Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ergoterapi til kritisk syge patienter indlagt på Intensiv Afdelinger, Aalborg Universitetshospital

 

 

1. Formål1

2. Definition af begreber1

3. Beskrivelse2

3.1 Patientgruppe2

3.2 Overordnet fremgangsmåde2

3.3 Før patientkontakt3

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere3

3.3.2 Specielle forholdsregler3

3.4 Ergoterapeutisk undersøgelse3

3.4.1 Formål3

3.4.2 Indhold3

3.4.3 Konklusion5

3.5 Ergoterapeutisk behandling5

3.5.1 Formål5

3.5.2 Indhold5

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde7

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling7

4. Referencer7

5. Bilag8

 

 

 

1. Formål

Formålet med instruksen er at beskrive den ergoterapeutiske undersøgelse og behandling til kritisk syge patienter indlagt på Intensiv Afdelinger, Aalborg Universitetshospital med henblik på at

  • • sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet

  • • sikre kvaliteten af de ergoterapeutiske ydelser

  • • sikre, at alle ergoterapeuter i Fysio- og Ergoterapi, specielt ergoterapeuter i område 2, har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for behandling af patienter indlagt på Intensiv Afdelinger

 

2. Definition af begreber

Aktivitetsformåen: Aktivitet indebærer en målrettet og intentionel handling. Aktiviteten udgøres af en interaktion mellem individet og opgaven i en specifik kontekst. Dette indebærer, at opgaven bestemmer kravet og påvirker, hvordan individet udfører aktiviteten. Aktivitetsformåen indebærer, at man er i stand til at gøre eller udføre aktiviteter. Det indebærer, at individet har viden om (ved hvordan), har kapacitet til (kan) og udfører (gør), når det behøves (vil/skal). En aktivitet kan dermed betragtes som udtryk for, hvad individet vil/skal og kan udføre i en vis situation (1).

 

Den akutte fase: I denne instruks defineres den akutte fase, som perioden fra indlæggelsestidspunktet på en intensiv afdeling til patienten er stabiliseret samt lægeligt vurderet til at kunne overflyttes til stamafdeling. Den akutte fase er præget af mange kliniske undersøgelser og kan variere fra få dage til flere uger.

 

Kritisk syge patienter: Kritisk syge patienter defineres i denne instruks som patienter som på grund af en akut sygdom har eller kan mistænkes for at have en livstruende lidelse, der kræver akut behandling.

 

3. Beskrivelse

3.1 Patientgruppe

Instruksen retter sig mod patienter, som er indlagt på henholdsvis Afdeling 103, Almen Intensiv afsnit, Afdeling R og Thoraxkirurgisk Intensiv Afsnit, Afdeling TIA, på Aalborg Universitetshospital.

Patientgruppen er personer over 18 år og heterogen i forhold til køn, alder, etnisk baggrund og funktionsevne forud for indlæggelsen.

Patientgruppen er kendetegnet ved kritisk sygdom af forskellig art, forskelligt vågenhedsniveau og ofte med behov for highflow-iltbehandling eller respiratorbehandling. Respiratorpatienterne kan være oralt intuberet eller tracheostomeret. Patienterne har i varierende grad behov for cuffet trakealtube og nasogastrisk, som begge kan påvirke patientens synkefunktion.

Derudover kompliceres patientens sygdomsforløb ofte af critical illnes polyneuropathy (CIP), som kan medføre både motoriske og sensoriske udfald (2).

Patientgruppen kendetegnes ydermere ved at have et stærkt nedsat aktivitetsniveau, nedsat funktionsevne, hjælpemiddelbehov og/eller at have varierende grader af synkeproblemer.

Patienterne er oftest sengeliggende, men kan for manges vedkommende forflyttes til stol. Enkelte patienter kan komme op at sidde på sengekanten og/eller komme op at stå og/eller gå.

Patienternes symptomer, genoptræningsbehov og -potentiale kan variere grundet patientens øvrige almene tilstand eller eventuelle komplikationer. Det er ikke altid muligt at planlægge en meningsfuld og målrettet aktivitet i samarbejde med patienten, på grund af patientens eventuelt svækkede motivation og/eller eventuel manglende evne til at tale.

Behandlingen påbegyndes typisk, imens patienterne er på Afdeling 103, Afdeling R og Afdeling TIA, hvor de ofte ligger i respirator, men som regel er ude af sedering.

 

3.2 Overordnet fremgangsmåde

Den ergoterapeutiske behandling påbegyndes sædvanligvis samme dag eller senest hverdagen efter henvisning er modtaget. Som udgangspunkt tilstræbes ergoterapeutisk behandling på alle hverdage.

Oftest påbegyndes den ergoterapeutiske behandling i forbindelse med, at patienten skal mobiliseres til komfortkørestol.

 

Den ergoterapeutiske behandling har overordnet fokus på at fremme patientens muligheder for at udføre og deltage i aktivitet. Behandlingen indeholder

  • • undersøgelse og behandling af ansigt, mund og svælg. Fokus er særlig på vurdering af patientens synkefunktion, med henblik på igangsætning af afcuffningsprocessen eller afklaring af, hvilken konsistensniveau patienten kan indtage pr. os (3)

  • • lejring

  • • undersøgelse og behandling af sensoriske og motoriske færdigheder

  • • vurdering af patientens nuværende aktivitetsformåen med fokus på basale daglige aktiviteter

  • • undersøgelse og afprøvning af hvilke hjælpemidler patienten har behov for i den akutte fase, eksempelvis komfortkørestol, trykaflastende puder og bestik med fortykkede greb

 

Ergoterapeuter på Aalborg Universitetshospital arbejder ud fra den ergoterapeutiske arbejdsprocesmodel Occupationel Therapy Intervention Process Model (OTIPM).

 

3.3 Før patientkontakt

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Ergoterapeuten indhenter oplysninger om patientens

  • • tidligere og nuværende helbredstilstand

  • • relevante diagnoser

  • • ernæringsstatus, sonde- eller oralernæring

 

Ved patienter med cuffet trachealtube indhenter ergoterapeuten yderligere oplysninger om

  • • type af trakealtube og ernæringssonde

  • • hvor ofte patienten har behov for sugning samt antal ml., der suges over cuffen

  • • hvorvidt sygeplejersken har observeret spontane synk

  • • patientens respiratorbehov

  • • eventuel mulighed for taleventil

  • • resultat af vandtest ved sygeplejerske (udføres ikke på afd. 103) (bilag 2)

 

3.3.2 Specielle forholdsregler

Ved dysfagi er ergoterapeuten særlig opmærksom på, om patienten har risiko for fejlsynkning og bør have restriktioner om ernæring og væskeindtag.

 

Ved forhøjet blodtryk rådfører ergoterapeuten sig med sygeplejerske og/eller læge, hvis der er tvivl om, hvorvidt den ergoterapeutiske undersøgelse og behandling er forsvarlig.

 

Ved patienter med temperatur over 38,5 grader vurderes det tværfagligt, hvorvidt patienter kan modtage og profitere af ergoterapeutisk behandling. Hos patienter med påvist pneumoni, temperaturforhøjelse og igangværende antibiotisk behandling er ergoterapeuten opmærksom på, at vurdering af synkefunktion kan give falsk resultat, idet symptomer som hoste og/eller svingende/lav saturation både kan opstå ved pneumoni og som tegn på fejlsynk.

 

Ved nyresygdom er ergoterapeuten særlig opmærksom på, at der kan være restriktioner på mængden af indtagelse af væske. Dette oplyses af sygeplejersken.

 

Patienter med cuffet trakealtube har ikke mulighed for at tale. Ergoterapeuten muliggør andre kommunikationsformer, eksempelvis observation af mimikændringer, mundaflæsning, anvendelse af pegetavle, mulighed for at skrive samt stille ja/nej spørgsmål.

 

3.4 Ergoterapeutisk undersøgelse

3.4.1 Formål

Formålet med den ergoterapeutiske undersøgelse i den akutte fase er at vurdere den kritisk syge patients tidligere og nuværende aktivitetsformåen samt at vurdere patientens behov for målrettet ergoterapeutisk behandling.

Den ergoterapeutiske undersøgelse indgår i en tværfaglig vurdering af patientens behov for videre rehabilitering.

 

3.4.2 Indhold

Den ergoterapeutiske undersøgelse består af

  • • vurdering af patientens behov for hjælpemidler i den akutte fase

  • • Facial Oral Tract Therapy (F.O.T.T) undersøgelse, herunder vurdering af hensigtsmæssig konsistens af mad og væske som patienten kan indtage pr. os

  • • interview om patientens oplevelse af egen tidligere og nuværende aktivitetsformåen

  • • observation og analyse af patientens aktivitetsformåen

 

Hvis nødvendigt suppleres med yderligere undersøgelse af kroppens funktioner og anatomi samt undersøgelse af omgivelserne.

 

Undersøgelse af omgivelsesmæssige faktorer

Ergoterapeutens undersøgelse af omgivelsesmæssige faktorer har fokus på patientens behov for hjælpemidler eksempelvis komfortkørestol, trykaflastende pude, kugledyne og øvrige småhjælpemidler som bestik med fortykket greb.

 

Undersøgelse af kroppens funktioner og anatomi

Undersøgelsen afhænger af, hvorvidt patienten har en cuffet trachealtube, glat trachealtube eller ingen trachealtube. Undersøgelse af mund og svælg samt vurdering af patientens evne til at synke eget mundvand. Dette danner grundlag for vurdering af hvilken type konsistens af mad og væske, patienten er i stand til at indtage pr. os. (3).

 

Ergoterapeuten gennemfører F.O.T.T undersøgelsen med fokus på patientens (3)

  • • vågenhed, kontaktbarhed, hovedkontrol, orale reflekser og vejrtrækning

  • • orale strukturer - en visuel undersøgelse af patientens mund i hvile herunder mundhygiejne

  • • faciliteret bevægelighed i orale strukturer – vurdering af funktion i underkæbe, læber, kinder, tunge, ganesejl og strubehoved med fokus på, om patienten kan udføre bevægelsen eller ej samt kan gentage den 5 gange.

  • • ansigtsmimik og -sensibilitet

  • • synkefunktionen i den præorale, orale og faryngeale fase

  • • respiration, hoste- og stemmekraft

  • • oral apraksi

 

Forinden dysfagiscreening undersøger ergoterapeuten, hvor meget sekret/mundvand som suges over cuffen, samt resultatet af vandtest gennemført af personalet på afdelingen (5). Derudover sikrer ergoterapeuten, at patienten kan sidde oprejst i stol eller i stolefunktion i sengen med cervikal columna i neutral stilling (3). Denne stilling er den mest hensigtsmæssige udgangsstilling for at indtage pr. os.

 

Med udgangspunkt i F.O.T.T undersøgelse, Blue Dye Test (bilag 2) eller Gugging Swallowing Screen (GUSS) (3, 6) vurderer ergoterapeuten, om der er tegn på dysfagi og i bekræftende fald anbefaler ergoterapeuten kost- og væskekonsistens til patienten.

Hos patienter, hvor der er behov for yderligere undersøgelse af årsagen til dysfagi, kan ergoterapeuten anbefale henvisning til Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktionen (FEES) eller andre relevante undersøgelser.

Ergoterapeuten vurderer, hvornår det er relevant at gennemføre en ny synkefunktionsundersøgelse.

 

Endvidere kan ergoterapeuten undersøge patientens motoriske og sensoriske færdigheder med udgangspunkt i undersøgelsesredskabet APUS (7).

Dette kan også undersøges igennem observationer af aktivitetsformåen, herunder observation af patientens motoriske færdigheder (8).

 

Interview

Ergoterapeuten interviewer patienten med henblik på at afdække patientens oplevelse af egen tidligere og nuværende aktivitetsformåen. Ved patienter der ikke kan medvirke til interview, enten på grund af nedsat evne til at kommunikere eller kognitive problemstillinger, forsøger ergoterapeuten at inddrage pårørende i interviewet. Ergoterapeuten søger ligeledes information om patienten via de oplysninger, pårørende har givet om patienten til afdelingen. Hvor det er muligt, gennemfører ergoterapeuten interviewet med patienten og eventuel tilstedeværelse af pårørende.

De 10 dimensioner anvendes som ramme til at sikre nødvendig viden for den videre ergoterapeutiske undersøgelse og behandling (8).

 

Observation og analyse af patientens aktivitetsformåen

Ergoterapeuten observerer og analyserer patientens motoriske, procesmæssige og sociale færdigheder igennem aktivitet som gradueres efter patientens nærmeste udviklingszone (NUZO) (9). Aktiviteten udvælges i samarbejde med patient og med baggrund i interviewet. Patienter indlagt på intensiv afdelinger observeres oftest i PADL-aktiviteter, eksempelvis tandbørstning, vaske ansigt, rede hår og barbering.

 

Ergoterapeuten kan anvende uformelle observationer eller standardiseret valideret test som The Assesment of Motor and Process Skills (AMPS) (10).

 

3.4.3 Konklusion

Ergoterapeuten konkluderer på undersøgelserne med fokus på om

  • • patienten har dysfagi med risiko for fejlsynkning af mad og drikke

  • • patienten har behov for hjælpemidler for at kompensere for nedsat aktivitetsformåen

  • • patienten har nedsat aktivitetsformåen i forhold til tidligere

 

Når det er muligt, udarbejder ergoterapeuten i samarbejde med patienten aktivitetsmål, som danner baggrund for aktivitetsbaseret ergoterapeutisk behandling. Ved patienter, hvor det på grund af patientens tilstand ikke er muligt at opstille aktivitetsmål i samarbejde med patienten, opstiller ergoterapeuten overordnet mål og delmål for behandlingen.

Ergoterapeuten iværksætter endvidere tiltag med henblik på forebyggelse eller aflastning af tryksår samt yder vejledning til samarbejdspartnere og pårørende ved patienter med fejlsynkning/dysfagi, når dette er relevant.

Med baggrund i dette planlægges den ergoterapeutiske behandling i et tæt samarbejde med patient og tværfaglige samarbejdspartnere.

 

3.5 Ergoterapeutisk behandling

3.5.1 Formål

Formålet med den ergoterapeutiske behandling er at fremme patientens muligheder for at udføre og deltage i aktiviteter, der er meningsfulde og realistiske for patienten i den aktuelle situation. Ergoterapeuten tilsigter, at patienten inddrages og gøres aktiv i behandlingen i det omfang, det er muligt (8).

 

3.5.2 Indhold

Den ergoterapeutiske behandling er rettet mod at

  • • genopbygge, udvikle eller vedligeholde patientens personlige faktorer eller kropsfunktioner

  • • kompensere for patientens nedsatte aktivitetsformåen

  • • generhverve, udvikle eller vedligeholde patientens aktivitetsformåen

 

De tre interventionsmodeller kan udvælges i kombination eller afløse hinanden i løbet af et behandlingsforløb.

 

Behandling og træning af personlige faktorer og kropsfunktioner

F.O.T.T behandling til patienter med cuffet, afcuffet eller glat trachealtube. F.O.T.T behandling i den akutte fase bedrer patientens evne til at spise, drikke samt kommunikere såvel verbalt som nonverbalt (3). Ergoterapeutens mål er, i samarbejde med det tværfaglige team, at forebygge, at patienten fejlsynker og på den baggrund udvikler aspirationspneumoni.

Ved patienter som enten er ekstuberet, cuffet, afcufffet eller har glat trachealtube har ergoterapeuten fokus på patientens udgangsstilling i forbindelse med indtagelse pr. os. Patienter der ikke har fuld hovedkontrol, lejres liggende på siden, halvsiddende i sengen eller på briks. Hvis muligt mobiliseres patienten til siddende i komfortkørestol. Det er dog vigtigt, at patienten har tilstrækkelig stabilitet i truncus, og at patientens hovedstilling støttes i nødvendig grad, så nakken er i neutralstilling (3).

 

Den ergoterapeutiske behandling har derudover fokus på stimulering af ansigt, mund og svælg samt træning af synkebevægelsen. Herudover er der fokus på stimulering af mund og svælg ved LISA-behandling (10). Formålet er at undgå de- og hypersensibilisering i ansigt, mund og svælg samt øge kvaliteten af synkebevægelsen og øge spontan synkning af spyt ved hjælp af stimulering af sensibilitet og motorik i munden.

Behandlingen sker som forberedelse til afvænning af trachealtuben (12).

 

Personalet på afdelingen suger minimum en gang i vagten over cuffen via suctionaid funktionen. Hvis der er over 20 ml. sekret/mundvand pr. døgn, betragtes det som insufficient synkefunktion af eget mundvand. Ved usikkerhed om patientens synkefunktion samt usikkerhed om hvorvidt patienten er klar til at forsøge afcuffning, undersøger ergoterapeuten synkefunktionen med en Blue Dye Test (Bilag 2). Testen anvendes som led i den samlede vurdering af, hvorvidt patienten er klar til påbegyndelse af affcuffningsprocessen, samt om patienten er klar til at indtage mad og væske pr. os. Der undersøges yderligere, om der er behov for modificering af konsistensniveauet af mad og væske (3).

Ergoterapeuten anbefaler, at patienten henvises til en FEES-undersøgelse, hvis der forsat er tvivl om, hvorvidt patientens synkefunktion er sufficient (13).

 

Patienter med ressourcer til selvtræning af facio-orale dysfunktioner tilbydes et individuelt tilpasset øvelsesprogram.

Der udarbejdes spiseinformation, når ergoterapeuten har undersøgt patientens synkefunktion, samt behovet for eventuel modificeret konsistensniveau. Denne er tilgængelig for personalet på afdelingen, patient og pårørende. Ergoterapeuten iværksætter i denne forbindelse terapeutisk spisning.

 

Ergoterapeuten anbefaler altid en clinicalfeed ernæringssonde, som er en tynd ernæringssonde. Ved længerevarende behov for ernæringssonde anbefales PEG-sonde, hvis anlæggelse af denne vurderes lægeligt forsvarligt.

 

Behandlingen bygger på konsensus blandt erfarne ergoterapeuter (level 5).

 

Træning af sensoriske og motoriske færdigheder

Formålet med træningen er at genskabe de kropsfunktioner, som er nødvendige for, at patienten kan udføre en specifik aktivitet. Endvidere er formålet, i videst muligt omfang, at højne kvaliteten og effektiviteten af patientens aktivitetsudførelse med henblik på at patienten bliver i stand til at udføre aktivitet hensigtsmæssigt og sikkert.

 

I forbindelse med behandlingen anvender ergoterapeuten forberedende stimulering. Formålet med dette er at give patienter med sanseforstyrrelser, såsom nedsat kropsfornemmelse og nedsat sensibilitet, en faciliterende eller beroligende stimulation forinden aktivitet.

Ergoterapeuten anvender eksempelvis børstning, ledapproximation og vægtbæring som forberedende stimulering (14).

 

Ergoterapeuten har fokus på at optimere patientens muligheder for og evne til at indhente, sortere og bearbejde sanseinformation fra omgivelserne. Dette trænes gennem berøringsoplevede interaktioner mellem patienten og omgivelserne (15). Patienter med lettere sensoriske forstyrrelser guides fysisk, visuelt og/eller verbalt i hensigtsmæssig inddragelse af OE under aktivitet. Ergoterapeuten træner patientens motoriske forudsætninger for at række, gribe, manipulere og koordinere bevægelser af overekstremiteten gennem sådanne aktiviteter. Ved sværere sensoriske forstyrrelser og ophævet funktion i OE har ergoterapeuten fokus på hensigtsmæssig lejring og sensorisk stimulering af OE.

Træning af motoriske og sensoriske færdigheder bygger på konsensus blandt erfarne ergoterapeuter (level 5).

 

Tilpassende aktivitet for at kompensere for nedsat aktivitetsformåen

I det meget tidlige stadie af patientens sygdomsforløb kan det være nødvendigt at anvende relevante hjælpemidler samt at tilpasse omgivelserne, således at de understøtter patientens aktivitetsformåen og en så høj grad af selvhjulpenhed som muligt.

 

Ergoterapeuten vurderer kontinuerligt behovet for hjælpemidler, udvælger, tilpasser og afprøver disse med fokus på hensigtsmæssig anvendelse relateret til den enkelte patients behov (15, 16).

 

Relevante hjælpemidler i den akutte fase er oftest komfort kørestol, specialbord, trykaflastende puder og andre småhjælpemidler.

Anvendelse af hjælpemidler bygger på konsensus blandt ergoterapeuter (level 5).

 

Træning af aktivitetsformåen

Formålet med træningen er, at patienten genskaber motoriske og procesmæssige færdigheder med henblik på at kunne udføre specifikke meningsfulde aktiviteter. Endvidere er formålet at højne kvaliteten og effektiviteten af patientens aktivitetsudførelse med henblik på, at patienten bliver i stand til at udføre aktivitet hensigtsmæssigt og sikkert (4). Målet med aktivitetstræning på Intensiv Afdeling er, at få patienten bedst muligt tilbage til hverdagslivet (17).

 

Aktivitetstræning tager hovedsageligt udgangspunkt i PADL-aktiviteter (9).

 

Aktivitetstræning til kritiske syge patienter indlagt på Intensiv Afdeling, Aalborg Universitet bygger på konsensus blandt erfarne ergoterapeuter (level 5).

 

 

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde

Ergoterapeut samarbejder med fysioterapeut og personale på sengeafdelingen i forhold til koordinering af træningstiltag, idet der hos denne patientgruppe er stor risiko for udtrætning.

Der samarbejdes med tværfaglige samarbejdspartnere i forbindelse med at vurdere genoptræningspotentiale og -behov.

Der afholdes tværfaglige konferencer på afd. R og afd. TIA ved overflytning til stamafdelinger efter et langt ophold på afdelingen.

 

3.7 Vedrørende udskrivelse, overflytning og efterbehandling

Lægen tager stilling til, hvornår overflytning til stamafdeling er relevant. Der laves en tværfaglig vurdering af genoptræningspotentiale og -behov ved overflytningen. I forbindelse med overflytningen sendes overflytningsmail til de respektive ergoterapeuter tilknyttet patientens stamafdeling, hvor den ergoterapeutiske indsats skal forsættes. Overflyttes patienten til andet sygehus, vil der efter et længere forløb med ergoterapeutisk intervention blive udarbejdet en status - oftest i samarbejde med fysioterapeuten.

 

4. Referencer

  1. 1. Törnquist K, Sonn U. ADL taksonomi – en bedömning av aktivitetsförmåga, 3. oplag, Förbundet Sveriges Arbetsterapeuter’s förlag; 2011.

  2. 2. Hermans G., Jonghe D.B., Briyninckx F., et al., Clinical Review: Critical illness polyneuropati and myopathy. Crit Care 2008;12(6):238.

  3. 3. Kjærsgaard A. Ansigt, mund og svælg. Undersøgelse og behandling efter Coombeskonceptet. 1st. ed. FADL´s forlag; 2005.

  4. 4. Center for Kliniske Retningslinjer. Tidlig opsporing af dysfagi hos voksne patienter indlagt med midlertidig trakeostomi. [Internet]. 2015. Available from: http://www.cfkr.dk/media/351182/Dysfagi Godkendt.pdf

  5. 5. Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital. Pri-dokument: Synkerefleks – test af den intuberede/trackeostomerede patient. Bilag: Flowchart – screening af den trakeostomerede patients synkerefleks. Downloaded 01-03-2016 https://pri.rn.dk/Sider/14635.aspx

  6. 6. Dansk Apopleksiregister. Datadefinitioner Screening for dysfagi Gugging Swallowing Screen (GUSS) [Internet]. 2012 [cited 2018 Jul 9]. Available from: http://www.rkkp.dk/siteassets/om-rkkp/de-kliniske-kvalitetsdatabaser/apopleksi/bilag-6-screening-for-dysfagi-guss.pdf

  7. 7. Olsen B, Dahl T, Andresen M, Gammeltoft B, Skou Hansen C. APUS [Internet]. 6. udgave. 2008. Downloaded 01-03-2016 www.e-apus.dk

  8. 8. Fisher AG. OTIPM – En model for planlægning og implementering af top-til-bund, klientcentreret og aktivitetsbaseret interventioner. 1st ed. Wæhrens E, editor. København: Munksgaard; 2012.

  9. 9. Borg T, Runge U, Tjørnov J. Basisbog i Ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2nd ed. Munksgaard Danmark; 2008.

  10. 10. Fisher AG. Assessment of Motor and Process Skills, Volume 1: Development, Standardization and Administration Manual, Volume 2: User Manual. 7th ed. Three Star Press, Inc,; 2010.

  11. 11. Materiale fra temadag med ergoterapeut Vibeke Louise Funch Madsen, tilknyttet Hammel Neurocenter.

  12. 12. Retningslinje for Trakealtuber. Regionshospitalet Hammel Neurocenter 2008. Downloaded 01-03-2016. http://www.hospitalsenhedmidt.dk/siteassets/hammel-neurocenter/downloads/links-retningslinier/retningslinie-trakealtube-version-5--2008.pdf

  13. 13. Hammel Neurocenter. Fiberoptisk Endoskopisk Evaluering af Synkefunktion ( FEES ) - undersøgelse, vurdering og vejledning . [Internet]. 2016 [cited 2018 Jul 9]. Available from: http://www.hospitalsenhedmidt.dk/siteassets/hammel-neurocenter/downloads/pjecer/fees---professionelle.pdf

  14. 14. Martin UJ. Whole-body rehabilitation in long-term ventilation. Respir Care Clin. 2002;(8): 593-609.

  15. 15. Winkelmann C. Iactivity and Inflammation – Selected Cytokines as Biologic Mediators in Muscle Dysfunktion During Critical Ilness. AACN Clinical Issues. 2004;15(1) 74-82.

  16. 16. Kress JP. Clinical trials of early mobilization of critically ill patients. Crit Care Med. 2009; 37(10): 442-7.

  17. 17. Kristoffersen K, Langballe S. Aktivitetsbaseret ergoterapi til intensive patienter. Sygeplejersken 2015;(4).86-88.

 

5. Bilag

1. Flowchart – synketest/dysfagiscreening

2. Blue Dye Test