Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Amme og ernæringspolitik, Klinik Kvinde-Barn og Urinvejskirurgi

Aalborg Universitetshospital

 

 

 

 

Marts 2017

Udarbejdet af:

Anne-Marie L. Pedersen

Neonatalafsnit 12-13

IBCLC

 

Bente T. Dalsgaard

Barselsafsnit 11

IBCLC

 

Gitte U. Larsen

Fødeafsnit

IBCLC

Styregruppe:

Lisbeth Hammer

Chefjordemoder

 

 

Birgitte Meier Jensen

Vicechefjordemoder

IBCLC

 

 

 

 

Gældende fra: Ultimo marts 2017

 

 

Revideres af forfattere i år: 2020

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Formål med ammepolitikken

Formålet med den lokale ammepolitik i klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi er at den gravide, fødende og de nybagte familier i klinikken sikres en fagligt ensartet og individuelt tilpasset vejledning om amning og ernæring af høj kvalitet, hvori indgår forskningsevidens.

 

Mål med ammepolitikken:

  • • At alle nyfødte får optimal og tilstrækkelig ernæring fra livets start, med udgangspunkt i mors mælk og i at amme uden tilskud.

  • • At alle kvinder og hendes familie får individuelt behovstilpasset støtte og vejledning omkring barnets ernæring med målet fuld amning til 6 måneder og delvist til 12 måneders alderen eller længere, så ingen ophører med at amme, på baggrund af forskelligartet, forkert eller mangelfuld vejledning.

  • • At beslutning om ammeophør træffes på et informeret grundlag samt at kvinden bliver respekteret og støttet i deres ønske om at stoppe amning efter beslutningen er truffet.

  • • At familien, den gravide og barslende kvinde oplever sammenhæng mellem de forskellige instanser og sundhedspersonale angående vejledning om amning, og at disse arbejder ud fra et fælles ønske om at tilgodese familiens behov for samvær udfra en fleksibel anvendelse af de eksisterende rammer. Fra jordemoderkonsultation til sundhedsplejerske.

 

Definitioner

Med sundhedspersonale menes alle de sundhedsprofessionelle, som den gravide og nybagte familie møder i løbet af graviditet, fødsel og barselsperiode. Det vil sige sundhedspersonale; jordemoder, sygeplejerske, sosu-assistent, gynækologisk-obstetriske læger, børnelæger, studerende indenfor alle faggrupper m.fl.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn ammes fuldt til de er 6 måneder. Delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere.

  • • Med fuld amning i Danmark forstås, at barnet ernæres udelukkende af modermælk efter udskrivelse fra hospitalet. Der kan gives supplement med maksimalt 1 måltid med modermælkserstatning om ugen.

  • • Med delvis amning forstås, at barnet udover modermælk får modermælkserstatning eller anden kost flere gange om ugen.

  • • Med ingen amning forstås, at barnet udelukkende ernæres af andet end modermælk.

 

Formål og mål sikres ved, at:

Alt sundhedspersonale i Klinikken, som samarbejder omkring gravide og spædbørnsfamilier, arbejder ud fra den fælles ammepolitik, som har afsæt i Sundhedsstyrelsen og supplerende forskningsevidens og Guidelines.

De ”10 skridt mod vellykket amning” omsættes til evidensbaseret klinisk praksis, hvor det er muligt. Dermed tager omsorgen fra sundhedspersonalet i klinikken udgangspunkt i den enkelte families aktuelle situation, og samtidig er den i overensstemmelse med den nyeste dokumenterede viden på området.

Den skal dække de 10 skridt mod vellykket amning for både mature og præmature børn (http://www.tensteps.org/) og WHO’s kodeks med hensyn til markedsføring af modermælkserstatning m.m1,2

  1. 1. Sygehuset har en ammepolitik, som er i overensstemmelse med den nyeste forskning.

  2. 2. Personalet er i stand til at omsætte sygehusets ammepolitik i praksis

  3. 3. Kommende forældre får viden om, hvad der skal til for, at amningen lykkes.

  4. 4. Mødre har mulighed for at begynde amningen, indenfor en halv time eller når barnet er klart til det.

  5. 5. Mødre og fædre bliver vejledt i, hvordan barnet lægges til brystet og hvordan mælkeproduktionen kan opretholdes, hvis mor og barn skulle blive midlertidig adskilt.

  6. 6. Nyfødte får udelukkende deres mors mælk, medmindre der er medicinsk indikation for andet.

  7. 7. Mødre har mulighed for at være sammen med deres barn 24 timer i døgnet.

  8. 8. Mødre bliver støttet i at amme, så ofte og så længe barnet har behov for det.

  9. 9. Børn som bliver ammet, får først tilbudt narresut og sutteflaske, når amningen er etableret.

  10. 10. Mødre bliver informeret om forskellige muligheder for støtte, når de kommer hjem fra hospitalet.

 

Skridt 1: Sygehuset har en amme- og ernærings-politik, som er i overensstemmelse med den nyeste viden

For at sikre, at sundhedspersonalet giver en ensartet vejledning om amning og vejledningen foregår ud fra den nyeste evidensbaserede viden, anbefales:

  • • Klinikken udarbejder en amme og ernæringspolitik for både mature og præmature børn.

  • • Ammepolitikken skal introduceres og gennemgås med alt nyt personale og være tilgængelig på regionens hjemmeside. Ammepolitikken evalueres og revideres løbende ud fra den nyeste viden og formidles til samtlige medarbejdere

 

Skridt 2: Personalet er i stand til at omsætte klinikkens ammepolitik i praksis

  • • Personalet er bekendt med, hvad der udleveres under graviditet og barsel om amning. I 2017 instrueres kommende forældre i at finde materiale på Sygehusets hjemmeside. http://www.aalborguh.rn.dk/Afsnit-og-ambulatorier/Gynaekologisk-Obstetrisk-Afdeling/Afsnit/Aalborg-Jordemodercenter.aspx (20.1.2017)

  • • Der vejledes ud fra den seneste udgave af Sundhedsstyrelsens bog ”Amning, en håndbog for sundhedspersonale”3, som er i overensstemmelse med WHO’s de ”10 skridt mod vellykket amning” og ”The Unicef UK Baby Friendly Initiative standards with guidance”1,” ernæring til spædbørn og småbørn” SST4 samt nyeste forskningsbaseret viden5.

  • • I hvert afsnit i klinikken findes nøglepersoner/specialeansvarlige med særlige kompetencer indenfor amning. Det er ideelt og hensigtsmæssigt, at disse er uddannet på niveau med IBCLC. Og disse udgør tilsammen det forum som er overordnet ansvarlig for amme politikkens implementering og skal samarbejde omkring dette, så amme vejledningen kvalificeres på baggrund af fælles vedtagne standarder og procedurer.

  • • Klinikken er sammen med afsnitsledelserne ansvarlige for at give nøglepersonerne mulighed og rammer for at opdatere amme politikken og at holde sig opdateret med nyeste viden mhp at sikre uddannelse og ajourføring af sundhedspersonalets viden og erfaringer indenfor amning.

  • • Nøglepersonerne skal være ressourcepersoner for det øvrige personale, og give den enkelte medarbejder supervision og sparring efter behov og de rammer der er i klinikken.

  • • Nøglepersonerne skal formidle og sikres mulighed for at implementere ny viden til personalet om amning.

  • • Nøglepersonerne skal varetage introduktionen af nyt personale til amme politik og amme vejledning. Bestemmes lokalt i afsnittet, hvad denne introduktion minimum indeholder udover amme politikken. Der arbejdes på fælles intro for nyt personale på tværs af afsnittene.

  • • Der iværksættes netværksmøder på tværs af afsnit 1-2 gange årligt med deltagelse af nøglepersonerne for amning. Dette sker, for at sikre den fortsatte forankring og udvikling af klinikkens amme politik og sikre implementering af fælles vejledninger.

  • • Alle berørte afsnit er ansvarlige for, at vejledning i amning og udmalkning finder sted, når mor og barn er indlagt på forskellige afsnit med udgangspunkt i evidensbaserede grundprincipper.

  • • Identifikation af den enkelte mor og hendes barns behov gøres kontinuerligt i det enkelte forløb og kvinden medinddrages i beslutningstagningen.

 

3. skridt: Kommende forældre får viden om, hvad der skal til for, at amningen lykkes

  • • Vejledningen skal tage udgangspunkt i moderens/familiens erfaringer, ønsker og behov. Ved jordemoderkonsultation i uge 29 drøftes tidligere ammeforløb og forventninger til det kommende ammeforløb, anamnese dokumenteres og information om materialer gives. Den gravides beslutning respekteres og støttes.

  • • Før fødsel skal sundhedspersonalet være særlig opmærksom på familier med øget risiko for at stoppe med amning tidligt. Ved ønske og vurderet behov, visiteres den gravide til individuel samtale ved jordemoder1

  • • Personalet er opmærksomme på at identificere forældre, som ikke ønsker at barnet skal ammes, så forløbet kan planlægges ud fra familiens behov.

  • • Personalet, der varetager plejen af præmature børn, tilbyder - i forbindelse med kvindens indlæggelse eller tidligt i forløbet – at drøfte amning/udmalkning med familier, der forventer at få et præmaturt barn.

 

4. skridt: Mødre har mulighed for at begynde amningen, indenfor en halv time eller når mor og barn er klar til det, så ofte og så længe som muligt

  • • Barnet skal op til sin mor, hud-mod-hud, umiddelbart efter fødslen. Barnet skal blive dér - uforstyrret i mindst 60 minutter indenfor de første to levetimer – og / eller indtil det på eget initiativ har suttet på brystet. Hvis barnet forstyrres og tages væk fra mor, startes forfra så hurtigt som muligt. Barnet bliver først målt og vejet, efter det har suttet første gang.6

  • • Personalet er opmærksomt på, at give mor og barn mere tid til den første kontakt, særlig hvis moderen har haft et svært fødselsforløb, herunder kunstforløsning, medicinsk smertelindring eller hvis barnet er blevet suget ved fødslen, idet dette kan have negativ indflydelse på amme starten. Personalet sikrer, at forældrene har viden om barnets sutteadfærd og faser i at nå brystet. Tegn på god sutteteknik iagttages og drøftes sammen med forældrene. Information gives om vigtigheden af fortsat hud mod hud.

  • • 

Ved Sectio, hvor barnet straks kommer op til mor, er det vigtigt at barnet hjælpes til at placere sig, så det kan bruge hænder og fødder til at flytte sig rundt med for at nå brystet, og at barnet gives mulighed for øjenkontakt med mor.

 

Billede 3

 

 

 

Billede 4

Hvor hud-mod-hud kontakten ved moderen ikke er umiddelbar mulig, tilbydes dette hos faren på Fødegangen/OP/Neo/Barselsafsnit indtil moderen er klar.
 

 

  • • Personalet er opmærksomt på, at barnet skal have mulighed for at komme til brystet, når det er klar til det; også når barnet er forløst ved kejsersnit eller har brug for medicinsk behandling umiddelbart efter fødslen. Ved adskillelse af mor og barn skal personalet sikre, at adskillelsen formindskes mest muligt. Personalet støtter forældre til et præmaturt barn i at have hud-mod-hud kontakt med barnet, så meget barnets tilstand tillader det, uanset om det ligger i vugge eller kuvøse7

  • • Ved adskillelse af mor og barn gives mor mulighed for umiddelbart efter fødslen at håndmalke råmælk til barnet som en del af at sikre den bedste ernæring til barnet.

 

5. skridt: Mødre bliver vejledt i at opstarte og opretholde amningen. Ved adskillelse af mor og barn sikres mor viden om at etablere og opretholde mælkedannelsen

  • • Personalet tilbyder mødrene støtte og vejledning i at hjælpe barnet til at die ved brystet. Der lægges vægt på information om barnets egne signaler, reflekser og evne til at søge brystet. Ammeetablering udsættes KUN pga barnet er ustabilt

Billede 5

  • • Der vejledes i: god sutteteknik og betydningen af barnets ubegrænsede adgang til brystet. Hvordan barnet hjælpes til at få godt ved, herunder forskellige ammestillinger og hvordan moderen kan se og mærke, at barnet har svøber godt om vorten og hvad der skal til for at få amningen til at lykkedes samt tegn på, at barnet trives.

  • • Har barnet svært ved at få om brystet, støttes moderen i at starte forfra hud-mod-hud. Hvis barnet af en eller anden årsag ikke får suttet ved brystet inden for de første 3 timer, introduceres hun til at stimulere mælkeproduktion ved at håndmalke.6,8

  • • Personalet sikrer, at forældre til et præmaturt barn har viden om/får støtte til at processen mod fuld amning kan være langvarig udfra barnets kompetenceudvikling (”mælkevejen”3 s 178-79) og at forældrene har barnet liggende ved brystet/hud mod hud under sondeernæring, så vidt det er muligt og at barnet tilbydes modermælk i munden, når det sondeernæres.

  • • Alle kvinder sikres mulighed for at blive instrueret i, og kan udføre, håndudmalkning før udskrivning.

 

6. skridt: Nyfødte får udelukkende deres mors mælk, medmindre der er medicinsk indikation for andet

  • • Moderen støttes i at amme barnet uden tilskud, med mindre der er en medicinsk indikation for det. Der vejledes i, hvilken indvirkning tilskud kan have på amning, og hvordan det ses, at barnet trives.

  • • Personalet støtter forældrene i at vælge at malke ud, hvis barnet ikke kan sutte effektivt, så barnet udelukkende kan få sin mors mælk, medmindre der er medicinsk indikation for andet.

  • • Mødre til børn, der får tilskud, støttes i at stimulere mælkeproduktionen ved at amme oftere og malke ud – også ved håndudmalkning. Mødre til præmature børn opfordres til at starte udmalkningen indenfor de første 6 timer efter fødslen, optimalt på fødestuen.

  • • Ved ammeproblemer hjælper personalet moderen til at udrede og afhjælpe problemerne.

  • • Delvis amning er bedre end ingen amning. Personalet støtter moderen i at vælge at trappe amningen ned eller stoppe helt, hvis belastningerne bliver for store. Personalet tilbyder moderen hjælp til at finde ud af, hvorfor amningen ikke lykkedes.

 

7. skridt: Mødre har mulighed for at være sammen med deres børn 24 timer i døgnet

  • • Moderen opfordres til at være sammen med barnet 24 timer i døgnet for at styrke mor-barn relationen, og for at barnet kan lægges til brystet, så ofte og længe, det har behov for det – både dag og nat. Dette både under indlæggelse på sygehuset og i hjemmet

  • • Der bør være mulighed for, at faren/partneren kan være sammen med mor og barn under hele forløbet på sygehuset, og der opfordres til at fortsætte den tætte kontakt efter hjemkomsten. (Håbes effektueret for alle på SuperSygehus).

  • • Forældrene vejledes i Sundhedsstyrelsens Retningslinje for Samsovning i praksis9.

  • • Er barnet indlagt på Neonatalafdeling, vil der være situationer, hvor mor og barn er adskilte. Dette stiller større krav til personalet om at skabe mulighed for samvær for at understøtte amningen og forældrenes relation til barnet.

 

Billede 7

 

 

 

8. skridt: Mødre bliver støttet i at amme, så ofte og så længe barnet har behov for det7

  • • Barnet bør have ubegrænset adgang til brystet. Ved præmaturitet og/eller sygdom ammes barnet delvist efter behov, ressourcer og kræfter.

  • • Moderen vejledes i ammehyppighed, interval og teknik, og at dette varierer over døgnet og i forhold til barnets alder. Hun vejledes i, hvad der er normalt at mærke, se og høre under amningen.

  • • Det sikres, at forældrene kender til udmalkningsteknikker før udskrivelsen, og det sikres, at forældrene har viden om tegn på at barnet får tilstrækkeligt at spise, og hvordan de skal reagere, hvis de er i tvivl om barnets trivsel.

  • • Amningen vurderes og dokumenteres, inklusive greb, synkelyde, rytme, position og behov for støtte. Mors observation kan anvendes og barnets sutteevne kan derefter i næste vagt observeres og dokumenteres.

  • • Det sikres, at barnet inden udskrivelse er undersøgt for ganespalte og stramt tungebånd.

 

9. skridt: Børn, som bliver ammet, bør ikke tilbydes narresut eller andre sutter.(UNICEF)

  • • Forældrene vejledes i at narresut, sutteflaske, suttebrikker og andre såkaldte hjælpemidler skal bruges med omtanke i forhold til dannelse og opretholdelse af mælkeproduktionen.

  • • Personalet udleverer ikke narresutter eller sutteflasker til børn, der bliver ammet, med mindre det er forældrenes ønske.

  • • Har barnet, der bliver ammet brug for tilskud, gives dette på ammesonde, ske, kop eller ventrikelsonde.

  • • På neonatalafdelingen kan det i visse tilfælde være indikeret at bruge sut, ex hvis mor ikke er til stede. Der er evidens for at præmature børn under sondeernæring opnår stimulation af fordøjelsen, trøst og stabiliseres mere, hvis de sutter på en sut og ikke kan sutte ved mor.

  • • Hvis et senpræmaturt barn på barselsafsnittet ikke sutter ved brystet endnu, kan en sut i forbindelse med sondemåltidet stimulere til øget fordøjelse og sutteaktivitet ved brystet.

 

10. skridt: Mødre bliver informeret om forskellige muligheder for støtte, når de kommer hjem fra sygehuset

  • • Sundhedsplejersken modtager e-brev på alle udskrevne, ikke-ambulante, børn og hun kontaktes af familien efter udskrivning, med mindre det aftales, at afsnittet kontakter sundhedsplejersken telefonisk med oplysninger om forløbet.

  • • Forældrene kan kontakte de forskellige afsnit ved spørgsmål, indtil sundhedsplejersken har været hos familien.10 Familien kan også kontakte barselsambulatoriet i tilslutning til fødegangen i deres åbningstid indtil sundhedsplejersken kommer.

  • • Derefter skal kontakt foregå via sundhedsplejerske og egen læge.

  • • Der gives mulighed for opfølgning på afsnitsniveau i særlige tilfælde, indtil sundhedsplejersken overtager støtten til familien.

  • • Forældrene støttes i at gøre brug af deres netværk.

 

Kvalitetssikring

  • • Hvert afsnit udarbejder sin egen vejledning til kvalitetssikring af amme og ernæringsvejledningen med udgangspunkt i klinikkens politik. Der arbejdes på at få fælles vejledning i ammerelaterede handleplaner på tværs af afsnittene, således at oplevelsen af overgange og kontinuitet bliver optimal for familien.

  • • Resultater af evt. ammeaudits og PDSA- metode, overvågning af lokal ammefrekvens og auditrapporter fra arbejdet med Den Danske Kvalitetsdatabase for Fødsler vedr. gravide, fødende, barslende og nyfødte, anvendes i de respektive enheder til udvikling af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i forhold til amning. Eksempelvis: hvor mange får tilskud, hvornår sutter de første gang, hvor længe hud mod hud) afklares med ledelsen ifht lokale muligheder.

  • • Amme og Ernæringspolitikken skal kommunikeres til alt relevant sundhedspersonale i klinikken og skal opdateres årligt med brug af nyeste evidensbaserede viden.

 

Dokumenter, der danner baggrund for udarbejdelsen af Amme og Ernæringspolitikken11-17

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Referencer

 

1. The Mother and Child Health and Education Trust. Ten steps to successful breastfeeding. http://www.tensteps.org/. Updated 2017. Accessed 0111, 2017.

 

 

2. WHO. <br />International code of marketing of breast-milk substitutes. http://www.who.int/nutrition/publications/code_english.pdf. Updated 1981. Accessed 0111, 2017.

 

 

3. SST. Amning - en håndbog for sundhedspersonale. 3. udgave, 1. oplag, 2013 ed. Komiteen for sundhedsoplysning; 2013. http://www.sst.dk/~/media/179EA85F7F1B4A48A97E908AC2FA9012.ashx.

 

 

4. SST. Ernæring til spædbørn og småbørn. 2. udgave, 1. oplag, 2016 ed. ; 2015. https://www.sst.dk/da/nyheder/2015/~/media/2986643F11A44FA18595511799032F85.ashx.

 

 

5. SST. Sunde børn. https://sundhedsstyrelsen.dk/da/udgivelser/2015/~/media/6CB646B7A7C4415BB425E631810DE04F.ashx. Updated 2016. Accessed 0107, 2017.

 

 

6. Brimdyr K, Cadwell K, Widstrom AM, et al. The association between common labor drugs and suckling when skin-to-skin during the first hour after birth. Birth. 2015;42(4):319-328.

 

 

7. Unicef. Baby friendly initiative standards . https://www.unicef.org.uk/wp-content/uploads/sites/2/2014/02/Baby_Friendly_guidance_2012.pdf. Updated 2012. Accessed 0111, 2017.

 

 

8. Parker LA, Sullivan S, Krueger C, Kelechi T, Mueller M. Effect of early breast milk expression on milk volume and timing of lactogenesis stage II among mothers of very low birth weight infants: A pilot study. J Perinatol. 2012;32(3):205-209. 12

 

 

9. Poulsen AB,C. Forebyg vuggedød. https://www.sst.dk/~/media/5BF42CFB6A8A42BEBDDDDD933D7FDCDB.ashx. Updated 1. udgave, 1. oplag 2011. Accessed 0111, 2017.

 

 

10. Poulsen A, Brot C. <br />Anbefalinger for svangreomsorgen In: 2. udgave, 1. oplag, 2013 ed. ; 2013:170-185. https://www.sst.dk/da/sundhed/~/mdia/D76304BDB11F48BBB1E83CBC8E0AD85B.ashx.

 

 

11. Barselsafsnit 11. Ophold på barselsafsnit 11. http://www.aalborguh.rn.dk/Afsnit-og-ambulatorier/Gynaekologisk-Obstetrisk-Afdeling/Undersoegelser-og-behandlinger/Graviditet-foedsel-og-barselsperiode/~/media/Hospitaler/AalborgUH/Klinikker/klinik_kvinde_barn_urin/Gyn-Obs/Pjecer/Graviditet%20f%c3%b8dsel%20og%20barsel/Efter%20f%c3%b8dsel/Ophold%20p%c3%a5%20Barselsafsnit%2011%20den%20f%c3%b8rste%20tid%20med%20barnet.ashx. Updated 2016. Accessed 0111, 2017.

 

 

12. Barselshotellet. http://www.aalborguh.rn.dk/Afsnit-og-ambulatorier/Gynaekologisk-Obstetrisk-Afdeling/Undersoegelser-og-behandlinger/Graviditet-foedsel-og-barselsperiode/~/media/Hospitaler/AalborgUH/Klinikker/klinik_kvinde_barn_urin/Gyn-Obs/Pjecer/Graviditet%20f%c3%b8dsel%20og%20barsel/Efter%20f%c3%b8dsel/Ophold%20p%c3%a5%20Barselshotellet.ashx. Updated 2016. Accessed 0111, 2017.

 

 

13. Queensland Health. Sleepy baby flowchart. https://www.health.qld.gov.au/__data/assets/pdf_file/0023/140189/f-bf.pdf. Updated 2015. Accessed 0111, 2017.

 

 

14. Region Nordjylland. Fødeplan nordjylland. http://www.old.rn.dk/NR/rdonlyres/3BB90EA8-81A1-455F-81BB-B5130C6D080F/0/Foedselsplannet.pdf. Updated 20092017. 13

 

 

15. Region Nordjylland. Graviditet og fødsel. http://www.rn.dk/Sundhed/Patient-i-Region-Nordjylland/Hospitaler/Graviditet-og-foedsel. Updated 2016. Accessed 0111, 2017.

 

 

16. Region Nordjylland. Informationsmateriale til fødsel og barsel. http://www.aalborguh.rn.dk/Afsnit-og-ambulatorier/Gynaekologisk-Obstetrisk-Afdeling/Undersoegelser-og-behandlinger/Graviditet-foedsel-og-barselsperiode.aspx. Updated 2016. Accessed 0111, 2017.

 

 

17. Unicef BFHI. Breastfeeding assessment tools. https://www.unicef.org.uk/babyfriendly/baby-friendly-resources/guidance-for-health-professionals/tools-and-forms-for-health-professionals/breastfeeding-assessment-tools/. Updated 2016. Accessed 0111, 2017.