Problemstilling

Ved indlæggelse af kvinder til fødsel skal der tages stilling til metode til forsterovervågning under fødslen. De fleste fødende kvinder overvåges med intermitterende auskultation under fødslen, men hvis der er risikofaktorer hos mor eller barn, skal der overvåges mere intensivt. Denne instruks indeholder vejledning til valg af overvågningsmetode baseret på DSOG guideline på området.

https://static1.squarespace.com/static/5467abcce4b056d72594db79/t/58bdcef5893fc0f7273b8b7e/1488834299382/Fosteroverv%C3%A5gning+under+f%C3%B8dslen+27.2.docx.pdf

Metoder til overvågning

Intermitterende auskultation:

Auskultation af fosterhjertelyd ved anvendelse af træstetoskop eller doptone i mindst 60 sekunder, således at der lyttes under kontraktion og mindst 30 sekunder efter kontraktionen.

I udvidelses- og nedtrængningsfasen lyttes hvert 15.-30. minut. I pressefasen lyttes hvert 5. minut eller under/efter hver kontraktion. Der skal lyttes over 3 kontraktioner, hvis ikke beats per minut (BPM) hele tiden er inden for normalområdet (110-150 BPM). BPM, variationsbredden, accelerationer og decelerationer registreres og dokumenteres. Hvis IA ikke er sufficient, skal der anvendes CTG.

Intermitterende CTG:

I udvidelses- og nedtrængningsfasen: Monitorering med CTG mindst hver 2. time med mindst 20 minutters CTG. Fosterovervågning med intermitterende auskultation imellem CTG.

I pressefasen: Kontinuerlig CTG.

En visuel tolkning af basislinje (FHR), variabilitet, accelerationer, decelerationer og ændringer af disse karakteristika over tid registreres og dokumenteres som normale, afvigende eller patologiske.

Kontinuerlig CTG:

CTG anvendes kontinuerligt i udvidelsesfase, nedtrængningsfase og pressefase. Afhængig af CTG og den kliniske situation kan CTG seponeres i korte perioder af 10-15 min. i løbet af udvidelsesfasen. Dette gælder ikke i pressefasen.

FHR basislinje, variabilitet, accelerationer og decelerationer, samt kontraktioners interval og varighed tolkes og beskrives. Ændringer af disse over tid beskrives.

Valg af metode

Nedenstående tabel omhandler fosterovervågning for en række udvalgte tilstande, der vurderes at medføre risiko for hypoksi hos fosteret. Der henvises til DSOG guideline for yderligere information.

Der er tilstande, der er så varierende i udtryk, at det ikke er muligt at komme med en anbefaling. Dette gælder for eksempel misdannelser hos fosteret. Her anbefales en individuel lægelig vurdering. Andre tilstande er meget sjældne. Her anbefales ligeledes at overvågningen beror på en lægelig vurdering. Dette gælder for eksempel for velamentøs navlesnorsinsertion og mistanke om akkret placenta.

Tidspunkt for opstart af overvågningen:

Hvis der er indikation for fosterovervågning med CTG bør den senest opstartes, når kvinden er i aktiv fødsel, dvs. regelmæssige veer der fører til progression og orificium 4-6 cm

Herudover er der situationer, hvor CTG-overvågning synes indiceret tidligere:

• • Tidligere sectio: Smertefulde kontraktioner, uafhængigt af om de er regelmæssige eller ej.

• • Ved erkendt truet foster, f.eks. SGA/IUGR/påvirket flow (Høj PI AUmb/Lav PCR): Regelmæssige kontraktioner, da vi er ude efter barnets reaktion på nedsat placentaperfusion under kontraktioner

Nedenstående tabel indeholder vejledende anbefalinger om valget af fosterovervågningsmetode. Der kan

være kliniske skøn der gør, at disse anbefalinger ikke følges

Anbefalinger vedrørende fosterovervågning i fht. ante- og intrapartale risikofaktorer.

Referencer

DSOG guideline https://static1.squarespace.com/static/5467abcce4b056d72594db79/t/58bdcef5893fc0f7273b8b7e/1488834299382/Fosteroverv%C3%A5gning+under+f%C3%B8dslen+27.2.docx.pdf