Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Fremgangsmåde ved anlæggelse, pleje og seponering af centralt venekateter (CVK) hos voksne – Aalborg Universitetshospital

 

Beskrivelse

Centralt venekateter (CVK) er et kateter anlagt via v. subclavia, v. femoralis eller v. jugularis. CVK kan have 1, 2 eller flere løb. Det kan anvendes til parenteral ernæring, infusion af vævsirriterende og vævstoksiske stoffer og væsker, behandlinger af mellem- og længerevarende karakter, blodprøvetagninger og monitorering ved brug af kredsløbsstøttende medicin.
 

Indikation

CVK anlægges hos patienter, som har behov for indgift af parenteral ernæring, kemoterapi eller vævstoxiske lægemidler. CVK kan også anvendes til indgift af ikke-toxiske lægemidler, hvis ikke anden bedre egnet IV-adgang kan etableres.
 

Ordination

Valg af katetertype og indstikssted er en lægefaglig ordination.

Kun ved anlæggelse af katetre med høj blødningsrisiko, såsom permanent CVK, tunneleret eller komplekst kateter (port, splitsheats mv.) eller indstik i v. subclavia, anbefales forudgående koagulationstal, og INR bør så være ≤ 1,5 og Trombocyttal > 40 mia/L.

Antitrombotika (koagulations- og trombocytfunktionshæmmere) skal pauseres.

Der er ikke behov for monitorering af hæmostase eller pausering af antitrombotika ved anlæggelse af ikke-tunneleret CVK med indstik perifert (PICC-line), i v. jugularis eller v. femoralis.

Bestilling af CVK

Læge fra rekvirerende afdeling er ansvarlig for bestilling af CVK.

 

Syd og Medicinerhuset
Der henvises til relateret dokument fra Anæstesien ”Central venekatetertilmelding i A-anæstesi”. Patienten vil da få anlagt CVK samme dag. Husk at pointere, hvis CVK skal have flere løb.

Nord
Der laves henvisning til anæstesiologisk afsnit ASN eller kontakt vagthavende på kode 88 500

Hobro

Bestilles ved at kontakte anæstesilæge på tlf. (976) 52110

Hverdage: Anlægges på matriklen af tilstedeværende anæstesilæge

Weekend: Det aftales med vagthavende anæstesilæge (som er i Aalborg), om lægen kommer til Hobro eller patienten skal køres til Aalborg.


Farsø
Det aftales med anæstesiologisk afsnit Farsø, hvorefter det anlægges på opvågningsafsnit Farsø.
 

Dokumentation

Ved anlæggelse af CVK dokumenteres indikation for anlæggelse, katetertype, eventuelle komplikationer, om der er afgivet informeret samtykke og anlæggelsesdato i satellitten ”Invasive og noninvasive adgange” i EPJ.

Hvis der har været noget specielt i forbindelse med anlæggelse, vil det blive journalført. Glat anlæggelse betyder, at der er stukket under 3 gange, og at der IKKE er mistanke om nerveskade, punktur af arterie eller blødningskomplikationer, samt at røntgenbilledet viser velplaceret kateterspids.

Når CVK seponeres, dokumenteres indikation for seponering og seponeringsdato i satellitten ”Invasive og noninvasive adgange” i EPJ.

Daglig vurdering af indikation

Der tages dagligt stilling til fortsat behov for CVK og det dokumenteres i EPJ. Ved overflytning til andet afsnit tages stilling til fortsat behov for CVK, og indikationen dokumenteres i EPJ.

 

Anlæggelse af CVK

  • • Anlæggelse af CVK foregår under indlæggelse eller ambulant besøg

  • • Kateteret bliver anlagt i lokalanæstesi

  • • Komplikationer til anlæggelse er sjældne. Der er risiko for pneumothorax, accidentiel arteriepunktur og deraf blødning med hæmatomdannelse

  • • Der tages røntgen af thorax med henblik kateterets placering og pneumothorax, før det tages i brug

  • • Patienten har som oftest været i røntgen, inden hun/han kommer retur

  • • Korrekt placering af CVK bekræftes og dokumenteres af den læge, der har anlagt kateteret

 

Forberedelser før anlæggelse af CVK

  • • Patienten skal ikke faste

  • • Patienten kan tilbydes præmedicin. Dette ordineres af læge på rekvirerende afdeling evt. i samråd med anæstesilæge

 

Forholdsregler efter anlæggelsen

  • • Patienten må gå i bad efter 24 timer. CVK og tilkoblinger skal afdækkes med badeplaster i fm. bad

  • • Observation af indstiksstedet (infektionstegn, utæthed og intakte suturer)

  • • Forbindingen tilses (skal være tætsluttende og ren)

 

Tilsyn og pleje af kateter og indstikssted

  • • Indstiksstedet palperes dagligt gennem intakt gazeforbinding eller inspiceres ved transparent forbinding

  • • Indstiksstedet inspiceres, med henblik på infektionstegn som ømhed, rødme eller hævelse svarende til indstiksstedet, feber af ukendt årsag eller anden mistanke om kateterrelateret infektion

  • • Når kateteret er i brug, kontrolleres korrekt placering ved at sikre tilbageløb og indløb én gang dagligt og/eller før opstart af infusioner (se afsnittet: Åbning af CVK)

  • • Kateter, infusionssæt og infusionsvæske fjernes ved tegn på kateterrelateret infektion

  • • Dropslanger og posiflow skiftes minimum hver 4. dag samt ved behov. Dropslanger og posiflow skiftes altid efter endt transfusion og parenteral ernæring

  • • Dokumentation i forhold til kateterets brug og observationer, samt daglig stillingtagen til forsat anvendelse af katetret

  • • Kateter, der ikke er i brug dagligt gennemskylles med 2 ml Heparin 100 IE/ml – mindst hver 7. dag

 

Åbning af CVK

  • • Der anvendes non-touch teknik eller steril teknik (2.1) før og efter al kontakt med CVK

  • • De forskellige ”løb” anvendes og proppes hver for sig (se afsnittet: Propning af CVK)

  • • Kateterstudsen desinficeres mekanisk før og efter anvendelse med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin (str. 140 x 190 mm) i minimum fem sekunder

  • • Hver gang propper og lignende tages væk fra kateteret skal klorhexidin/ethanol-servietten holdes for kateteråbningen for at mindske risikoen for, at der kommer bakterier ind i kateteret

  • • En steril sprøjte sættes på kateterstudsen

  • • Åbn for klemmen på kateterslangen

  • • Træk 2-5 ml blod/heparin ud

  • • Luk for klemmen på kateterslangen

  • • Dropslange eller sprøjte med 10 ml isotonisk saltvand sættes på kateterstudsen

  • • Skyl ind med den ønskede hastighed

  • • Ved manglende funktion kan nedenstående handlinger forsøges enkeltvis

 

  1. 1. Sæt en sprøjte på kateteret og åben for klemmen. Massér kateterslangen, der hvor klemmen sad, da kateteret kan klæbe sammen på dette sted. Prøv derefter at trække tilbage i sprøjten (1, 2 eller 5 ml)

  2. 2. Bed patienten: løfte armene, hoste, ligge ned eller skifte side, og prøv indimellem at trække tilbage i sprøjten

  3. 3. Sæt en 2 ml sprøjte med isotonisk saltvand på kateteret og træk stille frem og tilbage samtidig med punkt 1 og 2 prøves

Propning af CVK

  • • Der anvendes non-touch teknik eller steril teknik (2.1) før og efter al kontakt med CVK

  • • Luk for klemmen på kateterslangen

  • • Kateterstudsen desinficeres mekanisk før og efter anvendelse med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin (str. 140 x 190 mm) i minimum fem sekunder

  • • Påsæt sprøjte med 10 ml isotonisk saltvand

  • • Åben for klemmen på kateterslangen og skyl

  • • Luk for klemmen

  • • Sæt en steril prop på. Propper må aldrig genbruges

  • • Ved anvendelse hyppigere end 1 gang dagligt, gennemskylles ikke med heparin.

  • • Kateter, der ikke er i brug dagligt, gennemskylles med 2 ml Heparin 100 IE/ml – mindst hver 7. dag

 

Efter medicinindgift

  • • Der anvendes non-touch teknik eller steril teknik (2.1) før og efter al kontakt med CVK

  • • Luk for klemmen på kateterslangen

  • • Kateterstudsen desinficeres mekanisk før og efter anvendelse med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin (str. 140 x 190 mm) i minimum fem sekunder

  • • Påsæt sprøjte med 10 ml isotonisk saltvand

  • • Åben for klemmen på kateterslangen og skyl

  • • Luk for klemmen

  • • Sæt en steril prop på. Propper må aldrig genbruges

  • • Efter infusion af fx inotropi, skal der trækkes tilbage på katetret (5 ml) inden det gennemskylles

 

Forbindskift ved CVK

Forbindingen skiftes, hvis den er fugtig, løs, forurenet eller ved feber af ukendt årsag.

 

Procedure

  • • Steril gaze eller steril transparent, semipermeabel tætsluttende forbinding anvendes til fiksering af katetret

  • • Der bør vælges en gazeforbinding, hvis der er blødning eller sekretion fra indstiksstedet. Forbinding af steril gaze skiftes hver 2. dag

  • • Steril transparent, semipermeabel forbinding skiftes minimum hver 7. dag

  • • Den gamle forbinding fjernes med usterile handsker. Plasteret kan evt. løsnes ved at lægge Remove-serviet på

  • • Ved skift af forbinding anvendes steril teknik med sterile éngangshandsker (2.1) eller non-touch teknik. Indstiksstedet må ikke berøres, når forbindingen skiftes

  • • Ved skift af forbinding desinficeres huden én gang med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin (str. 140 x 190 mm) i et område svarende til minimum plastrets størrelse, og hudområdet skal være tørt, før ny steril forbinding sættes over indstiksstedet (varenr. 519354)

  • • Der arbejdes fra indstiksstedet og udefter

  • • Huden lufttørres godt

  • • Proceduren gentages herefter

  • • Steril transparent, semipermeabel filmbandage påsættes, hvilket muliggør inspektion af indstiksstedet, uden at løsne forbindingen

  • • Hvis patienten ikke tåler disse, kan der anvendes en anden steril forbinding f.eks. en skumbandage

 

  • • Patienter med centralt anlagte venekatetre (CVK) må ikke gå i karbad eller svømmehal. Ved brusebad skal indstiksstedet med forbinding, adgangsport og tilkoblinger beskyttes mod vand.

 

Blodprøvetagning i CVK

Der er infektionsrisiko hver gang kateteret åbnes, og det er derfor særdeles vigtigt at overholde de gældende retningslinjer.

Alle blodprøver kan tages i CVK, men for at udelukke kateterrelaterede infektioner tages blod til dyrkning i en perifer vene. Hvis der er mistanke om kateterrelateret infektion kan der tages blod til dyrkning, såvel fra kateter som perifert. Det markeres tydeligt hvilke prøver, der er taget perifert og centralt.

Procedure

  • • For at undgå tilblanding af prøvemateriale skal alle indgange være lukket under blodprøvetagning

  • • Ved blodprøvetagning fra CVK skal der anvendes non-touch teknik eller steril teknik (2.1)

  • • Kateterstudsen desinficeres mekanisk før og efter anvendelse med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og 0,5% klorhexidin i minimum fem sekunder

  • • En steril adapter, som bioanalytikeren medbringer, sættes på kateterstudsen. Herpå sættes blodprøveglassene

  • • Åbn for klemmen på kateterslangen

  • • Træk 5-10 ml blod/heparin ud til spild. Dette gøres, så analysesvarene er upåvirkede af evt. heparin eller infusionsvæsker

  • • Forsøg at gennemskylle med saltvand eller trække tilbage med 1, 2 eller 5 ml sprøjte, hvis der er manglende funktion

  • • Træk herefter det ønskede antal blodprøver ud i de hertil beregnede glas

  • • Efter sidste glas lukkes klemmen på kateterslangen og adapteren fjernes

  • • Påsæt sprøjte med 10 ml isoton saltvand

  • • Åbn for klemmen på kateterslangen og skyl

  • • Sæt en steril prop på (propper må aldrig genbruges)

  • • Hvis kateteret ikke skal bruges indenfor det næste døgn lægges en heparinlås med 2 ml Heparin 100 IE/ml.

 

Fjernelse af CVK

CVK fjernes i afdelingen af sygeplejerske. Kateterspidsen skal altid sendes til dyrkning. Ved mistanke om kateterrelateret infektion foretages dyrkning i henhold til Laboratorievejledningen

Procedure

  • • Patienten lejres fladt, evt. i let Trendelenburg leje

  • • Infusioner afbrydes

  • • Der anvendes usterile handsker

  • • Forbindingen fjernes

  • • Suturer fjernes

  • • Inden fjernelse af kateteret skal huden omkring indstiksstedet desinficeres med en stor serviet med klorhexidinsprit 0,5% og ethanol 70-85% (varenr. 519354)

  • • Kateteret trækkes ud

  • • Der pålægges steril forbinding, og der komprimeres et par minutter

  • • Ca. 3 cm af kateterspidsen afklippes med steril saks ned i et WR-glas med rødt låg

  • • For at undgå indtørring tilsættes nogle få dråber sterilt vand

  • • Patienten må forlade afdelingen efter ca. ½ time

 

Definition af begreber

Instruksen følger definitionen af begreber fra Infektionshygiejnens regionale retningslinje – Intravaskulære katetre (5.1)

 

Indikatorer og tærskelværdier

For at arbejdet med at nedbringe hospitalserhvervede infektioner herunder CVK relaterede infektioner kan optimeres, må følgende områder opfyldes:

  • • Indikation for anlæggelse af CVK er dokumenteret i EPJ

  • • Daglig stillingtagen til fortsat behov for CVK er dokumenteret på afsnittets observationsskema/EPJ

  • • Ved overflytning stillingtagen til fortsat behov for CVK med indikation beskrevet i EPJ

  • • De infektionshygiejniske retningslinjer følges i dagligdagen

 

Målgruppe – modtagelse

Alt sundhedspersonale, som er involveret i ordination, anlæggelse, daglig vurdering eller seponering i relation til centrale venekatetre.
 

Formål

Formålet med instruksen er at forebygge sygehuserhvervede infektioner relateret til centralt venekateter (CVK).
 

Problemstilling

Ved anlæggelse af CVK brydes hudbarrieren, og en spredning af mikroorganismer kan ske langs kateteret til blodet. Forurening kan ligeledes foregå intraluminalt, når kateterets porte åbnes og anvendes. Spredning af mikroorganismer til blodet kan medføre sepsis, der kan kompliceres af organsvigt.

I 2016 var 12,4% af de hospitalserhvervede bakteriæmier på Aalborg UH hos patienter, der havde anlagt et intravenøst kateter.
 

Referencer

Region Nordjyllands infektionshygiejniske retningslinje – Intravaskulære katetre (5.1)

Patientsikkert Sygehus, CVK pakken (opdateret 2015) Patientsikkert Sygehus

Center for kliniske retningslinjer. Nationalt Clearinghouse for Sygepleje. Klinisk retningslinje for pleje og håndtering af centralt venekateter og permanent central intravenøs port hos voksne (>19 år) patienter

Region Nordjyllands infektionshygiejniske retningslinje - Håndhygiejne (2.1)

Procesbeskrivelse for CVK indsatser på Aalborg UH. Aalborg Universitetshospital juni 2011.

Perioperativ regulering af antitrombotisk behandling (2016) www.dsth.dk.