Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Cystocele (forvægsprolaps)

 

Beskrivelse

Operativ behandling.

 

Definition af begreber

Der findes 2 typer forvægsprolaps:

  • • Den centrale type, langt den hyppigste, som skyldes træk og skader i den pubo-cervikale fascie i forbindelse med fødsler og atrofi i forbindelse med alder og menopause.
    Den præsenterer sig ved en central frembuling i vagina, oftest med udslettede rugae i slimhinden.

  • • Den laterale defekt, som skyldes afrivning af den pubo-cervikale fascie fra arcus tendineus fasciae pelvis.
    Med denne type ses ofte bevarede rugae og nedsynkning af sidevæggene.

  • • Endvidere findes blandingstyper.

 

Symptomer

  • • De mekaniske symptomer:

Tyngde, pressen og en bule i eller nedenfor introitus.

  • • Symptomer fra nedre urinveje:
    Blæretømningsproblem, recividerende cystitter og imperiøs vandladningstrang eller urge-inkontinens.

  • • Seksuelle problemer:
    Mekaniske gener.

 

Symptomerne kan være meget forskellige fra patient til patient.

 

Undersøgelse

  • • Gynækologisk undersøgelse (med pelvic organ prolapse quantification score – POP-Q-måling).

  • • Urinstix.

  • • Vaginal ultralydsskanning.

 

Behandling 

Med central type forvægsprolaps foretages kolporrhaphia anterior (KLEF00) sædvanligvis i lokal bedøvelse med sedation.

Hvis der ud over forvægsprolaps er nedsynkning af uterus, foretages ofte collumamputation (KLDC10).

Ved lateral type forvægsprolaps foretages vagino-pexia lateralis vaginalis (KLEF60.

 

Opfølgning

  • • Rutinemæssigt er der i forbindelse med operationen anlagt kateter à demeure og oplagt meche.
    Kateter fjernes ofte lige efter operationen. Ellers fjernes kateteret 2 timer efter operationen hvor også mechen fjernes.

  • • Patienten udskrives, når der er fri vandladning og tilladelig blødning.

  • • Ved tømningsproblemer foretages skanning af blæren og evt. instruks i ren intermitterende kateterisation (RIK).

  • • Patienten tilrådes genoptagelse af lokal østrogen behandling fra 2 uger efter operationen.

  • • Kontrol i Gynækologisk Ambulatorium eller telefonisk kontrol efter 3 mdr.

  • • Spørgeskema (Dugabase) medgives.

 

Data indføres i Dansk Urogynækologisk Database (DUGA).