Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Rammeordination vedrørende fremgangsmåde ved urinvejskatetre for Sygeplejersker i Urologisk Afdeling

 

Beskrivelse

På Urologisk Sengeafsnit 10 samt Urologisk Akut Modtage- og Dagafsnit 9 modtages akutte/ambulante patienter med vandladnings- eller kateterproblemer. Mange af disse patienter konsulteres ikke af en læge og behandles udelukkende af sygeplejersker/social- og sundhedsassistenter, hvortil der er følgende rammeordination:

 

Rammeordination

Sygeplejersker samt social- & sundhedsassistenter kan selvstændigt vurdere behovet for anlæggelse af transurethral blærekateter, vurdering af katetertype (nelaton/tiemann spids,simplastik kateter) og størrelse, der skal anlægges. Videre kan sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter vurdere behovet for at skylle på blærekateter samt hyppigheden heraf, hvornår det transurethrale blærekateter skal seponeres mm. Rammeordinationen er gældende for såvel akutte/ambulante som indlagte patienter.

 

Dokumentation

Ved akutte/ambulante patienter, der ikke bliver set af en læge, dikterer sygeplejersken/social- og sundhedsassistenen et notat til journalen. Der beskrives følgende:

 

  • • Indikation for kateterbehandling

  • • Type og størrelse af kateter, samt om kateteret er tilsluttet urinpose eller ventil

  • • Er der skyllet på kateteret

  • • Planen for kateterbehandlingen og en seponeringsdato

 

Det er ikke nødvendigt at dokumentere i de sygeplejefaglige afsnit i EPJ. Ved indlagte patienter dokumenteres i de sygeplejefaglige relevante afsnit. Ved næstfølgende stuegang noterer lægen i journalen, hvad der er foretaget og indikationen herfor.

 

Der sendes en korrespondance til hjemmesygeplejersken, således at patienten kan henvende sig der ved komplikationer.

 

Formål

At sikre at sygeplejerskerne, via rammeordinationen, kan iværksætte nødvendig behandling uden forudgående kontakt til lægen.