Ernæringsinstruks for indlagte patienter på sengeafsnit for medicinske mave- og tarmsygdomme

Beskrivelse

Formålet med denne ernæringsinstruks er, at alle patienter får vurderet deres ernæringstilstand og at der udarbejdes ernæringsplan, som følges og revurderes under indlæggelsen.

Voksne patienter = fra 16 år.

Organisering ift. ernæring

Sengeafsnit 9Ø har et tværligt ernæringsteam samt fast afdelingsdiætist.

9Ø har en ernæringsafsnit med korttarmspeciale patienter. Disse patienter tilknyttes diætist ved vurderet behov.

Opsporing af ernæringsrisiko ved ernæringsscreening

Alle patienter med en forventet indlæggelsestid på <48 timer skal have vurderet deres ernæringstilstand indenfor de første 24 timer efter ankomst til 9Ø. Resultatet dokumenteres i Nord EPJ

Ansvarlig for udførsel er afdelingsdiætisten og ved fravær af diætist udføres ernæringsvurderingen af det team patienten er tilknyttet.

En ernæringsscreening indeholder følgende:

• • Måling af højde, vægt og BMI

• • Vurdering af patientens ernæringstilstand ud fra BMI, vægttab eller nedsat kostindtag

• • Vurdering af patientens sygdomsgrad ud fra sværhedsgrad af sygdom samt mobiliseringsgrad

Patientens ernæringsrisiko samt energi og proteinbehov udregnes automatisk ved gennemførsel af en ernæringsscreening i Nord EPJ. Modtager patienten diætistindsats under indlæggelsen, tilrettes behovet af diætisten.

Patienter tilknyttet afdelingens ernæringsafsnit (TPN-team) kan blive henvist til CET- laboratoriet, hvor der bliver målt bl.a. hvilestofskifte, kropssammensætning, muskelstyrke, vægt og højde. Resultatet af målingerne scannes ind i Nord EPJ under ”aktiv” og vil danne basis for udregning af patientens energi og proteinbehov.

Ernæringsplan

Ved patienter med diætrelaterede problemer uanset ernæringsrisiko eks. Cøliaki, ved stomi - patienter, kroniske patienter med nedsat fordøjelsesenzymer mv. Her bestiller afdelingsdiætisten diæt til patienten.

Patienter, som ikke er i ernæringsrisiko

Uanset ernæringsrisiko tilbydes kost til småtspisende i form af 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider.

Ikke risikopatienten re-ernæringsscreenes på 7. indlæggelsesdag og vejes 2 gange ugentligt. Målet for patienten uden ernæringsrisiko er vægtvedligeholdelse.

Patienter i ernæringsrisiko

Mål: patienter indtager min 75% af deres energi og proteinbehov senest på 4 indlæggelsesdag

Som udgangspunkt laves individuel ernæringsplan ved diætist.

Kostregistrering i 1-2 dage opstartes ved alle patienter i ernæringsrisiko.

Tilbyd kost til småtspisende i form af 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider, 3 proteinholdige

ernæringsdrikke dagligt, dagligt multivitamintilskud (lægeordineret)

Anvend ”Den gule bestillingsseddel”, hvis patienten ikke kan lide dagens menu eller som inspiration til mellemmåltider/snacks. Deadline: frokost før kl. 11, aftensmad før kl. 16.

Særlige kosthensyn ved leverpatienten:

Ernæringsinstruks for patienter med hepatisk encefalopati indlagt på sengeafsnittet for medicinsk mave- og tarmsygdomme

Risikofaktorer, som kan nedsætte kostindtaget (Nutrition impact symptoms), afdækkes og der iværksættes pleje samt behandling, som kan afhjælpe risikofaktorerne.

Ved tendens for fejlsynkning (dysfagi) henvises til ergoterapeut.

Vægt x 2/uge eller efter behov.

Ved indtag under 75 % af energi og proteinbehov vurderes behov for opstart af sondeernæring eller parenteral ernæring som fuld ernæring eller som supplerende ernæring.

Ved opstart af ernæringsterapi seponeres kostregistrering og dette opstartes ved observeret øget indtag per os, og der gives supplerende ernæringsterapi, så patienten dagligt opnår 75 %-100 % af energi og proteinbehovet

Ved fuld sonde-/parenteral ernæring iværksættes kostregistrering, når patienten begynder at spise til alle

hovedmåltider. I takt med stigende indtagelse reduceres sonde-/parenteral ernæring tilsvarende.

Ved alle risikopatienter oprettes problemorienteret plan ”ernæringsrisiko”. Her dokumenteres ernæringsplan og tiltag i forhold til eventuelle risikofaktorer ved patienten.

Patienter i risiko for refeeding

Før opstart af ernæringsterapi vurderes om patienten er i risiko for refeeding.

Refeeding syndrom. Klinisk instruks for forebyggelse og behandling (rn.dk)

Sondeernæring

Afdelingens diætist laver en plan for sondeernæring med det sondeernæringsprodukt, som dækker patientens behov bedst.

Ved fravær af afdelingsdiætist laves standard opstart af sondeernæring - se bilag 1 ”Anbefalet standardplan for opstart af sondeernæring uden individuelt skøn”.

Parenteral ernæring

Parenteral ernæring kan gives som fuld ernæring eller som supplering til patienter, som ikke kan ernæres tilstrækkeligt med en ernæringssonde. Ernæringsplan laves af afdelingsdiætist.

Parenteral ernæring ordineres og administreres i Columna medicin, så det kan indgå i patientens væskeskema.

Ved fravær af afdelingsdiætist laves standard opstart af parenteral ernæring - se bilag 2 ”Anbefalet standardopstart af parenteral ernæring uden individuelt skøn”.

Både opstart af sondeernæring og parenteral ernæring skal lægeordineres.

Monitorering af ernæringsterapi

På baggrund af kostregistrering samt patientens almene tilstand, aktuelle risikofaktorer, vægtudvikling samt blodprøver monitoreres patientens ernæringstilstand. Ved behov tilpasses ernæringsplan samt tiltag og behandling ift. risikofaktorer.

Ophør af supplerende ernæringsterapi

Supplerende ernæringsterapi ophører, når:

• • Patientens eget kostindtag pr os kan dække over 75 % af behovet

• • Patientens tilfredsstillende kostindtag sker uden særlig indsats (f.eks. daglig motivering, hyppige ændringer af kostform), således at patienten kan forventes selv at kunne dække sit energi- og proteinbehov uden særlig hjælp

• • Når patienten re-screenes til ikke at være i ernæringsrisiko

• • Hvis patienten skønnes at være for dårlig til at modtage supplerende ernæringsterapi ved uholdbar hjemmesituation, udsigtsløs behandling eller ved intolerance

Ernæring ved udskrivelsen

Alle patienter i ernæringsrisiko skal sikres en god overlevering til kommunen, så patienten oplever et sammenhængende ernæringsforløb på tværs af sektorer. Derfor udarbejdes elektronisk ernæringsplan, som med patientens samtykke sendes til kommunens ernæringsfaglige personale samt patientens egen læge.

Elektronisk ernæringsplan

Ernæringsplan: Opsatte ernæringsmål for patienten, inklusive energi- og proteinbehov,

mål for vægt- og eller funktionsøgning, tidsperspektiv for behandlingen / opnåelse af mål

samt nedre grænse for vægten.

Ernæringsterapi: F.eks kost til småtspisende og energi- og proteinrige drikke, sondeernæring

og parenteral ernæring.

Plan for opfølgning og kontrol for ernæringsrisiko, hvem der har opfølgningsansvaret

samt eventuel diætisttilknytning.

Ved supplerende ernæringsterapi oplyses, hvilket ernæringsfirma, evt. apotek ved energi og

proteinrige drikke, der varetager produkthåndteringen og hvilke aftaler, der er indgået med

firmaet.

Nævne de ernæringsprodukter, der er bestilt til patienten samt de produkter patienten evt.

har fået med fra hospitalet.

Referencer

Enteral ernæring - Udskrivelse af patienter med sondeernæring

Udskrivelse med parenteral ernæring

Ernæringsrisiko; opsporing, behandling, monitorering og opfølgning hos indlagte patienter på RHN og Aalborg UH