Ammestop: Laktationsblokering / -afbrydelse

Indhold

Formål

At sikre evidensbaseret praksis i plejen af patienter, der ikke kan/må amme eller ikke ønsker at amme.

Definition af begreber

Der findes to former for ammestop.

• Den ene er blokering af mælkedannelse, dvs. at mælkedannelsen ikke er startet efter fødslen og valget er taget fra starten af. Ex. ved sygdom eller medicinsk behandling, hvor amning frarådes.
• Den anden er afbrydelse af mælkedannelse, dvs. at mælkedannelsen er aktiveret og i Laktogenese II.
• Derudover kan kvinden have et ønske om ikke at amme, men at give udmalket mælk.

Beskrivelse

Blokering af mælkedannelse

Blokering af mælkedannelse: Jordemoderen har i graviditeten talt med kvinden om amning, og det er noteret i NordEPJ, at kvinden ikke ønsker at amme. I samtalen bør der være vægt på tidligere erfaringer, kropsfornemmelser, intentioner samt

• information om ex mulighed for den første råmælk lige efter fødslen og betydningen af dette og herefter ammestop.
• Evt. udmalkning til barnet og senere afslutning af mælkedannelsen.
• Beskrivelse af medicinske og naturlige muligheder.

Efter opstart af amning

Kvinden, der opstarter amning, har behov for daglig evaluering ifht. hendes oplevelser omkring amning og information om og planlægning af det kommende døgn. Fortsat intention om amning sikres eller tanker omkring evt. ammestop gennemgås.

• Hvis kvinden er i tvivl om fortsat ammeønske, kan hun reflektere over, hvordan hun forestiller sig den næste tid, tænke tilbage på tanker i graviditeten, hvordan hun opfatter sig selv som mor. Er det sanseoplevelser i forbindelse med amning, der skræmmer og belaster hende? Blufærdighed? Hvilke muligheder har hun, hvis hun fortsat ønsker, at barnet får hendes mælk, eller delvist?
• Hvis kvinden klart giver udtryk for ønske om ammestop, støttes hun i beslutningen og informeres om, at vi skal sikre, at hun kender evt. alternativer: Orienteres om amningens fordele og ulemper, således at beslutningen kan gøres ud fra et forsvarligt vidensgrundlag. Sikre at det er kvindens reelle ønske og ikke et udslag af træthed, manglende viden eller omgivelsernes pres. Når disse er gennemgået, og hun fastholder sit ønske, anerkendes hun for sin beslutning og støttes i det rigtige for hende.
• Det er vigtigt i processen at medinddrage far i tankerne omkring ammestop. Han kan ikke amme, og det er kvindens beslutning, men han kan have ønsker om bedste ernæring til sit barn og være ked af, at barnet skal have erstatning. De kan have behov for at få forventningsafstemt omkring barnets ernæring, ønsker og ansvar.

Handleplan

Naturlig nedtrapning

• Naturlig reduktion i mælkedannelsen: Kvinden instrueres i tømning af brystet med hånd, maskine eller amning, hvor antal timer imellem øges, og tømningsgrad mindskes. Når hun er nede på 1 gang i døgnet og lille mængde, ex 20-30 ml eller minimal spænding, kan hun nøjes med at håndmalke under bruseren.
• Tætsiddende sports-bh er et godt valg. Studie viser, at det ikke er mere effektivt med stram opbinding. Tværtimod øges ubehag, behov for smertestillende og mælk i længere tid. (Swift 2003).
• Information om, at hun skal være meget opmærksom på sine bryster i 1-2 uger ifht rødme, mælkeknuder, smerter, hævelse.
• Patienten må tage kontakt til B11 efter udskrivning ved fortsatte problemer.

Medicinsk nedtrapning

• I tilfælde med manglende eller minimal mælkedannelse ventes med udmalkning, til mor evt. har brystspænding/mælkelækage. Herefter laves individuel plan, der kan justeres undervejs.
• Ved normal etableret mælkedannelse malkes fortsat ud før opstart med Dostinex. Der udmalkes x 4 første døgn efter Dostinex, hvis hun har en normal stor produktion, ellers x 3. Herefter evalueres om hun kan gå ned på hver 10’ende time i et døgn. Hvis produktionen er faldende, øger hun timetallet gradvist, til hun er på 1 gang i døgnet. ER mælkeproduktionen dér faldet til ca. 20-30 ml eller minimal spænding, kan hun overgå til håndudmalkning i badet ved behov. Jo større mælkedannelse jo flere dage varer det, at få mælkemængden reduceret.
• Tætsiddende sports-bh er et godt valg. Studie viser, at det ikke er mere effektivt med stram opbinding. Tværtimod øges ubehag, behov for smertestillende og mælk i længere tid. (Swift 2003).
• Man opnår større lindring for patienten med denne tilgang. Medicinen blokerer for prolaktins effekt på kirtelvævet, så der opnås fortsat hæmning, selv om brystet tømmes indimellem.
• Information om, at hun skal være meget opmærksom på sine bryster i 1-2 uger ifht rødme, mælkeknuder, smerter, hævelse.
• Patienten må tage kontakt til B11 efter udskrivning ved fortsatte problemer.
• Laktationshæmning: Tablet Cabergolin (Dostinex) 1 mg (2 tabletter) inden for 24 timer efter partus/abort.
• Laktationsafbrydelse: Tablet Cabergolin (Dostinex) 0,25 mg (½ tablet) 2 gange dagligt i 2 dage.
• Information om bivirkninger og virkningstid: Halveringstid 65 timer, effekt ca. 1 uge.

Bivirkninger: Hypotension, svimmelhed, hovedpine, mavesmerter, kvalme, opkastninger, obstipation og træthed.

Hvis patienten ikke er helt afklaret, kan der alternativt oploades recept på tablet Cabergolin (Dostinex) i ovennævnte dosis, inklusiv ovenstående vejledning. Dette kan være en løsning, i tilfælde hvor kvinden er modsætningsfyldt, og hvor det kan have et formål, at udskyde beslutningen til senere. I disse tilfælde kan sundhedsplejersken med fordel kontaktes mhp. orientering om status og plan, således hun kan følge op og støtte kvinden videre i forløbet. Kontakt til sundhedsplejen foretages enten af kvinden selv eller personalet på B11, forudgået af samtykke fra kvinden.

(Nilsson & Busck-Rasmussen, 2018)(Oladapo & Fawole, 2012) (Silanikove, 2014)(Swift & Janke, 2003)

Cabergolin

Midlet Cabergolin er en dopamin-agonist. Det undertrykker hypofysens produktion af prolaktin, det mælkedannende hormon. Midlet virker ved ammestop, ved at få den del af hjernen, der hedder hypofysen, til at ophøre (delvist) med at producere prolaktin. Denne virkning kan holde i mange måneder. Cabergolin har en lang halveringstid i kroppen, 62-68 timer. Dvs. efter tre døgn er der stadig ca. halvdelen af medicinen i kroppen. Efter fire uger regner Lægemiddelstyrelsen med, at man er helt fri for medicinen.

Ernæring af barnet når laktation blokeres eller afbrydes

Forældrene undervises i tilberedning af modermælkserstatning og hygiejne vedrørende flasker og sutter. Se pjece om flaskeernæring

Referencer

Nilsson, I., & Busck-Rasmussen, M. (2018). Amning - en håndbog for sundhedsprofessionelle. SST. Retrieved from https://www.sst.dk/~/media/179EA85F7F1B4A48A97E908AC2FA9012.ashx

Oladapo, O. T., & Fawole, B. (2012). Treatments for suppression of lactation. The Cochrane Database of Systematic Reviews, 9, CD005937. https://doi.org/10.1002/14651858.CD005937.pub3 [doi]

Silanikove, N. (2014). Natural and abrupt involution of the mammary gland affects differently the metabolic and health consequences of weaning. Life Sciences, 102(1), 10–15. https://doi.org/10.1016/j.lfs.2014.02.034 [doi]

Swift, K., & Janke, J. (2003). Breast binding... is it all that it’s wrapped up to be? Journal of Obstetric, Gynecologic, and Neonatal Nursing : JOGNN / NAACOG, 32(3), 332–339.

Yang, Y., Boucoiran, I., Tulloch, K. J., Poliquin, V., Harris, K., Murphy, K. E., … Boucoiran, I. (2020). Cabergoline. Journal of Obstetrics and Gynaecology Canada : JOGC = Journal d’obstetrique et Gynecologie Du Canada : JOGC, 22(6), e25322. https://doi.org/10.2147/IJWH.S232693

Singh Nisha 1, Singh Uma 2, Sachan Vineeta Role of newer drug cabergolin in lactation suppression as compared to estrogen-androgen combination. J Obstet Gynecol India Vol. 59, No. 2 : March/April 2009 pg 152-155http://medind.nic.in/jaq/t09/i2/jaqt09i2p152.pdf

http://www.drugs.com/breastfeeding/cabergoline.html

https://www.infantrisk.com/forum/showthread.php?389-cabergoline-dostinex

http://www.seslhd.health.nsw.gov.au/rhw/Manuals/documents/Lactation/Suppression%20of%20Lactation%20or%20Weaning.pdf

http://www.clinicallactation.org/sites/default/files/articlepdf/CL3-3cole.pdf

http://www.pfizer.ca/en/our_products/products/monograph/159

(Yang et al., 2020)