Studerende - Mål for MR undersøgelser, 4. semester
Foruden de overordnede mål som er gældende for semestret, er nedenstående mål mere specifikt uddybet.
Undersøgelser: Stuens almindelige forekommende undersøgelser.
Nedenstående er den teori vi forventer, at du har med dig:
Apparatur:
• Den studerende skal have viden om og færdigheder i at kunne anvende, samt kunne reflektere over
• H-protoners opførsel i magnetfeltet.
• Brug af Lamor ligningen i MR teknikken.
• Hvordan RF medvirker til billeddannelse.
• Den funktionelle forskel på T1 og T2 relaksation.
• T1 og T2 relaksations kurverne.
• Anvendelsen af coils.
• Sikkerhedsprocedurer ved MR.
Anatomi, fysiologi og patologi:
Den studerende skal selvstændig kunne redegøre for:
• De anatomiske strukturer der bruges til planlægning af den aktuelle skanning.
• Forklare strukturernes udseende på T1 og T2 billeder.
• Valg af sekvenser i henhold til henvisning og visitering.
• Procedure ændringer af hensyn til patienterne.
• Væsentlige afvigelser fra den normale anatomi.
Evaluering af undersøgelses forløb og vurdering af billedkvalitet:
Den studerende skal selvstændig kunne redegøre for
• Den aktuelle billedkvalitet.
• Evt. støj/artefakter.
• Faktorer der kan påvirke SNR.
• Fysiologiske forhold, der kan påvirke billedkvaliteten.
• Generel evaluering og refleksion over planlægning og afvikling af undersøgelsen.
Den studerende skal selvstændigt kunne udføre og udvise kendskab til de generelle procedurer ved MR undersøgelser, herunder:
• Udføre de for stuen almindelige forekommende undersøgelser.
• Informere/vejlede patienten relevant før, under og efter undersøgelsen, så der sikres patient inddragelse.
• Udvise forståelse for og berolige patienter med tendens til klaustrofobi.
• Informere/vejlede pårørende og personale relevant før, under og efter undersøgelsen.
• Sørge for sikkerheden for patienten, pårørende og personale, herunder gennemgå metalskema.
• Varetage patientens behov for omsorg og pleje.
• Kunne lejre patienten hensigtsmæssigt i henhold til undersøgelsestype og i forhold til den enkelte patients behov.
• Klargøre MR stuen, herunder tjekke akutkasse samt ilt og sug.
• Redegøre for kontraststoffets opbygning.
• Redegøre for kontraindikationer for kontrastindgift (i.v./p.o.)
• Redegøre for akutkassens indhold og anvendelse.
• Klargøre og administrere peroral kontrast.
• Anlæggelse af venflon under supervision.
• Klargøring af i.v. kontrast under supervision.
• Observere pt. før, under og efter undersøgelsen, samt handle på evt. reaktioner.
• Vurdere coilvalg.
• Vælge relevant protokol i henhold til henvisning og visitering.
• Redegør for de forskellige snitplaner.
• Udfører sikker patient identifikation med closed loop udfra modalitets specifikt stop op.
• Overholde sit kompetenceområde.
• Arbejde ergonomisk.
Den studerende skal under vejledning udvise kendskab til at:
1.1. 5 ugers uddannelsesplan for 4. semester.
• Det forventes at den studerende løbende læser op på dels basal MR teknik, relevant anatomi, -fysiologi samt patologi. Som min. hjernens centre; frontal, occipital, parital og temporal lapperne, cerebellum, pons, foramen magnum, hypofyse, corpus callosum, medulla oblongatum samt columna; corpora, processeus transerversus -spinosis, foramen intervertebralis, disci, cerebrospinalvæske, cauda equina, nervernes forgrening og medulla.
• Det forventes at den studerende arbejder løbende med studiespørgsmål til de enkelte uger.
• Det forventes at den studerende er selvstændigt opsøgende for opgaveløsninger
• Det forventes, at den studerende deltager i det almindelige arbejde på rummet, så som opfyldning og oprydning.
• Det forventes, at de daglige vejleder underviser og vejleder i det relevante stof.
Det er vigtigt, at I er forberedt til en undersøgelse, i stedet for uforberedt til to undersøgelser. Vi forventer ikke, at I kan skanne et dagsprogram, men vi forventer, at I får alt den viden hentet frem, I kan, omkring den enkelte undersøgelse, så I får dybere kendskab og viden til hvorfor vi gør, som vi gør. Det vil sige, slå alle ord op, som I ikke kender, tjek tidligere undersøgelser samt gamle billeder.
Planen er kun vejledende og involverer de aktivitetsområder den studerende skal koncentrere sig om i praktikperiodens 3 delfaser. Ved selvstændig forstås, at den studerende skal kunne disse underpunkter i større eller mindre grad.
Uge 1-2.
Det primære indsatsområde, er at arbejde med fokusområder omkring pt., samt at kunne udføre nedenstående selvstændigt.
• Klargøre, samt udfylde relevante informationer i RIS.
• Klargøre MR stuen, herunder tjekke akutkassen samt ilt og sug.
• Redegøre for indholdet af akutkassen og anvendelse.
• Vurderer coilvalg og lejre patienten hensigtsmæssigt i henhold til undersøgelsestype og i forhold til patientens behov.
• Informere om undersøgelsen.
• Sørge for sikkerhed for patienten, pårørende og personale.
• Gennemgå metalskema.
• Opbygge gode kommunikationsrelationer, således at patienten FØR undersøgelsen er tryg ved forholdene UNDER undersøgelse, samt afslutte undersøgelsen således pt. er tryg efter endt undersøgelse.
• Udvise forståelse for og berolige patienter med tendens til klaustrofobi.
• Generel evaluering og refleksion over undersøgelsen.
• Den studerende kan sekundært, indarbejde relevante punkter fra programmet for uge 2.
Uge 2-3.
Det primære indsatsområde, er at arbejde med fokusområder omkring selve MR skanningen, samt kunne udføre nedenstående selvstændigt.
• Den studerende samler op på de mangler der evt. er fra uge 1, inden de primære indsatsområder påbegyndes.
• Vælge relevant protokol i henhold til henvisning og visitering.
• Redegøre for snitplaner / orientering.
• Sætte sig ind i hvilke sekvenstyper der bruges.
• Kommunikere / informere patienten under undersøgelsen.
• Vurdere den aktuelle billedkvalitet.
• Identificerer væsentlige støj / artefakter.
• Sætte sig ind i hvilke faktorer, der kan påvirke SNR.
• Forstå de fysiologiske forhold, der kan bruges til planlægning af den aktuelle skanning.
• Kunne identificerer de store strukturernes udseende på T1 og T2 billeder.
• I henhold til henvisning og visitering, at redegøre for valg af sekvenser.
• Generel evaluering og refleksion over undersøgelsen.
• Kunne identificerer væsentlige afvigelser fra den normale anatomi.
• Den studerende indarbejder relevante punkter fra programmet i uge 1.
• Anlæggelse af i.v. adgang under supervision.
• Redegør for kontraststoffets opbygning.
• Redegør for kontraindikationer ved kontrastindgift.
• Klargør og administrere peroralt kontrast.
• Observere patienten før, under og efter undersøgelsen og handler på evt. reaktioner.
Uge 4-5.
Det primære indsatsområde er at kombinere de foregående ugers fokusområde.
• Ugerne bruges på kombination af de foregående ugers indsatsområder. Det tilstræbes, at den studerende indarbejder en rutine i at kunne stå for et helt undersøgelsesforløb. Det kan være en fordel, at den studerende aftaler med den stuekyndige, hvordan undersøgelsesopgaverne fordeles til de enkelte
• Generel evaluering og refleksion over undersøgelsen.
• Der samles op på manglende indsatsområder fra foregående uger.
1.2. Studiespørgsmål MR, 4. semester fordelt på uger.
Uge 1-2
1. | Gennemgå metalskemaet og forklar de enkelte punkter? |
2. | Hvad skal man sikre sig før patient eller pårørende må opholde sig i skannerrummet? |
3. | Hvor kan du finde oplysninger om implantater? Hvor kan du ellers søge hjælp? |
4. | Hvad er formålet med coils? |
5. | Hvordan fungerer en coil? |
6. | Hvad skal vi være opmærksom på når vi vælger coils til undersøgelsen? |
7. | Hvad skal vi være opmærksom på når vi placerer en coil på patienten? |
8. | Hvilke fysiologiske tegn kan der være hvis en patient har klaustrofobi? |
| |
9. | Hvilke overvejelser skal du gøre dig i forhold til patienter der har fået stesolid/smertestillende(opioider)? |
10. | Hvilke tiltag vil du gøre hvis patienten har smerter? |
11. | Hvilke basale behov skal der være opfyldt for at en patient føler sig tryg ved MR skanningen? (tag evt. udgangspunkt i Virginia Henderson) |
12. | Hvilke observationer skal du gøre dig hvis pt har fået opioider forud for undersøgelsen? |
13. | Hvilke informationer er det vigtigt at pt får, før undersøgelsen? |
14. | Hvilke informationer i forhold til patientens situation er vigtig at vide noget om inden et undersøgelsesforløb? |
15. | Hvilke informationer er det vigtigt du videregiver til patienten inden han/hun forlader afdelingen? |
Uge 2-3
1. | Hvad er fordelen ved MR i forhold til andre modaliteter? Ulemper? |
2. | Hvorledes skabes induktionsstrøm? | ![BasketchairMRI[1].jpg](/Assets/27429/23a45a0669c1407b92863e278e96c2c4/I0c8d34fc69f240d68993b3bee37cb4a2.png)
|
3. | Hvad er gradienter? |
4. | Hvorfor anvender vi gradienter? |
5. | Forklar hvad Larmor ligningen er? |
6. | Hvad er X, Y og Z retningen? |
7. | Hvad er grunden til vi lukker døren når vi skanner? |
8. | Hvad sker der når vi ”tænder” for RF pulsen? |
9. | Hvad er NMV? |
10. | Hvilke to fænomener opstår når vi slukker for RF pulsen? |
11. | Hvorledes ser T1 kurven ud? |
12. | Hvorledes ser T2 kurven ud? |
13. | Hvad er TR? |
14. | Hvilke fysiske omstændigheder spiller ind på relaksationerne i fedt og vand? Hvad er TE? |
15. | Hvad styrer T1 og T2 vægtningen af et billede? |
16. | Hvorledes ser fedt og vand ud på et T1og T2 vægtet billede? |
17. | Hvad skal TE og TR ca. være ved T1 og T2 vægtede billeder? |
18. | Nævn nogle artefakter vi kan se på MR? |
19. | Hvad kan du gøre for at reducere/fjerne dem? |
Uge 3-4
1. | Hvilke forhold skal du have afklaret inden kontrastindgift til patienten? |
2. | Er der nogle kontraindikationer? | 
|
3. | Hvilke former for kontrast anvendes i MR? |
4. | Hvilket grundstof er MR kontrast oftest baseret på? |
5. | Hvorledes virker kontraststof? |
6. | Hvilken indvirkning har der på relaxationstiderne? |
7. | Hvilke sekvenser bruger vi for at se kontrasten? |
8. | Forklar princippet i en SE sekvens? |
9. | Forklar slice, phase og frekvens indkodning? |
10. | Hvad er sammenhængen mellem K-space og det endelige billede? |
11. | Hvad er forskellen på en pixel og en voxel? |
12. | Forklar signal/støj forhold? |
13. | Hvad kan du gøre for at forbedre signal/støj forholdet? |
14. | Forklar FOV og hvilken ændring denne har på opløseligheden i billedet? |
15. | Hvad er formlen for hvor lang tid en us tager? |
Uge 5 (lidt nyt og lidt repetition), spg. 6-10 gælder for stud. på syd.
1. | Hvilke hjernetumorer er oftest forekomne? |
2. | Er alle maligne? |
3. | Hvad er vigtig når du skanner kontrol skanninger af cerebrum? |
4. | Hvilke sygdomme i columna støder vi oftest på? |
5. | Hvad skal du være opmærksom på, når columna skannes? |
6. | Hvad er vigtig ved fremstilling af MR rectum? |
7. | Hvad er staging og behandling af rectum cancer afhængig af? |
8. | Hvilken distribueringsmetode anvender vi for Butyl scopolamin? |
9. | Hvad skal vi være opmærksom på ved de enkelte distributionsmåder? |
10. | Hvilke kontraindikationer er der på Butyl scopolamin? |
11. | Hvilke kommunikative overvejelser har du i forhold til specielle patientgrupper? |
| |