Stimulation af mælkedannelse
Mål
at kvinder med ønske om at amme:
Føler sig velinformerede ifht at stimulere sin mælkedannelse
Har viden til at fortsætte etablering af amning efter udskrivning eller på egen hånd
Oplever sig i stand til at opretholde en mælkeproduktion svarende til barnets behov ved fuld amning.
Giver sin mælk til barnet, uanset barnets kompetencer.
Formål
At skabe gode betingelser for etablering af amning/ mælkedannelse
At skabe gode betingelser for barnets ernæring og trivsel
Målgruppe – modtagelse
Kvinder, hvis børn får early feeding/ ekstra mad
Kvinder, hvis børn har tabt sig mere end 7.5 %
Kvinder, hvis børn har læbe/gane spalte
Mor og barn er adskilte
Mor bruger suttebrik
Kvinder der er brystreducerede
Tidlig opstart af udmalkning:
Definition:
Håndudmalke med start 1 time efter fødslen eller hurtigst muligt.
Mor vasker eller spritter hænder
Vis vha film og hjælpebryst massage minimum 30 sekunder
Vis vha hjælpebryst fingrenes placering og rytme, evt med dine fingre ovenpå mors. Ses også på film
Start med 5 minutter på hvert bryst, kan gentages, hvis kvinden selv ønsker det.
Repetér næste gang med kvinden
Hun håndudmalker de næste 12-24 timer, hvis metoden fungerer for hende.
I dagvagten mellem 12 og 24 timer efter fødslen introduceres hun til maskinudmalkning som supplement til håndudmalkning
Evt vise film fra IPAD
Vaske hænder eller spritte
Aktiver mælken med håndudmalkning på begge til det drypper/løber
Mor placerer første skjold, tænder og skruer op for styrken til max acceptable niveau, herefter placeres skjold nr 2.
Brug udmalkningsskjold der passer til brystvortens størrelse og tilstand. Der skal helst være lidt plads rundt om papillen, ellers skabes der friktion og stimulation og tømning bliver ikke effektiv.
Soft Fit/ silikone skjold er beregnet til den mor, der har smerter, sår og revner, lille papil, mastit og ødem.
Ved hjælp af en arm under første skjold eller med ammetop/BH holdes dette, mens hun laver kompression på det andet bryst ved at bruge én hånd til at holde tragten og én til at lave kompression (fat om et stort brystområde i 10 sekunder, herefter nyt område). Efter 5 minutter bytter hun og laver kompression på det bryst hun mangler. I alt 10 minutter.
Ved svær brystspænding eller mælkestase kan hele processen gentages 5-10 minutter ved behov.
Støtte mor til at blive afslappet, evt vende stolen og skærme mod trafik på stuen, 3 dybe vejrtrækninger, se billede af barnet, have barnet liggende hos sig, så hun kan se det.
Sen opstart af udmalkning
Udmalkning ved uoverensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel v hhv mor eller barn:
Så snart problemet identificeres;
opstartes både hånd og maskinudmalkning som ovenstående.
Hvis det er før 24 timer håndudmalkes 5 minutter som ved tidlig opstart OG maskinudmalkning den første dag, herefter som vanligt. (se særskilt instruks vedr suttebrik)
Hvornår og hvor ofte
Der malkes ud 6-8 gange i døgnet. Dette for at opretholde et højt prolaktin niveau for at opretholde mælkeproduktionen over lang tid. Samtidig skal barnet sikres mulighed for udelukkende modermælk så hurtigt som muligt.
Der tilstræbes, at der aldrig går mere end 6 timer mellem 2 udmalkninger, da det nedsætter døgnmængden og øger risiko for stase.
Opbevaring af udmalket mælk.
Se pjece om udmalkning i PDF center
Rengøring
Se pjece om udmalkning i PDF center
Daglig evaluering ved alle forløb for at sikre medinddragelse og individuelle forløb
Objektivt:
Hvor meget kommer der?
Fornemmelse af fylde og tyngde i brystet?
Forskel før og efter udmalkning?
Evt repetition af teknikker og styrke.
Barnets kompetencer ifht rytme, synkelyde, indtag
Subjektivt:
Mors oplevelser af udmalkning, positive og negative.
Hvordan er hendes følelse af overskud? Søvn- hvile?
Har hun mulighed og overskud til at ligge med sit barn?
Behov for aflastning? Hvordan kan VI hjælpe? Hvordan kan det næste døgn se ud?
Varighed
Indtil barnet har styrke til at indtage sufficient ernæring OG har god vægtstigning OG kan opretholde mælkedannelsen.
Indtil der er sufficient mælk til barnet ELLER mor når hendes fulde potentiale og evaluerer (brystreducerede, pco, insufficient kirtelvæv osv)
Referencer
1-141. Academy of Breastfeeding Medicine Protocol Committee. ABM clinical protocol #8: Human milk storage information for home use for full-term infants (original protocol march 2004; revision #1 march 2010). Breastfeed Med. 2010;5(3):127-130.
2. Becker GE, Cooney F, Smith HA. Methods of milk expression for lactating women. Cochrane Database Syst Rev. 2011;(12):CD006170. doi(12):CD006170.
3. Flaherman VJ, Gay B, Scott C, Avins A, Lee KA, Newman TB. Randomised trial comparing hand expression with breast pumping for mothers of term newborns feeding poorly. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed. 2012;97(1):F18-23.
4. Gardner H, Kent JC, Hartmann PE, Geddes DT. Asynchronous milk ejection in human lactating breast: Case series. J Hum Lact. 2015;31(2):254-259.
5. Ikonen R, Paavilainen E, Kaunonen M. Trying to live with pumping: Expressing milk for preterm or small for gestational age infants. MCN Am J Matern Child Nurs. 2016;41(2):110-115.
6. Kent JC, Mitoulas LR, Cregan MD, et al. Importance of vacuum for breastmilk expression. Breastfeed Med. 2008;3(1):11-19.
7. Lussier MM, Brownell EA, Proulx TA, et al. Daily breastmilk volume in mothers of very low birth weight neonates: A repeated-measures randomized trial of hand expression versus electric breast pump expression. Breastfeed Med. 2015;10(6):312-317.
8. Morton J, Hall JY, Wong RJ, Thairu L, Benitz WE, Rhine WD. Combining hand techniques with electric pumping increases milk production in mothers of preterm infants. J Perinatol. 2009;29(11):757-764.
9. Morton J, Wong RJ, Hall JY, et al. Combining hand techniques with electric pumping increases the caloric content of milk in mothers of preterm infants. J Perinatol. 2012;32(10):791-796.
10. Ohyama M, Watabe H, Hayasaka Y. Manual expression and electric breast pumping in the first 48 h after delivery. Pediatr Int. 2010;52(1):39-43.
11. Parker LA, Sullivan S, Krueger C, Kelechi T, Mueller M. Effect of early breast milk expression on milk volume and timing of lactogenesis stage II among mothers of very low birth weight infants: A pilot study. J Perinatol. 2012;32(3):205-209.
12. Parker LA, Sullivan S, Krueger C, Kelechi T, Mueller M. Strategies to increase milk volume in mothers of VLBW infants. MCN Am J Matern Child Nurs. 2013;38(6):385-390.
13. Prime DK, Geddes DT, Hepworth AR, Trengove NJ, Hartmann PE. Comparison of the patterns of milk ejection during repeated breast expression sessions in women. Breastfeed Med. 2011;6(4):183-190.
14. Witt AM, Bolman M, Kredit S. Mothers value and utilize early outpatient education on breast massage and hand expression in their self-management of engorgement. Breastfeed Med. 2016;11:433-439.