Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Henvisning til ergoterapi af indlagte patienter fra Urologisk Afsnit 109 og 110 og ergoterapi til patienter på Urologisk Afsnit 109 og 110

 

Formål

Formål med instruksen er

  • • at sikre, at læger og øvrigt sundhedspersonale på Urologisk Afsnit 109 og 110, Aalborg Universitetshospital, kender proceduren for henvisning til og omfanget af fysioterapi til patienter, der er indlagt på afsnittene

  • • at sikre, at alle ergoterapeuter, der behandler patienter på de urologiske afsnit har kendskab til fremgangsmåden for indholdet af og rammerne for behandling af patienter, der er indlagt på de urologiske afsnit

  • • at sikre kvaliteten af den ergoterapeutiske ydelse

 

Definition af begreber

Behandling: Undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. (1)

 

Aktivitetsformåen: Aktivitet indebærer en målrettet og intentionel handling. Aktiviteten udgøres af en interaktion mellem individet og opgaven i en specifik kontekst. Dette indebærer, at opgaven bestemmer kravet og påvirker, hvordan individet udfører aktiviteten. Aktivitetsformåen indebærer, at man er i stand til at gøre eller udføre aktiviteter. Det indebærer, at individet har viden om (ved hvordan), har kapacitet til (kan) og udfører (gør), når det behøves (vil/skal). En aktivitet kan dermed betragtes som udtryk for, hvad individet vil/skal og kan udføre i en vis situation. (2)

 

Beskrivelse af patientgruppen

Instruksen retter sig mod patienter, der har behov for ergoterapi under deres indlæggelse.

 

Procedure for henvisning

Der sendes elektronisk henvisning til ergoterapi.

For at sikre en smidig arbejdsgang og mulighed for planlægning af det daglige arbejde er det vigtigt, at patienter henvises til ergoterapi så tidligt på dagen som muligt.

Henvisninger modtaget senest kl. 13.30 bliver prioriteret – det kan dog ikke forventes, at behandlingen igangsættes samme dag.

 

Den ergoterapeutiske behandling

Den ergoterapeutiske undersøgelse består af et interview og en eller flere observationer af patientens aktivitetsformåen.

  • • Interview vedrørende patientens oplevelse af egen tidligere og nuværende aktivitetsformåen

  • • Observation og analyse af patientens aktivitetsformåen ved primære daglige aktiviteter

  • • Undersøgelse af hvilke hjælpemidler patienten har brug for i akutte fase, for eksempel i forhold til siddestilling, restriktioner og andet

 

Formålet med den ergoterapeutiske behandling i den akutte fase er at fremme patientens mulighed for deltagelse i hverdagsaktivitet.

  • • Fokus er på træning af færdigheder eller handlinger, der er nødvendig for at udføre dagligdagsaktiviteter (P-ADL, I-ADL), herunder brug af hjælpemidler samt instruktion og vejledning, for eksempel:

      • • Personlig hygiejne

      • • Af- og påklædning

      • • Toiletbesøg

      • • Spisning

      • • Aktiviteter i køkkenet

      • • Huslige gøremål

      • • Fritidsaktiviteter, som eksempelvis brug af computer og mobiltelefon

 

Udskrivelse

 

 

 

 

 

 

I forbindelse med planlægning af patientens videre genoptræningsforløb foretager ergoterapeuten i samarbejde med de øvrige faggrupper en tværfaglig vurdering af patientens helbredstilstand og tager derudfra stilling til, hvilket behov patienten har for genoptræning og/eller hjælpemidler efter udskrivelsen.

 

Genoptræning efter udskrivning

Med henvisningen til ergoterapi uddeles samtidigt kompetencen til at vurdere patienternes behov for genoptræning efter udskrivelse og ved behov udarbejdelse af en genoptræningsplan (GOP, almen eller specialiseret) sammen med patienten, jf. Sundhedslovens § 140. (2-5)

Den ansvarlige læge vil blive anført som læge i genoptræningsplanen.

Ergoterapeuten skriver et kort afsluttende notat i patientjournalen, hvoraf det fremgår, at patientens genoptræningsbehov er vurderet.

 

Reference

  1. 1. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), Den Danske Kvalitetsmodel – akkrediteringsstandarder for sygehuse, 2012

  2. 2. Törnquist K., Sonn U. ADL-taxonomi – en bedömning av aktivitetsförmåga, 2011, 3. oplag, Forbundet Sveriges Arbetsterapeuter’s förlag

  3. 3. Sundhedsloven, 2007

  4. 4. Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus BEK nr. 1088 af 06/10/2014

  5. 5. Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner, oktober 2014