Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Studerende - Mål for MR undersøgelser, 4. semester

 

Foruden de overordnede mål som er gældende for semestret, er nedenstående mål mere specifikt uddybet.

Undersøgelser: Stuens almindelige forekommende undersøgelser.

 

Nedenstående er den teori vi forventer, at du har med dig:

Apparatur:

  • • Den studerende skal have viden om og færdigheder i at kunne anvende, samt kunne reflektere over

  • • H-protoners opførsel i magnetfeltet.

  • • Brug af Lamor ligningen i MR teknikken.

  • • Hvordan RF medvirker til billeddannelse.

  • • Den funktionelle forskel på T1 og T2 relaksation.

  • • T1 og T2 relaksations kurverne.

  • • Anvendelsen af coils.

  • • Sikkerhedsprocedurer ved MR.

 

Anatomi, fysiologi og patologi:

Den studerende skal selvstændig kunne redegøre for:

  • • De anatomiske strukturer der bruges til planlægning af den aktuelle skanning.

  • • Forklare strukturernes udseende på T1 og T2 billeder.

  • • Valg af sekvenser i henhold til henvisning og visitering.

  • • Procedure ændringer af hensyn til patienterne.

  • • Væsentlige afvigelser fra den normale anatomi.

 

Evaluering af undersøgelses forløb og vurdering af billedkvalitet:

Den studerende skal selvstændig kunne redegøre for

  • • Den aktuelle billedkvalitet.

  • • Evt. støj/artefakter.

  • • Faktorer der kan påvirke SNR.

  • • Fysiologiske forhold, der kan påvirke billedkvaliteten.

  • • Generel evaluering og refleksion over planlægning og afvikling af undersøgelsen.

 

Den studerende skal selvstændigt kunne udføre og udvise kendskab til de generelle procedurer ved MR undersøgelser, herunder:

  • • Udføre de for stuen almindelige forekommende undersøgelser.

  • • Informere/vejlede patienten relevant før, under og efter undersøgelsen, så der sikres patient inddragelse.

  • • Udvise forståelse for og berolige patienter med tendens til klaustrofobi.

  • • Informere/vejlede pårørende og personale relevant før, under og efter undersøgelsen.

  • • Sørge for sikkerheden for patienten, pårørende og personale, herunder gennemgå metalskema.

  • • Varetage patientens behov for omsorg og pleje.

  • • Kunne lejre patienten hensigtsmæssigt i henhold til undersøgelsestype og i forhold til den enkelte patients behov.

  • • Klargøre MR stuen, herunder tjekke akutkasse samt ilt og sug.

  • • Redegøre for kontraststoffets opbygning.

  • • Redegøre for kontraindikationer for kontrastindgift (i.v./p.o.)

  • • Redegøre for akutkassens indhold og anvendelse.

  • • Klargøre og administrere peroral kontrast.

  • • Anlæggelse af venflon under supervision.

  • • Klargøring af i.v. kontrast under supervision.

  • • Observere pt. før, under og efter undersøgelsen, samt handle på evt. reaktioner.

  • • Vurdere coilvalg.

  • • Vælge relevant protokol i henhold til henvisning og visitering.

  • • Redegør for de forskellige snitplaner.

  • • Udfører sikker patient identifikation med closed loop udfra modalitets specifikt stop op.

  • • Overholde sit kompetenceområde.

  • • Arbejde ergonomisk.

 

Den studerende skal under vejledning udvise kendskab til at:

  • • Lægge aktuelle snitplaner ind ved en omvisitering under undersøgelsen.

  • • Ændre i protokollen ved specielle behov.

 

 

1.1. 5 ugers uddannelsesplan for 4. semester.

  • • Det forventes at den studerende løbende læser op på dels basal MR teknik, relevant anatomi, -fysiologi samt patologi. Som min. hjernens centre; frontal, occipital, parital og temporal lapperne, cerebellum, pons, foramen magnum, hypofyse, corpus callosum, medulla oblongatum samt columna; corpora, processeus transerversus -spinosis, foramen intervertebralis, disci, cerebrospinalvæske, cauda equina, nervernes forgrening og medulla.

  • • Det forventes at den studerende arbejder løbende med studiespørgsmål til de enkelte uger.

  • • Det forventes at den studerende er selvstændigt opsøgende for opgaveløsninger

  • • Det forventes, at den studerende deltager i det almindelige arbejde på rummet, så som opfyldning og oprydning.

  • • Det forventes, at de daglige vejleder underviser og vejleder i det relevante stof.

 

Det er vigtigt, at I er forberedt til en undersøgelse, i stedet for uforberedt til to undersøgelser. Vi forventer ikke, at I kan skanne et dagsprogram, men vi forventer, at I får alt den viden hentet frem, I kan, omkring den enkelte undersøgelse, så I får dybere kendskab og viden til hvorfor vi gør, som vi gør. Det vil sige, slå alle ord op, som I ikke kender, tjek tidligere undersøgelser samt gamle billeder.

 

Planen er kun vejledende og involverer de aktivitetsområder den studerende skal koncentrere sig om i praktikperiodens 3 delfaser. Ved selvstændig forstås, at den studerende skal kunne disse underpunkter i større eller mindre grad.

 

Uge 1-2.

Det primære indsatsområde, er at arbejde med fokusområder omkring pt., samt at kunne udføre nedenstående selvstændigt.

  • • Klargøre, samt udfylde relevante informationer i RIS.

  • • Klargøre MR stuen, herunder tjekke akutkassen samt ilt og sug.

  • • Redegøre for indholdet af akutkassen og anvendelse.

  • • Vurderer coilvalg og lejre patienten hensigtsmæssigt i henhold til undersøgelsestype og i forhold til patientens behov.

  • • Informere om undersøgelsen.

  • • Sørge for sikkerhed for patienten, pårørende og personale.

  • • Gennemgå metalskema.

  • • Opbygge gode kommunikationsrelationer, således at patienten FØR undersøgelsen er tryg ved forholdene UNDER undersøgelse, samt afslutte undersøgelsen således pt. er tryg efter endt undersøgelse.

  • • Udvise forståelse for og berolige patienter med tendens til klaustrofobi.

  • • Generel evaluering og refleksion over undersøgelsen.

  • • Den studerende kan sekundært, indarbejde relevante punkter fra programmet for uge 2.

 

Uge 2-3.

Det primære indsatsområde, er at arbejde med fokusområder omkring selve MR skanningen, samt kunne udføre nedenstående selvstændigt.

  • • Den studerende samler op på de mangler der evt. er fra uge 1, inden de primære indsatsområder påbegyndes.

  • • Vælge relevant protokol i henhold til henvisning og visitering.

  • • Redegøre for snitplaner / orientering.

  • • Sætte sig ind i hvilke sekvenstyper der bruges.

  • • Kommunikere / informere patienten under undersøgelsen.

  • • Vurdere den aktuelle billedkvalitet.

  • • Identificerer væsentlige støj / artefakter.

  • • Sætte sig ind i hvilke faktorer, der kan påvirke SNR.

  • • Forstå de fysiologiske forhold, der kan bruges til planlægning af den aktuelle skanning.

  • • Kunne identificerer de store strukturernes udseende på T1 og T2 billeder.

  • • I henhold til henvisning og visitering, at redegøre for valg af sekvenser.

  • • Generel evaluering og refleksion over undersøgelsen.

  • • Kunne identificerer væsentlige afvigelser fra den normale anatomi.

  • • Den studerende indarbejder relevante punkter fra programmet i uge 1.

  • • Anlæggelse af i.v. adgang under supervision.

  • • Redegør for kontraststoffets opbygning.

  • • Redegør for kontraindikationer ved kontrastindgift.

  • • Klargør og administrere peroralt kontrast.

  • • Observere patienten før, under og efter undersøgelsen og handler på evt. reaktioner.

 

Uge 4-5.

Det primære indsatsområde er at kombinere de foregående ugers fokusområde.

  • • Ugerne bruges på kombination af de foregående ugers indsatsområder. Det tilstræbes, at den studerende indarbejder en rutine i at kunne stå for et helt undersøgelsesforløb. Det kan være en fordel, at den studerende aftaler med den stuekyndige, hvordan undersøgelsesopgaverne fordeles til de enkelte

  • • Generel evaluering og refleksion over undersøgelsen.

  • • Der samles op på manglende indsatsområder fra foregående uger.

 

1.2. Studiespørgsmål MR, 4. semester fordelt på uger.

Uge 1-2

1.

Gennemgå metalskemaet og forklar de enkelte punkter?

2.

Hvad skal man sikre sig før patient eller pårørende må opholde sig i skannerrummet?

3.

Hvor kan du finde oplysninger om implantater? Hvor kan du ellers søge hjælp?

4.

Hvad er formålet med coils?

5.

Hvordan fungerer en coil?

6.

Hvad skal vi være opmærksom på når vi vælger coils til undersøgelsen?

7.

Hvad skal vi være opmærksom på når vi placerer en coil på patienten?

8.

Hvilke fysiologiske tegn kan der være hvis en patient har klaustrofobi?

 

  • Hvilke omsorgsmæssige tiltag vil du foretage dig i forhold til en patient med klaustrofobi?

  • Hvilke overvejelser i forhold til kommunikationen vil du gøre dig til en klaustrofobisk patient?

9.

Hvilke overvejelser skal du gøre dig i forhold til patienter der har fået stesolid/smertestillende(opioider)?

10.

Hvilke tiltag vil du gøre hvis patienten har smerter?

11.

Hvilke basale behov skal der være opfyldt for at en patient føler sig tryg ved MR skanningen? (tag evt. udgangspunkt i Virginia Henderson)

12.

Hvilke observationer skal du gøre dig hvis pt har fået opioider forud for undersøgelsen?

13.

Hvilke informationer er det vigtigt at pt får, før undersøgelsen?

14.

Hvilke informationer i forhold til patientens situation er vigtig at vide noget om inden et undersøgelsesforløb?

15.

Hvilke informationer er det vigtigt du videregiver til patienten inden han/hun forlader afdelingen?

 

 

Uge 2-3

1.

Hvad er fordelen ved MR i forhold til andre modaliteter? Ulemper?

2.

Hvorledes skabes induktionsstrøm?

BasketchairMRI[1].jpg

3.

Hvad er gradienter?

4.

Hvorfor anvender vi gradienter?

5.

Forklar hvad Larmor ligningen er?

6.

Hvad er X, Y og Z retningen?

7.

Hvad er grunden til vi lukker døren når vi skanner?

8.

Hvad sker der når vi ”tænder” for RF pulsen?

9.

Hvad er NMV?

10.

Hvilke to fænomener opstår når vi slukker for RF pulsen?

11.

Hvorledes ser T1 kurven ud?

12.

Hvorledes ser T2 kurven ud?

13.

Hvad er TR?

14.

Hvilke fysiske omstændigheder spiller ind på relaksationerne i fedt og vand? Hvad er TE?

15.

Hvad styrer T1 og T2 vægtningen af et billede?

16.

Hvorledes ser fedt og vand ud på et T1og T2 vægtet billede?

17.

Hvad skal TE og TR ca. være ved T1 og T2 vægtede billeder?

18.

Nævn nogle artefakter vi kan se på MR?

19.

Hvad kan du gøre for at reducere/fjerne dem?

 

 

Uge 3-4

1.

Hvilke forhold skal du have afklaret inden kontrastindgift til patienten?

2.

Er der nogle kontraindikationer?

Billede 1

3.

Hvilke former for kontrast anvendes i MR?

4.

Hvilket grundstof er MR kontrast oftest baseret på?

5.

Hvorledes virker kontraststof?

6.

Hvilken indvirkning har der på relaxationstiderne?

7.

Hvilke sekvenser bruger vi for at se kontrasten?

8.

Forklar princippet i en SE sekvens?

9.

Forklar slice, phase og frekvens indkodning?

10.

Hvad er sammenhængen mellem K-space og det endelige billede?

11.

Hvad er forskellen på en pixel og en voxel?

12.

Forklar signal/støj forhold?

13.

Hvad kan du gøre for at forbedre signal/støj forholdet?

14.

Forklar FOV og hvilken ændring denne har på opløseligheden i billedet?

15.

Hvad er formlen for hvor lang tid en us tager?

 

 

Uge 5 (lidt nyt og lidt repetition), spg. 6-10 gælder for stud. på syd.

1.

Hvilke hjernetumorer er oftest forekomne?

2.

Er alle maligne?

3.

Hvad er vigtig når du skanner kontrol skanninger af cerebrum?

4.

Hvilke sygdomme i columna støder vi oftest på?

5.

Hvad skal du være opmærksom på, når columna skannes?

6.

Hvad er vigtig ved fremstilling af MR rectum?

7.

Hvad er staging og behandling af rectum cancer afhængig af?

8.

Hvilken distribueringsmetode anvender vi for Butyl scopolamin?

9.

Hvad skal vi være opmærksom på ved de enkelte distributionsmåder?

10.

Hvilke kontraindikationer er der på Butyl scopolamin?

11.

Hvilke kommunikative overvejelser har du i forhold til specielle patientgrupper?

 

  • 1. gangs MR skanning/Flergangs MR skanning

  • Børn

  • Unge

  • Demente

  • Ældre

  • Neurologisk påvirkede patienter