Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ernæringsinstruks for indlagte patienter på sengeafsnit for medicinske mave- og tarmsygdomme

 

Beskrivelse

Formålet med denne ernæringsinstruks er, at alle patienter får vurderet deres ernæringstilstand og at der udarbejdes ernæringsplan, som følges og revurderes under indlæggelsen. Voksne patienter = fra 16 år.

 

Ansvarsfordeling (signatur forklaring)

L= lægegruppen P= plejegruppen D= Diætist

 

Ernæringsscreening

Alle patienter skal ernæringsscreenes i Clinical Suite indenfor de første 24 timer efter ankomst til 9Ø. Ansvarlig for udførsel er det team patienten er tilknyttet (P)

 

Undtaget fra ernæringsscreening i 9Ø

Patienter, som forventes indlagt under 2 døgn samt patienter, hvor døden skønnes nært forestående, eller hvor ernæring/medicinsk behandling skønnes udsigtsløs/ikke muligt. Begrundelse for fravalgt screening dokumenteres i Clinical Suite (P)

 

Screeningsstrategien overholder hospitalets krav og standarder for ernæring.

Ernæringsscreening, ernæringsterapi, monitorering og opfølgning

Alle patienter speciale patienter noteres som svært syge på grund af behovet for indlæggelse på et gastroenterologisk afsnit.

 

Sekundær ernæringsscreening

I forhold til sværhedsgrad af sygdom er patienterne enten;

Let score=1 Oppegående patienter, UVI, pneumoni, almen medicinske unden andre diagnoser.

Moderat score= 2 De komplekse patienter, speciale eller medicinske med flere diagnoser.

Svær score = 3 (Intensive patienter er ikke aktuelt i 9Ø) (P)

Patientens energi og proteinbehov udregnes automatisk i Clinical Suite (P)

Har patienten (TPN teamet) fået beregnet energi og proteinbehov i CET- Lab anvendes dette behov i stedet. Noteres under sygeplejehandlinger (P)

Ernæringsplan

Patienter, som ikke er i ernæringsrisiko

  • • Uanset ernæringsrisiko tilbydes kost til småtspisende i form af 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider, 3 proteinholdige ernæringsdrikke dagligt, dagligt (multivitamintilskud, dette skal være læge ordineret) (P)

 

  • • Anvend ”Den gule bestillingsseddel” hvis patienten ikke kan lide dagens menu eller som inspiration til mellemmåltider/snacks. Deadlines frokost før kl 11, aftensmad før kl 16.

  • • Ikke risikopatienten re-ernæringsscreening + kontrol vejes på 7. indlæggelsesdag eller ved ændringer i pt´s tilstand(P)

  • • Målet er, at patienten kan holde sin vægt

 

Patienter i ernæringsrisiko (3 trin)

  • • Trin 1:Tilbyde kost til småtspisende i form af 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider, 3 proteinholdige ernæringsdrikke dagligt, dagligt multivitamintilskud(lægeordineret)(P)

  • • Anvend ”Den gule bestillingsseddel” hvis patienten ikke kan lide dagens menu eller som inspiration til mellemmåltider/snacks. Deadline: frokost før kl 11, aftensmad før kl 16.

 

  • • Ved patienter med diætrelaterede problemer eks. Cøliaki, ved stomi - patienter, kroniske patienter med nedsat fordøjelsesensymer mv. kan diætist kontaktes på tlf 63545 ift. bestilling af diæt, vejledning af patient samt sparring med personale (P/D)

  • • Afdække samt afhjælpe risikofaktorer ved patienten, som kan nedsætte kostindtaget (mundstatus, tandstatus, forstoppelse, kvalme, smerter mv.)(P)

  • • Ved tendens for fejlsynkning (dysfagi) henvises patienten til ergoterapeut (P)

  • • Afdække patientens kostvaner og bestil evt. ønskekost, specielle diæter i køkkenets diætafsnit tlf 66201 Ønskekost (P)

  • • Særlige kosthensyn ved leverpatienten; Se link med standardplan for patienter med hepatisk encefalopati.

standardplan for patienter med hepatisk encefalopati.

 

  • • Ernæringsproblem oprettes i Clinical Suite (P)Nyt

 

  • • Trin 2: Indtager risikopatienten ikke sufficient ernæring på 2. indlæggelsesdag opstartes kostregistrering. Resultatet udregnes i ”Kostberegningsprogrammet” og dokumenteres i Observationer ”Ernæring og væskebalance” (P)

  • • Resultat af kostregistrering: Indtager patienten under 75 % af sit daglige energi og proteinbehov skal der på 3. indlæggelsesdag drøftes ernæring til stuegang og der skal ordineres en ernæringsplan i journalen. (P/L)

  • • Trin 3: Kan patienten ikke indtage sufficient ernæring pr os skal der opstartes sondeernæring eller parenteral ernæring som fuld ernæring eller som supplering(lægeordination) (P/L/D)

  • • Patienten kostregistreres herefter dagligt og der gives supplerende ernæringsterapi, så patienten dagligt opnår 75 %-100 % af energi og proteinbehovet (P)

  • • Ved fuld sonde-/parenteral ernæring iværksættes kostregistrering, når pt. begynder at spise til alle måltider. I takt med stigende indtagelse reduceres sonde/ parenteral ernæring tilsvarende.

Tilsyn ved klinisk diætist

Patienter indlagt i TPN teamet vurderes af diætist under indlæggelsen (D)

 

Ved øvrige patienter i ernæringsrisiko, ved diætproblematikker eller ved komplikationer til standardbehandling med sondeernæring eller parenteral ernæring kan diætist kontaktes tlf 63545. Diætisten tilbyder tilsyn samt vejledning (L/D/P)

 

Sondeernæring

Sondeernæringsprodukter: Produkt vælges ud fra, hvad, der dækker patientens behov bedst. Ved tvivl kontaktes diætist.

 

Produkt /indhold pr. 100 ml

Energi

Protein

Bemærkning

Nutrison Protein Plus Multi Fibre

130 kcal./535 kJ

6,5 g

Energi- og proteinrigt

 

 

 

 

 

 

 

 

Isosource Mix

100 kcal./420 kJ

4,4 g

Anvendes, hvis der opstår toleranceproblemer f.eks. diarré

Nutrison Low Sodium

100 kcal/ 420 KJ

4,0 g

Anvendes til leverpatienter med natrium restriktioner

Nutrison Advanced Peptisorb

100 kcal/420 KJ

4,0 g

Anvendes til pancreas patienter med nedsat fordøjelsesenzymer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Patienter i risiko for refeeding

Før opstart af sondeernæring vurderes om patienten er i risiko for refeeding pga. meget lille kostindtag i over 10 dage, lavt BMI (under 16,5), 15 % vægttab over de seneste 3-6 måneder eller lave P, K, Mg værdier. Disse patienter har særlige forholdsregler(L) Refeeding syndrom. Klinisk instruks for forebyggelse og behandling

Blodprøvepakken ” Refeeding syndrom screening” tages på disse patienter inden opstart af sondeernæring og parenteral ernæring og herefter de følgende dage samtidig med optrapning af ernæringsterapien (P/L)

Normalt opstartregime ved ikke refeedingsrisiko:

Blodprøver før opstart: Blodprøvepakke ” ernæringsterapi opstart” (L)

Normal opstart af sondeernæring: kontinuerlig indgift

 

Dag

Mængde pr. døgn

Pumpestyret

1

500 ml

50 ml/time i 10 timer

2

1000 ml

100 ml/time i 10 timer

3

Evt. 1500 ml eller derover efter behov

150 ml/time i 10 timer

 

Bolus indgift:

Den beregnede sondekost-mængde fordeles på ca. 6 daglige måltider med ca. 3 timers mellemrum. Hvis pt. ikke kan tolerere måltidsstørrelsen skal der tilføjes et ekstra måltid eller der skiftes til sondeernæringen Isosource mix. Hvis pt. ikke kan drikke tilstrækkeligt skal der suppleres med ekstra vand i sonden.

Sondeanlæggelse, kontrol, opstartsregime for ernæring og medicin indgift. Se Pri dokument (P) Sondeernæring

 

Parenteral ernæring

Parenteral ernæring kan gives som fuld ernæring eller som supplering til patienter, som ikke kan ernæres tilstrækkeligt med en ernæringssonde.

Opstartsregime lægeordineres ud fra patientens behov samt sygdomssituation (L)

Smofkabiven til perifer eller central brug

800 kcal: 3360 kJ, 38 g protein, i alt 1206 ml væske (Opsættes i nyanlagt venflon)

1300 kcal: 5460 KJ, 60 g protein, i alt 1904 ml væske (Opsættes i nyanlagt venflon)

Infusionshastighed ved SmofKabiven perifer: Max 3 ml/kg /time.

Smofkabiven til Central brug

1100 kcal: Pr pose: 4620 KJ, 50 g protein, i alt 986 ml væske

1600 kcal: Pr pose: 6720 KJ, 75 g protein, i alt 1477 ml væske

Infusionshastighed ved SmofKabiven central vene: Max 2 ml/kg/time.

Infusions tid: må max være tilkoblet patienten i 24 timer.

Blodprøver: ”Ernæringsterapi opstart”, ”malabsoption”, ”re-feeding” (L)

Ovenstående følger hospitalets generelle instruks for parenteral ernæring Parenteral ernæring

 

Monitorering af ernæringsterapi

På baggrund af kostregistrering samt patientens almene tilstand vurderes den daglige ernæringsterapi

Ved ændringer i patientens fysiske tilstand eksempelvis respiratorisk forandring eller ødemdannelse tages ernæringsplanen op til stuegang (P/L)

Risikopatienten vejes og ernæringsplanen evalueres 2 gange ugentligt (P).

 

Ophør af supplerende ernæringsterapi

 

  • • Supplerende ernæringsterapi ophører, når:

  • • Patientens eget kostindtag dækker over 75 % af behovet.

  • • Patientens tilfredsstillende kostindtag sker uden særlig indsats (f.eks. daglig motivering, hyppige ændringer af kostform), således at patienten kan forventes selv at kunne dække sit energi- og proteinbehov uden særlig hjælp.

  • • Når patienten re-screenes til ikke at være i ernæringsrisiko.

  • • Hvis patienten skønnes at være for dårlig til at modtage supplerende ernæringsterapi.

 

Ernæring ved udskrivelsen

Alle patienter i ernæringsrisiko screenes ved udskrivelsen. Ved fortsat ernæringsrisiko udføres følgende tværfaglige tiltag, som besluttes i samråd med patienten.

 

Læge evt. i samarbejde med klinisk diætist

  • • Epikrisen bør indeholde følgende (L/D)

  • • Beskrivelse af ernæringsindsatsen under indlæggelse

  • • Vurdering af behov for ernæringsterapi efter udskrivelsen.

  • • Grøn ernæringsrecept udfyldes ved sondeernæring, ernæringsdrikke.

  • • Ved parenteral ernæring udfyldes særskilt bestillingsseddel, kategoriseres som i.v medicin.

  • • Metode til opnåelse af behov (f.eks kost til småtspisende og energi- og proteinrige drikke, sondeernæring eller parenteral ernæring).

  • • Der opsættes mål for vægt- og/eller funktionsøgning.

  • • Tidsperspektiv for opnåelse af mål opsættes.

  • • Patientens aktuelle vægt og energi- og proteinbehov.

  • • Plan for opfølgning og kontrol samt hvem har ansvaret (amb. kontrol på AAUH, egen læge, hjemmepleje, kommunal klinisk diætist).

  • • Ved ambulant kontrol i Gas-Amb ved læge vurderes patientens ernæringstilstand ved kontrolvejning. Ved behov for vejledning ved diætist sendes henvisning.

 

Plejepersonale evt. i samarbejde med diætist

  • • Plejepersonalet som planlægger udskrivelse udfører følgende vurdering af patienten og er ansvarlig for koordinering med kommunen (P)

  • • Har patienten brug for hjælp til at spise

  • • Har patienten behov for mad udefra i en periode

  • • Har patienten behov for supplerende ernæringsterapi i form af energi- og proteinrige drikke, sondeernæring eller parenteral ernæring.

  • • Patienten orienteres om, at veje sig 2 gange ugentlig og ved vægttab, under den nedre grænse for vægt, skal den ansvarlige for opfølgning kontaktes. Vigtigt, at den opfølgningsansvarlige fremgår i ernæringsplanen (hjemmesygeplejerske/ egen læge eller kommunal diætist).

  • • Der gives besked om dette til kommunen i en elektronisk ernæringsplan (E-brev) senest kl. 12 dagen før udskrivelsen eller tidligere hvis det er muligt.

Hjemmesygeplejerske orienteres om, at den kommunale diætist bør tilkobles.

 

En elektronisk ernæringsplan indeholder følgende ernæringsdata;(P)

Årsag til ernæringsbehandlingen.

Ernæringsplan: Opsatte ernæringsmål for patienten, inklusive energi- og proteinbehov, mål for vægt- og eller funktionsøgning, tidsperspektiv for behandlingen / opnåelse af mål samt nedre grænse for vægten.

Ernæringsterapi: F.eks kost til småtspisende og energi- og proteinrige drikke, sondeernæring og parenteral ernæring.

Plan for opfølgning og kontrol for ernæringsrisiko, hvem der har opfølgningsansvaret samt eventuel diætisttilknytning.

Ved supplerende ernæringsterapi oplyses, hvilket ernæringsfirma, evt. apotek ved energi og proteinrige drikke, der varetager produkthåndteringen og hvilke aftaler, der er indgået med firmaet.

Nævne de ernæringsprodukter, der er bestilt til patienten samt de produkter patienten evt. har fået med fra hospitalet.

 

Vejledning til udskrivelse med sondeernæring eller parenteral ernæring se følgende PRI dokumenter

Referencer

Udskrivelse med sondeernæring

Udskrivelse med parenteral ernæring