forlader funktionen med tilknytning til hjerteinsufficiensklinikken, sletter den ledende overlæge pågældende fra listen over ”Lægens medhjælp”. Der påhviler også medhjælperen et ansvar for at dette bliver effektueret

Links

Lægens medhjælp PDF

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=129042

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129064

Delegeringsretningslinjen (bilag 1).

Bilag 1

Uddelegering af lægemiddel ordination, dosis ændring og seponering til behandlersygeplejersker i hjerteinsufficiens ambulatoriet.

Diuretika (C03)

Bendroflumethiazid og kalium (C03AB01) tbl Centyl m KCl og tbl Centyl Mite m KCl; Normalt dosering 1-2 tbl afhængig af klinisk vurdering. Kan benyttes ved normal kreatinin.

Furosemid (C03CA01) 40 mg; 250 mg, Bumetanid (C03CA02) 1 og 2mg; 1 tbl daglig med dosisøgning ved tegn på væskeophobning i kroppen. Ved dosis øgning fordeles tbl på 2-3 gange dagligt; ved dosis øgning af furosemid over 80 mg x 3 eller bumetamid 2 mg x 3 konfereres med speciallæge.

Kaleorid (A12BA01); 1-2 tbl evt. flere gang dagligt som supplement til diuretika for at forebygge eller behandling hypokaliæmi.

Sygeplejersken kan på egen hånd ordinere ekstra diuretika og kalium tilskud som p.n. ordination. Sygeplejersken kan selvstændig reducere dosis af vanddrivende behandling og kalium tilskud. Anden ændring i fast ordination af diuretika herunder anvendelse af Metolazone (Xaroxylyn) skal foregå i samråd med læge. Sygeplejersken instruerer patienten i ændringen af den vanddrivende behandling og kalium tilskud ved inkompensationssymptomer.

ACE-inhæmmer og Angiotensin2-hæmmer

ACE-hæmmer (C09A) og (C09BA)

Ramipril (C09AA05); kombination med diuretika (C09BA05) 1,25 mg; 2,5 mg; 5 mg. Ramipril er førstevalg og initieres med 1,25 mg x 2 daglig og gradvis optitrering til 5 mg x 2 dagligt eller højst tålte dosis.

Enalapril (C09AA02); kombination med diuretika (C09BA02). 2,5 mg; 5 mg; 10 mg; 20 mg. Enalapril-dosis startes med 2,5 mg dgl, gradvis optiteret til 20 mg dagligt eller højst tålte dosis.

Trandolapril (C09AA10) 0,5 mg; 2 mg. Trandolapril initieres med 0, 5 mg, og gradvis optitrering til 4 mg dagligt eller højst tålte dosis.

Angiotensin2-hæmmer (C09C) og (C09DA)

Candesartan (C09CA06); kombination med diuretika (C09DA06) 4 mg; 8 mg; 16 mg; 32 mg; 8+12,5 mg; 16+12,5 mg. Candesartan initieres med 4 mg dagligt og dosis øges gradvis til 32 mg dagligt eller højst tålte dosis.

Valsartan (C09CA03); kombination med diuretika (C09DA03) 40 mg; 80 mg; 160 mg; 320 mg; 80 mg/12,5 mg; 160 mg/12,5 mg; 160 mg/25 mg; 320 mg/12,5 mg; 320 mg/25 mg

Valsartan initieres med 20 mg x 2 dagligt med gradvis dosisøgning til 320 mg dagligt eller højest tålte dosis.

Losartan (C09CA01); kombination med diuretika (C09DA01) 12,5 mg; 50 mg; 100 mg; 50 mg/12,5 mg; 100 mg/12,5 mg; 100 mg/25 mg. Losartan er sidstevalg og initieres med 12,5 mg med gradvis dosisøgning til 150 mg dagligt eller højest tålte dosis.

Sygeplejersken må selvstændig starte og optitrere ACE-hæmmer og Angiotensin2-hæmmer efter plan lagt af speciallæge. Dette gøres under hensyntagen til patientens tilstand og de nationale retningslinjer. Der kontrolleres væsketal efter hver dosisøgning. Lægen skal involveres ved kreatininstigning mere end 30%, hyperkaliæmi og symptomatisk hypotension.

Betablokade (C07)

Metoprolol (C07AB02), specifikt metoprololsuccinat. 25 mg; 50 mg; 100 mg; 200 mg. Metoprololsuccinat initieres med (12,5 mg) 25 mg med gradvis dosisøgning til i alt 200 mg dagligt eller til højest tålte dosis.

Carvedilol (C07AG02) 3,125 mg; 6,25 mg; 12,5 mg; 25 mg. Carvedilol initieres med 3,125 mg x 2 dagligt og dosis øges gradvis til i alt 25 mg x 2 dagligt eller højest tålte dosis.

Bisoprolol (C07AB07) 2,5 mg; 5 mg; 10 mg. Bisoprolol initieres med 2,5 mg dagligt med dosisøgning til i alt 10 mg dagligt.

Nebivolol C07AB12) 5 mg. Nebivolol er sidstevalg og initieres med 2,5 mg dagligt og dosis øges gradvis til i alt 10 mg dagligt.

Sygeplejersken må selvstændigt starte og øge betablokade efter plan lagt af speciallæge. Dette gøres under hensyntagen til patientens tilstand og de nationale retningslinjer. Der udføres EKG efter hver dosisøgning. Lægen skal involveres ved symptomatisk hypotension, bradykardi med frekvens under 50 slag/min og vægtøgning mere end 2 kg.

Sygeplejersken må selvstændigt skifte betablokker ved præparat-afhængige bivirkninger efter nedenstående skema af ækvipotente doser, ved tvivl efter samråd med speciallæge. Erfaringsmæssigt er den antihypertensive effekt af carvedilol lidt kraftigere og det anbefales ved skift at gå et trin ned.

Ækvipotente døgndoser af betablokkere

Aldosteronreceptor antagonister

Spironolacton (C03DA01) 25 mg; 50 mg.    Spironolacton behandling initieres med med 25 mg dagligt. Dosis justeres afhængig af kreatinin, s-kalium og NYHA-funktion i doseringen 12,5 mg dagligt til 50 mg dagligt

Eplerenon (C03DA04) 25 mg; 50 mg. Eplerenon vælges patienter med bivirkninger til spirolacton, og initieres med 25 mg dagligt. Dosis justeres afhængig af kreatinin, s-kaliun og NYHA-funktion i doseringen 25 – 50 mg.

Sygeplejersken må selvstændigt starte behandling med tbl Spirix 25 mg daglig forudsat, at der foreligger normale væsketal, at patienten er i NYHA II-IV og tilstanden er stabil. Skift til Eplerenon efter samråd med speciallæge.

Sacubitril & Valsartan (Entresto)

Entresto (C09DX04) 24 mg / 26 mg; 49 mg / 51 mg; 97 mg /103 mg.

Normal startdosis 24 mg / 26 mg, afhængig af aktuelle dosis RAAS-inhibition. Gradvis dosisøgning til 97 mg/103 mg eller højst tålte dosis

Sygeplejerskerne må efter samråd med speciallæge opstarte behandling. De må selvstændigt optitrere dosis efter gældende retningslinjer eller seponere behandling ved bivirkninger

SGLT-2 inhibitor behandling

Jardiance (A10BK03) 10 mg.

Normal dosis 10 mg dagligt

Forxiga (A10BK01) 10 mg.

Normal dosis 10 mg dagligt

Sygeplejersken må selvstændigt starte eller ophøre behandling med SGLT-2 inhibitor hos patienter der ikke har diabetes mellitus. Eventuel reduktion af diuretika ved opstart. Hvis patienterne er i anti-diabetisk behandling skal konfereres med speciallæge inden opstart. Kontrol af væsketal efter 1 måned, der kan forventes GFR-fald på op til 30%, der ikke automatisk skal føre til seponering af præparatet.

Sinusknudehæmmer

Ivabradin (C01EB17) 5 mg; 7,5 mg.

Initiale dosis Ivabradin 5 mg x 2, ved hjerteaktion over 70 pr.min dosis øgning til 7,5 mg x 2.

Sygeplejersken kan efter aftale med speciallæge ordinere, ændre dosis eller ophøre med behandlingen.

Antihypertensionsmidler

Amlodipin (C08CA01) 5 mg; 10 mg.

Normal startdosis 5 mg, som evt. kan øges til 10 mg dagligt afhængig af BT

Sygeplejersken må i samråd med læge starte behandling, og sygeplejersken må selvstændigt foretage dosisøgning eller reduktion afhængigt af patientens tilstand og BT.

Antiarytmika.

Amiodaron (C01BD01) 100 mg; 200 mg.

Sygeplejersken kan efter aftale med speciallæge ændre dosis eller ophøre med behandlingen.

Digoxin

Digoxin (C01AA05) 62,5 mikrog; 250 mikrog.

Dosis afhængig af alder, vægt og kreatinin, normalt er doseringen 125 -250 mikrogram dagligt.

Sygeplejersken kan efter aftale med speciallæge ordinere, ændre dosis eller ophøre med behandlingen.

Anti anginøs behandling

Isosorbiddinitrat (C01DA08) – Isosorbidmononitrat (C01DA14) 30 mg; 60 mg.

1-2 tabletter x 1-2 dagligt.

Sygeplejersken kan efter aftale med speciallæge ordinere, ændre dosis eller ophøre med behandlingen.