Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Kronisk træthedssyndrom

Formål

Diagnostik af voksne patienter med kronisk træthedssyndrom, på engelsk chronic fatigue syndrome (CFS) eller systemic exertion intolerance disease (SEID).

Instruksen er baseret på 2015-definitionen fra det amerikanske Institute of Medicine (IOM), en del af National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine.

 

Definition af begreber

Diagnosen kronisk træthedssyndrom kræver tilstedeværelse af alle 3 af følgende symptomer:

1.Selvrapporteret funktionsnedsættelse, som har været til stede vedvarende igennem seks eller flere på hinanden følgende måneder, og som medfører væsentlig reduktion i tidligere aktiviteter på arbejde, i forbindelse med uddannelse eller fritid. Funktionsnedsættelsen skal være noget nyt for patienten, er ledsaget af træthed, som ofte er svær, er uden sammenhæng med pågående anstrengelse og svinder ikke for hvile

2.Almen sygdomsfornemmelse efter anstrengelse

3.Manglende udhvilethed efter søvn

samt mindst 1 af følgende:

1.Kognitiv forstyrrelse (f.eks. svækket korttidshukommelse og koncentrationsbesvær i en sådan grad, at det påvirker aktiviteter, som tidligere mestredes)

2.Ortostatisk intolerans i form af tilkomst af symptomer i stående stilling, som bedres i liggende stilling

 

Der er tale om en sjælden tilstand, men den nøjagtige forekomst i befolkningen kendes ikke.

Til diagnosen kræves ikke patologiske objektive fund, og i definitionen indgår ikke udelukkelse af andre diagnoser.

Følgende andre mulige årsager til svær træthed og funktionsforstyrrelser bør dog søges udelukket:

 

  • • Medicinsk lidelse, herunder sværere hjerteinsufficiens, hypothyreoidisme og kronisk hepatitis samt iatrogen tilstand (f.eks. medicinbivirkninger)

  • • Ondartet sygdom

  • • Depression, bipolær affektiv tilstand, skizofreni, vrangforestillinger, demens, anorexia nervosa

  • • Misbrug af alkohol eller andre stoffer forud for debut af kronisk træthed og i tiden efterfølgende

  • • Svær overvægt med BMI>45

 

Beskrivelse

Typisk anamnese/klinisk præsentation

  • • Forholdsvis pludselig start, ofte i forbindelse med infektion såsom øvre luftvejsinfektion eller mononukleose

  • • Ofte udpræget træthed sammen med et antal andre symptomer, særligt søvnforstyrrelser og kognitive forstyrrelser

  • • Symptomforværring ved kraftig fysisk aktivitet

  • • Før aktuelle typisk højt funktionsniveau uden multiple somatiske problemer

  • • Ofte dog anamnese med tidligere psykiatrisk problematik

  • • Øvrige subjektive klager af fluktuerende intensitet uden tendens til progression over tid

  • • Ofte upåvirket pt. med normal objektiv undersøgelse

  • • Ingen febrilia

  • • Ledsmerter uden objektive ledforandringer

  • • Muskeltræthed, men normal muskelstyrke

  • • Evt. mild lymfadenitis på hals (ofte) og/eller i aksil (sjældnere) ofte med ømhed, ikke sand lymfadenopati

  • • De fleste CFS-patienter opfylder trigger point kriterier for fibromyalgi

  • • Mange er delvist eller fuldstændigt invaliderede af symptomerne

 

Udredning/undersøgelser

Henvises til infektionsmedicinsk afd., ses ambulant.

Idet et udredningsprogram også tjener til udelukkelse af anden årsag til patientens gener end træthedssyndrom, bør undersøgelsesprogram i de fleste tilfælde omfatte:

 

  • • Omhyggelig anamnese og objektiv undersøgelse

  • • Vægt, temperatur (hjemmemåling)

  • • Blodprøver (se liste nedenfor). Kort Synacthen-test, hvis cortisol er patologisk, evt. supplerende blodprøver afhængig af anamnese

  • • Ekg

  • • Røntgen af thorax

  • • MR-scanning af cerebrum

  • • Liaisonpsykiatrisk vurdering

 

Blodprøver

Labkaprofilerne Infektionstal med diff, Hæmatologi, Levertal med KFINR, Væsketal 2

B-Sedimentationsreaktion(SR)

P-Parathyrin(PTH)

P-Thyreoidea behandlings-kontrol(Thyr-beh)

P-Ferritin(Ftin)

P-Cortisol(Cort)

P-Immunglobulin G(IgG)

P-Immunglobulin M(IgM)

P-Immunglobulin A(IgA)

P-Nucleus (ANA)-Ab(IgG)(liste)(Nuc-Ab)

P-ANCA(IgG) (semikvant)(Gs-Anca)

P-Rheumafaktor(IgM)(RF-IgM64)

P-HIV 1+2 (Ag+Ab)(HIVAb)

P-Hepatitis, kronisk viral udred.(Hep-Kron)

T-Lymcs (B)-Interferon gamma-frigørelse(Quanti)

B-Lymfocytsubpop.(CD3-CD4-CD8)(CD4-CD8)

P-Epstein-Barr virus-antistof(liste)(Ebv-Ab)

P-Cytomegalovirus AB(akut)(Cmv-akut)

 

Behandling

  • • Symptomatisk behandling med NSAID-præparater ved generende muskel-/ledgener

  • • Evt. henvisning til Tværfagligt Smertecenter ved Klinik Anæstesi, Aalborg Sygehus. Se PRI-dok ” Individuel fysioterapi til patienter med nonmaligne, kroniske smerter og som er tilknyttet Tværfagligt Smertecenter, Aalborg Sygehus”, henvisning til Alb 5. afd (smerte)

  • • Evt. henvisning til Center for Funktionelle Lidelser, Aalborg Universitetshospital , henvisning til 8001697 Cent Funk Lid

  • • I udvalgte tilfælde (anbefaling fra/manglende kapacitet i lokal liaisonpsykistrien) henvisning til Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital. Tlf. 7846 4310

Registreringspraksis

  • • Postviralt træthedssyndrom G93.3

  • • Henvisningsdiagnose Z13.8 Screening for andre specificerede sygdomme og forstyrrelser. Denne suppleres med tillægskode (+) G93.3 postviralt træthedssyndrom

  • • I de tilfælde, hvor diagnosen G93.3 kan stilles, registreres denne som aktionsdiagnose suppleret med relevante bidiagnoser

  • • I de tilfælde, hvor diagnosen G93.3 ikke kan stilles, registreres G93.3 altid som tillægskode (+) til Z13.8, som altid skal optræde – enten som aktions- eller bidiagnose

 

Referencer

UpToDate Chronic Fatigue Syndrome dec. 2015