Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Flow - og resturinmåling - Sygeplejeinstruks (gynækologisk ambulatorium)

 

Formål med flowmåling

  • • At få et indtryk af blærens funktion.

  • • At få indtryk af hvor meget blæren kan rumme, når patienten er vandladningstrængende.

 

Formål med resturinmåling

  • • At få et indtryk af blærens tømningsevne.

  

Remedier

  • • Flowmålingsapparat og toiletstol.

  • • Engangskateter.

 

Planlægning/forberedelse

  • • I forbindelse med forundersøgelsen er patienten blevet bedt om at møde med en fyldt blære.

  • • Hvis det ikke lykkes at få et validt flow ved forundersøgelsen, skal patienten forberedes på at gentage undersøgelsen ved næste besøg.

  • • Det er vigtigt mundtligt at informere patienten om at drikke ekstra inden besøget, eventuelt også drikke ekstra dagen forinden.

 

Procedure

  • • Patienten skal være trængende inden undersøgelsen for at give et reelt billede af blærekapaciteten. Generelt skal flowmængden være >150ml, for at flowkurven kan tolkes. Ved mindre portioner kan det for nogle være svært at generere detrusoren, hvilket kan give et falsk billede af underaktiv detrusor.

  • • Den efterfølgende engangskath. kan ligeledes give et falsk billede af dårlig blæretømning, hvis den ladte mængde urin har været for lille. Der er selvfølgelig patienter med en blærekapacitet på <150 ml og for at sikre, at flowet faktisk er repræsentativt for deres blærekapacitet, er det vigtigt at vide, om de reelt var trængende og om de også hjemme lader portioner af tilsvarende lille mængde.

  • • Engangskath. foretages lige efter flowet.

  • • Ved resturin kan patienten med fordel forsøge at lade vandet igen (dobbelt voiding).

  • • Resturinmålingen kan udføres uden forudgående flow. I så fald skal patienten have ladt vandet forinden og også have været vandladningstrængende for at sikre sig mod falsk resturin.

 

Sygeplejeopgaver i forbindelse med flow- og resturinmåling

  • • Patienten informeres om formålet med undersøgelsen.

  • • Sikre optimale forhold i forbindelse med flowundersøgelsen, dvs.

    • At patienten har mulighed for at sidde afslappet på flowstolen.

    • At patienten får ro til at lade vandet (generelt i enrum).

    • At patienten reelt er vandladningstrængende.

  • • Det kan blive nødvendigt med flere flowmålinger, idet nervøsitet ofte medfører imperiøsitet og dermed en for lille portion.

  • • Det er vigtigt at stille åbne spørgsmål angående vandladningstrangen, fx ville du være gået på toilettet med den trang, du nu fornemmer, hvis du havde været hjemme?

  • • Ved unormalt store eller små volumina kan det være en idé at stille et åbent spørgsmål: Hvordan var den mængde du netop har ladt i forhold til, når du lader vandet derhjemme? Var den lille eller stor?

  • • Hvis patienten ikke kan nå gulvet med fødderne, tilbydes skammel

 

Flowkurvens konfiguration anvendes til pædagogisk at vejlede omkring mulighederne for optimal blæretømning OG til at vejlede omkring eventuelle uhensigtsmæssige vaner.

 

Flowkurvens konfiguration anvendes også diagnostisk, idet den kan give et vigtigt fingerpeg om vandladningsproblemets karakter. Og på baggrund af kurven kan patienten vejledes omkring terapeutiske tiltag som FX afslappet vandlandning.

 

Sikre optimale forhold i forbindelse med resturinmåling

  • • Var patienten reelt vandladningstrængende?

  • • Sikre at resturinmålingen foretages umiddelbart efter vandladningen og hvis ikke gøres opmærksom på tidsintervallet.

  • • Vurdere ud fra resturinmængden, om patienten skal forsøge at dobbeltvoide, tripplevoide, eller evt. skal SIK'kes.

 

I denne vurdering indgår ligeledes patientens anamnese, idet indsatsen i forhold til resturinmængden i høj grad afhænger af patientens symptomer. Hvis patienten ikke er generet af at have en resturin og der er normale tryk i blæren, behøver denne ikke i sig selv at udgøre et problem.

 

Reference

 

Klarskov P og Mortensen S: Urodyn, Urodynamics – Introduction to clinical Application. 1999 (Medtronic).