Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling

 

Styrelsen for Patientsikkerhed har vejledningerne for dette område under revision og det forventes, at dokumentet skal justeres på baggrund af dette arbejde.

1. Fravalg er en lægefaglig beslutning og et lægefagligt ansvar

Beslutning om at ophøre eller at afstå fra behandling af en patient er altid en lægelig beslutning og et lægeligt ansvar. For hver enkelt patient skal den behandlingsansvarlige læge hver gang foretage en konkret vurdering af patientens tilstand og udsigter samt foreliggende behandlingsmuligheder.

 

Hvis den behandlingsansvarlige læge ikke er speciallæge og ønsker at træffe beslutning om reduktion i behandlingen eller behandlingsophør, bør beslutningen forinden konfereres med speciallæge. Beslutninger om behandlingsniveau bør om muligt foregå i dagtid, også selvom det ikke vurderes nødvendigt ud fra patientens aktuelle kliniske tilstand.

 

Det er ligeledes lægens ansvar, at patienten informeres om sin sygdom, prognose, muligheder for behandling og pleje mv., og at dette indføres i patientens journal.

2. Generelle opmærksomhedspunkter

Sundhedsloven beskriver patientens ret til via sit informerede samtykke at bestemme, om en lægelig behandling skal indledes eller fortsættes. Patienten kan dermed acceptere eller afvise behandlingsforslag, men det indebærer ikke, at patienten kan stille krav om, at en bestemt behandling iværksættes.

 

Øvrige sundhedspersoner, der er involverede i patientens behandling, skal så vidt muligt inddrages med deres viden og vurderinger i overvejelserne om det behandlingsniveau, der fastlægges.

 

Selve beslutningen om ikke at iværksætte behandling sker ud fra en samlet sundhedsfaglig vurdering. Det er lægen, som træffer beslutningen, og de pårørende har ingen beslutningsret i forhold til afståelse fra behandling.

 

Lægen skal være opmærksom på og respektere, at patienten kan frabede sig informationen. Patienten har ”Retten til ikke at vide”.

 

Den lægefaglige beslutning om afståelse fra genoplivning og/eller intensivbehandling skal til enhver tid være aktuel, hvilket indebærer, at beslutningen løbende skal evalueres. Dette:

  • • Skal finde sted ved ændringer i patientens tilstand.

  • • Skal udover patientens ønsker, også omfatte graden af svækkelse af alvorlig sygdom, prognose af aktuel sygdom, herunder sygdomsstadie, patientens tilstand, øvrige akutte og kroniske sygdomme, hidtidige sygdomskomplikationer mv.

  • • Skal foretages ved overflytning/genindlæggelse.

2.1 Akutte situationer

Såfremt der er tale om en akut situation, hvor der ikke foreligger en forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning, skal der som udgangspunkt altid iværksættes behandling. Dog kan lægen i visse tilfælde fravælge behandlingsmuligheder, patientens sygdom taget i betragtning.

2.2 Inddragelse af patienter og pårørende

Patienten og evt. pårørende skal medinddrages i behandlingsovervejelserne. Det er vigtigt, at der bliver lyttet til patienten, at der bliver vist forståelse, respekt og omsorg og at lægen tager patientens tilkendegivelser med i sin samlede vurdering af behandlingsmuligheder.

 

Under hensyntagen til sundhedspersoners tavshedspligt bør de pårørende inddrages i drøftelser om genoplivning og/eller intensivbehandling i det omfang, patienten ønsker det, og de pårørende accepterer det.

Det er vigtigt, at de pårørende så vidt muligt informeres, så de kan forstå baggrunden for en beslutning vedr. afståelse fra genoplivning.

 

Hvis en patient er inhabil, kan de pårørende evt. bidrage med oplysninger om patienten, som kan indgå i beslutningsgrundlaget. Hvis patienten er varigt inhabil, er det patientens nærmeste pårørende, der på patientens vegne indgår i beslutningsprocessen. Nærmeste pårørende skal have den nødvendige information for at forstå situationen.

3. Dokumentation i epj - Skabelon: Behandlingsniveau

Ved dokumentationen af fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivning, og om afbrydelse af behandling, skelnes der mellem om det er henholdsvis lægens eller patientens beslutning. Dokumentationen skal ske som følger:

Fravalget er lægens beslutning

Fravalget er patientens beslutning

Dokumenteres i skabelonen:

  • • Behandlingsniveau*

 

 

Dokumenteres i både:

  • • Samtykkemodul, som negativt samtykke

  • • Behandlingsniveau*, som klik i en af de tre ”Ingen indikation for …” og beskrivelse i fritekst under *Plan

Se i bilag til denne retningslinje:

Vejledning – registrering af behandlingsniveau i clinical suite

 

Se i bilag til denne retningslinje:

Vejledning – registrering af behandlingsniveau i clinical suite

 

* Registreringsskabelonen til Behandlingsniveau er tilgængelig i epj fra 8. maj 2019. Samtykkemodulet anvendes herefter – ifbm. fravalg af livsforlængende behandling mv. - udelukkende til registrering af patientens fravalg af livsforlængende behandling.

 

Beslutningen dokumenteres i registreringsskabelonen og under *Plan beskrives jf. Vejledning nr. 9374 af 29/05/2018 om fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling, som minimum følgende:

 

  • • Navnet på den behandlingsansvarlige læge (sker automatisk i epj)

  • • Den aktuelle vurdering af patientens tilstand og grundlaget herfor (undersøgelses- og behandlingsplaner), herunder om patienten anses for at være uafvendeligt døende

  • • Den præcise angivelse af beslutning om fravalg af behandling (angives med klik i registreringsskabelonen) og omfanget heraf (behandlingsophør eller behandlingsgrænse).

  • • Oplysninger om samtaler med patienten/forældremyndighedens indehaver/nærmeste pårørende, herunder oplysninger om den information, der er givet og de pågældendes tilkendegivelser

  • • Oplysninger om løbende evaluering af trufne beslutninger

  • • Den aktuelle beslutning om at afbryde en påbegyndt behandling og begrundelse herfor

  • • Oplysninger om et eventuelt behandlings- eller livstestamente og hvem der har foretaget opslag, hvornår og med hvilket resultat

 

Forkortelser/koder for ordinationen ”Ingen indikation for genoplivning ved hjertestop” kan kun bruges som supplement til det egentlige journalnotat i registreringsskabelonen Behandlingsniveau.

 

Beslutning om fravalg af livsforlængende behandling skal fremgå af henvisningen til diagnostiske afdelinger for eksempel Radiologisk Afdeling.

4. Skelnen mellem patientgrupper

4.1 Habile patienter

Patientens afvisning af påbegyndelse af livsforlængende behandling m.v.

En habil og uafvendeligt døende patient kan som led i sin selvbestemmelsesret afvise behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden.

 

Også den habile patient, der ikke er uafvendeligt døende, kan i den aktuelle behandlingssituation på informeret grundlag træffe beslutning om, at der ikke skal påbegyndes for eksempel genoplivningsforsøg ved hjertestop.

 

Det er en lægelig vurdering, hvorvidt en patient vurderes at være uafvendeligt døende.

 

En habil patient kan således i en aktuel behandlingssituation afvise påbegyndelse af behandling, herunder genoplivningsforsøg ved hjertestop, respiratorbehandling mv., når dette sker på et informeret grundlag om blandt andet sin sygdom, prognose, mulighederne for behandling og konsekvenserne af sin beslutning. Den behandlingsansvarlige læge skal sikre sig, at patienten har forstået informationen, og at patienten kan overskue konsekvenserne af sin beslutning. Sundhedspersonalet er forpligtet til at følge patientens beslutning og afstå fra at påbegynde behandling, genoplivningsforsøg mv. Det gælder også, hvis patienten efterfølgende bliver inhabil, for eksempel på grund af bevidstløshed.

 

Patientens tilkendegivelse gælder kun i det aktuelle behandlingsforløb (den aktuelle indlæggelse og/eller det aktuelle og samme sygdomsforløb).

 

Patienten har ikke tilkendegivet sine behandlingsønsker

Hvis der ikke foreligger en aktuel tilkendegivelse fra patienten, skal genoplivningsforsøg mv. iværksættes.

 

Dette gælder dog ikke i de situationer, hvor den behandlingsansvarlige læge har truffet beslutning om fravalg af behandling af patienten på grund af dennes sygdom og patienten er informeret om denne beslutning.

 

4.2 Varigt inhabile patienter

Inhabile patienter, som er uafvendeligt døende

Hvis en inhabil og uafvendeligt døende patient ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan den behandlingsansvarlige læge undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling; jf. sundhedsloven § 25, stk. 1.

 

Det er en lægelig vurdering, hvorvidt en patient vurderes at være uafvendeligt døende.

Varigt inhabile patienter, som ikke er uafvendeligt døende

Lægen kan i den aktuelle situation beslutte, at der ikke skal påbegyndes livsforlængende behandling m.v.

 

4.3 Mindreårige patienter

Børn under 15 år

 

Når der er tale om børn under 15 år, er det forældremyndighedens indehaver, der på barnets vegne skal informeres og inddrages i drøftelserne om fravalg af livsforlængende behandling mv. af barnet.

 

I det omfang den under 15-årige patient forstår behandlingssituationen, skal denne informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, med mindre dette kan skade denne; jf. sundhedsloven § 20.

 

Forældreansvarsloven (LBK 1256 af 07/11/2018) forudsætter, at forældremyndighedens indehaver varetager barnets interesser og behov.

 

Forældremyndighedens indehaver kan ikke kræve, at en under 15 årig patient får en bestemt behandling. Forældremyndighedens indehaver har heller ikke kompetence til at fravælge livsforlængende behandling, for eksempel hjertestopbehandling eller at beslutte, at påbegyndt livsforlængende behandling skal afbrydes.

 

Har forældrene fælles forældremyndighed, kræver væsentlige forhold vedrørende den under 15 åriges behandling information af begge forældre.

 

15-17 årige patienter

 

Patienter, der er fyldt 15 år, skal informeres og inddrages i drøftelserne om fravalg af livsforlængende behandling mv.

 

Forældremyndighedens indehaver skal også have den information, som den 15-17 årige skal have. Behandlingssituationen skal derfor drøftes mellem den 15-17 årige, forældrene og den behandlingsansvarlige læge.

 

Har forældrene fælles forældremyndighed, kræver væsentlige forhold vedrørende den 15-17 åriges behandling information af begge forældre.

5. Behandlingstestamente og Livstestamente

Behandlingstestamente

Et behandlingstestamente får først virkning fra det tidspunkt, hvor en patient ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret. Alle tilkendegivelser i et behandlingstestamente er bindende for sundhedspersonalet.

 

Det er en lægelig vurdering, om patienten helbredsmæssigt befinder sig i en situation, som er omfattet af behandlingstestamentet.

 

Tilkendegivelserne kan gå ud på, at der ikke ønskes livsforlængende behandling i en situation, hvor:

 

1) patienten er uafvendeligt døende, og/eller

2) sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende har medført så svær invaliditet, at patienten varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt, og/eller

3) hvor behandlingen kan føre til overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af sygdommen eller af behandlingen vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde.

 

I behandlingstestamentet kan patienten desuden bestemme, at denne ikke ønsker at modtage behandling med brug af tvang efter reglerne i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile. Der vil på den baggrund ikke kunne gives livsforlængende behandling ved brug af tvang.

 

Patienten har mulighed for at gøre sine beslutninger i behandlingstestamentet betinget af sine nærmeste pårørendes, værges eller fremtidsfuldmægtiges accept.

 

Livstestamente

Et livstestamente er en erklæring (formaliseret forhåndstilkendegivelse) oprettet før 1. januar 2019, hvori en borger, der er fyldt 18 år og ikke er under værgemål, har tilkendegivet, at vedkommende ikke ønsker at modtage livsforlængende behandling, hvis den pågældende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af patienten selv. Tilkendegivelsen kan gå ud på:

 

  1. 1) at der ikke ønskes livsforlængende behandling i en situation, hvor patienten er uafvendeligt døende (bindende tilkendegivelse), og/eller

  2. 2) at der ikke ønskes livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende har medført så svær invaliditet, at patienten varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt (vejledende tilkendegivelse).

 

Et livstestamente får først virkning fra det tidspunkt, hvor en patient ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret. Livstestamenteordningen er 1. januar 2019 erstatte med behandlingstestamenteordningen. Livstestamenter oprettet før 1. januar 2019 vil dog fortsat være gældende.

 

Tilkendegivelser i et livstestamente skal indgå i fastlæggelsen af behandlingen, hvor patienten varigt ikke er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, hvis en sundhedsperson påtænker at iværksætte eller fortsætte livsforlængende behandling i de to nævnte situationer. Det er en lægelig vurdering, om patienten helbredsmæssigt befinder sig i en situation, som er omfattet af livstestamentet.

 

Adgang til behandlingstestamenter og livstestamenter

Den digitale selvbetjeningsløsning mht. er blevet moderniseret, hvilket giver læger og sygeplejersker mulighed for selv at kunne slå op i registrene for at se, om en konkret patient har et livs- eller behandlingstestamente.

 

Oplysninger indhentes elektronisk gennem FMK-online, som kan tilgås via en genvej fra Columna Medicin. Opslaget må kun foretages, hvis:

  • • Patienten ligger for døden (Dvs. er uafvendeligt døende)

  • • Patienten ligger hjælpeløs pga. sygdom, ulykke mv., og der er ikke er tegn på bedring.

 

Se yderligere under bilag om Tilgang til Livs- og Behandlingstestamenter samt i Sundhedsdatastyrelsens vejledning.

 

Som nævnt i denne retningslinjes afsnit 3. Dokumentation i epj skal det dokumenteres i epj, hvem der har foretaget opslag, hvornår og med hvilket resultat.

6. Transport og sektorskift

Intern transport af patienter med fravalg af livsforlængende behandling

I forbindelse med intern transport af patienter, hvor der er fravalgt livsforlængende behandling anbefales det, at patienten ledsages af personale fra stamafsnit.

 

Det er altid personale på stamafsnittet, der har ansvar for at viderebringe information om patientens tilstand og beslutning om observations- og behandlingsniveau, herunder genoplivning, til andet personale involveret i pleje-, behandling og diagnostik af patienten. Det modtagende afsnit/diagnostiske enhed har ansvar for at agere på baggrund af de viderebragte informationer.

 

Beslutning om fravalg af livsforlængende behandling skal fremgå af henvisningen til diagnostiske afdelinger for eksempel Radiologisk Afdeling.

 

Ekstern transport af patienter med fravalg af livsforlængende behandling

Se instruks: Transport af terminale eller kronisk syge patienter i Region Nordjylland med tilhørende blanket, der skal anvendes ved den eksterne transport - link direkte til blanket.

 

Sektorskift

Hvis der under indlæggelse på et sygehus har været ordineret begrænsninger med hensyn til livsforlængende behandling, skal den udskrivende læge orientere herom i epikrisen til patientens praktiserende læge.

 

I disse tilfælde vil der, jf. nyeste faglige vejledning fra Danske Regioner vedr. styrket opfølgningsindsats i almen praksis, være tale om en ”rød epikrise”. Reglerne herom træder i kraft 1. juli 2019 og implementeres i epj den 25. august 2019.

7. Definition af begreber

I Vejledning nr. 9374 af 29/05/2018 om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling findes under punkt 10 definitionerne af følgende begreber:

a) Habil patient

b) Varigt inhabil borger

c) Informeret samtykke

d) Livsforlængende behandling

e) Uafvendelig døende borger

f) Nærmeste pårørende

g) Livstestamente

h) Anden forhåndstilkendegivelse

8. Målgruppe – modtagelse

Retningslinjen omfatter alle kliniske afdelinger på de somatiske hospitaler i Region Nordjylland og henvender sig til: Alle, der har ansvar for at træffe beslutning om livsforlængende behandling og genoplivning samt sundhedspersonale, der er involveret i beslutningerne om iværksættelse af livsforlængende behandling og genoplivning/intensivbehandling.

9. Formål

At vejlede læger og sundhedspersonale om ansvar og beslutningstagen i forbindelse med livsforlængende behandling og afståelse fra genoplivning/intensiv behandling.

 

At sikre, at patienten og pårørende er informeret om den lægefaglige indikation og begrundelse for ikke at iværksætte en given behandling.

10. Referencer

 

Bilag:
Redegørelse fra Sundhedsstyrelsen _lægers beføjelser og pligter ved forudgående fravalg af genoplivningsmuligheder mv .pdf