Aalborg Universitetshospital

Juni 2021

Formål med ammepolitikken

Formål og mål sikres ved at:

• • Skridt 1: Sygehuset har en amme- og ernæringspolitik, som er i overensstemmelse med den nyeste viden.

• • Skridt 2: Personalet er i stand til at omsætte klinikkens ammepolitik i praksis.

• • Skridt 3: Kommende forældre får viden om, hvad der skal til for at amningen lykkes.

• • Skridt 4: Mødre har mulighed for at begynde amningen indenfor en halv time, eller når mor og barn er klar til det.

• • Skridt 5: Mødre bliver vejledt i at opstarte og opretholde amningen. Ved adskillelse af mor og barn sikres mor viden om at etablere og opretholde mælkedannelsen.

• • Skridt 6: Nyfødte får udelukkende deres mors mælk, medmindre der er medicinsk indikation for andet.

• • Skridt 7: Mødre har mulighed for at være sammen med deres børn 24 timer i døgnet.

• • Skridt 8: Mødre bliver støttet i at amme så ofte og så længe, barnet har behov for det.

• • Skridt 9: Børn, som er bliver ammet, bør ikke tilbydes narresut eller andre sutter (UNICEF).

• • Skridt 10: Mødre bliver informeret om forskellige muligheder for støtte, når de kommer hjem fra sygehuset.

Kvalitetssikring.

Referencer

Formål med ammepolitikken

Formålet med den lokale ammepolitik i Klinik Anæstesi, Børn, Kredsløb og Kvinder er at den gravide, fødende og de nybagte familier i klinikken sikres en fagligt ensartet og individuelt tilpasset vejledning om amning og ernæring af høj kvalitet, hvori indgår forskningsevidens.

Mål med ammepolitikken

• • At alle nyfødte får optimal og tilstrækkelig ernæring fra livets start med udgangspunkt i mors mælk og i at amme uden tilskud.

• • At alle kvinder og hendes familie får individuelt behovtilpasset støtte og vejledning omkring barnets ernæring med målet fuld amning til 6 måneder og delvist til 12 måneders alderen eller længere, så ingen ophører med at amme på baggrund af forskelligartet, forkert eller mangelfuld vejledning.

• • At beslutning om ammeophør træffes på et informeret grundlag samt at kvinden bliver respekteret og støttet i deres ønske om at stoppe amning efter beslutningen er truffet.

• • At familien, den gravide og barslende kvinde oplever sammenhæng mellem de forskellige instanser og sundhedspersonale angående vejledning om amning, og at disse arbejder ud fra et fælles ønske om at tilgodese familiens behov for samvær ud fra en fleksibel anvendelse af de eksisterende rammer. Fra jordemoderkonsultation til sundhedsplejerske.

Definitioner

Med sundhedspersonale menes alle de sundhedsprofessionelle, som den gravide og nybagte familie møder i løbet af graviditet, fødsel, barsel og spædbarnsperiode. Det vil sige sundhedspersonale, jordemoder, sygeplejerske, SOSU-assistent, gynækologiske/obstetriske læger, børnelæger, studerende indenfor alle faggrupper m.fl.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn ammes fuldt, til de er 6 måneder. Delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere.

• • Med fuld amning i Danmark forstås, at barnet ernæres udelukkende af modermælk efter udskrivelse fra hospitalet. Der kan gives supplement med maksimalt 1 måltid med modermælkserstatning om ugen.

• • Med delvis amning forstås, at barnet udover modermælk får modermælkserstatning eller anden kost flere gange om ugen.

• • Med ingen amning forstås, at barnet udelukkende ernæres af andet en modermælk.

Formål og mål sikres ved, at:

Alt sundhedspersonale i Klinikken, som samarbejder omkring gravide og spædbørnsfamilier, arbejder ud fra den fælles ammepolitik, som har afsæt i Sundhedsstyrelsens retningslinier og supplerende forskningsevidens og Guidelines.

De ”10 skridt mod vellykket amning” omsættes til evidensbaseret klinisk praksis, hvor det er muligt. Dermed tager omsorgen fra sundhedspersonalet i klinikken udgangspunkt i den enkelte families aktuelle situation, og samtidig er den i overensstemmelse med den nyeste dokumenterede viden på området.

Den skal dække de 10 skridt mod vellykket amning for både mature og præmature børn (www.tensteps.org) og WHO’s kodeks med hensyn til markedsføring af modermælkserstatning m.m. (1–3)

1. 1. Sygehuset har en ammepolitik, som er i overensstemmelse med den nyeste forskning.

2. 2. Personalet er i stand til at omsætte sygehusets ammepolitik i praksis, og har den nødvendige viden og kompetencer til at kunne støtte til amning.

3. 3. Kommende forældre får viden om, hvad der skal til for at amningen lykkes.

4. 4. Mødre har mulighed for at begynde amningen indenfor en ½ time, eller når barnet er klar til det.

5. 5. Mødre og fædre bliver vejledt i, hvordan barnet lægges til brystet, og hvordan mælkeproduktionen kan opretholdes, hvis mor og barn skulle blive midlertidig adskilt.

6. 6. Nyfødte får udelukkende deres mors mælk, medmindre der er medicinsk indikation for andet.

7. 7. Mødre har mulighed for at være sammen med deres barn 24 timer i døgnet.

8. 8. Mødre bliver støttet i at amme så ofte og så længe, barnet har behov for det.

9. 9. Børn, som bliver ammet, får først tilbudt narresut og sutteflaske, når amningen er etableret.

10. 10. Mødre bliver informeret om forskellige muligheder for støtte, når de kommer hjem fra hospitalet.

Skridt 1: Sygehuset har en amme- og ernæringspolitik, som er i overensstemmelse med den nyeste viden.

For at sikre, at sundhedspersonalet giver en ensartet vejledning om amning og vejledningen foregår ud fra den nyeste evidensbaserede viden, anbefales:

• • Klinikken udarbejder en amme- og ernæringspolitik for både mature og præmature børn (4).

• • Ammepolitikken skal introduceres og gennemgås med alt nyt personale og være tilgængelig på regionens hjemmeside. Ammepolitikken evalueres og revideres løbende ud fra den nyeste viden og formidles til samtlige medarbejdere.

Skridt 2: Personalet er i stand til at omsætte klinikkens ammepolitik i praksis. og har den nødvendige viden og kompetencer til at kunne støtte amning.

• • Personalet er bekendt med, hvad der udleveres under graviditet og barsel om amning. I 2020 instrueres kommende forældre i at finde materiale på Sygehusets hjemmeside. https://aalborguh.rn.dk/afsnit-og-ambulatorier/gynaekologisk-obstetrisk-afdeling-aalborg/temaside-om-graviditet-og-foedsel (17.6.2020)(5)

• • Der vejledes ud fra den seneste udgave af Sundhedsstyrelsens bog ”Amning, en håndbog for sundhedspersonale”(6), som er i overensstemmelse med WHO’s de ”10 skridt mod vellykket amning” og ”The Unicef UK Baby Friendly Initiative standards with guidance”(1),” ernæring til spædbørn og småbørn” SST(7) ”sunde børn” SST(8) samt nyeste forskningsbaseret viden.

• • I hvert afsnit i klinikken findes nøglepersoner/specialeansvarlige med særlige kompetencer indenfor amning. Det er ideelt og hensigtsmæssigt, at disse er uddannet på niveau med IBCLC. Og disse udgør tilsammen det forum som er overordnet ansvarlig for amme politikkens implementering og skal samarbejde omkring dette, så ammevejledningen kvalificeres på baggrund af fælles vedtagne standarder og procedurer.

• • Klinikken er sammen med afsnitsledelserne ansvarlige for at give nøglepersonerne mulighed og rammer for at opdatere ammepolitikken og at holde sig opdateret med nyeste viden mhp at sikre uddannelse og ajourføring af sundhedspersonalets viden og erfaringer indenfor amning.

• • Nøglepersonerne skal være ressourcepersoner for det øvrige personale, og give den enkelte medarbejder supervision og sparring efter behov og de rammer der er i klinikken.

• • Nøglepersonerne skal formidle og sikres mulighed for at implementere ny viden til personalet om amning.

• • Nøglepersonerne skal varetage introduktionen af nyt personale til ammepolitik og ammevejledning. Bestemmes lokalt i afsnittet, hvad denne introduktion minimum indeholder udover amme politikken. På sigt ønskes fælles intro for nyt personale på tværs af afsnittene.

• • Der iværksættes netværksmøder på tværs af afsnit 1-2 gange årligt med deltagelse af nøglepersonerne for amning. Dette sker, for at sikre den fortsatte forankring og udvikling af klinikkens amme politik og sikre implementering af fælles vejledninger.

• • Alle berørte afsnit er ansvarlige for, at vejledning i amning og udmalkning finder sted, når mor og barn er indlagt på forskellige afsnit med udgangspunkt i evidensbaserede grundprincipper.

• • Identifikation af den enkelte mor og hendes barns behov gøres kontinuerligt i det enkelte forløb og kvinden medinddrages i beslutningstagningen.

Skridt 3: Kommende forældre får viden om, hvad der skal til for, at amningen lykkes.

• • Vejledningen skal tage udgangspunkt i moderens/familiens erfaringer, ønsker og behov. Ved jordemoderkonsultation i uge 29 drøftes tidligere ammeforløb og forventninger til det kommende ammeforløb, anamnese dokumenteres og information om materialer gives, inkl. Ammetidslinien på hjemmesiden. Den gravides beslutning respekteres og støttes.

Der gives vejledning om mulighed for håndudmalkning før fødsel hos de kvinder, hvor det er relevant. Kan anvendes fra graviditetsuge 36 og to gange daglig. Region Midt har grundig info om dette https://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/steno-diabetes-center-aarhus/gravid-med-diabetes/diabetes-og-tidlig-amning/ (9) https://globalhealthmedia.org/portfolio-items/expressing-the-first-milk/ (10)

• • Før fødsel skal sundhedspersonalet være særlig opmærksom på familier med øget risiko for at stoppe med amning tidligt. Ved ønske og vurderet behov, visiteres den gravide til individuel samtale ved jordemoder(5)

• • Personalet er opmærksomme på at identificere forældre, som ikke ønsker at barnet skal ammes, så forløbet kan planlægges ud fra familiens behov.

• • Personalet, der varetager plejen af præmature børn, tilbyder - i forbindelse med kvindens indlæggelse eller tidligt i forløbet – at drøfte amning/ udmalkning med familier, der forventer at få et præmaturt barn.

Skridt 4: Mødre har mulighed for at begynde amningen indenfor en halv time, eller når mor og barn er klar til det, så ofte og så længe som muligt.

• • Barnet skal op til sin mor, hud-mod-hud, umiddelbart efter fødslen. Barnet skal blive dér - uforstyrret i mindst 60 minutter indenfor de første to levetimer – og / eller indtil det på eget initiativ har suttet på brystet. Hvis barnet forstyrres og tages væk fra mor, startes forfra så hurtigt som muligt. Barnet bliver først målt og vejet, efter det har suttet første gang. (11–13)(PICO1)

• • Personalet er opmærksomt på at give mor og barn mere tid til den første kontakt, særlig hvis moderen har haft et svært fødselsforløb, herunder instrumentel forløsning, medicinsk smertelindring eller hvis barnet er blevet suget ved fødslen, idet dette kan have negativ indflydelse på ammestarten. Personalet sikrer, at forældrene har viden om barnets sutteadfærd og faser i at nå brystet. Tegn på god sutteteknik iagttages og drøftes sammen med forældrene. Information gives om vigtigheden af fortsat hud mod hud. (12)(PICO3).

• • 

• • 

• • Personalet er opmærksomt på, at barnet skal have mulighed for at komme til brystet, når det er klar til det; også når barnet er forløst ved kejsersnit eller har brug for medicinsk behandling umiddelbart efter fødslen. Ved adskillelse af mor og barn skal personalet sikre, at adskillelsen formindskes mest muligt. Personalet støtter forældre til et præmaturt barn i at have hud-mod-hud kontakt med barnet, så meget barnets tilstand tillader det, uanset om det ligger i vugge eller kuvøse(14)

• • Ved adskillelse af mor og barn gives mor mulighed for umiddelbart efter fødslen at håndmalke råmælk til barnet som en del af at sikre den bedste ernæring til barnet.

Skridt 5: Mødre bliver vejledt i at opstarte og opretholde amningen. Ved adskillelse af mor og barn sikres mor viden om at etablere og opretholde mælkedannelsen.

• • Personalet tilbyder mødrene støtte og vejledning i at hjælpe barnet til at die ved brystet. Der lægges vægt på information om barnets egne signaler, reflekser og evne til at søge brystet. Ammeetablering udsættes KUN hvis barnet er ustabilt.

• • Der vejledes i: god sutteteknik og betydningen af barnets ubegrænsede adgang til brystet. Hvordan barnet hjælpes til at få godt ved, herunder forskellige ammestillinger og hvordan moderen kan se og mærke, at barnet har svøbt godt om vorten, og hvad der skal til for at få amningen til at lykkes, samt tegn på at barnet trives.

• • Har barnet svært ved at få fat om brystet, støttes moderen i at starte forfra hud-mod-hud. Hvis barnet af en eller anden årsag ikke får suttet ved brystet inden for de første 3 timer, introduceres hun til at stimulere mælkeproduktion ved at håndmalke(11,12,15). (PICO4)

• • Personalet sikrer, at forældre til et præmaturt barn har viden om/får støtte til at processen mod fuld amning kan være langvarig ud fra barnets kompetenceudvikling (”mælkevejen”(6) s 242) og at forældrene har barnet liggende ved brystet/hud mod hud under sondeernæring, så vidt det er muligt, og at barnet tilbydes modermælk i munden, når det sondeernæres.

• • Alle kvinder sikres mulighed for at blive instrueret i, og kan udføre, håndudmalkning før udskrivelse.

Skridt 6: Nyfødte får udelukkende deres mors mælk, medmindre der er medicinsk indikation for andet.

• • Moderen støttes i at amme barnet uden tilskud, med mindre der er en medicinsk indikation for det. Der vejledes i, hvilken indvirkning tilskud kan have på amning, og hvordan det ses, at barnet trives.

• • Personalet støtter forældrene i at vælge at malke ud, hvis barnet ikke kan sutte effektivt, så barnet udelukkende kan få sin mors mælk, medmindre der er medicinsk indikation for andet.

• • Mødre til børn, der får tilskud, støttes i at stimulere mælkeproduktionen ved at amme oftere og malke ud – også ved håndudmalkning. Mødre til præmature børn opfordres til at starte udmalkningen hurtigst muligt indenfor de første 6 timer efter fødslen, optimalt på fødestuen(15).

• • Ved ammeproblemer hjælper personalet moderen til at udrede og afhjælpe problemerne.

• • Delvis amning er bedre end ingen amning. Personalet støtter moderen i at vælge at trappe amningen ned eller stoppe helt, hvis belastningerne bliver for store. Personalet tilbyder moderen hjælp til at finde ud af, hvorfor amningen ikke lykkedes.

Skridt 7: Mødre har mulighed for at være sammen med deres børn 24 timer i døgnet.

• • Moderen opfordres til at være sammen med barnet 24 timer i døgnet for at styrke mor-barn relationen, og for at barnet kan lægges til brystet, så ofte og længe, det har behov for det – både dag og nat. Dette både under indlæggelse på sygehuset og i hjemmet.

Skridt 8: Mødre bliver støttet i at amme, så ofte og så længe barnet har behov for det⁷.

• • Barnet bør have ubegrænset adgang til brystet. Ved præmaturitet og/eller sygdom ammes barnet delvist efter behov, ressourcer og kræfter.

• • Moderen vejledes i ammehyppighed, interval og teknik, og at dette varierer over døgnet og i forhold til barnets alder. Hun vejledes i, hvad der er normalt at mærke, se og høre under amningen.

• • Det sikres, at forældrene kender til udmalkningsteknikker før udskrivelsen, og det sikres, at forældrene har viden om tegn på at barnet får tilstrækkeligt at spise, og hvordan de skal reagere, hvis de er i tvivl om barnets trivsel.

• • Amningen vurderes og dokumenteres, inklusive greb, synkelyde, rytme, position og behov for støtte. Mors observation kan anvendes, og barnets sutteevne kan derefter i næste vagt observeres og dokumenteres.

• • Det sikres, at barnet inden udskrivelse er undersøgt for ganespalte.

• • Ved ikke korrekt sutteteknik/ unormalt vacuum skal barnet undersøges for stramt tungebånd ud fra TABBY-modellen(17) (obs. rev kilde).

Skridt 9: Børn, som bliver ammet, bør ikke tilbydes narresut eller andre sutter. (UNICEF)

• • Forældrene vejledes i at narresut, sutteflaske, suttebrikker og andre såkaldte hjælpemidler skal bruges med omtanke. Det anbefales at vente med sut, til amningen er veletableret med et suttestærkt barn, og at mælkeproduktionen er sufficient og reguleret, gerne senere end 4 uger.(6)side 158.

• • Ved behov for suttebrik bør moderen anbefales ekstra stimulation ved udmalkning, og behovet for suttebrik bør revurderes dagligt. (18)

• • Personalet udleverer ikke narresutter eller sutteflasker til børn, der bliver ammet, med mindre det er forældrenes ønske.

• • Har barnet, der bliver ammet brug for tilskud, gives dette på ammesonde, ske, kop eller ventrikelsonde.

• • På Neonatalafdelingen kan det i visse tilfælde være indikeret at bruge sut, ex hvis mor ikke er til stede. Der er evidens for at præmature børn under sondeernæring opnår stimulation af fordøjelsen, trøst og stabiliseres mere, hvis de sutter på en sut og ikke kan sutte ved mor.

• • Hvis et senpræmaturt barn på barselsafsnittet ikke sutter ved brystet endnu, kan en sut i forbindelse med sondemåltidet stimulere til øget fordøjelse og sutteaktivitet ved brystet.

Skridt 10: Mødre bliver informeret om forskellige muligheder for støtte, når de kommer hjem fra sygehuset.

• • Sundhedsplejersken modtager e-brev på alle udskrevne, ikke-ambulante børn. Sundhedsplejerske og familien etablerer kontakt efter udskrivning, med mindre det aftales, at afsnittet kontakter sundhedsplejersken telefonisk med oplysninger om forløbet.

• • Forældrene kan kontakte de forskellige afsnit ved spørgsmål, indtil sundhedsplejersken har været hos familien(19) Familien kan kontakte afsnittet, de blev udskrevet fra, indtil sundhedsplejersken kommer.

• • Derefter skal kontakt foregå via sundhedsplejerske og egen læge.

• • Der gives mulighed for opfølgning på afsnitsniveau i særlige tilfælde, indtil sundhedsplejersken overtager støtten til familien.

• • Forældrene støttes i at gøre brug af deres netværk.

Kvalitetssikring

• • Hvert afsnit udarbejder sin egen vejledning til kvalitetssikring af amme og ernæringsvejledningen med udgangspunkt i klinikkens politik. Der arbejdes på at få fælles vejledning i ammerelaterede handleplaner på tværs af afsnittene, således at oplevelsen af overgange og kontinuitet bliver optimal for familien.

• •  (Resultater af evt. ammeaudits og PDSA-metode, overvågning af lokal ammefrekvens og auditrapporter fra arbejdet med Den Danske Kvalitetsdatabase for Fødsler vedr. gravide, fødende, barslende og nyfødte, anvendes i de respektive enheder til udvikling af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i forhold til amning. Eksempelvis: hvor mange får tilskud, hvornår sutter de første gang, hvor længe hud mod hud) afklares med ledelsen ifht lokale muligheder.

• • Amme og Ernæringspolitikken skal kommunikeres til alt relevant sundhedspersonale i klinikken og skal opdateres årligt med brug af nyeste evidensbaserede viden.

Dokumenter, der danner baggrund for udarbejdelsen af Amme og Ernæringspolitikken(4,5,20–25).

Referencer

1. Trust TM and CH and E. Ten steps to successful breastfeeding [Internet]. 2018. Available from: http://www.tensteps.org/

2. WHO. International Code of Marketing of Breast-milk Substitutes [Internet]. Vol. 2017. 1981. Available from: http://www.who.int/nutrition/publications/code_english.pdf

3. IMPLEMENTATION GUIDANCE 2018 Protecting, promoting and supporting Breastfeeding in facilities providing maternity and newborn services: the revised BABY-FRIENDLY HOSPITAL INITIATIVE [Internet]. 2018 [cited 2018 Oct 21]. Available from: http://apps.who.int/bookorders.

4. Hernández-Aguilar M-T, Bartick M, Schreck P, Harrel C. ABM Clinical Protocol #7: Model Maternity Policy Supportive of Breastfeeding. Breastfeed Med Off J Acad Breastfeed Med. 2018 Nov;13(9):559–74.

5. AUH. Temasside fødsel og barsel [Internet]. Available from: https://aalborguh.rn.dk/afsnit-og-ambulatorier/gynaekologisk-obstetrisk-afdeling-aalborg/temaside-om-graviditet-og-foedsel

6. Nilsson I, Busck-Rasmussen M. Amning - en håndbog for sundhedsprofessionelle. In SST; 2021. Available from: https://www.sst.dk/~/media/179EA85F7F1B4A48A97E908AC2FA9012.ashx

7. SST. Ernæring til spædbørn og småbørn [Internet]. 2. udgave,. 2019. Available from: https://www.sst.dk/da/nyheder/2015/~/media/2986643F11A44FA18595511799032F85.ashx

8. SST. Sunde børn [Internet]. 2019 [cited 2020 Jun 17]. Available from: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2019/Sunde-boern-til-foraeldre-med-boern-i-alderen-0-2-aar

9. RM AarhusUniversitetshospital. Håndudmalkning før fødsel [Internet]. [cited 2020 Jun 17]. Available from: https://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/steno-diabetes-center-aarhus/gravid-med-diabetes/diabetes-og-tidlig-amning/

10. Global Health Media. Expressing the First Milk [Internet]. 2017. Available from: https://globalhealthmedia.org/portfolio-items/expressing-the-first-milk/

11. Brimdyr K, Cadwell K, Widstrom AM, Svensson K, Neumann M, Hart EA, et al. The Association Between Common Labor Drugs and Suckling When Skin-to-Skin During the First Hour After Birth. Birth. 2015 Dec;42(4):319–28.

12. Nilsson I et al. National klinisk retningslinje om etablering af amning efter fødsel [Internet]. 2019. Available from: http://www.kompetencecenterforamning.dk/media/162494/20190206_nkr_etablering_af_amning_efter_f_dsel_final.pdf

13. Brimdyr K, Cadwell K, Svensson K, Takahashi Y, Nissen E, Widström A-M. The nine stages of skin-to-skin: practical guidelines and insights from four countries. Matern Child Nutr. 2020 Jun;e13042.

14. Unicef. Baby Friendly Initiative Standards [Internet]. Vol. 2017. 2012 [cited 2020 Jun 17]. Available from: https://www.unicef.org.uk/wp-content/uploads/sites/2/2014/02/Baby_Friendly_guidance_2012.pdf

15. Parker LA, Sullivan S, Krueger C, Kelechi T, Mueller M. Effect of early breast milk expression on milk volume and timing of lactogenesis stage II among mothers of very low birth weight infants: a pilot study. J Perinatol. 2012 Mar;32(3):205–9.

16. Poulsen C A. Forebyg vuggedød [Internet]. Vol. 2017. [cited 2020 Jun 17]. Available from: https://www.sst.dk/~/media/5BF42CFB6A8A42BEBDDDDD933D7FDCDB.ashx

17. Busck-Rasmussen M. NKR for undersøgelse og behandling af ankyloglossi hos ammede spædbørn. 2020.

18. Frandsen A. Klinisk retningslinje for anvendelse af suttebrik under ammeetablering [Internet]. 2019. Available from: https://cfkr.dk/media/363795/kr_etablering_af_amning_final_-1.pdf

19. Poulsen C A. Høringsudkast Retningslinier for svangreomsorg [Internet]. 2020. Available from: https://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/0478112d-db3c-4733-9a38-07afde4e9a43/Høringsudkast retningslinjer for svangreomsorgen 2019_.pdf

20. Familiebarsel. pjecer Familiebarsel [Internet]. 2020 [cited 2020 Jun 17]. Available from: https://aalborguh.rn.dk/afsnit-og-ambulatorier/gynaekologisk-obstetrisk-afdeling-aalborg/afsnit/afsnit-for-familiebarsel-(barselshotel)/undersoegelser-og-behandlinger

21. 11 B. pjecer på Barselsafsnit 11 [Internet]. 2020 [cited 2020 Jun 17]. Available from: https://aalborguh.rn.dk/afsnit-og-ambulatorier/gynaekologisk-obstetrisk-afdeling-aalborg/afsnit/barselafsnit/undersoegelser-og-behandlinger

22. Health Q. sleepy baby flowchart [Internet]. 2015 [cited 2020 Jun 17]. Available from: https://www.health.qld.gov.au/__data/assets/pdf_file/0023/140189/f-bf.pdf

23. Nordjylland R. Fødeplan Nordjylland [Internet]. 2016. Available from: https://rn.dk/-/media/Rn_dk/Sundhed/Til-sundhedsfaglige-og-samarbejdspartnere/Planer-politikker-og-servicemål/Sundhedsplan/Fødselsplan-2016.ashx?la=da

24. BFHI U. Breastfeeding Assessment Tools [Internet]. Vol. 2017. 2016. Available from: https://www.unicef.org.uk/babyfriendly/baby-friendly-resources/guidance-for-health-professionals/tools-and-forms-for-health-professionals/breastfeeding-assessment-tools/

25. Wight N, Marinelli KA, Medicine A of B. ABM clinical protocol #1: guidelines for blood glucose monitoring and treatment of hypoglycemia in term and late-preterm neonates, revised 2014. Breastfeed Med. 2014;9(4):173–9.