Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Neurorehabilitering afsnit NOTIA

 

Indhold

Neurorehabilitering afsnit NOTIA 1

Målgruppe 1

Beskrivelse 1

Neurorehabilitering 1

Basalstimulation 1

ABC-konceptet 2

Neurorehabiliteringstiltag hos den intensive patient 2

Lejringsprincipper / patientens bevægemønster 2

Patientens respiratoriske status 3

Genkendelighed fra tidligere hverdagsliv 4

Hjælp til sengebad 4

Definition af begreber 4

Referencer 5

 

 

 

Målgruppe

Retningslinjen retter sig mod patienter, som er indlagt på NOTIA på Aalborg Universitetshospital til undersøgelse og behandling efter apopleksi, traumatisk hjerneskade eller SAH.

Patientgruppen er kendetegnet ved ofte at have diffuse hjerneskader samt varierende grad af neurologiske udfald afhængig af skadens/skadernes placering og omfang. Udfaldene kan være af motorisk, sensorisk, kognitiv, perceptuel og/eller sproglig karakter. Patienter med traumatisk hjerneskade er ofte karakteriseret af en posttraumatisk amnesiperiode (PTA).

Neurorehabilitering opstartes, når ICP er stabilt og patienten aftrapper sederingsmedicin (se bilag: Inspiration til neurorehabiliteringstiltag).

 

Beskrivelse

Neurorehabilitering

 

 

Sundhedsstyrelsen har i 2011 udarbejdet et nationalt forløbsprogram for patienter med erhvervet hjerneskade. Forløbsprogrammet anvender WHO’s definition af rehabilitering:

”Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatse, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse.”

I forløbsprogrammet anvendes ”rehabilitering” ofte som synonym for ”hjerneskaderehabilitering”. Målet er at mindske følgerne af hjerneskaden, og at personen så vidt muligt opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. (Sundhedsstyrelsen, 2011)

 

I NOTIA følger vi principperne i Basalstimulation og ABC-konceptet i neurorehabiliteringen.

Basalstimulation

Teorien i Basalstimulation stammer fra 1970erne, hvor Andreas Frölich udviklede den til brug ved svært psykisk handicappede børn. Senest er det sygeplejerske Peter Nydahl fra Kiel, som formidler teorien. Teorien bygger på en antagelse af, at selv den mest bevidsthedssvækkede person har en opfattelse af omverdenen. I basal stimulation lægges således stor vægt på kommunikationen med den bevidsthedssvækkede/hjerneskadede patient. Hos den bevidsthedssvækkede patient vil det ofte være tegn som åndedræt, sved, puls, blodtryk og muskelspændinger, som vi skal tolke på. Man kan sammenligne det lidt med når man ”kommunikerer” med et spædbarn, her aflæser vi også udtryk og reaktioner. Basal stimulation anvendes i tilgangen til patienten, virkemidler er initial kontaktpunkt, beroligende eller opkvikkende helkropsvask, lejring og sansestimulation. En god dataindsamling om patienten fremmer forudsætningen for, at personalet kan planlægge dagen bedst muligt hos patienten, hvor man kan bruge velkendte ting for patienten som musik, dufte, smag og døgnrytme. (Se bilag: patientkontaktbog).

Initial kontaktpunkt er en slags rituel måde at henvende sig til patienten på. Hvis alle henvender sig til patienten på samme måde, giver det for patienten en tryghed, og det giver patienten mulighed for at vide, at det nu er ”ham/hende”, det drejer sig om.

Det er vigtigt, at stimulationen foregår under rolige forhold, det vil sige der skal være ro på stuen, kun én stimulation af gangen, én person af gangen.

Sygeplejersken må have med i sine overvejelser, hvordan hun vil vaske patienten, eller hvor der startes. Kroppens mest sensitive område er midtlinjen, sensitiviteten aftager, jo mere perifert man kommer. Stimulationen udføres ofte med megen kropskontakt fra hjælperens side, da det giver patienten en afgrænsning i forhold til omgivelserne.

 

ABC-konceptet

ABC-konceptet består af 3 metoder, som gensidigt supplerer hinanden.

Affolter er en schweizisk lærer, psykolog og logopæd. Hun har tidligere arbejdet med børns sensomotoriske og kognitive udvikling. Hendes filosofi er at tabte færdigheder kan genindlæres gennem interaktion med omverdenen, og dette sker gennem påvirkning af den taktilkinæstetiske sans. Den taktilkinæstetiske sans er den, der fortæller os, hvor vi er i forhold til omverdenen, og hvor vores lemmer er i forhold til hinanden. En slags følesans, som vi gerne vil påvirke. Dette gør vi ved hjælp af hårde, faste modstande/underlag. Affolter mener også, at guiding er meget brugbart især ved den bevidstløse patient, der på den måde får informationer om, hvor ”jeg” er i forhold til omverdenen. Ved forflytninger bruger man at give små puf (søgninger) på hofte og skulder, således at kroppen hele tiden får små informationer om, hvad den er i gang med.

 

Bobath var fysioterapeut og har arbejdet meget med muskeltonus. For at kunne bevæge sig normalt er man nødt til at have normal muskeltonus. Når en patient har en hjerneskade, mister han/hun evnen til automatisk at justere musklernes tonus. De stærke muskler vil trække mere end de svage muskler, derved fremkommer der let spasticitet. Patienten lejres derfor altid i antispastisk mønster, helst i sideleje. Rygleje i længere tid bør undgås, da det kan give øget tonus i rygmuskulaturen.

 

Coombs er talepædagog og har specialiseret sig indenfor genoptræning af ansigtets mimik og mundens funktioner. Konceptet er egentlig baseret på Bobath, med at undgå spasticitet og tilstræbe normale stillinger af nakke og kæbe. Mundstimulering er efterligninger af tungens bevægelser i munden, men da patienten ikke gør det selv, kan vi gøre det med en finger eller swaps. Det er jo selvfølgelig vigtigt, at der samtidig ikke er mange stimuli fra andre ting f.eks. sonder, gag eller tube.

 

 

 

Neurorehabiliteringstiltag hos den intensive patient

Se bilag: Inspiration til neurorehabiliteringstiltag og bilag: Gruppeinddeling til mobilisering i NOTIA

 

Ved hver kontakt indledes med patientens navn og berøring af kontaktpunkt

 

Lejringsprincipper / patientens bevægemønster

 

  • • Er bevægemønstret spastisk, er det en god idé at lejre patienten med hårde packs som billederne nedenfor viser. Desuden øges opmærksomheden på kontrakturprofylakse (fx håndled let bagoverbøjet, gerne ekstremiteter flekteret, nakken let foroverbøjet – evt. med lille skråkile i nakken).

HUSK altid næse-navle-symfyse linjen, og at knæ og fødder følger hoftelinjen i sideleje.

HUSK altid puder/dyne nedenfor fødderne for at øge patients kropsbevidsthed og undgå dropfod og kontrakturer.

 

Billede 1Billede 2

 

 

 

 

 

 

 

E:\DCIM\107___04\IMG_0063.JPG

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • • Ses der pronations-/ekstensionsbevægemønster, kan dette brydes med dyner/bløde packs og hyppige omlejringer (Se bilag: LIN lejring)

Temperaturforhøjelse bør ikke være en kontraindikation til LIN lejring, da denne lejring ofte får temperaturen til at falde, hvilket også gælder puls og blodtryk!

 

E:\DCIM\107___04\IMG_0049.JPG

 

Patientens respiratoriske status

  • • Er der risiko for, at patient får brug for længerevarende respirator- eller blot tubehjælp, anlægges tracheostomi (Suction aid).

 

  • • En stor procentdel – ca 60 % har dysfagi efter intensivophold. I forhold til en tvivlsom synkefunktion er det fra neurorehabiliterings side bedst at udskrive patienten fra Intensiv afsnit med cuffet kanyle. Tidlig neurorehabilitering i form af mundhygiejne, mundstimulation og afcuffningsplan anbefales
    (se bilag: Mundstimulation), (Link til PRIdokumentet: Synkerefleks -test af den intuberede/tracheostomerede patient
    Synkerefleks - test af den intuberede/trakeostomerede patient

 

Det anbefales at lave ”Blue dye test” eller alternativ ”FEES” for at tjekke for dysfagi. Trakealkanylen afcuffes ikke før ergoterapeut har vurderet at patienten har sufficient synkefunktion.

Patienter, der ikke kan undvære cuffet trakeal kanyle men ikke har behov for intensiv behandling, kan observeres og plejes på intermediær stue 705 afd. NHH Aalborg Universitetshospital eller overflyttes til Hammel Neurocenter til videre genoptræningsforløb.

 

  • • For at påvirke synkefunktionen mindst muligt, anvendes ernæringssonde i blødt materiale og mindst mulig lumen. Overvej om der skal anlægges PEG sonde.

 

Genkendelighed fra tidligere hverdagsliv

  • • Sammen med patientens pårørende indsamles data om patientens vaner og interesser
    (Se bilag: Patientkontaktbog) og brug data i plejen af patienten. Bl.a. kan den ”vågne” patient få en smagsoplevelse (fx i en krølle) af det han/hun godt kan li’ (kaffe/juice mv.) – i samarbejde med ergoterapeuten. Eller brug kendte cremer/dufte/musik og senere tøj mv.

 

  • • Patienten har stor glæde af, at vi så vidt muligt prøver at tilstræbe en nogenlunde fast døgnrytme vha. en døgnrytmeplan, dette vil øge hans/hendes fornemmelse af dag/nat og vågenhed/genkendelighed.

 

  • • Opfodr gerne de pårørende til at tage billeder med herind, både af patienten og de nærmeste pårørende. Plejepersonalet får hermed en idé om, hvordan patienten plejer at se ud/frisere sig mv.

 

Hjælp til sengebad

  • • Vær især opmærksom på, at hjerneskadede også kan have perceptionsforstyrrelser. Perceptionsforstyrrelser betyder, at de har nedsat følesans, kropsfornemmelse og – bevidsthed og dermed kan mærke ekstra ubehag ved berøring af kroppen, især kroppens følsomme steder som ansigt, mund og kroppens midtlinje. Så start derfor gerne med hænder og arbejd indefter, arbejd kun med én side af gangen, og giv gerne patienten en idé til, hvad der skal foregå (ved fx duft af patients egen deodorant ved næsen, vaskeklud/kam/barberingsmaskine i hånden eller hånden i et vaskefad).

 

  • • Vurderer om patienten har brug for beroligende kropsvask (der vaskes med hårene) eller opkvikkende (der vaskes mod hårene)

 

Definition af begreber

  • • ICP Intracranial pressure = intrakranielt tryk

  • • Funktionsevne: En overordnet term for kroppens funktioner, kroppens anatomi, aktiviteter og deltagelse. Termen angiver aspekter af samspillet mellem en person med en given helbredstilstand og personens kontekstuelle faktorer.

  • • Traumatisk hjerneskade: En samlet betegnelse for alle grader af traumatisk påvirkning af skalpen, kraniet og hjernen, som kan forårsage én eller flere af følgende: kraniefraktur, subarachnoidal hæmatom (SAH), epidural hæmatom (EDH), subdural hæmatom (SDH) eller intracerebral hæmatom (ICH).

  • • Posttraumatisk amnesiperiode (PTA): Personer med hovedtraumer kan i større eller mindre grad være præget af amnesi. Tilstanden er desuden præget af forvirringstilstand, hvor patientens bevidsthedsindhold er kaotisk og usammenhængende.

  • • FEES: Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktion. FEES-undersøgelsens formål er at identificere aspiration samt vurdere, om oral ernæring er muligt. Testen udføres ved mistanke om silent aspiration eller aspiration. Undersøgelsen foretages med et fleksibelt fiberskop gennem det ene næsebor. Herved kan forholdene i svælget, spontane synkebevægelser, mængden af sekret, stemmebåndene samt anatomien generelt vurderes. Patienten gives et testmåltid af forskellig konsistens, og synkebevægelserne vurderes. Aspiration og penetration vurderes ved forskellige konsistenser.

 

Referencer

 

© Sundhedsstyrelsen, 2011. Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade.

 

© Sundhedsstyrelsen, 2015. National klinisk retningslinje for øvre dysfagi - Opsporing, udredning og udvalgte indsatser.

 

Regionshospital Midt - Hammel Neurocenter. Trakealtubemanual (1) - indholdsfortegnelse.

Senest hentet: 01-06-2016. http://e-dok.rm.dk/edok/admin/GUI.nsf/desktop.html?Open

 

Regionshospital Midt – Hammel Neurocentr. Pjece: Forvirringstilstande efter slag mod hovedet.

Senest hentet: 06-06-2016. http://www.hospitalsenhedmidt.dk/siteassets/hammel-neurocenter/downloads/pjecer/forvirring-efter-slag-hoved---pta.pdf

 

Davies, Patricia M. Vejen frem tidlig rehabilitering efter traumatisk hjerneskade eller anden alvorlig hjerneskade. Bøger for ergoterapeuter og fysioterapeuter fra FADL´s Forlag. 1. udgave

 

Kjærgaard, A. Ansigt, mund og svælg. Undersøgelse og behandling efter Coombes-konceptet. FADL´s Forlag 2005.

 

Nydahl, GB. Basal stimulation – nye veje i sygepleje til alvorligt syge patienter. Munksgaard 2005