Anvendelse og rekvirering af antidoter i forbindelse med akutte forgiftninger
Beskrivelse
Antidoterne er placeret i Akutmodtagelsens medicinrum, i skabe markeret med ”Antidoter” (skab 1 og 2), ligesom der findes antidoter i køleskabet (ved skab 1 og 2).
På indersiden af skabsdøren forefindes to sedler med anvisning om de forskellige antidoters placering.
Definition af Antidot lagre
Driftlager
Indeholder de præparater, som er en del af den daglige drift.
Derudover forefindes andre relevante antidoter i driftlager sortimentet.
Driftlageret er tilgængeligt på følgende hospitaler/akutmodtagelser:
• Aalborg (tlf. 9766 4360),
• Hjørring (tlf. 9764 1138)
• Thisted (tlf. 9765 05 43)
Basislager
Indeholder antidoter, som ikke benyttes til dagligt, men i særlige forgiftnings situationer og/eller kræver
omgående behandling.
Lagerbeholdningen er dimensioneret til umiddelbar behandling af 2 patienter.
Basislageret til tilgængeligt på følgende hospitaler:
• Aalborg (tlf. 9766 4360)
• Hjørring (tlf. 9764 1138)
• Thisted (tlf. 9765 0543)
Supplerings- /Beredskabslager
Er til brug ved hændelser eller ulykker med mange tilskadekomne og findes i regionens største skadestue. I Region Nord forefindes dette lager i Aalborg (tlf. 9766 4360).
Speciallager
Sjældent anvendte og/eller meget kostbare antidoter er på speciallageret. Dette er på Rigshospitalets Traumecenter eller på Århus Universitetshospital, Fælles Akut Afdeling, Skadestuen.
Ved behov for rekvirering af antidot fra speciallageret i Århus tages kontakt til Sygehusapoteket. I dagtimerne (8-15) via tlf. 97 66 57 97 og uden for normal åbningstid til vagten via informationen. Sygehusapoteket sørger for levering.
Rekvirering og genbestilling
• Hvis antidoten ikke findes i vores lager fremgår det af sedlerne på skabsdøren (skab 2), hvor disse skal rekvireres fra.
• Ved rekvirering af antidot fra andet hospital, benyttes en taxa.
• Efter fjernelse fra lager, noteres dette i apotekets bog, som ligger i medicinrummet således at farmaceuten kan genbestille det anvendte antidot.
• Bliver der rekvireret antidoter fra andre lager, noteres dette også i apotekets bog.
• Se bogen ”Antidoter”, som ligger i skab 1 i medicinrum. Der kan man læse om præparatet, bivirkning, brugsvejledning mm.
Definition af begreber
Forgiftning: dosisafhængig skadevirkning af et fremmedstof.
Akut forgiftning: dysfunktion af organer som følge af en enkelt kontakt med giftstof.
Kronisk forgiftning: symptomgivende tilstand forårsaget af længere tids påvirkning.
Formål
Korrekt anvendelse af antidoter i forbindelse med forgiftninger.
Reference
Antidotbehandling i Region Nordjylland
Rekvirering af antidoter
http://www.sygehusberedskabet.dk/antidothaandbogen/acrobat/antidoter_print_20170228.pdf?&