Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

 

Temperaturforhøjelse i fødslen


Definition
Rektal temperatur ≥ 38.0 grader målt x2 med 1 times mellemrum eller ≥ 39 grader målt x1.

Ved epiduralblokade og temperatur mellem 38,0-38,4 grader ses an. Rektal temperatur måles hver time.

 

Håndtering og behandling af feber har til formål at forebygge svær intrauterin infektion som kan skade mater og barn. Særligt neonatal GBS syndrom. Feber har muligvis en skadelig virkning på barnet, idet feber medfører et øget iltforbrug.

Feber i fødsel og formodet intrauterin infektion defineres som temperaturforhøjelse både uden og med kliniske tegn på infektion. De typiske kliniske tegn er: Føtal takykardi, ildelugtende fostervand/udflåd, maternel takykardi, uterin ømhed, rektal temperatur ≥ 38,0 grader vedvarende i 1 time, eller rektal temperatur ≥ 38,3 grader.

De hyppigste risikofaktorer er:

  • Langvarig vandafgang (VA over 18 timer)

  • Dystoci

  • Mange vaginaleksplorationer

  • Intern overvågning

  • GBS

  • Grønt fostervand

  • Epiduralblokade

  • Bakteriel vaginose

  • Alkohol- og tobaksforbrug

 

Følgende patienter skal have målt temperatur

  • Mistanke om feber

  • PROM og PPROM

  • Grønt – og eller ildelugtende fostervand

  • Føtal takykardi. FHR > 150 bpm.

  • Maternel takylardi > 100 slag/min.

  • Før anlæggelse af epiduralblokade

  • Præterm fødsel og truende præterm fødsel

Målingstidpunkter

  • Subfebril (37,5-38,0 grader), gentages hver 2.-4. time

  • Epiduralblokade, gentages hver 2.-4.time.

  • Ved feber gentages temperaturmåling hver time.

Undersøgelser ved feber under fødsel

  • Vurdering ved læge. Inkl. objektiv undersøgelse mhp. feber fokus, planlægning af behandling og videre fødselsforløb

  • Bloddyrkning ved rektaltemperatur ≥ 39 grader og/eller påvirket almentilstand eller mistanke om chorioamnionit eller sepsis

  • Ved mistanke om intrauterin infektion, podes placenta fra føtal og maternel side.

  • U-stix til D/R

  • Cervixpodning kan sendes til D/R.

  • PCR GBS-test

  • Infektionstal kan overvejes, har begrænset diagnostisk værdi i fødslen, men kan bruges i relation til forløbet post partum

OBS! Tabl. Trandate og Vag. Minprostin har feber som bivirkning.

 

Fosterobservation

  • Ved feber køres kontinuerlig CTG under fødslen

  • Caput elektrode og scalp-laktat på vanlige obstetriske indikationer.

(Ved specifikke infektioner hvor der er risiko overførelse af infektion mellem foster og mater er caput elektrode og scalp-laktat kontraindiceret)

  • Ved mistanke om intrauterin infektion, skal pædiater være til stede under forløsningen

Føtal takykardi kan have andre årsager end infektion, fx asfyksi. Er eneste fund føtal takykardi skal det vurderes om der er andre tegn på chorioamnionit.

 

Fødslens varighed

Ved feber under fødslen er det vigtigt at være særlig opmærksom på fødslens progression. Fødslen skal være afsluttet inden for timer, da maternelle komplikationer stiger med tiden fra feberdebut.

Sectio foretages på vanlig indikation.

Komplikationer

Maternelle: Dystoci, sectio, instrumentel forløsning, endometrit, sårinfektion, sepsis

Føtale: Asfyxi, sepsis, meningitis, pneumoni, kramper, cerebral parese.

Epiduralblokade

Epiduralblokade er forbundet med øget risiko for feber. Rektal temperatur ≥ 38 grader forekommer i 10-20% af fødende med epiduralblokade, men kun i 1-4% uden. Temperaturstigningen forekommer typisk inden for 6 timer efter anlæggelse.

Feber hos fødende med epiduralblokade skyldes derfor ikke nødvendigvis infektion.

Antibiotika modvirker ikke årsagen til feber, hvis ikke feberen er pga infektion.

Der ses en tendens til at afkøling af fødende med feber og epiduralblokade har modsatte virkning. Hvorimod en varmepude i nakken skulle være med til en bedre temperaturregulering.

OBS! Varmepude som smertelindring er kontraindiceret ved epiduralblokade, pga. risiko for forbrædinger i det bedøvende område.

Ved epiduralblokade og temperatur mellem 38,0-38,4 grader ses an. Rektal temperatur måles hver time.

Er der ikke tegn på infektion og er kvinden afebril 2 timer post partum, seponeres antibiotikabehandling og fødslen kan foregå ambulant.

 

Antibiotika

Dosering tager udgangspunkt i prægravid vægt.

Ved prægravid BMI > 30 øges dosering ved visse typer antibiotika.

Ved forløsning ved sectio anbefales det, at supplere med behandling med metronidazol .

Efter forløsning anbefales det, at give 1 dosis af samme antibiotikum som kvinden har fået i fødslen.

Behandling:

Antibiotikabehandling under fødsel uden kendt fokus:

  • Første valg: Cefuroxim 1,5 gram iv. Hver 8. time

 

  • Andet valg: Ampicillin 2 gram iv hver 6. time OG Gentamicin 5 mg/kg iv x1 dagl (OBS! Max dosis er 500 mg/døgn.) Opblandes i 100 ml NaCl og langsom infusion over 30 min.

Profylakse ved GBS, se GBS procedure

Ved type 1 penicillinallergi anvendes cefuroxim

Ved komplet CAVE beta-lactam antiobiotika gives ét af følgende

  • Vancomycin 1 gram iv. hver 12. time. Behandling ud over få dage justeres efter s-vancomysin

OG Gentamicin 5 mg/kg iv 1x dagl.

Eller

  • Clindamycin 600 mg iv. Hver 8. time (døgndosis mp ikke overstige 1800 mg)

OG Gentamicin 5 mg/kg ig x1 dagl.

Paracetamol

Paracetamol uden behandling med antibiotika frarådes, da det kan sløre en eventuel infektion, også ved epiduralblokade.

Post partum

Svært overvægtige kvinder (BMI > 45) har op til 4 gange så høj risiko for sårinfektion og endometrit. Derfor kan der overvejes at fortsætte bredspektret antibiotikabehandling op til 3 døgn post partum. Gælder både ved vaginal fødsel og sectio.

Observation af barnet

Ved mistanke om intrauterin infektion, men uden kliniske tegn ved barnet. Skal barnet observeres i 48 timer og der skal tages CRP når barnet er 18-24 timer gammel.

Udviser barnet tegn på infektion indlægges barnet på neonatalafdelingen mhp diagnostik og behandling.