Den overordnet læringstilgang er refleksiv praksislæring (RPL), som består af 6 grundprincipper:

• • Grundprincip 1: Den studerendes egne oplevelser og erfaringer inddrages i undervisningen.

• • Grundprincip 2: Undervisningen planlægges med passende forstyrrelser.

• • Grundprincip 3: Undervisningen tilrettelægges som udforskning.

• • Grundprincip 4: Undervisningens indhold tager udgangspunkt i det gode eksempel.

• • Grundprincip 5: Undervisere og studerende samarbejder om læreprocesser.

• • Grundprincip 6: Undervisere og studerende skaber rum for dialog.

Vi har defineret begrebet undervisning og underviser således:

Begrebet undervisning dækker, både over formel og uformel undervisning og vejledning som finder sted i praksis. Begrebet undervisere dækker over personer som faciliterer læreprocesser i praksis, hvilket vil sige både kliniske vejledere, daglige vejledere og uddannelses ansvarlig.

Men afsæt i RPL, er det praktikstedets ansvar, at tilrettelægge og løbende justere et uddannelsesforløb, således at den studerende får mulighed for at tilegne sig kundskaber i praksis. Praktikperioderne i uddannelsen har til formål, at skabe gode rammer for den studerendes læring, gennem passende forstyrrelser. Vilkår for et godt studiemiljø skabes og udvikles i samarbejde mellem den studerende og praktikstedet, hvor vejlednings- og samarbejdsrelationer bygger på dialog, åbenhed, ansvarlighed og respekt mellem de involveret parter. Det kan være en nødvendighed at noget af studietiden er placeret i udvidet åbningstid, dette af hensyn til at opnå de mest optimale læringsmuligheder. Dette bevirker at den studerende skal møde om aften. Orienteringen herom og det præcise mødetidspunkt fremgår af turnusplanen, som den studerende modtager sammen med velkomstbrevet, som fremsendes før semesterstart via praktikportalen.

På praktikstedet anvendes en studiemappe, som udleveres den første dag, heri er bla. materialer i forhold til de forskellige aktiviteter og refleksionsark.

Praktikstedet giver mange muligheder for refleksiv praksislæring. Man har som studerende mulighed for at:

• • Øve sig under vejledning.

• • Øve sig i at begrunde praksis, ved at koble teori og praksis, dette ved deltagelse i både uformelle og formelle refleksionsøvelser, dette foregår både på individuelt plan og sammen med andre studerende. Fælles for refleksionerne er, at den studerendes egne oplevelser og erfaringer inddrages. Refleksionerne har til formål at bevidstgøre, udvikle og udvide den studerendes faglige viden og handlefærdigheder. Refleksioner kan også tage udgangspunkt i diverse studiespørgsmål og modalitetscase.

• • Stille spørgsmål.

• • Deltage i den planlagte undervisning for hele afdelingen.

• • Deltage i vejledningsseancer med både daglige og kliniske vejledere.

• • Via MR og CT hands on øvelser, kvalitetsprojekt, valgfrie samt tværfaglige ECTS, at udforske praksis både på radiologisk afd. og på andre afdelinger.

• • Tværfagligt samarbejde:

  • o I forhold til 2. semester er det planlagt som særskilte dage, hvor du som studerende følger en anden faggruppe i deres funktion på radiologiskafdelingen, eksempelvis deltage i morgenkonference, følge en portør i det daglige arbejde, følge en røntgen sekretær, være i medicinsk amb., i skadestuen, akut modtagelsen.

  • o I forhold til 4. semester er det planlagt som særskilte dage, hvor du som studerende deltagelse i studieaktiviteter og patientforløb hos tværfaglige ekstern samarbejdspartner, samt deltagelse i TUG, tværfaglige uddannelses grupper. Samlet varighed på 2 - 3 uger, se særskilt mål herfor

  • o I forhold til 6. semester er det planlagt som en integreret del i dagligdagen på radiologisk afdeling, hvor fokus bla. er at skulle prioritere de forskellige undersøgelser, så stuens flow opretholdes. Desuden via udarbejdelse af tværfaglig kvalitetsprojekt på 6. semester. Der er afsat 3 uger til udarbejdelsen af projektet, det er gruppen af studerende som arbejder sammen om projektet.

• • Valgfrie elementer på 4. semester: Der afsættes 2 uger i semesteret, hvor den enkelte studerende kan vælge hvilke modaliteter og læringsaktivitet den studerende ønsker at deltage i. Den studerende skal skriftlig argumentere hvilke valgfrie elementer der ønskes. Deadline herfor, ses på aktivitetskalenderen for semestret, denne udleveres få uger før semesterstart. Resterende ECTS anvendes løbende i hverdagen, i hele semestret, hvor det handler om at den studerende skal kunne formå, at vælge relevante undersøgelser på den pågældende modalitet, således at den studerendes læring og læringsmuligheder er mest optimale.

Alle disse muligheder medfører samtidigt et ansvar, idet det er op til den enkelte studerende at benyttet disse muligheder.

Praktikken giver overordnet mulighed for at træne, nedenstående elementer:

• • Kliniske færdigheder.

• • Omsorg og pleje.

• • Samarbejde.

• • Kommunikation.

• • Refleksion.

• • Situationsopfattelse.

• • Kvalitetsvurdering.

• • Problemløsning.

• • Vejledning.

• • Tværfagligt samarbejde.

Structure of the Observed Learning Outcome (SOLO)

Beskrivelsen af hvad den studerende skal opnå gennem uddannelsen til professionsbachelor i radiografi kom-mer fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i radiografi og er beskrevet som konkrete læringsudbytte.

SOLO-taksonomien er grundlaget for udarbejdelsen af læringsudbyttet i såvel Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i radiografi som i radiografuddannelsens studieordning; og det er ligeledes SOLO, der er grundlaget for udviklingen af læringsmål i uddannelsens semestre.

SOLO er udviklet af John Biggs, australsk forsker, med særlig henblik på universitetsundervisning. SOLO bidrager til systematik i målene ved at specificere de niveauer af forståelse, som de studerende, efter endt undervisning, skal kunne beherske, dvs. det de studerende kan gøre med et stof. SOLO synliggør – ved at have fokus på strukturen i det observerbare læringsudbytte – en systematisk vej til at beskrive, hvordan kompleksiteten i den studerendes faglige ageren vokser, efterhånden som den studerende mestrer flere af fagets kompetencer. SOLO kan bruges både til at definere det forventede læringsudbytte (mål) og det faktiske udbytte (evaluering).

Modellen bygger på en stigende grad af kompleksitet i læringsudbyttet i takt med at læringen udvikler sig fra overfladeforståelse til det dybere og begrebslige niveauer af forståelse. Modellen opererer med fem definerede niveauer af læringsudbytte:

1. Præstrukturelt læringsudbytte – hvor studerende ikke har nogen idé.

2. Unistrukturelt læringsudbytte – hvor studerende har en enkelt idé.

3. Multistrukturelt læringsudbytte – hvor studerende har mange løse idéer.

4. Relationelt læringsudbytte – hvor studerende har relaterede idéer.

5. Udvidet abstrakt læringsudbytte – hvor studerende har udvidede idéer.

I tabellen nedenfor kobles de fem niveauer med de kategorier som Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser benytter; viden, færdigheder og kompetencer, som har til formål at supplere med spændvidde i den taksonomiske beskrivelse af læringsudbyttet.

Tabel: verber inddelt efter viden, færdighed og kompetencer ved Radiografuddannelsen – UCN.

Læringsudbyttet er nyttig viden for den studerende både på det enkelte semester (fremgår af semesterbeskrivelserne) samt for hele uddannelsen (Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i radiografi og i radiografuddannelsens studieordning), da det kan støtte den studerende i at holde fokus på egen læring. De studerende introduceres til SOLO i starten af deres uddannelse, samt løbende ved introduktion til semestrene både de teoretiske og de kliniske.