Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Genoplivning af nyfødte

Genoplivning af nyfødte

 

Formål

Effektiv behandling af asfyktiske nyfødte.
 

Ved fødslen

1.

Aftørring og tildækning for at bevare kropstemperaturen.

2.

Evaluering af behovet for assistance.

3.

Frie luftveje.

4.

Hjertemassage.

5.

Medikamentel genoplivning.

 

Fysiologi

 

Når fosteret udsættes for hypoksi, udløser dette en ”dykkerrefleks”, hvor fosteret udviser apnø og bradykardi. Der er her tale om primær apnø.
Indtil dette punkt er hjertefrekvensen uændret, men falder hurtigt til det halve, når hjertet overgår til anaerob metabolisme, som er mindre brændstofeffektivt. Blodgennemstrømningen til mindre vitale organer reduceres for at bevare perfusionen af vitale organer. Anaerob metabolisme frigør laktat, som forværrer det biokemiske miljø.
Såfremt hypoksien fortsætter, vil barnet lave gispende respirationsbevægelser, ca. ½ minut, udløst fra primitive spinale centre. Såfremt dette ikke medfører luftskifte, vil fosteret overgå til sekundær eller terminal apnø. Indtil dette tidspunkt har barnet opretholdt en rimelig cirkulation, men med hurtig forværring af det biokemiske miljø hæmmes cardiac output, og døden er nært forestående, med mindre der interveneres. Processen varer næsten 20 minutter hos barnet ved termin.
Således kan barnet ved asfyksi bibeholde en effektiv cirkulation gennem perioden af både primær og sekundær apnø og nogen tid herefter. Det vigtigste for hvilket som helst asfyktisk barn er, at der bliver etableret luftskifte. Såfremt der er en rimelig cirkulation, vil luftskiftet hurtigt medføre oxygenering af de vitale organer. Hjertefrekvensen stiger, respirationscenteret reperfunderes og vil atter kunne fungere, så barnet kan komme sig.
Pulmonalt luftskifte vil være helt tilstrækkeligt i langt de fleste tilfælde. I få tilfælde vil cardiac output være så kompromitteret, at der vil være behov for både hjertemassage og pressorstøtte (Adrenalin). De sidstnævnte børn har en dårlig prognose.

Rækkefølge ved genoplivning
 

Hold barnet varmt og vurdér

Børn er født små og våde. De bliver hurtigt kolde, hvis de ikke aftørres eller bliver udsat for gennemtræk.

1.

Aftør barnet og pak det ind i tørre håndklæder/tæpper/pose.

2.

Præmature børn kan med fordel tildækkes med plastikmateriale, så man undgår fordampningsvarmetab.

3.

Aftørring af barnet kan være tilstrækkelig stimulation til at få barnet til at trække vejret selv. Samtidig med dette kan man evaluere barnets farve, tonus, respiration og hjertefrekvens. Vurdér barnet løbende. Det første tegn til forbedring af barnets tilstand er normalisering af hjertefrekvensen.

4.

Er der brug for mere assistance: Kald 'DÅRLIGT BARN' på 50112.

5.

Det normale barn er cyanotisk ved fødslen, men vil have god tonus og vil græde inden for få sekunder. Hjertefrekvensen vil være 120-150/min. Barnet får pæne farver inden for få minutter. Det påvirkede barn er også cyanotisk ved fødslen, men har nedsat tonus, kan have hjertefrekvens under 100, og kan være flere minutter om at etablere regelmæssig respiration. Det dårlige barn er slapt og blegt, har ingen spontan respiration og har hjertefrekvens <100.

6.

Hjertefrekvensen vurderes bedst med stetoskop.


Luftskifte

1.

Såfremt barnet ikke trækker vejret ved ca. 60 sekunder, giv barnet 5 indblæsninger.

2.

Hvis hjertefrekvensen er under 100 i starten, bør denne stige hurtigt, som tegn på at der kommer oxygeneret blod til hjertet, og at behandlingen er effektiv. Hvis pulsen stiger, men barnet fortsat ikke har egen respiration, må man fortsætte manuel ventilation med frekvens på 40-60/min., indtil barnet selv begynder at trække vejret.

3.

Hvis pulsen ikke stiger efter forsøg på ventilation, er det formentlig pga., at der ikke har været reelt luftskifte, eller at barnet har behov for mere end blot luft. Manglende luftskifte er det mest sandsynlige. Hvis pulsen ikke stiger, og brystkassen ikke bevæger sig passivt ved ventilation, er der ikke sufficient luftskifte.

4.

Overvej:

 

a.

Er barnets hoved placeret rigtigt?

 

b.

c.

Skal kæben holdes oppe?

Gentag 5 indblæsninger.

 

d.

Er der brug for længere inspirationstid?

 

e.

Er der brug for mere assistance? 2 personers ventilation?

 

f.

Er der larynxobstruktion (skopi/sugning)?

5.

Vær sikker på at ventilationen er udført rigtigt, og at brystkassen bevæger sig i takt med ventilationen. Hvis dette ikke er tilfældet, skal man overveje yderligere tiltag som intubation eller anden airway.

6.

Hvis hjertefrekvensen er <60/min., på trods af sufficient ventilation, skal hjertemassage overvejes.

Hjertemassage

Næsten alle nyfødte, som har brug for hjælp ved fødslen, vil reagere positivt på, at der bliver etableret luftskifte. I nogle tilfælde vil der imidlertid være brug for hjertemassage.

1.

Hjertemassage skal først påbegyndes, når man er sikker på, at lungerne har været ventilerede.

2.

Hjertemassage kan gennemføres på flere måder. Enten ved at bruge 2 fingre, eller ved at gribe om barnet og komprimere med tommelfingrene. Hjertemassage gives i den nederste halvdel af sternum.

3.

Thorax komprimeres med ca.1/3 af dybden. Tryk/pause ca. 1:1

4.

Kompression/ventilation 3:1. Vær sikker på at ventilationen giver luftskifte.

 

 

Billede 1

 

 

 

Referencer

Aalborg Universitetshospital : Genoplivning af nyfødte