Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Vejledning til sundhedskoordinator om Henvisning til Klinisk Funktion

Beskrivelse

Nedenstående er tænkt som et redskab til, hvornår man skal overveje at henvise til undersøgelse i Klinisk Funktion.

 

 

  1. 1) Modstridende helbredsoplysninger

  • Hvis der er tale om mindre betydningsfulde helbredsoplysninger, kan borgeren eventuelt selv belyse det nærmere under mødet.

  • Hvis det er muligt at få afklaret modstridende oplysninger via kontakt til - eller attest fra - egen læge eller anden relevant læge involveret i sagen, vil det være første prioritet.

  • Hvis der er tale om modstridende oplysninger fra forskellige speciallæger eller lignende, må nøje overvejes, om eller hvilke yderligere undersøgelser der på rette vis kan afklare de modstridende oplysninger.

  • En undersøgelse i Klinisk Funktion kan ikke umiddelbart forventes at kunne afklare en diskrepans mellem forventning til arbejdsfunktionen ud fra helbredsforholdene og den viste arbejdsfunktion i en praktik. Det må forventes, at der primært er - eller fortages - kommunal afklaring af praktikforholdene, eventuelle socialfaglige forhold og lignende, og etableres relevant støtte. Hvis helbredsforholdene, behandlingsmulighederne, skånebehov og prognose er relevant belyst, er der ofte ikke behov for yderligere lægelige oplysninger i sagen.

 

  1. 2) Mangelfulde helbredsoplysninger

  • Mangelfulde helbredsoplysninger kan være:

  • • Helbredsforhold (herunder mistanke om ikke beskrevne/udredte sygdomme/forhold), som kan have betydning for funktionsniveauet, og som mangler at blive udredt.

  • • Kendte helbredsforhold af betydning for funktionsniveauet, der er behov for at få beskrevet nærmere/mere uddybende.

  • • Personlighedsmæssige og kognitive forhold (herunder personlighedstræk og begavelse), som kan have betydning for funktionsniveauet, og som vurderes nødvendige at få beskrevet for at kunne støtte vedkommende bedst muligt.

 

  • Hvis man er i tvivl, om en smerteproblematik kan afhjælpes bedre, eller hvis det er uklart om, der er yderligere behandlingsmuligheder, kan en psykologisk eller socialmedicinsk undersøgelse via Klinisk Funktion overvejes, såfremt sagen ikke kan belyses tilstrækkeligt via kontakt til egen læge eller anden læge involveret i sagen. Hvis det er muligt at få belyst de manglende oplysninger via kontakt til - eller attest fra - egen læge eller anden relevant læge involveret i sagen, vil det være første prioritet.

  • Såfremt en sundhedsperson har lagt op til indhentning af undersøgelse via kommunen, kan sundhedskoordinator i et SK-notat sammendrage og anføre sin anbefaling/vurdering, hvis det ikke findes relevant at indhente dette – på lige fod med et SK-notat ved henvisning til Klinisk Funktion.

  • Hvis ikke det er indlysende, hvilken undersøgelse i Klinisk Funktion der vil være mest relevant, kan begrundelse og overvejelser fremgå af SK-notatet, der laves i forbindelse med henvisning. Det kan her i nogle tilfælde være relevant med en socialmedicinsk undersøgelse.

 

  1. 3) Kompleks sag

  • En kompleks sag kan eksempelvis være en sag, hvor der er tale om mange forskellige helbredsproblemstillinger, eller hvor der er andre forhold end de rent helbredsmæssige, som har en større betydning for funktionsniveauet.

  • Hvis det er muligt at få belyst en kompleks sag via kontakt til - eller attest fra - egen læge eller anden relevant læge involveret i sagen, vil det være første prioritet.

  • Hvis der efter ovenstående fortsat er behov for yderligere belysning eller overblik i en kompleks sag, kan overvejes en undersøgelse via Klinisk Funktion, f.eks. en socialmedicinsk eller anden relevant undersøgelse.

  1. 4) Sygdomsforståelse

  • Hvis borgerens sygdomsforståelse ikke harmonerer med den lægefaglige forståelse, og denne forskel vurderes at være en udfordring/hindrende i forhold til arbejdsmarkedet/sagens videre forløb, må overvejes, hvordan borgeren bedst får hjælp. Primært må overvejes, om egen læge kan hjælpe borgeren. Ellers kan det eventuelt være relevant med en socialmedicinsk, psykologisk eller anden undersøgelse via Klinisk Funktion.

Når der henvises til Klinisk Funktion, skal der udfærdiges et SK-notat, hvori baggrunden for henvisningen anføres.