Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Behandling af dyspnø hos den palliative patient

Beskrivelse

Dyspnøsymptomer kan optræde konstant og anfaldsvis og kan både udløses og forstærkes af aktivitet, angst, gråd, latter og lignende. Kliniske manifestationer hos patienten kan være:

  • • Hurtig puls

  • • Bleg, kølig og klamsvedende

  • • Cyanose og evt. konfusion

  • • Motorisk uro, angst og rastløshed

  • • Brug af sekundære respirationsmuskler

  • • Pinefuld lufthunger

Dyspnø er et symptom, der i lighed med smerter beskrives som det, patienten siger det er. Det kan derfor give god mening at tænke på dyspnø som total dyspnø, på samme måde som begrebet totalsmerte.

 

Dyspnø ses hos 30-70 % af de døende kræftpatienter – og hos mere end 85 % af de døende patienter, der har en primær lungecancer. Åndenød er et meget generende symptom og kan være forbundet med angst og uro.

For at kunne vurdere og handle på dyspnø, er det vigtigt at forstå baggrunden for den normale respiration.

 

Årsager til dyspnø

Årsagerne til dyspnø er ofte komplekse og multifaktorielle. Det kan skyldes selve grundsygdommen, følger af behandlingen eller følgetilstande til sygdommen.

Årsager kan være:

  • • Grundsygdommen

  • • Lungemetastaser

  • • Infektion (pneumoni, bronkitis)

  • • Obstruktion af luftveje (tumortryk)

  • • Pleuraexudat eller pneumothorax

  • • Fibrose

  • • Atelektase

  • • Astma

  • • Hjerteinsufficiens og stase

  • • Anæmi

  • • Lungeemboli

  • • Vena cave suprior syndrom

  • • Lymfangitis carcinomatose

  • • Angst

  • • Smerter

  • • ”For lidt plads” p.g.a. ascitis, hepatomegali eller obstipation

 

Anamnese

Indledningsvis udarbejdes en dyspnøanamnese med afklaring af:

  • • Hvor længe har dyspnøen varet?

  • • Er dyspnøen anstrengelsesudløst eller til stede i hvile?

  • • Udløsende/lindrende faktorer

  • • Andre konkurrerende sygdomme?

  • • Reversible årsager?

  • • Hvor stort er problemet angst?

  • • Patientens tidligere erfaringer med åndenød? Inklusiv medikamentel behandling.

  • • Hvor velinformeret er patienten om sin sygdom?

  • • Hvordan er forholdet til de nærmeste pårørende?

 

Behandling af dyspnø

Udløsende årsager behandles primært og optimalt, eksempelvis behandles

  • • Hjerteinsufficiens med diuretica

  • • Astma med bronchodilatorer og/eller glukokorticoider

  • • Hjerteinsufficiens med diuretica

  • • Infektioner med antibiotika

  • • Ascites og pleuraeksudat med drænage (evt. permanent dræn)

  • • Tumormasse med strålebehandling, medicinsk kræftbehandling og/eller glokokortikoid

 

 

 

 

Farmakologisk behandling

 

Opioider bør være første valg. Morfin er det hyppigst undersøgte enten som mikstur p.o. eller injektion s.c.

Såvel orale som parenterale opioider kan anvendes til lindring af dyspnø.

Der er ingen evidens for at anvende nebuliserede opioider.

Opioider givet i terapeutiske doser til terminale dyspnøske patienter medfører ikke respirationsdepression, men et fald i respirationsfrekvensen og respirationsarbejdet, mens den alveolære ventilation er uændret.

Virkningsmekanismen er ikke helt kendt. Men opioider nedsætter respirationscentrets følsomhed for hyperkapni (forøget kuldioxid i blodet) og hypoksi (lavt indhold af ilt i blodet). De reducerer ubehaget ved dyspnø og giver et roligere åndedræt

Opioid doser:

  • • Patienter der er opioid naive: 2,5-5mg pr. dosis

  • • Patienter der i forvejen er i opioidbehandling: 25-50 % af p.n. dosis (p.n. dosis beregnet som 1/6 af døgndosis) dvs. brug ¼ eller ½ af p.n. dosis

Oramorph (Morphinsulfat 20 mg/ml) kan anvendes til lindring af dyspnø

  • Patienter, der er opioid naive: 3-5 dråber, titreres op til effekt

  • Patienter, der i forvejen er i opioidbehandling: 5-10 dråber, titreres op til effekt.

Dråberne kan anvendes såvel p.n. som profylaktisk, hvor patienten vejledes i at anvende disse inden aktiviteter, som normalt udløser dyspnø.

 

Steroider: Tbl. Prednisolon 25-50 mg x 1

 

Benzodiazepiner:

  • • Tbl. Temesta (lorazepam) 1 mg pn. kan anvendes. Tabletten kan med fordel tygges for at opnå hurtig effekt.

  • • Inj. Midazolam kan anvendes som tillæg til opioidbehandling i forsøget på at lindre oplevelsen af svær dyspnø, hvor angst er en komponent

 

Bronchodilaterende midler:

  • • Disse kan evt. administreres via Port à Neb

 

Sekretionshæmmende:

  • • Plaster Scopoderm ( scopolamin)ved store sekretporblemer

  • • Inj. Robinul ( Glycopyrron) 0,2-0,4 mg s.c. max. Xx 6 eller Inj. Buscopan (hyoscinbutylbromid) 20 mg s.c. max x 6

 

Sedering: Evt. Sedering med opiod og benzodiazepin kan komme på tale. Dette er altid en specialistopgave. Kontakt Det Palliative Team.

 

Non-farmakologiskbehandling

  • • Inddrage patient og vejlede patient og pårørende

  • • Nærvær

  • • Udvise rolig og professionel adfærd og dermed skabe ro omkring patienten

  • • Lungefysioterapi herunder pep-fløjte og pursed lip breathing

  • • Frisk luft, ventilator, håndholdt vifte eller ilt. Obs dog at ilt begrænser patientens udfoldelsesmuligheder, hvorfor andre interventioner prøves først.

  • • Afkøling af nervus trigeminus: En kold klud eller luft på underansigtet.

  • • Sikre lind afføring. Evt. anvendelse af bækkenstol

  • • Evt. KAD, så patienten undgår anstrengelse i forbindelse med vandlading

  • • Små letfordøjelige måltider

  • • Vejlede patienten i copingstrategier

  • • Træning ved fysioterapeut

 

 

Definition af begreber

Dyspnoe stammer fra det græske ord:

Dys= dårlig/mangelfuld

Pneo= åndedræt/vejrtrækning.

Dyspnø er en subjektiv fornemmelse af vejrtrækningsbesvær. Kan være til stede i hvile eller være anstrengelsesudløst

Palliativ patient: Patient med uhelbredelig, progredierende sygdom.

 

Formål

At sikre korrekt behandling af dyspnø hos den palliative patient

Referencer

DMCG-Pal: Klinisk retningslinje for lindring af dyspnø hos voksne uhelbredeligt syge kræftpatienterhttp://www.dmcgpal.dk/661/godkendte-retningslinjer

Buchwald et al (2004): Palliation i primærsektoren. Klinisk vejledning, Dansk selskab for almen medicin.

Andersen, Jensen, Ottesen (2008): Symptomlindring i palliativ medicin – en quick guide. Forfatterne og FADL`S Forlag, København

www.PAVI.dk/kvalitetssikring/bedstepraksis/dyspnoe.aspx