Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Social palliation

 

Beskrivelse

Når du som sundhedspersonale møder en palliativ patient og dennes pårørende, kan der være mange sociale problemstillinger, du skal være opmærksom på.

Er der spørgsmål omkring de enkelte problemstillinger, du ønsker nærmere råd og vejledning omkring, så kontakt specialets socialrådgiver.

 

Plejeorlov i.h.t Serviceloven (SEL) § 120

Er patienten erklæret terminal samt er i eget hjem og har et plejebehov, fysisk eller psykisk, så er der mulighed for, at de pårørende kan søge om plejeorlov.

Orloven løber fra ansøgningstidspunktet og indtil 14 dage efter patientens død.

Orloven kan frakendes, hvis patienten indlægges på sygehus, aflastning eller hospice i længere tid.

Det er den enkelte kommune, som vurderer, hvor lang tid ”længere tid” er.

Søges igennem patientens hjemkommune.

Nogle arbejdsgivere, ofte offentlige arbejdsgivere, yder fuld løn under orlov, og andre har mulighed for at få et plejevederlag iht. Serviceloven § 119.

 

Dækning af ekstraudgifter Serviceloven (SEL) § 122

Som palliativ patient er der flere muligheder for at få dækket de ekstra udgifter, man kan have i forbindelse med sit sygdomsforløb:

 

Hjælp til sygeplejeartikler m.v. søges gennem kommunen i.h.t. Serviceloven § 122. Betingelserne for dækning efter denne § er de samme som ved ansøgning om plejeorlov i.h.t. Serviceloven § 120.

Der kan ligeledes søges dækning af egen udgift til fysioterapeut, psykolog samt ernæringspræparater mv. efter denne §.

Reglen er, at hvis du ikke ville have haft udgiften, hvis du var indlagt på sygehuset, så skal du heller ikke have udgiften, når du er palliativ patient i eget hjem.

Når man er bosiddende i plejebolig, betragtes dette IKKE som eget hjem.

 

Der kan også søges hjælp ved kommunen til udgifter i.h.t. Serviceloven § 100.

Denne § omhandler personer mellem 18-65 år med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsniveau, som er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og der skal være iværksat betydelige hjælpeforanstaltninger i hverdagen.

Det er rådgiver i kommunen, som vurderer om betingelserne er opfyldt og alle andre muligheder skal være udtømt, før der kan søges hjælp i.h.t. denne §.

 

Hvis alle andre muligheder er udtømte, så kan en sidste mulighed være at søge kommunen om hjælp i.h.t. Lov om aktiv socialpolitik (Aktivlovens - AKL) § 81 & 82.

Der kan man efter en økonomisk beregning foretaget af kommunen, hvor der ses på det rådighedsbeløb, man har tilbage efter at have betalt udgifter, evt. få dækket enkeltudgifter f.eks. dobbelt husleje ved flytning samt evt. flytteudgifter eller udgifter til medicin, inden der er blevet bevilget terminaltilskud til medicinudgifter.

 

Pensioner og forsikringer

Er patienten under 65 år og erhvervsaktiv så er det vigtigt at få spurgt ind til, hvorvidt der er udbetalt sum ved kritisk sygdom.

Nogle forsikringer dækker også, hvis det er ægtefælle, som er blevet kritisk syg.

Oversigt over pensionsordninger og nogle forsikringer kan ses, hvis patienten logger sig ind på hjemmesiden pensionsinfo.dk. med sit nem-id.

Patienten kan måske også få udbetalt uarbejdsdygtighedsbeløb, men det vil fremgå af oversigten på pensionsinfo.dk.

 

Der er altid individuelt, hvordan den enkelte patients forsikringer og pensionsordninger er sammensat.

 

Fremtidig forsørgelse

I.h.t. pensionsloven §16, kan der tilkendes førtidspension, hvis det er åbenlyst, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Det er ikke altid, at førtidspension er den bedste løsning for patienten. Det kommer an på familiens samlede situation, idet man skal tage i betragtning, at der er fradrag i førtidspensionen for udbetalte private pensionsordninger samt for ægtefælles indtægt.

 

Som kritisk syg patient med livstruende sygdom har patienten ret til at forblive på sygedagpenge, med livslang forlængelse, hvis det er den mest fordelagtige løsning for patienten, og patienten ønsker det.

Det kan jo også handle om, at patienten ikke ønsker en identitet som førtidspensionist.

 

Er erhvervsevnen varigt nedsat, kan det også være en mulighed for patienten, at tale med sin rådgiver i Jobcentret omkring muligheden for flexjob i.h.t. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 70 eller en ordning omkring refusion til arbejdsgiver fra første sygedag i.h.t. Lov om sygedagpenge § 56.

 

Økonomi generelt

Selvom man har fælles konto i banken, så skal den efterlevende samlever/ægtefælle være opmærksom på, at ALLE bankkonti, hvor afdødes navn figurerer på, vil blive lukket umiddelbart efter dødsfaldet.

Konti vil ikke blive åbnet før skifteretssagen er afsluttet, og det kan tage op til flere måneder.

Dette gælder også fælles budgetkonto m.v. og regninger, som normalt bliver betalt fra budgetkonto, vil ikke blive betalt.

Det er derfor vigtigt, at rask samlever/ægtefælle kontakter banken og får lavet aftale med den, og gerne før dødsfaldet indtræffer, hvorledes det kan sikres, at regninger m.v. bliver betalt, og rask samlever/ægtefælle har penge nok til at klare sig, indtil skifteretten får afsluttet behandling af boet.

 

Arv

I 2007 blev arveloven ændret således, at der nu gælder følgende:

Det er kun gifte ægtefæller, som er arveberettigede efter hinanden, og det er uanset, om man som ugift har levet sammen på ægteskabslignede vilkår igennem mange år.

 

Er der børn af afdøde, så arver ægtefælle halvdelen af boet, og børnene arver den anden halvdel.

Hvis børnene ønsker det, så kan de vælge at vente med få udbetalt deres arveandel, indtil længstlevende ægtefælle er død. Det kaldes at sidde i uskiftet bo.

Hvis man ønsker, at samlever skal arve, så skal der laves testamente, eller også skal samlever indsættes som nærmeste begunstigede i de private pensions- og forsikringsordninger, som patienten evt. måtte have.

Man kan godt have flere begunstigede indsat i de private forsikrings- og pensionsordninger, således, at man f.eks ikke behøver at vælge børn fra, for at vælge samlever til.

 

Man kan lave forskellige former for testamente, og ikke alle testamenter behøver at blive udfærdiget af en advokat.

 

Legater

Som palliativ patient er der mulighed for at søge forskellige legater f.eks. til oplevelser, rekreation m.v.

Det fremgår af de enkelte legater, hvad kriterierne for at søge det enkelte legat er, men ofte lægges der vægt på diagnose og økonomisk situation. Mange legater har det krav, at man er værdigt trængende.

For at finde et legat kan man søge i legathåndbogen eller på nettet.

Socialrådgiveren på sygehuset kan være behjælpelig med at finde frem til et legat, som evt. kan søges.

 

Begravelse

En begravelse kan i dag, blive en bekostelig affære, og det er den person, som underskriver bestillingen ved bedemanden, som hæfter for begravelsesudgifterne.

Denne hjemmeside giver et godt overblik over de økonomiske tilskud til begravelsen:

begravelsesguiden.dk

Offentlig transport med NT

Flexhandicap er et tilbud om kollektiv trafik til personer med et fysisk handicap, hvor man bliver transporteret med taxa eller handicapvenlige liftbusser fra sin gadedør til adresser i hele Region Nordjylland og Region Midtjylland. Flexhandicap omfatter kørsel til fritidsaktiviteter, familiebesøg, indkøb, kulturelle arrangementer, lægebesøg mv. og kan benyttes alle ugens dage, hele døgnet.

Det er din bopælskommune, som skal visitere (godkende) dig til Flexhandicap. Vilkårene for optagelse i Flexhandicap kan ses på kommunens hjemmeside.

Omsorgstandpleje

Omsorgstandpleje er et tilbud om tandpleje til borgere i borgernes eget hjem, hvis helbred afholder borgerne fra at benytte den almindelige tandpleje. Tilbuddet omfatter undersøgelse, behandling, tandrensning, råd og vejledning, proteser og meget mere.

Personer, der principielt godt kunne benytte de eksisterende tandplejetilbud, men som af sociale eller andre grunde har valgt tandplejetilbuddet fra, er ikke omfattet.

Man søger optagelse til ordningen gennem kommunen og betaler et forholdsvis lille beløb hver måned (ca. 45,- kr. pr. måned i 2015), og det dækker udgifterne til alle undersøgelser og behandlinger.

Værgemål

Er en patient ikke i stand til at give et informeret samtykke og vide, hvad han/hun siger ja-tak til, til at blive flyttet til et andet sted, end en anden sygehus afdeling eller hjem til egen bolig, så træder reglerne om magtanvendelse i kraft jvf. Serviceloven § 129.

Reglerne på det område er meget komplicerede, og det vigtigste er, at der med det samme bliver taget kontakt til patientens hjemkommune, og der bliver taget kontakt til afdelingens socialrådgiver.

Der skal iværksættes, at der bliver søgt om værgemål for patienten igennem Statsforvaltningen og det kan patientens hjemkommune eller socialrådgiveren på afdelingen være behjælpelig med.

Det tager ofte lang tid, nogle gange op til måneder, at få et værgemål igennem og i den tid må patienten kun flyttes rundt mellem afdelingerne på sygehuset eller udskrives til eget hjem.

Børn

Når en palliativ patient har børn og unge mennesker som pårørende, er der grund til at være ekstra opmærksom.

Er der tale om en enlig forældre, som er palliativ patient, så er man som sundhedspersonale forpligtet til at tage en snak med patienten omkring hvilke tanker, der er gjort omkring børnene, både under sygdomsforløbet og efter at patienten er død. Det er ikke nok, at patienten siger: ”der er tjek på det”. Spørg ind til hvad der er gjort af overvejelser, og rejser der sig nogen former for bekymringer, så er det vigtigt at kontakte socialrådgiveren, da vi alle, som sundhedspersonale, har skærpet indberetningspligt, når der er tale om børn.

Der er igennem mange forskellige frivillige organisationer mulighed for, at børnene og de unge kan komme til samtaler omkring deres situation, og bl.a. Kræftens Bekæmpelse og Ungerådgivningen i Aalborg Kommune har støttegrupper/samtalegrupper for børn og unge.

Definition af begreber

Terminal fasen: Forventet kort restlevetid ca. 3-6 måneder

Palliativ patient: Patient, hvor der kun er lindrende behandling tilbage og ikke helbredende behandling.

Målgruppe – modtagelse

Personale der har kontakt til den palliative/terminale patient med sociale problemstillinger

Formål

Formålet med retningslinjen er at give en kort introduktion til de sociale problemstillinger, man som sundhedspersonale skal være opmærksom på ved en palliativ patient og de pårørende.

Referencer

Serviceloven

Lov om aktiv socialpolitik

Pensionsloven

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats

Lov om sygedagpenge