Ernæring til det kritisk syge barn
Enteral ernæring
Formål
Indikation
Kontraindikation
Anlæggelse, anvendelse, pleje af enterale sonder til børn
Valg af sondeernæringsform
Bolus ernæring pr. sonde
Kontinuerlig ernæring pr. sonde
Sondeernæring som supplement til oral kost
Udregning af energi- og proteinbehov
Vitaminer/mineraler
Produkter
Sondeernæringsprodukter til børn < 1 år:
Sondeernæringsprodukter til børn > 1 år
Holdbarhed
Observationer og problemer ved sondeernæring
Tryghed, psykiske aspekter ved sondeernæring
Teknik og hygiejne
Pædiatrisk parenteral ernæring
Formål
Beskrivelse
Indikation
Kontraindikationer for parenteral ernæring
Valg af parenteral ernæringsprodukt
Dosering
Kontrolprøver
Instruks for tilsætning af vitaminer og mineraler
Fremgangsmåde ved tilsætning
Holdbarhed
Vedligeholdelse af oral og enteral ernæring
Ansvar og opgavefordeling
Lægens ansvar
Sygeplejerskens ansvar
Ernæringsterapi
Formål
Definition af begreber
Reference
Enteral ernæring
Formål
Formålet med enteral ernæring er at;
• Optimere ernæringen af det intensive barn, så kalorie og proteinbehov dækkes
• Beskytte tarmmucosa
• Stimulere intestinale vækstfaktorer og hormoner
• Stimulere intestinal blodforsyning og mobilitet
• Formindske bakterieadhærence og translokationsrisiko
• Forbedre den immunologiske funktion i gastrointestinalkanalen
• Sikre laveste infektions- og komplikationsrisiko
Indikation
Alle intensive børn mellem 0-18 år, der ikke selv er i stand til at indtage sufficient kost
Kirurgiske patienter startes op i enteral ernæring i samråd med kirurgen
Kontraindikation
• Obstruktion distalt for ernæringssted
• Tarmiskæmi
• Øvre intestinal blødning
• Svære choktilstande
• Ved laktat > 3 må der ikke gives enteral ernæring
• Ikke intuberet bevidsthedssvækket patient med nedsatte reflekser
Anlæggelse, anvendelse, pleje af enterale sonder til børn
Se instruksen: Enterale sonder til børn i intensivt regi
Valg af sondeernæringsform
Sonderernæring kan ordineres som:
Bolus ernæring pr. sonde
Ved ordination af ernæring bestemmes antal måltider pr. døgn + mængde.
Børn under 1 år skal som hovedregel have hver 3. time.
Sondeernæringen til børn skal opvarmes.
Modermælk kan ikke tåle > 60°C (antistofferne ødelægges). Må gerne opvarmes i mikroovn – se Ammeinstruks for Regionshospital Nordjylland
Før hvert måltid kontrolleres ernæringssondens beliggenhed samt aspirat.
Ved:
• Aspirat > måltidsstørrelse: Pause til næste måltid
• Aspirat = eks. ½ måltid, med naturlig farve og udseende: Aspirat indgives igen + sondemad op til et helt måltid
• Aspirat = ½ måltid med grumset farve, gammelblodigt, ildelugtende: Aspirat kasseres og nyt helt måltid gives
Måltidet gives med engangssprøjte.
Et måltid skal vare 15-30 min afhængig af mængden.
Sondeernæringens optagelse stimuleres ved at:
• Give et par dråber sondemad i munden lige før måltidet dog ikke til ustabile og relakserede børn
• Giv evt. barnet narresut under måltidet - herved bevares sutterefleksen
• Elevere hovedgærdet mindst 30 grader under måltidet (eventuelt ved at barnet sidder hos forældrene). Det fremmer mavens tømning og hæmmer gylp
Kontinuerlig ernæring pr. sonde
Kontinuerlig ernæring foretrækkes specielt til større børn, der er intuberet og med cuffet tube.
Kan ligeledes anvendes til børn, der har svært ved at optage maden og har store aspirater, udtalt kvalme og eksplosive opkastninger.
Kontinuerlig indgift mindsker refluks fra ventriklen.
Sondeernæringen administreres over ernæringspumpe.
Skal ikke opvarmes, men administreres ved stuetemperatur, og af hygiejniske grunde i lukket system
Sondeernæring som supplement til oral kost
Når barnet kliniske tilstand tillader det, er det vigtigt at motivere til oral ernæring, ved at tilbyde aldersvarende kost.
Ernæringdrikke og Cremyfruit (Danonagtige proteinrige yoghurt) til børn kan hentes på børneafdelingen 303B
Udregning af energi- og proteinbehov
Det kritiske syge barns kalorie- og proteinbehov beregnes ud fra vægt, højde og temperatur – der henvises til regnearket: Væske- og ernæringsberegning i Regneark til børneanæstesi for børn op til 18 år.
I regnearket fremkommer kaloriebehovet i kcal.
Proteinbehovet er indberegnet med:
• 0-2 år2,2 g protein/kg/døgn
• 2 – 12 år2,0 g protein/kg/døgn
• 12 – 18 år1,5 g protein/kg/døgn
Ved den daglige stuegang optimeres /evalueres energi/protein og væskebehov.
Minimum 2/3 af det daglige energibehov skal være dækket inden for den første uge af indlæggelsen.
Ved specielle behov ex. refeeding, henvises til børneafdelingens tilknyttede klinisk diætist.
Vitaminer/mineraler
Jern og vitamintilskud til børn – se børneafdelingens instruks; Anbefaling: Vitaminer og jern til præmature (GA < 37 uger) og lav vægtige mature med FV < 2500 g Vitamin - og jerntilskud til nyfødte børn
Produkter
Valg og sammensætning af ernæringsprodukt svarende til barnets energi- og proteinbehov er en lægeordination.
Sondeernæringsprodukter til børn < 1 år:
• NAN PRO I, første valg
• Infasource,
• Kan anvendes som fuld erstatning fra 0 – 24 mdr.
• Bruges ved optagelsesproblemer (er spaltet)
• Bruges ved behov for væskebesparelse
• Indeholder flere kcal/ml end NAN1
• Indeholder mere protein end NAN1
Ved specielle behov, fx allergi henvises til børneafdelingens instruks: Mælkepræparater.
Mælkekøkkenet kan tilbyde 5 forskellige standardprodukter: PreNAN, Althera, Neocate, Syrnet Allomin og Nutramigen.
Sondeernæringsprodukter til børn > 1 år
Holdbarhed
Sondeernæring i lukkede systemer kan holde ved stuetemperatur i 24 timer. Anbrudte pakker opbevares i køleskab max. 24 timer.
Modermælk og sondeernæringsprodukter som optrækkes i sprøjte, kan holde i 4 timer ved stuetemperatur og 24 timer i køleskab. For modemælk se Ammeinstruks for Regionshospital Nordjylland
Observationer og problemer ved sondeernæring
Kolde børn har svært ved at fordøje maden, sørg for at barnet er varmt (rektal temperatur på 36,5 - 37,3 grader)
Viser barnet tegn på kvalme, overvej:
Gives maden for hurtigt
Har barnet mavekneb/abdominalsmerter:
• Pausere evt. næste måltid.
• Ved CPAP-behandling ses ofte meget luft i ventriklen. Aspirér for luft på ernæringssonden.
• Er der gang i maven, diarre, hård mave?
• Overvej evt. skift af ernæringspræparat.
• Overvej laksantia – øgning/reduktion.
Er barnet sulten, melder sig før måltid:
• Får barnet sin fulde døgndosis
• Skal barnet øges i ernæring
• Overvej skift af præparat
Tryghed, psykiske aspekter ved sondeernæring
Måltidet planlægges med det formål, at barnet så vidt muligt oplever det at få mad og blive mæt som en rar og behagelig oplevelse.
Sugning, vending, bleskift og lignende fysisk aktivitet udføres før måltidet for at mindske risikoen for aspiration. Sørg for, at barnet ikke har ondt.
Er barnets tilstand stabil, kan man give måltidet, mens barnet er på arm ved far eller mor.
Af hensyn til barnets senere udvikling og spisning efter perioden med sondekost, er det vigtigt at stimulere dets orale behov. Lad evt. barnet sutte på en sut, eller læg barnet til ved moderens bryst, mens der sondemades. Dryp evt. lidt mælk fra en 1 ml. sprøjte i barnets mund.
Disse handlinger udføres ligeledes for at støtte forældre/barnrelationen.
Efter måltidet skal barnet have ro.
Teknik og hygiejne
Der henvises til Enterale sonder til børn i intensiv regi
Pædiatrisk parenteral ernæring
Formål
At sikre tilstrækkelig ernæring af barnet, hvis energibehovet ikke kan dækkes enteralt.
Beskrivelse
Parenteral ernæring gives pga. blandingernes hyperosmolaritet kun via centralt venekateter.
Al omgang med parenteral ernæring og centrale katetre kræver overholdelse af strenge hygiejniske principper.
Parenteral ernæring til børn under 2 år skal beskyttes mod lys fra blandingstidspunktet til administrationen er gennemført. Især præmature og nyfødte børn er særligt udsat for bivirkninger, der skyldes nedbrydningsprodukter der dannes pga lys. Beskyttelsen gælder både posen og administrationssæt. Benyt farvede infusionssæt. Til posen benyttes en farvet overtrækspose, der findes i medicinrummet.
Indikation
• Tilstande, hvor barnet ikke kan ernæres sufficient gennem mave-tarmkanalen eller hvor aflastning af denne indgår som led i behandlingen.
• Intensive børn, som ikke er fuldt enteralt ernæret indenfor en uge
• Børn med sygdomme eller misdannelser i mave-tarmsystemet
Kontraindikationer for parenteral ernæring
• Overfølsomhed overfor et eller flere af indholdsstofferne i det valgte produkt
• Patologisk forhøjede plasmakoncentrationer af natrium, kalium, magnesium, calcium og/eller phosphor
• Alvorlig hyperglykæmi
• Tilsætning af fedt er kontraindiceret ved alvorlig lipidæmi eller i alvorlige forstyrrelser i fedtmetabolismen.
Valg af parenteral ernæringsprodukt
Valg af produkt er afhængig af barnets alder, vægt og energibehov.
Som hovedregel vælges:
• NUMETA G13E -Præmature. Hentes på neonatalafdelingen (eller det produkt de aktuelt fører)
• NUMETA G16E - Mature nyfødte og børn op til 2 år. Findes på 103.
• NUMETA G19E - Børn fra 2-18 år. Hentes på børneafdelingen 303B.
Det er en aftale mellem børneafdelingerne, at vi henter de parenterale produkter hos hinanden.
Vi tilsætter selv vitaminer, mineraler og sporstoffer. Vitaminer, mineraler og sporstoffer hentes på onkologisk børneafdeling (303B).
Dosering
Dosis er afhængig af barnets energibehov, vægt, alder, kliniske tilstand og af evnen til at fordøje indholdsstofferne.
Til at beregne kalorie- og proteinbehov anvendes Regneark til børneanæstesi
NUMETA er et 3 kammersystem, hvor posens indhold kan infunderes med eller uden fedt.
Benyt Doseringsguide NUMETA for at beregne den totale mængde Numeta, som skal indgives pr døgn (ligger i overvågningen under parenteral ernæring).
Indhold pr pose:
| Numeta G13 | Numeta G16 | Numeta G19 |
Med fedt | Uden fedt | Med fedt | Uden fedt | Med fedt | Uden fedt |
Kalorier (Kcal/100 ml) | 91 | 82 | 103 | 96 | 114 | 111 |
Aminosyre (g/100 ml) | 3,1 | 3,9 | 2,6 | 3,5 | 2,3 | 3,0 |
Totalvolumen i posen (ml) | 300 | 240 | 500 | 376 | 1000 | 775 |
Der bør tilsættes vitaminer, mineraler og sporstoffer ud fra følgende:
| Mineraler | Soluvit | Vitalipid |
Numeta G16E central 500 ml TPN med tilsætning 0 - 2 år | 5 ml Peditrace | ½ hætteglas | 5 ml Infant |
Numeta G19E central 1000 ml TPN med tilsætning 2-5 år | 10 ml Peditrace | 1 hætteglas | 10 ml Infant |
Numeta G19E central 1000 ml TPN med tilsætning 5 år - 10 år | 10 ml Tracel | 1 hætteglas | 10 ml Infant |
Numeta G19E central 1000 ml TPN med tilsætning > 10 år | 10 ml Tracel | 1 hætteglas | 10 ml Adult |
NB Peditrace indeholder ikke jern, calcium, fosfat.
Forsigtig og langsom opstart anbefales, med nøje overvågning af væske, elektrolytter og sporstoffer, obs reefeeding.
Maksimal volumen og infusionshastighed afhænger af, hvilket produkt der anvendes.
Kontrolprøver
Rutinemæssigt overvåges væske og elektrolytbalance inkl. sporstoffer, serum triglycerider, syre/base-balance, blodsukker, lever-og nyrefunktion, thrombocytter og koagulationsparametre.
Instruks for tilsætning af vitaminer og mineraler
Tilsætning skal ske aseptisk og umiddelbart før infusionen påbegyndes. Efter blanding og tilsætning skal posens indhold være indfunderet inden for 24 timer.
Fremgangsmåde ved tilsætning
Tilsætning foregår på en rengjort overflade
• Tag den ordinerede størrelse Numeta pose frem. Fjern yderposen, tjek at kontrolelementet er gult
• Bland indholdet på et fladt underlag ved at rulle tre-kammerposen oppefra og ned så blandingen fordeles.
• Læg posen på et fladt underlag for at give støtte for tilsætningsporten.
• Træk Vitalipid op i en 10 ml sprøjte og tilsæt det Soluvit hætteglasset således at tørstoffet opløses. De blandede vitaminer trækkes tilbage i sprøjten.
• Desinficer tilsætningsporten på Numetaposen
• Placer kanylen i centrum af tilsætningsporten og injicer Soluvit/Vitalipid blandingen. Bland ved at vende posen et par gange.
• Træk Peditrace eller Tracel op i en ny sprøjte.
• Tilsæt derefter sporstofferne til Numetaposen ved sammen metode som vitaminer. Bland ved at vende posen et par gange.
• Numetaposen er klar til ophængning. Desinficer membranen til infusionsporten og indsæt infusionsæt.
Holdbarhed
Numeta trekammerposer kan opbevares på afdelingen, hvor holdbarheden er 18 måneder så længe posen ikke er aktiveret.
Det anbefales at anvende produktet umiddelbart efter, at de er aktiverede (blanding af kamrene)
Parenteral ernæring må højst anvendes 24 timer efter anbrud.
Vedligeholdelse af oral og enteral ernæring
Under parenteral ernæring er det stadig vigtigt at forsøge at motivere til at spise lidt ved siden af. Der kan sideløbende gives sondemad som bolus eller langsom infusion.
Ansvar og opgavefordeling
Lægens ansvar
• Vurdere barnets ernæringstilstand
• Ordinere kostform og mængde.
• Tage lægefagligt stilling til ernæring dagligt ved stuegang.
• Identificere patienter der er i risiko for reefeeding
• Evt. henvise til diætist
Sygeplejerskens ansvar
• Veje og måle barnet 2 gange ugentligt, hvis den kliniske tilstand tillader det
• Tilbyde alderssvarende mad og drikke
• Medinddrage forældre mht. ernæringsterapi/plan.
• Dokumentere ernæringsindtaget løbende på ernæringsskema. Døgnets kalorie- og proteinindtag registreres i clinical af nattevagten.
Ernæringsterapi
Formål
At sikre sufficient indtag af næring og væske hos det kritisk syge barn, 0-18 år.
Definition af begreber
Ernæringsterapi defineres som medicinsk behandling, der omfatter enteral- og parenteral ernæring.
CPAP: Continuous Positive Airway Pressure
Reference
Anæstesien og intensiv specialet, Region Nordjylland:
Enterale sonder til børn i intensivt regi
Generelle smitteforebyggende forholdsregler 3,2
Håndhygiejne 2.1,
Medicin.dk
Mehta N. et al. Guidelines for the Provision and Assessment of Nutrition Support Therapy in the Pediatric Critically Ill Patient: Society of Critical Care Medicine and American Society for Parenteral and Enteral Nutrition. Journal of Parenteral and Enteral Nutrition. Volume 41 Number 5. July 2017 706–742
Mehta N. et al. A.S.P.E.N. Clinical Guidelines: Nutrition Support of the Critically Ill Child. Journal of Parenteral and Enteral Nutrition. Volume 33 Number 3, May/June 2009 260-276
Nutricia, Advanced Medical Nutrition, Produktguide, www.nutricia.dk
Nestlé Health Science, produktinformation, www.nestlehealthscience.dk
Produktresume for Numeta G13E, G16E, G19E, infusionsvæske, emulsion, Lægemiddelstyrelsen jan. 2020
Rengøring, desinfektion og/eller sterilisation af udmalkningssæt, malkemaskiner, ammebrikk...
Sharon Y.Irving et al. Incorporating the 2017 critical care pediatriric nutricion support guidelines into clinical practice. Nursing2019CriticalCare. January 2019. 13-19
Singer et al. ESPEN guideline on clinical nutrition in the intensive care unit. Clinical Nutrition 38 (2019) (48-79)