Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Hypokalkæmi

Målgruppe – modtagelse

Patienter med hypokalkæmi.

Formål

At sikre korrekt diagnostik og umiddelbar behandling af patienter med hypokalkæmi.

Definition af begreber

Lavt p-calcium (albuminkorrigeret og/ eller frit).

 

Gradering

Albuminkorrigeret p-calcium

frit p-calcium (ion Ca)

Mild

2.01-2.19 mmol/l

1.11-1.16 mmol/l

Moderat

1.51-2.00 mmol/l

0.91-1.10 mmol/l

Svær

≤1.50 mmol/l

≤0.90 mmol/l

 

Problemstilling

Hypokalkæmi kan være associeret med symptomer (paræstesi, karpopedal spasme, kramper, laryngospasme) og tegn (Chvosteks og/ eller Trousseaus tegn), forlænget QT interval, arytmi, hjerteinsufficiens.

 

Sværhedsgraden af de kliniske manifestationer er afhængig af faldhastigheden og det absolutte p-calcium niveau.

 

Hypokalkæmien er opdaget oftest tilfældigt ved rutine biokemiske analyser.

 

Hvis der ikke er typiske for hypokalkæmien kliniske manifestationer skal diagnosen revurderes ved gentagne målinger af albuminkorrigeret og frit p-calcium.

 

Beskrivelse

Diagnostik:

 

Udover albuminkorrigeret og frit p-calcium bør der suppleres med minimum følgende målinger: PTH, 25(OH)D-vitamin, kreatinin, fosfat og magnesium.

 

Den nærmere afklaring af hypokalkæmiens ætiologi er afhængig af PTH niveauet:

 

Lav PTH:

  • ● Postkirurgisk (tyreoidektomi, paratyroidektomi, radikal halsdissektion)

  • ● Hypomagnesiæmi

  • ● Autoimmunt polyglandulært syndrom (associeret med kronisk mukokutan kandidose og primær binyrebarkinsufficiens)

  • ● Abnorm udvikling af parathyroidea (fx. DiGeorge syndrom)

  • ● Aktiverende mutation af CaSR (autosomal dominant hypokalkæmi)

 

Høj PTH:

  • ● D vitamin insufficiens/ mangel

  • ● Nyreinsufficiens

  • ● Kalk tabende tilstande (tumorlyse, akut pankreatit, sepsis)

  • ● Medikamental (bisfosfonat, denosumab)

  • ● Pseudohypoparatyreoidisme

 

Behandling

 

  1. 1. Korrigering af hypokalkæmien:

 

Valg af behandling er afhængig af sværhedsgraden af kliniske manifestationer og det absolutte p-calcium niveau:

 

A: Svære kliniske manifestationer (karpopedal spasme, kramper, laryngospasme, Chvosteks og/ eller Trousseaus tegn) og svær hypokalkæmi (frit p-calcium <0.9mmol/l):

 

i.v. kalk bolus/ infusion (kun hos patienter med svære kliniske manifestationer, ikke ved

f.eks. parestesier etc.)

  • • Bolus Calcium-Sandoz (Ca 9mg/ml): 10ml langsomt iv. over 5 min. Evt. gentaget x3

  • • Infusion Calcium-Sandoz (Ca 9mg/ml): 20ml i 500ml 5% glukose eller 0.9% NaCl, infusionshastighed 50ml/time. Evt. 20ml i 250ml 5% glukose eller 0.9% NaCl, infusionshastighed 50ml/time

 

  Obs.

 

  • • i.v. kalk skal ikke anvendes, hvis der ikke er svære kliniske manifestationer

  • • frit p-calcium skal måles mindst hver 6. time

  • • Infusionshastigheden tilpasses ændringerne i frit p-calcium

  • • infusionen fortsættes indtil frit p-calcium >1.10mmol/l

 

po. kalk med D vitamin

  • • Unikalk forte (Ca 400mg+ 19μg D vitamin): 2 stk x 3 dagligt

 

po. alfacalcidol

  • • Etalpha 1μg: 1 stk x 2 dagligt, evt. 2 stk. x 2 ved svære kliniske manifestationer.

 

i.v. og/ eller po. magnesium (ved samtidig hypomagnesiæemi)

 

Opfølgning

 

  • • Kontrol af p-calcium dagligt indtil stabilt niveau (der stilles mod symptomfrihed og gerne p-calcium lige under normalområdet), herefter 2-3 gange ugentligt i 4 uger. Efterfølgende vurderes hyppigheden af kontrol individuelt.

  • • Peroralt tilskud af kalk og alfacalcidiol reduceres efter p-calcium niveauet til det mindst mulige, hvor der prioriteres reducering af kalk tilskuddet (typisk 1-2 stk dagligt).

 

 

B: Ingen eller milde kliniske manifestationer (paræstesier) og/ eller moderat hypokalkæmi (frit p-calcium 0.91- 1.10mmol/l):

 

po. kalk med D vitamin

  • • Unikalk forte (Ca 400mg+ 19μg D vitamin): 1-2 stk x 3 dagligt

 

po. alfacalcidol

  • • Etalpha 1 μg: 0.5 stk x 2 dagligt, evt. 1 μg x 2 dgl.

 

po. magnesium (ved samtidig hypomagnesiæmi)

 

 

Opfølgning

 

  • • Kontrol af p-calcium dagligt indtil stabilt niveau (der stilles mod symptomfrihed og gerne p-calcium lige under normalområdet), herefter 2-3 gange ugentligt i 4 uger. Efterfølgende vurderes hyppigheden af kontrol individuelt.

  • • Peroralt tilskud af kalk og alfacalcidiol reduceres efter p-calcium niveauet til det mindst mulige, hvor der prioriteres reducering af kalk tilskuddet (typisk 1-2 stk dagligt).

 

C: Ingen kliniske manifestationer og mild hypokalkæmi (frit p-calcium 1.11-1.16mmol/l):

 

Observation med gentagne kontrol af p-calcium typisk hver 4.-12. uge. Hyppigheden af kontrol vurderes individuelt.

 

 

  1. 2. Behandling af udløsende årsager (afhængigt af årsagen)

 

Referencer

 

  • • Mosekilde L, Brixen K, Jespersen B, Kassem M, Vestergaard P. Calciummetaboliske sygdomme og forstyrrelser i fosfat- og magnesiumstofskiftet. Kapitel 55. Medicinsk Kompendium. 17. udgave: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, 2009.

  • • Goltzman D. Diagnostic approach to hypocalcemia. In: UpToDate, Waltham, MA. (Accessed on April 13, 2014).

  • • Goltzman D. Clinical manifestations of hypocalcemia. In: UpToDate, Waltham, MA. (Accessed on April 13, 2014).

  • • Goltzman D. Etiology of hypocalcemia in adults. In: UpToDate, Waltham, MA. (Accessed on April 13, 2014).

  • • Goltzman D. Treatment of hypocalcemia. In: UpToDate, Waltham, MA. (Accessed on April 13, 2014).

  • • Cooper MS, Gittoes NJL . Diagnosis and management of hypocalcaemia . BMJ 2008; 336: 1298-1302.