Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Fysioterapi til børn med congenit muskulær torticollis, børn med plagiocephali og børn med foretrukken hovedrotation

 

 

1. Formål1

2. Definition af begreber1

3. Beskrivelse1

3.1 Patientgruppe1

3.2 Overordnet fremgangsmåde2

3.3 Før patientkontakt2

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere2

3.3.2 Specielle forholdsregler2

3.4 Fysioterapeutisk undersøgelse2

3.4.1 Formål2

3.4.2 Indhold2

3.4.3 Konklusion3

3.5 Fysioterapeutisk behandling3

3.5.1 Formål3

3.5.2 Indhold3

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde4

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling4

4. Bilag4

5. Referencer5

 

1. Formål

Formålet med instruksen er at beskrive den fysioterapeutiske behandling til børn med congenit muskulær torticollis, børn med plagiocephali og børn med foretrukken hovedrotation med henblik på at

  • • sikre, at børn og forældre oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i undersøgelses- og behandlingsforløbet

  • • sikre kvaliteten af de fysioterapeutiske ydelser

  • • sikre, at alle fysioterapeuter på Aalborg Universitetshospital, med særligt fokus på fysioterapeuter i Pædiatrisk Team, har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for fysioterapeutisk behandling af børn med congenit muskulær torticollis, børn med plagiocephali og børn med foretrukken hovedrotation

 

2. Definition af begreber

Behandling: Undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme af den enkelte patient (1).

Foretrukken hovedrotation: I denne instruks defineres foretrukken hovedrotation som, at barnet har en foretrukken side at rotere hovedet til.

 

3. Beskrivelse

3.1 Patientgruppe

Instruksen retter sig mod børn med congenit muskulær torticollis, børn med plagiocephali og børn med foretrukken hovedrotation samt deres forældre. Børnene er indlagt på Dagafsnittet, Børneafdelingen 301 eller henvist fra Børneambulatoriet.

Børnene er kendetegnet ved, at de primært roterer hovedet til én side og har modstand mod hovedrotation til modsat side. De har ofte plagiocephali og tendens til at lateralflektere i columna cervicalis til modsat side af hoveddrejningen.

 

3.2 Overordnet fremgangsmåde

Læge henviser til fysioterapeutisk vurdering og opfølgning.

Fysioterapeuten undersøger barnet særligt med fokus på kranieasymmetri samt bevægelighed og styrke omkring cervikal columna. Efterfølgende vejleder fysioterapeuten forældre i hensigtsmæssig stimulering og håndtering af barnet. Ved behov foretages også fysioterapeutisk behandling. Opfølgning ved fysioterapeut foretages i henhold til barnets behov og forældres forståelse for stimulation og håndtering.

Oftest ses børnene i et ambulant forløb indtil de ønskede resultater er nået. Ved børn der indlægges på dagsnittet, koordineres ofte med sekretær, så de ses samme dag som den lægelige undersøgelse.

 

3.3 Før patientkontakt

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Hvis barnet tidligere er set på sygehuset, indhenter fysioterapeuten oplysninger fra journalen vedr.

  • barnets bevægemønster og udvikling

  • plejepersonalets observationer af barnets bevægemønster og forældrenes håndtering af barnet

 

3.3.2 Specielle forholdsregler

Ved undersøgelsen er fysioterapeuten særligt opmærksom på:

  • atypisk tonus

  • atypisk hovedrotation inkonsistent med torticollis

  • vanskeligheder med øjenfølgebevægelser eller tilstedeværelse af nystagmus

  • akut indsættende symptomer (2)

  • tegn på synostotisk plagiocephali

Ved ovenstående henviser fysioterapeuten tilbage til læge.

I enkelte tilfælde vil konservativ behandling ikke være tilstrækkeligt ved børn med congenit muskulær torticollis og der henvises tilbage til læge. Efter injektion Botulinumtoxin type A og/eller operation følges lægens anvisninger for genoptræning.

 

3.4 Fysioterapeutisk undersøgelse

3.4.1 Formål

Formålet med den fysioterapeutiske undersøgelse er at afklare aktiv og passiv ledbevægelighed i columna cervicalis, vurdere kraniefacon, vurdere barnets motoriske udvikling og eventuelle begrænsninger, vurdere barnets hovedkontrol i de forskellige udgangsstillinger herunder vurdere muskelfunktion og styrke. Ud fra den indledende undersøgelse, aftales mål og indsats i forhold til barnets problematik.

 

3.4.2 Indhold

 

3.4.2.1 Anamnese

Gennem samtale med forældre klarlægger fysioterapeuten

  • relevante oplysninger om graviditet og fødsel (se bilag 1)

  • barnets alder ved symptomdebut

  • barnets udvikling, trivsel, bevægemønster og -præferencer

  • barnets kontakt og opmærksomhed

  • andre diagnoser

  • familiær disposition (2)

 

3.4.2.2 Inspektion

Fysioterapeuten observerer barnets

  • spontane hoved stilling med fokus på foretrukken rotationsbevægelse og lateral fleksion

  • kranieasymmetri herunder misalignment af ørerne, asymmetri af pande, ansigt og baghoved med inspiration fra ”Severity Assessment for Plagiocephaly” (3,4)

  • kropsstilling eksempelvis udpræget lateralfleksion eller ekstension i truncus (2,3)

 

3.4.2.3 Palpation

Fysioterapeuten palperer barnets m. sternocleidomastoideus med henblik på vurdering af smerter, spændingsgrad og eventuelt muskeltumor (2,3).

 

3.4.2.4 Ledbevægelighedsundersøgelse

Fysioterapeuten undersøger barnets passive og aktive ledbevægelighed i columna cervicalis i lateral fleksion og rotation.

Fysioterapeuten noterer bevægeudslag samt modstand eller sejhed i slutningen af bevægelsen. Ved måling af bevægeudslag måles den uberørte side først. Når den korte muskels længde vurderes, føler barnet, at det spænder i musklerne, og der er risiko for, at barnet spænder imod ved fortsatte målinger.

 

3.4.2.5 Muskelstyrkeundersøgelse

Fysioterapeuten undersøger barnets hals- og truncusmuskulatur med fokus på eventuelle asymmetrier med inspiration i ”Muscle Function Scale” (3,5).

 

3.4.2.6 Vurdering af smerte

Fysioterapeuten vurderer om barnet har smerter ud fra barnets modstand mod eller villighed til håndtering, samt barnets kropssprog og gråd. Graden af smerter vurderes både i hvile og under aktive samt ved passive bevægelser (2).

 

3.4.2.7 Vurdering af motorisk udvikling

Fysioterapeuten vurderer barnets hovedkontrol og motoriske udvikling (2,6). Ved tegn på eventuel forsinkelse kan fysioterapeuten inddrage relevante motoriske tests så som Bayley Scales of Infant and Toddler Development (Bayley-III test) (7).

 

I bilag 1-3 findes tjekliste til anamneseoptagelse og undersøgelse samt manual til måling af ledbevægelighed, styrke og kranieasymmetri.

 

3.4.3 Konklusion

Der konkluderes på de fund, der er gjort ved undersøgelsen og med baggrund heri vurderer fysioterapeuten behov for

  • fysioterapeutisk behandling og opfølgning på Aalborg Universitetshospital

  • fysioterapeutisk rådgivning og vejledning af forældrene i henhold til barnets behov

  • udarbejdelse af genoptræningsplan til specialiseret eller almen genoptræning

 

3.5 Fysioterapeutisk behandling

3.5.1 Formål

Formålet med den fysioterapeutiske behandling er at

  • normalisere bevægeligheden i columna cervicalis

  • opnå ens muskelstyrke i hals-, nakke- og truncusmuskulatur

  • kraniesymmetrien bedres

  • barnet opnår symmetrisk bevægemønster

  • barnet opnår aldersvarende motorisk udvikling

 

3.5.2 Indhold

 

3.5.2.1 Træning af ledbevægelighed

Formålet med træningen er, at barnet opnår fuld bevægelighed i cervical columna.

Fysioterapeuten foretager passiv udspænding af barnets halsmuskulatur og instruerer forældrene i udførelsen af dette. Udspændingen skal så vidt muligt være smertefri for barnet og udføres med et roligt vedholdende pres for at undgå mikrotraumer i muskelfibre. Derudover vejleder fysioterapeuten forældrene i vigtigheden af at stimulere barnet til aktiv bevægelse mod ikke-foretrukken side (2).
Ifølge en nyere clincal guideline er der ingen konsensus omkring mængden af udspænding, men der er evidens af moderat styrke for at anbefale behandlingen med henblik på at øge den passive ledbevægelighed i cervical columna
(2).

 

3.5.2.2 Træning af muskelstyrke

Formålet med træningen er, at barnet opnår symmetrisk muskelstyrke i hals-, nakke- og truncusmuskulatur.

Fysioterapeuten vejleder forældrene i hensigtsmæssig håndtering af barnet eksempelvis at bære barnet i sideliggende stilling med forkortet side nedad, hvilestillinger samt stimulering til aktiv bevægelse for at styrke svag muskulatur (2).

Ifølge nyere clinical guideline er der evidens af moderat styrke for ovenstående behandling (2).

 

3.5.2.3 Træning af normale bevægemønstre

Formålet er at fremme normale og symmetriske bevægemønstre hos barnet, så barnet orienterer sig visuelt og fysisk i den ønskede retning.

Fysioterapeuten vejleder forældrene i hvordan de kan tilpasse barnets omgivelser, eksempelvis indretning af pusleplads så barnet stimuleres til at orienterer sig mod ikke-foretrukken side. Derudover vejledes forældrene i at stimulere barnet til symmetrisk brug af kroppen i forskellige stillinger med særlig fokus på columna cervicalis og overekstremiteterne eksempelvis igennem placering af legetøj og uroer.

Der er manglende undersøgelser af effekten af ovenstående, men anbefales med moderat styrke ifølge en nyere clinical guideline (2).

 

3.5.2.4 Lejring

Formålet er at instruere forældrene i hensigtsmæssig lejring som fremmer kraniesymmetri samt symmetrisk brug af hals- og nakkemuskulatur.

Fysioterapeuten vejleder forældrene i, at lejre barnet under søvn med hovedet roteret, så det mest promenerende del af baghovedet er i kontakt med underlaget. Hvis barnet ikke kan blive i denne stilling, instrueres forældrene i brug af hensigtsmæssige hjælpemidler, så som en foldet ble under barnets skulder eller brug af kileformet pude. Forældrene anbefales, at barnet lejres i maveliggende stilling så ofte som muligt i sine vågne timer. Hvis barnet vægrer sig fra maveliggende stilling, kan forældrene eksempelvis anvende skråpude, have barnet liggende på eget bryst eller støtte barnet i at få armene ind under skuldrene.

Vejledning af forældrene omkring maveliggende stilling og lejring anbefales ifølge en nyere clinical guideline (2).

 

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde

Fysioterapeuten samarbejder med læge og plejepersonale om udredningen. Ved behov samarbejder fysioterapeuten med sundhedsplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter i primær sektor om videre forløb.

 

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling

Opfølgning af barnet ved fysioterapeut på Aalborg Universitetshospital sker efter barnets behov afhængig af hvor udtalt barnets problematik er samt forældrenes forståelse for instruktion og håndtering.

Ved behov udarbejdes genoptræningsplan med henblik på specialiseret eller almen genoptræning.

 

4. Bilag

1. Checkliste til anamneseoptagelse

2. Checkliste til undersøgelse

3. Målemanual Congenit Muskulær Torticollis (CMT)

 

5. Referencer

1. Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for sygehuse. 2012;Version 2(August).

2. Kaplan SL, Coulter C, Fetters L. Physical Therapy Management of Congenital Muscular Torticollis: An Evidence-Based Clinical Practice Guideline. Pediatr Phys Ther. 2013;25(4):348–94.

3. Hautopp L, Wester S, Bang B, Buus L, Grindsted J, Christensen K, et al. Benefit of physiotherapeutic treatment in children with torticollis. Dan Med J. 2014;61(12):A4970.

4. Öhman A. The inter-rater and intra-rater reliability of a modified “severity scale for assessment of plagiocephaly” among physical therapists. Physiother Theory Pract. 2012;28(5):402–6.

5. Ohman AM, Nilsson S, Beckung ERE. Validity and reliability of the muscle function scale, aimed to assess the lateral flexors of the neck in infants. Physiother Theory Pract. 2009;25(2):129–37.

6. Cabrera-Martos I, Valenza MC, Valenza-Demet G, Benítez-Feliponi Á, Robles-Vizcaíno C, Ruíz-Extremera Á. Impact of torticollis associated with plagiocephaly on infants’ motor development. J Craniofac Surg. 2015;26(1):151–6.

7. Bayley N. Bayley Scales of Infant and Toddler Development. Third edit. USA: Pearson. 2006.;