Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Blæretræning - Sygeplejeinstruks

Blæretræning - Sygeplejeinstruks

 

Formål

 

  • • At opnå større urinportioner og et passende interval mellem vandladningerne, så livskvaliteten øges.

 

  • • At prøve at behandle patientens urge eller urgeinkontinens med andet end medicin.

 

Patientkategori

 

  • • Blæretræning tilbydes kvinder med urgency, urgeinkontinens og blandingsinkontinens. Blæretræning kan eventuelt iværksættes sammen med anticholinerg medicin.

 

  • • Patienter, der umiddelbart ikke skal oplæres i blæretræning, er patienter med neurologiske symptomer, urgeinkontinens med varighed på mindre end et år og urgeinkontinens med hæmaturi.

 

Kriterier, der skal være opfyldte

 

  • • Patienter må ikke vejledes i blæretræning før der forelægger et væskevandladningsskema, som viser tømning af blæren med små mængder urin – under 2 dl ved hver vandladning i de vågne timer. Man skal sikre sig, at patientens klager over hyppig vandladning ikke skyldes et for stort væskeindtag.

 

  • • Desuden skal man sikre sig, at patienten ikke har residualurin efter vandladning. Dette kan bevirke, at patienten hurtig føler vandladningstrang igen og derfor klager over hyppig vandladning. Hvis man starter blæretræning på denne kategori af patienter, kan man være med til at påføre blæremuskelen yderligere svækkelse.

 

  • • Det er vigtigt at afklare, om der er andre problematikker, der er årsag til hyppig vandladning og natlige vandladninger som fx søvnbesvær eller obstipation.

 

Remedier

 

  • • Planche over blærens, urethras og bækkenbundens anatomi.

 

  • • Patientvejledning i blæretræning.

 

  • • Vandladningsskemaer til blæretræning.

 

Fremgangsmåde
Oplæringen foretages af sygeplejersker.

          • %1 
            Der er 2 modeller for blæretræning: Simpel- eller udvidet blæretræning:

 

 

 

Udvidet blæretræning:
  • • Der aftales en ny tid med patienten. Der afsættes ca. 30 minutter til planlægning og undervisning i blæretræningsforløbet. Patienten undervises i den normale vandladningsfunktion og vejledes om sunde drikke- og vandladningsvaner.

  • • Principperne for blæretræning gennemgås og med udgangspunkt i væske-/vandladningsskemaer aftales træningsforløbet. Patienten medgives blæretræningsskemaer til registrering af vandladninger og utætheder. Skemaerne benyttes af patienten, som selv kan følge med i blæretræningsforløbets fremgang eller tilbagegang.

  • • Eventuelt flere besøg eller telefonaftaler med henblik på støtte og vejledning aftales individuelt med den enkelte patient. Patienten medbringer 3 døgns væskevandladningsskema, eventuelt bindvejningstest, hvis patienten er utæt.

  • • Kontrol ved læge i ambulatoriet efter 3 måneder

 

Sygeplejen

 

          • %1 Effekt af blæretræning:
  • • Man kan kun forvente effekt hos patienter som er motiveret til at gennemgå et blæretræningsprogram. Det kræver et virkelig engagement og en stærk vilje fra patienten selv. Det er vigtigt, at man som vejleder selv er meget motiveret i at støtte patienten i at blæretræne. Man skal samtidig sørge for at holde tæt kontakt til patienten under blæretræningen og sørge for opmuntring, hvis patienten oplever en tilbagegang under blæretræningen.

  • • Det kan være individuelt, hvornår patienterne har opnået et tilfredsstillende resultat.

 

          • %1 Træningsprincipper:
  • • Patienten vejledes i formålet med blæretræningen og hvordan den normale vandladning foregår.

  • • Træningsprincipperne tilpasses individuelt. Udgangspunktet er faste vandladningsintervaller i de vågne timer. Fastlæggelsen af intervallerne tager udgangspunkt i væske-/vandladningsskemaerne. Som regel startes med intervaller, hvor patienten magter at have kontrol over blæren, selv om det indebærer, at patienten skal på toilettet flere gange end hun er vant til. Når patienten oplever kontrol over blæren, øges intervallet mellem vandladningerne. Det er individuelt, hvor meget man øger med. Det kan være fra 5 minutter til en time. Der øges så igen, når patienten føler sig klar til det. Hvor lange intervallerne erkan variere fra få dage til flere uger.

  • • Selvom patientens hovedklage måske er hyppige vandladninger, er det ikke nødvendigt at blæretræne om natten. Når der opnås effekt af blæretræning i de vågne timer, forsvinder hyppigheden af de natlige vandladninger samtidig.

  • • For at kunne holde styr på de faste vandladningsintervaller kan patienten have gavn af fx at anvende en mobiltelefon, som giver besked hver gang, der skal tisses.

  • • En yderligere motivation for nogle patienter er, at blæretræning er gratis og uden bivirkninger.

  • • Patienten forklares, hvordan et godt bækkenbundsknib kan være med til at hæmme en vandladningstrang og at jo mere man træner sin bækkenbund, jo stærkere bliver musklerne. Blæresammentrækningerne holder op, hvis de modarbejdes beslutsomt. Som støtte for knibet kan med fordel anvendes hæmmeteknikker.

 

          • %1 Bækkenbundens funktion:
  • • For at en patient kan oplæres i blæretræning er det vigtig, at patienten har en god knibefunktion.

  • • Bækkenbunden har flere funktioner. Ved en sammentrækning af bækkenbunden lukkes lukkemuskelerne i urinrøret og endetarmsåbningen. Det er lukningen af musklen omkring urinrøret, som forhindrer lækage i forbindelse med ustabile sammentrækninger. Dernæst hæmmes blærens sammentrækning i kraft af en refleks i rygmarven. På denne måde kan man stoppe en vandladningstrang og undgå, at man får en lækage, hvis bækkenbunden er stærk nok til at holde et knib over længere tid (ca. 20 sekunder).

 

          • %1 Hæmmeteknikker:

 

 

  • • Vigtig at tømme blæren fuldstændig ved hver vandladning – evt. ved at gentage vandladningen 2-3 gange til blæren er helt tom. Man skal give sig god tid og undlade at presse urinen ud.

 

  • • I stedet for at skynde sig på toilettet når man føler kraftig trang, er det bedre at stå stille, evt. sætte sig ned og knibe sammen i bækkenbunden for at få blæren til at slappe af.

 

  • • Det kan være en god ide at sætte sig på kanten af en stol eller et bord.

 

  • • Man skal forsøge at ignorere vandladningstrangen ved at beskæftige sig med noget andet, fx læse eller se TV, tælle baglæns fra 100, remse telefonnumre op, knytte hånden kraftigt etc.

 

  • • Når man skal ud af huset, skal man ikke tisse for en sikkerhedsskyld og man skal forsøge at undlade at tænke på, hvor det nærmeste toilet er.

 

  • • Forsøge at ”lytte” til kroppens signaler. Hvor sidder vandladningstrangen i blæren eller urinrøret? Sidder den i urinrøret, er det ofte falsk alarm.

 

  • • Det kan være en hjælp at begrænse indtag af kaffe og citrusfrugter, da det hos nogle kan virke irriterende på blæren og medføre hyppig vandladning.

  

 

Referencer

 

Roe B et al Cochrane review 2000. Bladder training for urinary incontinence in adults.

 

Wyman & Fantl: Urologic Nursing 1991 sept; 11-17: Bladder training in ambulatory care. Management of urinary incontinence.