Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Rense og vaskeprocedure af akutte og kroniske sår ikke operationssår

Beskrivelse

Vand og sæbe

Der skal kun anvendes vand og sæbe (pH neutral 4,5 – 5,7), hvis den intakte hud omkring såret er synlig forurenet, dog således at sæben ikke kommer i såret. Der efterskylles med vandhanevand.

Klorhexidin 0,5 %

Hvis der ønskes yderligere desinfektion af hudkanterne kan der anvendes klorhexidin 0,5 %, dog således at klorhexidin ikke kommer i såret.

Vandhanevand/drikkevand

Vandhanevand, der anvendes til rensning af sår, skal have en kvalitet, svarende til drikkevands kvalitet. Det anbefales at lade vandet løbe i op til 30 sekunder, før det anvendes til rensning af sår.

Vandhanevand må ikke anvendes til sår, der kræver steril skiftning, her anvendes sterilt NaCl 0,9 %.

 

Fremgangsmåde

Lav og højttryksskylning

Skyllevæsken (vandhanevand) kan påføres enten ved lav- eller højtryksskylning – se bilag.

Skylletryk

Skylletryk er blandt andet direkte proportionalt med størrelsen af sprøjte og kanyle, der anvendes.

Pounds per Square Inch (PSI) anvendes til præcisering af et skylletryk, og svarer til væsketrykket pr. kvadrattomme af huden eller såroverfladen.

Et tryk på 8-15 PSI kaldes højtryksskylning, og et tryk under PSI 8 kaldes lavtryksskylning.

 

Lavtryksskylning anvendes ved sår i:

• Inflammationsfasen (eksudationsfasen), som ikke er præget af mere fastsiddende forurening

• Granulationsfasen (profileringsfasen)

• Opheling - modningsfasen (maturationsfasen)

Højtryksskylning anvendes ved sår i:

• Inflammationsfasen, der er præget af mere fastsiddende forurening som fx jordpartikler eller nekrotisk væv.

Lavtryksskylning opnås ved skylning med:

Vand fra kande

Håndbruser

Stor sprøjte med studs, der er større end 20 Gauge

Højtryksskylning opnås ved skylning med

30 ml sprøjte og ”studs” i form af:

Plastkateter med en størrelse på 18-20 gauge

Kanyle med en størrelse på 18-20 gauge (gul venekanyle)

Skylleskjold med en størrelse på 18-20 gauge

Sprøjten skal tømmes med størst mulige tryk ved:

Brug af to hænder

Vinkelret og tæt på såret.

Eller

Pulsavage (vandpistol) til større og stærkt forurenede sår

Mængden og temperaturen af skyllevæske

Der bør anvendes ca. 150 ml skyllevæske per 5 cm sårlængde/diameter.

Skyllevæsken bør være tempereret svarende til hudtemperatur, max. 37 grader.

Det kan ikke anbefales, at sæbe anvendes til rensning af akutte og kroniske sår

 

Definition af begreber

Rengøring: intakt hud ved hjælp af vand og sæbe

Desinfektion: intakt hud ved hjælp af klorhexidin 0,5 %

Rensning:

Med anvendelse af ren – aseptisk teknik eller steril teknik at fjerne fremmedlegemer, sekreter og nekrotisk væv ved brug af lav- eller højtryksskylning med vandhanevand eller NaCl 0,9 %.

Rensning af sår er en yderst vigtig del af sårbehandling, da denne proces er med til at fjerne fx fremmedlegemer, sekreter, jordpartikler og nekrotisk væv. Ved rensning reduceres sårets bakteriebyrde, der antages at være en væsentlig årsag til manglende sårheling.

Aseptisk teknik:

Anvendes ved

Overfladiske sår

Sår som kun sutureres i huden

Overfladiske, kroniske sår

Der anvendes vandhanevand evt. i skål – usterile handsker – rent sugende afdækningsstykke - såret tørres med steril kompres.

Ved sutureringen anvendes sterilt afdækningsstykke.

Steril teknik:

Anvendes ved akutte og kroniske sår med

Blottet knogle/sene

Sår med adgang til hulrum

Der anvendes sterilt NaCl 0,9 % (max.37o) – sterile handsker – sterile afdæknings stykker

 

Målgruppe – modtagelse

Patienter med akutte og kroniske sår

Formål

Gennem korrekt rensning af akutte og kroniske sår at:

Give sår optimale betingelser for heling

Mindske risiko for sårinfektion

Minimere risiko for bivirkninger ved sæbe, skyllevæske og skylletryk

Problemstilling

Kort beskrivelse af problemstilling fx baggrund, art og størrelse.

 

Metode

Beskrivelse af anvendt strategi for at finde frem til anbefalingerne fokuserede spørgsmål, strategi for systematisk litteratursøgning, udvælgelse/vurdering af litteratur, drøftelser osv. Fokuserede spørgsmål omhandler elementerne: hvilke patienter drejer det sig om, hvilken intervention drejer det sig om, hvad er alternativet til interventionen samt hvilken effekt er der tale om.

 

Referencer

Klinisk retningslinje for rensning af akutte og kroniske sår: Sæbe, skyllevæsker og skylletryk

Klorhexidin: Det centrale Afsnit for Antibiotika og Sygehushygiejne, Statens Serum Institut. ”Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren”, 7. rev. udgave, 1. oplag, 2004.

Pulslavage: http://www.noscomed.com/Files/Billeder/SQI/Soft-Tissue-DK-Noscomed_juli2011.pdf

Præ-, per- og postoperativ infektionsforebyggelse (6.1)

 

 

Bilag:

Billede 1