Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Neurorehabilitering NOTIA

Beskrivelse

Patienter som er indlagt på NOTIA på Aalborg Universitetshospital til undersøgelse og behandling efter apopleksi, traumatisk hjerneskade eller SAH, kan have diffuse erhvervede hjerneskader samt varierende grad af neurologiske udfald afhængig af skadens/skadernes placering og omfang. Udfaldene kan være af motorisk, sensorisk, kognitiv, perceptuel og/eller sproglig karakter. Patienterne har i varierende grad påvirkning af vågenhed.

Rehabilitering er en række af indsatser, som har til formål at understøtte patienten til at opnå og vedligeholde bedst mulige funktioner i forhold til fysisk formåen, følelsesliv, hukommelse, intellekt og adfærd (1, s.11).

Neurorehabilitering indebærer høj grad af tværfagligt samarbejde mellem plejepersonale, fysioterapeuter, ergoterapeuter, portører og læger (1).

Principperne i Basalstimulation og ABC-konceptet er grundlaget i neurorehabilitering i Notia (se bilag 1)

Inspiration til neurorehabilitering

Rehabilitering bør opstartes så snart patientens tilstand tillader det (1, s.43)

Neurorehabilitering kan opstartes, når ICP er stabilt og patienten aftrapper sederingsmedicin. Har patienten ustabilt, svingende ICP, kan der iværksættes enkle tiltag (se nedenfor).

 

Ved enhver kontakt med patienten indledes med berøring af kontaktpunkt og tiltale af patienten.

Vælg højre eller venstre hånd/arm som kontaktpunkt (lettest at nå for hjælper). Vælg rask side hvis patient er hemiparetisk. (se bilag 6)

Patienten med ustabilt ICP

  • • Udfyld patientkontaktbog med familiens hjælp, opfordre evt. pårørende til at medbringe billeder og patientens toiletartikler

  • • Basal stimulation med beroligende vask (se bilag 3), ro på stuen, indlagte pauser, beroligende musik

  • • Mobiliseringsøvelser ved plejepersonale

  • • Opmærksomhed på forebyggelse af dropfod, kontrakturer samt spastisitet

  • • Hyppige omlejringer (øget puls, blodtryk og ICP kan indikere at patienten trænger til omlejring)

Patienten med normalt ICP og aftrapning af sederingsmedicin

I forbindelse med aftrapning af sederingsmedicin vær da særlig opmærksom på abstinenser, PSH, smerter

  • • Overvej trakeostomi (anvend kanyle med suction aid)

  • • Overvej PEG-sonde

  • • Bestil fysioterapi - bevægeøvelser i interne henvisninger i Patientjournalen

  • • Bestil ergoterapi - mundstimulering og Cirrusstol i interne henvisninger i Patientjournalen

  • • Kugledyne kan overvejes til urolige patienter – bestilles via ergoterapeut

  • • Lejring med hårde packs/bløde packs ud fra patientens bevægemønster (se bilag 2)

  • • Beroligende eller oplivende sengebad (se bilag 3)

  • • Mundstimulering i forbindelse med mundpleje (se bilag 4)

  • • Anvend guidning ved personlig pleje - patienten mærker vandet, holder tandbørste, vandkrus, billede af familien, find evt. spejl så patienten kan se sig selv

  • • Iklæd patienten sit eget tøj hvis muligt

  • • Døgnrytmeplan udarbejdes – opsæt eventuelt pictogrammer på tavle

  • • Mobiliser patient til stol – gerne flere gange dagligt. Obs rekvirering af bandagist, hvis patient mangler knogleplade

  • • Forflytninger foregår via små skub på hoften og skulderen

  • • Eventuelt sansestimulering med hjælpemidler fra neurorehabiliteringskasse

  • • Overvej om patienten er klar til almindelig seng, alternativ sættes intensivseng på MAX INFLATE (20 min hver 2. time)

  • • Vurder patientens synkeevne – registrer hvor mange ml mundvand der kan suges i suctionaid, blue dye test ved ergoterapeut eller FEES, lav plan for afcuffning/ikke afcuffning

  • • Hvis patienten har store mængder mundvand overvej behandling med atropin eller scopoderm

  • • Overvej LISA behandling (se bilag 5)

  • • Overvej fremtidige rehabiliteringsbehov – eventuel henvisning til Hammel Neurocenter (se bilag 7)

  • • Stimuler patients kommunikation – evt. hjælpemidler i form af staveplader, tablet, pen og blok, OBS patienter med Locked-in syndrom, kommuniker med blink for ja/nej eller åbne/lukkede øjne

  • • Inddrag pårørende i stimulering af patienten i det omfang patienten og pårørende magter det (besøg, mobiliserende øvelser, massage)

Definition af begreber

ICP: Intrakranielt tryk. Normalområde 5-15 mmHg.

 

Traumatisk hjerneskade: En samlet betegnelse for alle grader af traumatisk påvirkning af skalpen, kraniet og hjernen, som kan forårsage én eller flere af følgende: kraniefraktur, subarachnoidal hæmatom (SAH), epidural hæmatom (EDH), subdural hæmatom (SDH) eller intracerebral hæmatom (ICH).

 

Erhvervet hjerneskade: hjerneskade opstået 28 dage efter fødslen eller senere (1,s.18)

 

Neurorehabilitering: I denne instruks sidestilles definiton på rehabilitering og neurorehabilitering

 

Posttraumatisk amnesiperiode (PTA): Personer med hovedtraumer kan i større eller mindre grad være præget af amnesi. Tilstanden er desuden præget af forvirringstilstand, hvor patientens bevidsthedsindhold er kaotisk og usammenhængende

 

PSH: Paroxystisk sympatisk hyperaktivitet. Syndrom med episoder med øget sympatisk og motorisk aktivitet hos patienter med svær erhvervet hjerneskade.

 

FEES: Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktion

Målgruppe

Patienter, som er indlagt på NOTIA på Aalborg Universitetshospital til undersøgelse og behandling efter apopleksi, traumatisk hjerneskade eller SAH.

Patientgruppen er kendetegnet ved ofte at have diffuse hjerneskader samt varierende grad af neurologiske udfald afhængig af skadens/skadernes placering og omfang. Udfaldene kan være af motorisk, sensorisk, kognitiv, perceptuel og/eller sproglig karakter.

Formål

Målet er at understøtte patienten til at kunne genvinde tidligere funktioner i forhold til fysisk formåen, følelsesliv, hukommelse, intellekt og adfærd og mindske følgerne af erhvervet hjerneskade. Udfaldene kan være af motorisk, sensorisk, kognitiv, perceptuel og/eller sproglig karakter.

Referencer

  1. 1. Sundhedsstyrelsen 2020: Anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade

 

  1. 2. © Sundhedsstyrelsen, 2015. National klinisk retningslinje for øvre dysfagi - Opsporing, udredning og udvalgte indsatser.

 

  1. 3. Davies, Patricia M. Vejen frem tidlig rehabilitering efter traumatisk hjerneskade eller anden alvorlig hjerneskade. Bøger for ergoterapeuter og fysioterapeuter fra FADL´s Forlag. 1. udgave

 

  1. 4. Kjærgaard, A. Ansigt, mund og svælg. Undersøgelse og behandling efter Coombes-konceptet. FADL´s Forlag 2005.

 

  1. 5. Tanja Thor Møller og Lotte Petersen. Neurorehabilitering i praksis.Gads Forlag 2012. 1.udgave, 1. oplag

 

  1. 6. Nydahl, GB. Basal stimulation – nye veje i sygepleje til alvorligt syge patienter. Munksgaard 2005