Stimulation af mælkedannelse

Indhold

Formål

• At skabe gode betingelser for etablering af amning/ mælkedannelse.
• At skabe gode betingelser for barnets ernæring og trivsel.

Mål

at kvinder med ønske om at amme:

• Føler sig velinformerede ifht. at stimulere sin mælkedannelse.
• Har viden til at fortsætte etablering af amning efter udskrivning eller på egen hånd.
• Oplever sig i stand til at opretholde en mælkeproduktion svarende til barnets behov ved fuld amning.
• Giver sin mælk til barnet, uanset barnets kompetencer.

Målgruppe – modtagelse

• Kvinder, hvis børn får early feeding/ ekstra mad.
• Kvinder, hvis børn har tabt sig mere end 7.5 %.
• Kvinder, hvis børn har læbe/gane spalte.
• Mor og barn er adskilte.
• Mor bruger suttebrik.
• Kvinder der er brystreducerede.

Tidlig opstart af udmalkning:

Definition:

• Håndudmalke med start 1 time efter fødslen eller hurtigst muligt.
• Mor vasker eller spritter hænder.
• Vis vha. film og hjælpebryst massage minimum 30 sekunder.
• Vis vha. hjælpebryst fingrenes placering og rytme, evt. med dine fingre ovenpå mors. Ses også på film.
• Start med 5 minutter på hvert bryst, kan gentages, hvis kvinden selv ønsker det.
• Repetér næste gang med kvinden.
• Hun håndudmalker de næste 12-24 timer, hvis metoden fungerer for hende.

I dagvagten mellem 24 og 36 timer efter fødslen introduceres hun til maskinudmalkning som supplement til håndudmalkning.

• Evt. vise film fra IPAD. Der er QR-kode på opslag på stuerne.
• Vaske hænder eller spritte.
• Aktiver mælken med håndudmalkning på begge til det drypper/løber.
• Mor placerer første skjold, tænder og skruer op for styrken til max acceptable niveau, herefter placeres skjold nr. 2.
• Brug udmalkningsskjold der passer til brystvortens størrelse og tilstand. Der skal helst være lidt plads rundt om papillen, ellers skabes der friktion, og stimulation og tømning bliver ikke effektiv.
• Soft Fit/ silikone skjold er beregnet til den mor, der har smerter, sår og revner, lille papil, mastit og ødem.
• Ved hjælp af en arm under første skjold eller med ammetop/-BH holdes dette, mens hun laver kompression på det andet bryst ved at bruge én hånd til at holde tragten og én til at lave kompression (fat om et stort brystområde i 10 sekunder, herefter nyt område). Efter 5 minutter bytter hun, og laver kompression på det bryst hun mangler. I alt 10 minutter.
• Ved svær brystspænding eller mælkestase kan hele processen gentages 5-10 minutter ved behov.
• Støtte mor til at blive afslappet, evt. vende stolen og skærme mod trafik på stuen, 3 dybe vejrtrækninger, se billede af barnet, have barnet liggende hos sig, så hun kan se det.

Sen opstart af udmalkning

Udmalkning ved uoverensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel ved hhv. mor eller barn:

Så snart problemet identificeres:

• Opstartes både hånd- og maskinudmalkning som ovenstående.

• Hvis det er før 24 timer, håndudmalkes 5 minutter som ved tidlig opstart OG maskinudmalkning den første dag, herefter som vanligt. (Se særskilt instruks B11 vedr. suttebrik).

Hvornår og hvor ofte

• Der malkes ud 6-8 gange i døgnet. Dette for at opretholde et højt prolaktinniveau for at opretholde mælkeproduktionen over lang tid. Samtidig skal barnet sikres mulighed for udelukkende modermælk så hurtigt som muligt.
• Der tilstræbes, at der aldrig går mere end 6 timer mellem 2 udmalkninger, da det nedsætter døgnmængden og øger risiko for stase.

Opbevaring af udmalket mælk

Se pjece om udmalkning i PDF-center ”At malke med hånd og maskine”.

Rengøring

Se pjece om udmalkning i PDF-center ”At malke med hånd og maskine”.

Daglig evaluering ved alle forløb for at sikre medinddragelse og individuelle forløb

Objektivt:

• Hvor meget kommer der?
• Fornemmelse af fylde og tyngde i brystet?
• Forskel før og efter udmalkning?
• Evt. repetition af teknikker og styrke.
• Barnets kompetencer ifh. rytme, synkelyde, indtag

Subjektivt:

• Mors oplevelser af udmalkning, positive og negative.
• Hvordan er hendes følelse af overskud? Søvn- hvile?
• Har hun mulighed og overskud til at ligge med sit barn?
• Behov for aflastning? Hvordan kan VI hjælpe? Hvordan kan det næste døgn se ud?

Varighed:

• Indtil barnet har styrke til at indtage sufficient ernæring OG har god vægtstigning OG kan oprethold mælkedannelsen.
• Indtil der er sufficient mælk til barnet, ELLER mor når hendes fulde potentiale og evaluerer (brystreducerede, PCO, insufficient kirtelvæv osv.).

Power pumping

Referencer

(Ammenet, 2019; Becker, Smith, & Cooney, 2016; Eglash et al., 2017; Flaherman et al., 2012; Fok et al., 2019; Gardner, Kent, Hartmann, & Geddes, 2015; Ikonen, Paavilainen, & Kaunonen, 2016; Kent et al., 2008; Lussier et al., 2015; Morton et al., 2009, 2012; Ohyama, Watabe, & Hayasaka, 2010; L. A. Parker, Sullivan, Krueger, Kelechi, & Mueller, 2012, 2013; M. G. Parker et al., 2019; Prime, Geddes, Hepworth, Trengove, & Hartmann, 2011; Witt, Bolman, & Kredit, 2016)

Ammenet. (2019). Udmalkning. Retrieved from https://ammenet.dk/wiki/udmalkning

Becker, G. E., Smith, H. A., & Cooney, F. (2016). Methods of milk expression for lactating women. The Cochrane Database of Systematic Reviews, 9, CD006170. https://doi.org/10.1002/14651858.CD006170.pub5 [doi]

Eglash, A., Simon, L., Brodribb, W., Reece-Stremtan, S., Noble, L., Brent, N., … Young, M. (2017). ABM Clinical Protocol #8: Human Milk Storage Information for Home Use for Full-Term Infants, Revised 2017. Breastfeeding Medicine, 12(7), 390–395. https://doi.org/10.1089/bfm.2017.29047.aje

Flaherman, V. J., Gay, B., Scott, C., Avins, A., Lee, K. A., & Newman, T. B. (2012). Randomised trial comparing hand expression with breast pumping for mothers of term newborns feeding poorly. Archives of Disease in Childhood.Fetal and Neonatal Edition, 97(1), F18-23. https://doi.org/10.1136/adc.2010.209213 [doi]

Fok, D., Aris, I. M., Ho, J., Chan, Y.-H., Rauff, M., Lui, J. K. C., … Mattar, C. N. Z. (2019). Early initiation and regular breast milk expression reduces risk of lactogenesis II delay in at-risk Singaporean mothers in a randomised trial. Singapore Medical Journal, 60(2), 80–88. https://doi.org/10.11622/smedj.2018067

Gardner, H., Kent, J. C., Hartmann, P. E., & Geddes, D. T. (2015). Asynchronous milk ejection in human lactating breast: case series. Journal of Human Lactation : Official Journal of International Lactation Consultant Association, 31(2), 254–259. https://doi.org/10.1177/0890334414568120 [doi]

Ikonen, R., Paavilainen, E., & Kaunonen, M. (2016). Trying to Live With Pumping: Expressing Milk for Preterm or Small for Gestational Age Infants. MCN.The American Journal of Maternal Child Nursing, 41(2), 110–115. https://doi.org/10.1097/NMC.0000000000000214 [doi]

Kent, J. C., Mitoulas, L. R., Cregan, M. D., Geddes, D. T., Larsson, M., Doherty, D. A., & Hartmann, P. E. (2008). Importance of vacuum for breastmilk expression. Breastfeeding Medicine : The Official Journal of the Academy of Breastfeeding Medicine, 3(1), 11–19. https://doi.org/10.1089/bfm.2007.0028

Lussier, M. M., Brownell, E. A., Proulx, T. A., Bielecki, D. M., Marinelli, K. A., Bellini, S. L., & Hagadorn, J. I. (2015). Daily Breastmilk Volume in Mothers of Very Low Birth Weight Neonates: A Repeated-Measures Randomized Trial of Hand Expression Versus Electric Breast Pump Expression. Breastfeeding Medicine : The Official Journal of the Academy of Breastfeeding Medicine, 10(6), 312–317. https://doi.org/10.1089/bfm.2015.0014 [doi]

Morton, J., Hall, J. Y., Wong, R. J., Thairu, L., Benitz, W. E., & Rhine, W. D. (2009). Combining hand techniques with electric pumping increases milk production in mothers of preterm infants. Journal of Perinatology : Official Journal of the California Perinatal Association, 29(11), 757–764. https://doi.org/10.1038/jp.2009.87 [doi]

Morton, J., Wong, R. J., Hall, J. Y., Pang, W. W., Lai, C. T., Lui, J., … Rhine, W. D. (2012). Combining hand techniques with electric pumping increases the caloric content of milk in mothers of preterm infants. Journal of Perinatology : Official Journal of the California Perinatal Association, 32(10), 791–796. https://doi.org/10.1038/jp.2011.195 [doi]

Ohyama, M., Watabe, H., & Hayasaka, Y. (2010). Manual expression and electric breast pumping in the first 48 h after delivery. Pediatrics International : Official Journal of the Japan Pediatric Society, 52(1), 39–43. https://doi.org/10.1111/j.1442-200X.2009.02910.x

Parker, L. A., Sullivan, S., Krueger, C., Kelechi, T., & Mueller, M. (2012). Effect of early breast milk expression on milk volume and timing of lactogenesis stage II among mothers of very low birth weight infants: a pilot study. Journal of Perinatology : Official Journal of the California Perinatal Association, 32(3), 205–209. https://doi.org/10.1038/jp.2011.78 [doi]

Parker, L. A., Sullivan, S., Krueger, C., Kelechi, T., & Mueller, M. (2013). Strategies to increase milk volume in mothers of VLBW infants. MCN.The American Journal of Maternal Child Nursing, 38(6), 385–390. https://doi.org/10.1097/NMC.0b013e3182a1fc2f [doi]

Parker, M. G., Melvin, P., Graham, D. A., Gupta, M., Burnham, L. A., Lopera, A. M., … Belfort, M. B. (2019). Timing of First Milk Expression to Maximize Breastfeeding Continuation Among Mothers of Very Low-Birth-Weight Infants. Obstetrics and Gynecology, 133(6), 1208–1215. https://doi.org/10.1097/AOG.0000000000003258

Prime, D. K., Geddes, D. T., Hepworth, A. R., Trengove, N. J., & Hartmann, P. E. (2011). Comparison of the patterns of milk ejection during repeated breast expression sessions in women. Breastfeeding Medicine : The Official Journal of the Academy of Breastfeeding Medicine, 6(4), 183–190. https://doi.org/10.1089/bfm.2011.0014 [doi]

Witt, A. M., Bolman, M., & Kredit, S. (2016). Mothers Value and Utilize Early Outpatient Education on Breast Massage and Hand Expression in Their Self-Management of Engorgement. Breastfeeding Medicine : The Official Journal of the Academy of Breastfeeding Medicine, 11, 433–439. https://doi.org/10.1089/bfm.2016.0100 [doi]

16. https://www.elacta.eu/wp-content/uploads/2017/04/Handout-2016-4-EN-Power-Pumping-1.pdf

// <![CDATA[ _spBodyOnLoadFunctionNames.push("setupPageDescriptionCallout"); // ]]>