Præhospital - Isoprenalin
Baggrund
Isoprenalin medbringes i akutlægebilerne med henblik på behandling af betydende bradykardi, dvs. hjertefrekvens <50/min som følge af:
• Syg sinusknude syndrom med betydende symptomatiske pauser (typisk >3 sekunder)
• 2. grads AV-blok type 2
• Avanceret 2. grads AV-blok
• 3. grads AV-blok
• Bradykardiudløst VT/VF.
Målgruppe - anvendelsesområde
Læger ansat ved akutlægebilerne i Region Nordjylland.
Virkning
Isoprenalin har agonistisk virkning på β1- og β2-receptorer. Den kardielle effekt heraf er øget puls og kontraktilitet. Isoprenalin virker endvidere vaso- og bronkodilaterende. Virkningen er umiddelbart indsættende. Efter ophør med infusion aftager virkningen indenfor få minutter.
Fremgangsmåde
5 mL isoprenalin á 0,2 mg/mL fortyndes med 15 mL saltvand til samlet 20 mL isoprenalin á 0,05 mg/mL. Indgives via infusionspumpe og titreres til effekt.
Vejledende dosering er 0,01–0,20 µg/kg/min, svarende til 1–18 mL/t ved patientvægt på 75 kg.
Forsigtighedsregler og kontraindikationer
• Akut koronarsyndrom — risiko for forværring af myokardieiskæmi
• Digoxinforgiftning — risiko for takyarytmier
• Behandling med monoaminoxidasehæmmere — hæmmet metabolisering
• Hypovolæmi — hypotension som følge af vasodilatation
• Medicinske tilstande med forhøjet sympatikustonus såsom thyrotoxikose og fæokromacytom
• Ubehandlet takyarytmi
Referencer
