Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ammestuesnak

 

Indholdsfortegnelse

Formål

Definition af begreber

Generelle oplysninger

Mor

Barn

Amning

Udskrivelse barn

Udskrivelse mor

 

Formål

Instruks i forhold til vejledning af forældre under barsels opholdet ud fra ’Ammestuesnak’ tjeklisten.

Definition af begreber

’Ammestuesnakken’ dækker over 6 hovedpunkter: Generelle oplysninger, Mor, Barn, Amning, Udskrivelse barn, udskrivelse mor. Se tjeklisten under Bilag.

 

Generelle oplysninger

Introduktion til afdelingen:

Rundvisning af afdelingen – kontor, toilet/bad, ammestuen og spisestuen.

 

Introduktion til den lille folder som ligger på stuen ”Velkommen til Afdeling D”.

 

Besøgstider:

Besøgs tider anbefales, men der er som udgangspunkt fri besøgstid.

Kl. 14.30 -16.00 og kl. 18.30-20.00

 

Pjecer:

Fødejordemoderen/springer følger patienten på barselsstuen og udleverer ”små papirer ” og plastiklommen med diverse pjecer. Hun introducerer til trivselsskema og samsovning.

 

Mor

Vandladning:

Kvinden forsøger første vandladning efter fødslen, inden hun flyttes fra fødegangen. Der må maks gå 4 timer pp.

Vandladningsrefleksen kan være påvirket efter fødslen pga. hævelse eller evt. syning. Det er derfor vigtigt, at kvinden efterfølgende vejledes til at lade vandet ved trang og ellers med ca 4 timers interval, da uterus bedre kan kontrahere sig, når blæren er tom. Kvinden vejledes til at bruge skylleflasken ved hvert toilet besøg.

 

Intimhygiejne/skylleflaske:

Det personale der hjælper mor med første vandladning skal introducere hende til brug af skylleflasken og gerne opfordre til at denne anvendes ved vandladning.

Så længe der er blodigt udflåd, er der øget risiko for underlivsbetændelse, og kvinden anbefales derfor at tage et dagligt brusebad, samt efter behov at skylle sig med skylleflasken. Det kan desuden have en smertelindrende effekt.

 

Blødning:

Blødning efter fødslen kan vare ca. 4-6 uger, først som frisk blod svarende til en kraftig menstruation, senere som brunligt udflåd og til sidst lyst, gulligt udflåd. Det er normalt at kvittere et større eller mindre koagel det første døgn efter fødslen. Hvis det gentager sig skal man kontakte en personale. Hvis der efter udskrivelsen opstår feber smerter og/eller ildelugtende udflåd, bør hun kontakte egen læge, da det kan være tegn på underlivsbetændelse.

 

Syning:

Trådene opløser sig efter 7 – 10 dage, hos nogle varer det lidt længere. Kvinden vejledes til god intimhygiejne (se under intimhygiejne/skylleflaske). Kvinden kan få smertebehandling efter behov, dette skal ordineres af en læge. Evt. isbind.

 

Barn

Hud-mod-hud kontakt:

Hud-mod-hud kontakt lige efter fødslen giver mor og barn mulighed for at hilse på hinanden, og styrker den vigtige mor-barn tilknytning. Samtidig har hud-mod-hud kontakten stor betydning for amningen, da det stimulerer mælkeproduktionen og styrker barnets parathed til at tage brystet. Barnet kan uforstyrret i sit eget tempo søge efter brystet og begynde at sutte, når det er parat til det. Undersøgelser har vist, at børn, der ligger hud-mod-hud med deres mor, har mere stabil temperatur, højere blodsukker, lavere hjerte – og vejrtrækningsfrekvens, og græder mindre. Alt i alt et mindre stresset barn.

Endvidere har hud-mod-hud betydning for moderens måde at se og reagere på barnets behov og for hendes følelser for samhørighed med barnet.

Effekten med hud-mod-hud er ikke begrænset til de første timer efter fødslen. Forældrene opfordres derfor til også i dagene efter fødslen at ligge hud-mod-hud. Endvidere vejledes forældrene til altid at være vågen, når de og barnet ligger hud-mod-hud.

Hud-mod-hud kan særligt anbefales hvis:

  • • Mor og barn er blevet forstyrret i den første kontakt efter fødslen.

  • • Barnet har problemer med at få fat om brystet – se evt filmen ”Expressing the first milk” så moderen kan lære at håndudmalke råmælk indtil barnet lærer at tage fat om brystet (link i vores håndudmalknings pjece).

  • • Barnet er meget urolig og grædende.

  • • Eller hvis de alle trænger til en hyggestund sammen.

 

 

Barnets behov/signaler:

Forældrene støttes i at udvikle deres samspil med barnet og i at lære at tolke barnets signaler og udvikle deres evne til at imødekomme barnets behov for mad, kontakt, tryghed, stimulation, søvn m.v.

Forældrene vejledes i at være så meget sammen med barnet som muligt. På denne måde bliver det lettere naturligt for dem at opfylde barnets behov, og de lærer hurtigere at forstå barnets signaler. Gråd er ikke altid tegn på sult, det kan også skyldes ubehag, træthed og behov for kontakt.

 

Amning

Sutteteknik:

Når barnet tager godt fat, vil munden være åben på vid gab, og læberne er krænget udad og ligger et godt stykke inde på brystet. Tungen ligger altid under brystvorten og kan ofte ses i mundvigen. Barnet har hele munden fuld af bryst, det vil sige brystvorten og en del af areola. Hagen rører brystet, og næsen er fri. Når barnet sutter, arbejder dets kæbemuskler rytmisk. Bevægelsen går helt op til ørerne, og brystet bliver trukket ind i munden. Hvis kinderne suges ind, når barnet sutter, har det ikke godt fat.

Mor kan med fordel udøve kompression på brystet med et pres på 10 sekunder ad gangen rundt på brystet.

 

Ammestillinger:

Tilbagelænet ammestilling - kvinden ligger tilbagelænet, og barnet ligger ovenpå moderen, mave mod mave, på tværs, på langs eller skråt afhængigt af, hvad der føles mest rigtigt for moderen. Barnets fodsåler bør have fast underlag, så de neonatale reflekser understøttes. Når barnet ligger ovenpå sin mor, vil det på grund af tyngdekraften ligge helt tæt op ad hendes krop. Når barnet sutter, vil trækket i brystet derfor være minimalt.

Klassisk ammestilling - kvinden sidder op og ammer, hvor barnet ligger hen over maven, mens hovedet og skuldre hviler på mors underarm.

Krydsstilling - Hvis barnet ligger ved venstre bryst i den klassiske ammestilling, kan kvinden enten lade barnets hoved og skuldre hvile på venstre underarm eller støtte hovedet og kroppen forsigtigt med højre hånd og underarm.

Tvillingestilling - barnet ligger bagud med krop og ben under mors arm.

Liggende ammestilling - Kvinden skal ligge på siden og barnet lægges ind til brystet, mave-mod-mave, og så brystvorten er lige ud for barnets mund. Barnets ryg støttes med den fri hånd. Denne stilling er skånsom i forhold til bristninger fra fødslen, samt til amning om natten.

Det kan være en ide at veksle mellem disse stillinger, specielt hvis moderen har tendens til ømme brystvorter, sår og revner, mælkestase, tilstoppede mælkegange eller brystbetændelse. Barnet får således tømt forskellige områder af brystet. Udtømningen af mælk er mest effektiv, der hvor barnets hage er.

 

Mælkens sammensætning:

Modermælkens sammensætning varierer fra kvinde til kvinde, fra første til sidste måltid, fra dag til dag, fra morgen til aften, fra måltid til måltid og fra start til slut på det enkelte måltid.

Råmælken eller kolostrum er gullig og koncentreret med et højt indhold af protein, der lægger sig på barnets tarmoverflade som en beskyttende hinde og forhindrer sygdomsfremkaldende faktorer i at sætte sig fast eller passere. Kolostrum indeholder også store mængder hormoner og vækstfaktorer, som stimulerer modningen af barnets tarm. Mængden af kolostrum er lille, men den indeholder præcis, hvad det raske, nyfødte barn har brug for de første dage, hvor maven ikke er større end en stor valnød. Det er vigtigt at barnet tilbydes begge bryster i hvert måltid, så barnet får det råmælk der er. Sammensætningen af råmælk er det samme fra start til slut i måltidet. – og mængden stiger hurtigt. Efter et par dage ændres sammensætningen af mælken sig radikalt. Proteinindholdet falder, og indholdet af fedt og laktose stiger. I denne fase kaldes mælken overgangsmælk. Overgangsmælken erstattes efterhånden af den modne mælk, der er blålig som skummetmælk.

Fedtindholdet ændrer sig i løbet af det enkelte måltid. Det er lavt i starten (formælk) og højt i slutningen (eftermælk). Kvinden vejledes derfor i at når den modne mælk falder til, da er det vigtigt, at barnet bliver ved det samme bryst så længe det vil, så det har mulighed for også at få den federe mælk.

 

Brystspænding:

Det er ikke unormalt at kvinden oplever brystspænding og har små mælke knuder i brystet, når hun ammer. Kvinden vejledes i at massere let under eller efter amning, eller under den varme bruser. Vejledes desuden i at holde brysterne varme, evt. med uldne ammeindlæg. Kvinden opfordres til at undgå træk og kulde, og forsøge at tømme brystet når hun ammer. Kvinden kan få feber eller føle sig utilpas, hvis brystet ikke tømmes godt nok. Der vil ske en ophobning af mælk, og behandlingen vil være at få mælken ud. Kvinden vejledes her i at amme hyppigt, skifte ammestilling eller malke ud i hånden (se folderen om håndudmalkning).

 

Natamning:

Da prolaktinniveauet er højere om natten end om dagen, bliver mælkeproduktionen ekstra stimuleret ved natamning. Nyfødte har behov for at blive ammet hyppigt – også om natten. Modermælk optages og omsættes meget hurtigt, dette betyder at barnets blodsukker faldet i løbet af nogle timer og så melder sulten sig. Det kan være en god ide at gøre forskel på nat- og dagamning, så natamning så vidt muligt foregår

i mørke, uden snak og leg − og uden bleskift, hvis barnet kun har tisset.

 

Ulemper ved narresut:

Der kan gå flere uger før amningen er fuldt etableret, hvilket vil sige at:

  • • Mælkeproduktionen er rigelig

  • • Barnet er god til at få fat om brystet ved hver amning

  • • Moderen er tryg ved amningen

Inden amningen er fuldt etableret kan det ikke anbefales at give barnet narresut, da det kan give problemer med amningen og mælkeproduktionen.

Når barnet bruger narresut under ammeetableringen, kan der være risiko for, at barnet sutter for sjældent ved brystet til at moderens mælkeproduktion bliver stimuleret tilstrækkeligt. Dette kan på sigt medføre tidligt ammeophør på grund af problemer med mælkemængden.

Nyfødte der udelukkende ernæres med flaske, vil ofte have behov for en narresut, for at få opfyld deres behov for at sutte.

 

Ulemper ved tilskud:

Hvis barnet får andet end modermælk, vil det sandsynligvis sutte mindre ved brystet, og derfor stimulere mælkeproduktionen mindre. Hvis barnet får sutteflaske efter amning, kan det blive meget mæt og også sutte for lidt til at stimulere mælkeproduktionen tilstrækkeligt. Kop, LA og ske kan bruges i stedet.

 

 

Håndudmalkning:

Udmalkning kan fx bruges hvis:

  • • Kvindens bryster er meget spændte.

  • • Kvindens brystvorter er meget ømme.

  • • Hvis mælkeproduktionen skal øges.

  • • Hvis barnet er for svagt til at sutte.

  • • Hvis mor er adskilt fra barnet.

Håndudmalkning er blid ved brystvorterne, kræver ikke noget udstyr og er effektiv når kvinden har lært teknikken. Kvinden opfordres til at se filmen på youtube omkring håndudmalkning ”expressing the first milk” og vejledes desuden i teknikken (se figur 1.)

Billedresultat for udmalkning med hånden

A B  C

 

 

Fig. 1

 

 

 

 

Vandladning/afføring:

Barnets første vandladning og afføring, er tegn på at nyre/blære og tarmsystemet fungerer som det skal. Vejled forældrene i at være opmærksom på barnets vandladning og afføring (hyppighed, mængder, farve), da dette giver et godt billede af hvad barnet indtager, samt den almene trivsel hos barnet. Introducer familien til ”Tjek bleen” ’Trivselsskemaet’.

Barnets afføring vil i løbet af den første uge ændre sig kontinuerligt og skifte farve, konsistens, lugt og hyppighed – gennemgå pjecen ’Tjek bleen’ sammen med forældrene.

Barnets vandladning vil de første dage ofte være sparsom, og der kan forekomme urater/rustpletter i bleen. Dette er helt normalt de første 3 dage efter fødslen, og forsvinder når barnet begynder at få noget mad. Hvis uraterne kommer efter de 3 dage, eller viser sig gentagne gange, kan det være tegn på at barnet ikke får nok mad og man bør se nærmere på barnets trivsel.

Efter mælken er faldet til, vil barnet have 6-8 lyse vandladning i døgnet. Afføringsmønsteret hos det brysternærede barn kan variere meget. Den første måned har barnet afføring flere gange om dagen. Senere kan der gå længere tid, op til 1-2 uger mellem barnets afføring. Hvis barnet udelukkende får modermælk, bliver det ikke obstiperet. Børn der ernæres med modermælkserstatning, skal derimod have afføring hver dag.

 

Trivselstegn:

  • • Barnet har en fin lyserød farve, ikke grå eller bleg.

  • • Barnet er vågen og opmærksom i forbindelse med måltider og pusling.

  • • Barnet er glad for og interesseret i at blive ammet og får mindst 6 måltider i døgnet.

  • • Barnet har normale afføringer for alderen (se afsnit nedenfor).

  • • Barnet har 6-8 våde bleer dagligt (efter at mælken er faldet til).

  • • Barnet virker veltilpas det meste af tiden, uden at være sløv.

  • • Barnet sover roligt ind imellem måltiderne.

  • • Barnet er ikke konstant urolig og grædende

 

Bleskift/halevask/bad:

Forældrene vejledes i at lave bleskift og halevask efter behov, samt efter afføring. Forældrene skal vejledes til at piger skal vaskes forfra og bagud, for at undgå at føre bakterier op i urethra. Forhuden hos drenge må ikke trækkes tilbage.

Det er ikke nødvendigt at bade barnet hver dag – 2 gange i ugen er tilstrækkeligt i starten. Forældrene vejledes til dagligt at vaske barnets ansigt, numse og folder for at sikre, at barnet ikke bliver hudløst.

Forældrene vejledes til at vente nogle dage efter fødslen med at bade barnet, så fosterfedtet kan nå at trænge godt ind i huden. De vejledes til at smøre det fosterfedt ud, som sidder i barnets hudfolder, da det ellers kan give hudløshed og irritation.

Barnet må gerne bades selvom navlestumpen ikke er faldet af – forældrene vejledes i at være ekstra opmærksom på, at barnet ikke får badevand i øjnene, da de bakterier der naturligt forekommer ved navlestedet, kan give øjenbetændelse.

 

Navlepleje:

Navlen vil i dagene efter fødslen forandre sig meget, og efter 5-10 dage vil navlestumpen falde af. Forældrene vejledes til at holde navlen tør, og observere for rødme og irritation, når bleen skiftes. Desuden instrueres de i at bleen lægges op over navlen og strammes ikke mere end en-to fingre kan være mellem huden og bleen. Hvis navlen væsker eller lugter lidt, kan den vaskes med almindeligt vand.

Nogen gange kan det bløde ganske lidt når navlestumpen løsner sig, dette er normalt og kræver ikke behandling.

Hvis huden omkring navlen bliver rød, og rødmen spreder sig fra kanten af navlen ud på huden, kan det være tegn på infektion og lægen kontaktes mhp. behandling.

 

Sovestillinger/forebyggelse af vuggedød:

Som et led i forebyggelsen af vuggedød anbefaler Sundhedsstyrelsen, at nyfødte børn ligger på ryggen, når de sover. Gennemgå pjecen om forebyggelse af vuggedød med forældrene.

Forældrene vejledes i at undgå skæv hovedform/fladt baghoved ved at være opmærksom på:

  • • At lade barnet ligge så meget på maven og siden som muligt, når det er vågent. Dette er meget vigtigt for barnets motoriske udvikling, og samtidig med til at styrke musklerne i nakke og ryg.

  • • At barnet i puslesituationer kigger til begge sider. Vær opmærksom på, at barnet stimuleres/tales til fra begge sider.

  • • At barnet sover med hovedet skiftevis til venstre og højre.

 

 

 

Gulsot:

Gulsot er et normalt fænomen, som ses hos ca. 30% af alle fuldbårne børn og hos ca. 60-70% af alle præmature børn. Det viser sig oftest 2-3 dage efter fødslen. Nyfødte har et overskud af røde blodlegemer, som skal nedbrydes efter fødslen. Herved udskilles bilirubin, som ophobes i huden og giver barnet et gulligt skær.

Gulsot viser sig først i ansigtet, på næsen, øreflippen og i det hvide i øjnene. Ved gulsot af denne karakter, er der normalt ikke grund til bekymring. Hos enkelte nyfødte er det imidlertid nødvendigt at behandle gulsoten, da den i yderst sjældne tilfælde kan beskadige hjernen eller hørelsen.

Forældrene vejledes i at være opmærksom på, hvis barnet bliver sløvt eller ikke vil sutte effektivt ved brystet. I så fald bør en læge kontaktes til vurdering af evt. behandling. Det samme gælder, hvis gulsoten breder sig til barnets under ekstremiteter.

Ved begyndende symptomer vejledes kvinden til hyppig amning, minimum hver 3. time.

 

PKU/hørescreening:

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle nyfødte får taget en hælprøve/PKU for at undersøge, om barnet har en medfødte sygdomme, der er vigtig at behandle hurtigst muligt. Blodprøven kan tages, når barnet er mellem 48-72 timer gammelt. Hvis mor og barn udskrives inden barnet er 2-3 dage gammel, tages prøven ambulant på fødegangen. Der udleveres dato, tidspunkt og blodprøveseddel ved udskrivelsen fra sygehuset. Der sendes ikke svar på prøven, hvis denne er normal. Gennemgå evt. pjecen ”Blodprøver for nyfødte” hvor der står mere om hvilke sygdomme der bliver screenet for.

I Danmark tilbydes alle nyfødte en høreundersøgelse. Dette er for at finde de få børn, der årligt fødes med hørenedsættelse. For at sikre barnet de bedste muligheder for en normal sproglig udvikling, er det vigtig at en evt. hørenedsættelse opdages så tidligt som muligt. Det er en jordemoder der foretager undersøgelsen, og den kan bedst foretages når barnet er nogle dage gammelt. (mellem 2 – 10 dage) Hvis mor og barn udskrives før barnet kan hørescreenes, tages prøven ambulant på fødegangen. Der udleveres dato og tidspunkt ved udskrivelsen fra sygehuset.

 

Rygning:

Kvinder der ryger ammer i kortere tid. Når ammende kvinder ryger, bliver mange af tobakkens skadelige stoffer overført til barnet gennem modermælken, fx er nikotinindholdet knapt 3 gange højere i modermælken end i blodet, derfor bør rygning begrænses eller helt undgås i amme perioden. Hvis ikke dette er muligt, vejledes kvinden til at ryge umiddelbart efter amningen, for at mindske indholdet af skadelige stoffer i modermælken til næste amning.

Forældrene opfordres til grundig håndvask og afspritning efter rygning

Passiv rygning er farlig, derfor er det vigtigt, at barnet bliver helt fri for tobaksrøg i sine omgivelser. Det er begge forældres ansvar, at barnet ikke udsættes for passiv rygning. Risikoen for vuggedød er væsentlig højere, hvis barnet udsættes for passiv rygning. Gennemgå evt. pjecen ”Forebyggelse af vuggedød” med forældrene.

E- cigaretter sidestilles med alm. Cigaretter.

Nikotin udskilles i modermælken og er sundhedsskadeligt for barnet, men fordelene ved modermælken overskygger ulemperne ved rygning.

Udskrivelse barn

Vitaminer til barnet:

Forældrene vejledes i Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring jern-og vitamintilskud til barnet.

Det anbefales at spædbørn fra de er 14 dage gamle og indtil 2 år, får et dagligt tilskud af D-vitamin (400IE =5 dråber), idet modermælken eller modermælkserstatningen ikke indeholder nok D-vitamin til at dække barnets behov. D-vitamin er vigtigt for barnets knogleopbygning og tanddannelse, og sikre optagelsen af fosfor og kalk fra tarmen, som netop er de elementære byggesten for knogle- og tanddannelsen.

Spædbørn, der er født til tiden har medfødte jerndepoter og sammen med modermælken eller modermælkserstatningen kan det dække barnets behov for jern de første 6 måneder. Herefter anbefales jernholdig kost til barnet.

Spædbørn født præmaturt, før uge 37, eller med fødselsvægt under 2500g skal have jerntilskud fra de er 6 uger gammel indtil 6 måneder. Dosis ud fra barnets aktuelle vægt (se afdelingens skema ”Vitamin- og jerntilskud til nyfødte børn”).

 

Lægeundersøgelse/vaccinationsprogram:

Forældrene informeres om at barnet undersøges af jordemoderen umiddelbart efter fødslen og bliver kun undersøgt af en læge, hvis det frembyder symptomer, som kræver lægeundersøgelse. Desuden informeres de om at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at barnet undersøges hos egen læge når det er 5 uger gammelt. De anbefaler endvidere, at barnet følger børnevaccinationerne. Forældrene opfordres til at læse pjecen ”Børnevaccinationsprogrammet i Danmark”.

 

Sove ude:

Barnet har godt af frisk luft, og forældrene informeres om at de gerne må gå tur med barnevognen når de kommer hjem. Det anbefales dog, at barnet er omkring en uge gammel, vejer omkring 3kg og er i trivsel, før det sover ude i barnevognen. Desuden bør barnet ikke sove udendørs, hvis vejret er meget fugtigt/tåget eller hvis der er koldere end minus 10 grader. Man skal altid undgå direkte sollys/træk. Et net over barnevognen forhindre insekter/katte i at genere barnet.

 

Trivselstegn:

Se ovenstående afsnit omkring trivselstegn under ’Barn’.

 

Nøgenvægt:

Barnet skal vejes i forbindelse med udskrivelse. Vægten skrives på e-brevet, som sendes til sundhedsplejersken når familien udskrives.

 

Udskrivelse mor

Fødselssamtale:

Forældrene tilbydes fødselssamtale under indlæggelsen, men ikke nødvendigvis med jordemoderen der har været med til fødslen. Forældrene har mulighed for at udfylde seddel til den pågældende jordemoder som var med til fødslen- denne afleveres inden udskrivelse, og jordemoderen ringer så til familien så snart det er muligt.

 

Efterfødselsreaktioner:

Efterfødselsreaktioner kan ramme både kvinder og mænd. Det er normalt at reagere følelsesmæssigt på store begivenheder i livet. Selv om det er en glædelig begivenhed at blive forældre, kan omvæltningen og de nye livsomstændigheder for nogle føles så voldsomt, at det kan være svært at rumme. Hver 4. kvinde og hver 9. mand får en efterfødsels-reaktion i en større eller mindre grad. Opfordre forældrene til at tale med hinanden om, hvad de hver især tænker og føler om at være blevet forældre, og hvilke forventninger de har til sig selv og hinanden som forældre. De kan eventuel tale med sundhedsplejersken eller egen læge om deres følelser og reaktioner.

 

Samliv/parforhold:

Det er individuelt hvornår man har lyst til at genoptage sexlivet igen. Opfordre parret til at tage en snak med hinanden og finde ud af, hvordan de hver især har det med hensyn til dette.

 

Lægeundersøgelse/prævention:

Kvinden opfordres til at gå til egen læge 8 uger pp.

Parret informeres om at amning beskytter ikke mod graviditet og det er vigtigt, at anvende prævention fra første gang. Kondom er det eneste middel, der beskytter mod både graviditet og underlivsbetændelse samtidig.

 

Efterfødselsgymnastik:

Musklerne er ofte belastede, forstrakte og svage efter fødslen og det er derfor vigtigt med genoptræning af bækkenbunden efter fødsel og kejsersnit. Kvinden opfordres til at gøre træningen til ’et fast punkt på dagsordenen’. Introducere pjecen ”I form efter fødslen”.

 

Kost og vitaminer:

Kvinden vejledes i at spise sundt og varieret. Desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen at ammende kvinder dagligt tager en vitamintablet med mineraler.

Hvis kvindens blodprocent er lav efter fødslen, anbefales hun at tage jerntilskud suppleret med jernrig kost. Udlever desuden pjecen *Hvad skal vi spise for at få mere jern”. Kvinden vejledes til at få kontrolleret hæmoglobin ved egen læge efter behov.

 

Kontakt efter udskrivelsen:

Forældrene er velkommen til at kontakte os i løbet af den første uge efter udskrivelse, ved spørgsmål omkring amning, blødning, gulsot, barnets trivsel, etc. Derefter vil det være sundhedsplejersken eller egen læge der skal kontaktes.