Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Enterale nasogastriske sonder

 

Enterale nasogastriske sonder

Beskrivelse1

Patientinformation og informeret samtykke1

Generelt1

Hygiejne2

Valg af enteral sonde2

Nasogastriske sonder2

Ernæringssonder2

Duodenalsonder2

Sonde til sug eller til overløb2

Ventrikelsonder2

Naso jejunalsonde2

Naso-jejunal ernæringssonde er beregnet til at give kortvarig enteral adgang med henblik på tilførsel af ernæring og/eller medicin til tyndtarmen. Ernæring via jejunumsonder er hensigtsmæssigt ved kompromitteret ventrikelfunktion. Sondeernæring bør ved jejunal indgift altid gives. Se bilag; Tiger 2™2

Fremstilling til anlæggelse3

Procedure3

Anlæggelse af enteral sonde gennem næse eller mund hos den vågne patient3

Anlæggelse af enteral sonde gennem næse eller mund hos den bevidstløse patient3

Kontrol efter anlæggelse3

Daglig kontrol af beliggenheden af duodenal- og ernæringssonder4

Medicin i sonden4

Ernæringssæt4

Sondeprop4

Sprøjter4

Mulige problemområder4

Forsinket ventrikeltømning4

Aspiration4

Tilstopning4

Pleje4

Seponering5

Formål5

Referencer5

Beskrivelse

Anlæggelse, anvendelse, pleje og seponering af ventrikel- og ernæringssonder hos intensive patienter over 15 år.

Patientinformation og informeret samtykke

Patienten informeres om sondenedlæggelsen og deraf følgende risiko for komplikationer, hvis tilstanden tillader det. Ved en bevidstløs/sederet patient er det ifølge lov om patienters rettigheder § 19 tilladt sundhedspersonale at indlede og fortsætte behandling uden samtykke fra patienten. Indikation skal anføres i EPJ.

Generelt

At ligge med en sonde kan give anledning til kvalme, ventrikelretention, dysfagi og nedsat funktion af cardias lukkemuskel. Samme tilstande kan også give anledning til anlæggelse af sonde.

Den tyndest mulige sonde bør altid vælges. Der må ikke lægges sonde gennem næsen hos patient med basisfraktur. I stedet anlægges gennem munden.

Indikation for fortsat behov for sonde vurderes dagligt.

Hygiejne

Ernæringssonder 5.8

Sonden skiftes efter producentens anvisning

 

Valg af enteral sonde

Nasogastriske sonder

Ernæringssonder

Ernæringssonder er bløde så de anlægges med guidewire. De er som regel coatede med en polymeroverflade, som skal opløses med vand eller olie, før guidewiren kan fjernes. Det er ikke tilrådeligt at prøve at skubbe guidewiren ned i en sonde, som er ved at stoppe til på grund af risikoen for at lave hul i sonden, og derved beskadige omgivende væv. Sonderne fås i forskellige størrelser, længder og udformninger afhængig af om de skal ligge i ventrikel, duodenum eller jejunum. Der kan aspireres tyndt ventrikelindhold såfremt man bruger en sprøjte med lille lumen og der er noget i ventriklen. En blød transnasal sonde størrelse 15 er lettere at aspirere på og har den fordel, at patienten kan beholde den ved overflytning til stamafsnit. Den er ikke velegnet til patienter med forventelige store aspirater.

Duodenalsonder

Duodenalsonder er mellemtykke sonder (CH12-14-16-18), som er relativt stive. De bruges, hvor der ønskes kontinuerligt sug på sonden eller passivt overløb fra ventriklen eller til ernæring. De findes som et-, to- eller treløbede. I de to- og treløbede er der mulighed for indgift eller drænage gennem en relativt stor kanal, og overløb sker gennem en anden kanal, som udmunder ved spidsen af sonden. Overløbskanalen skal stå åben, men studsen kan lægges i en pose, hvis der er tendens til overløb. Medicinstudsen er tynd og stopper relativt let, så medicin kan gives gennem sidestudsen i ernæringssættet, hvis der gives sondemad.

Hvis duodenalsonden har to eller tre løb og er anlagt kirurgisk må der ikke administreres opslemmede tabletter i ernæringsbenet, kun medicin, der kan gives som mikstur.

Sonde til sug eller til overløb

Er sonden lagt med henblik på sug, kobles sondens frie ende til det svage sug, som indstilles på 30-40 cm H2O (0,1-0,2x100 kPa).

Ved ønske om overløb uden sug, kobles den frie ende til det svage sug. Derpå fjernes sugeslangen fra sugeaggregatet. Herved er der mulighed for udluftning i sugeglasset ved overløb fra ventriklen.

Observer, at sugeslangen falder jævnt nedad fra patienten mod sugeglasset, så store slynger og dermed vandlås undgås.

Tjek regelmæssigt om sonden stadig fungerer. Sonden kan skylles igennem med lidt sterilt/filtreret vand (medmindre det er kontraindiceret), hvis der er mistanke om, at den er ved at lukke til.

Ventrikelsonder

Ventrikelsonder er tykke sonder (CH28-32-36) som lægges gennem munden, og bruges til aspiration af blod, føde- eller pillerester. Sonden anlægges, og der aspireres. Ved forgiftninger kan der skylles og gives eventuelt ordineret medicin i sonden, hvorefter den som regel fjernes igen umiddelbart.

Naso jejunalsonde

Naso-jejunal ernæringssonde er beregnet til at give kortvarig enteral adgang med henblik på tilførsel af ernæring og/eller medicin til tyndtarmen. Ernæring via jejunumsonder er hensigtsmæssigt ved kompromitteret ventrikelfunktion. Sondeernæring bør ved jejunal indgift altid gives. Se bilag; Tiger 2™

 

Fremstilling til anlæggelse

  • • Usterile handsker

  • • Den udvalgte sterile sonde (se afsnit om sondetyper)

  • • Kapsel

  • • Sterilt filtreret vand eller olie

  • • Eventuelt lidocaingel

  • • Janetsprøjte eller lilla sprøjte til enteral ernæring

  • • Stetoskop

  • • Fiksationsmateriale

  • • Eventuelt et glas sterilt/filtreret vand

Procedure

Anlæggelse af enteral sonde gennem næse eller mund hos den vågne patient

  1. 1. Patienten forberedes på proceduren

  2. 2. Proceduren udføres om nødvendigt af to personer

  3. 3. Med start fra spidsen af sonden udmåles afstanden fra patientens næsebor til patientens øreflip og videre ned til et punkt 10 cm under diaphragma, hvis sonden skal ende i ventriklen, og ellers til ønsket placering.

  4. 4. På sonder med guidewire blødgøres den indvendige polymeroverflade ved at lidt sterilt/filtreret vand eller olie sprøjtes ned i sonden, mens guidewiren er på plads i sonden. Derefter kontrolleres det, at guidewiren bevæges frit i sonden.

  5. 5. Hvis tilstanden tillader det, lejres patienten i siddende stilling, ellers liggende på ryggen med eleveret hovedgærde

  6. 6. Man kan vælge at blødgøre sondeoverfladen med filtreret/sterilt vand eller lidocaingel, eller smøre lidocaingel i næseboret, inden sonden føres ind i det ene næsebor og ned i svælget. Spørg patienten eller vælg det næsebor, hvor der ser ud til at være bedst plads. Patienten bøjer hovedet lidt bagover og sonden føres ned indtil svælget. Herefter beder sygeplejersken patienten bøje hovedet forover samt synke. Samtidig føres sonden videre ned til det afmålte mærke. Har patienten svært ved at synke sonden, tilbydes om muligt lidt at drikke.

  7. 7. Sondens placering i cm ud fra markering på sonden (patientens næsebor/mundvig) dokumenteres i EPJ.

  8. 8. Hvis muligt testes pH på ventrikelaspirat ved anlæggelse og dokumenteres i epj

 

Anlæggelse af enteral sonde gennem næse eller mund hos den bevidstløse patient

Sonden nedlægges som beskrevet ovenfor med patienten i rygliggende om muligt med hovedgærdet eleveret 30-45 grader. Sygeplejerske løfter patientens hoved fremover når sondespids er ved svælget. Vær opmærksom på at der er forøget risiko for at patienten kan aspirere, da patienten mangler sine naturlige reflekser.

Kontrol efter anlæggelse

Den ordinerende læge skal tage stilling til, hvilken kontrolprocedure, der skal anvendes. Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, at ingen af de i dag anvendte kliniske kontrolprocedurer alene sikrer en korrekt placering af en oral fødesonde.

Røntgenkontrol anses af mange for hensigtsmæssigt, men kan være uhensigtsmæssigt ved hyppige genanlæggelser.

Aspiration af galdefarvet ventrikelsekret kan anvendes som indikation for, at sonden er velplaceret.

Er sonden forsynet med guidewire men røntgenfast i sig selv, skal guidewiren fjernes, før sondens placering røntgenkontrolleres.

Duodenalsonder eller andre stive sonder kontrolleres sædvanligvis alene ved aspiration og luftinsufflation.

Daglig kontrol af beliggenheden af duodenal- og ernæringssonder

Kontinuerlig observation af patienter med enteral sonde er af stor vigtighed, så dislocering af sonden til lungerne ikke sker. Beliggenheden skal kontrolleres inden enhver indgift i sonden. Ved kontinuerlig indgift skal beliggenheden kontrolleres minimum tre gange i døgnet. Der aspireres forsøgsvis på sonden. Derudover kontrolleres sondens placering ud fra den indtastede cm værdi i EPJ. Der kan anvendes hurtig insufflation af 15-20 ml luft, hvorunder der lyttes for boblende, rumlende lyd af luft over ventrikel/duodenum. Der er imidlertid meget lav evidens for anvendelsen af denne kontrolprocedure.

I tvivlstilfælde afbrydes eventuel pågående indgift og der konfereres med lægen for at afgøre, hvorledes sondens beliggenhed skal verificeres.

Medicin i sonden

Før og efter indgift af medicin og ved pause i indgift af sondemad skylles sonden med 20-25 ml filtreret/sterilt vand for at undgå tilstopning. Se link; Må tabletten knuses

Ernæringssæt

Ernæringssæt skiftes dagligt.

Sidestudsen i ernæringssættet anvendes til aspiration, medicin- og væskeindgift, så adskillelse af sættet så vidt muligt undgås.

Ved frakobling af sondeernæring skal studsen på ernæringssættet beskyttes mod forurening.

Sondeprop

Sondeproppen skiftes dagligt og afsprittes omhyggeligt før og efter brug.

Sprøjter

Sprøjter til ”single use” kasseres efter hvert brug.

Mulige problemområder

Forsinket ventrikeltømning

Ventriklen tømmes bedre ved højre end venstre sideleje

Aspiration

Aspiration forebygges ved at sikre sondens korrekte placering før og under brug, se under daglig kontrol. Elevation af hovedgærdet 30-40° er med til at nedsætte risikoen for passivt tilbageløb og aspiration.

Vær opmærksom på at visse ernæringspumper har en bolus funktion, som kan indstilles til at give bolus med faste intervaller. Ernæringspumpen starter automatisk efter indstillet interval. Denne funktion er primært beregnet til brug ved PEG sonder og må ikke benyttes til perorale fødesonder på grund af mulighed for displacering og dermed øget risiko for aspiration

Tilstopning

Især tynde ernæringssonder bliver nemt stoppede. For at nedsætte risikoen skal sonden ”spules” med 20-25 ml sterilt/filtreret vand før og efter medicinindgift samt før og efter indgift af sondemad. Er sonden ved at stoppe, kan man forsøge at opløse proppen med Cola, dansk vand eller lunken te.

Pleje

  • • Patientens hovedgærde er, hvis tilstanden tillader det, hævet 30-45 grader for at undgå aspiration

  • • Det observeres, hvilken længde af sonden, der er synlig uden for næseboret for at opdage evt. dislocering. Derefter fjernes plasteret forsigtigt. Er der limrester, fjernes disse med Tape Off eller andet egnet materiale. Næsen vaskes og tørres. Sonden renses for urenheder og plasterrester. Næseboret renses forsigtigt og smøres evt. ved kanten med et hudplejemiddel. For at forebygge trykmærker skal det undgås, at sonden hviler samme sted på næseboret. Kontroller, at sonden stadig ligger ved samme mærke og fiksér den med nyt plaster. Daglig pleje og observationer dokumenteres.

Seponering

  • • Patienten informeres

  • • Hovedgærdet eleveres

  • • Sondefikseringen løsnes

  • • Sonden trækkes op i et jævnt træk, for at mindske patiens ubehag ved proceduren

Formål

At tømme ventriklen i forbindelse med forgiftning, i forbindelse med intubation eller andet indgreb, hvor der er risiko for aspiration

At lindre patienten i forbindelse med kvalme, opkastning, og blødning

At undgå luftophobning i ventriklen i forbindelse med kontinuerlig Non Invasiv Ventilationsbehandling (NIV)

At holde ventriklen tom efter operative indgreb

Til indgift af enteral ernæring, medicin, væske eller kontrast

Referencer

Infektionshygiejnen Ernæringssonder 5.8

Infektionshygiejnisk Afsnit, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling: Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.2).

Sundhedsstyrelsen: Vejledning om anvendelse af perorale fødesonder, 2007

Bennetzen LV, Håkonsen SJ, Svenningsen H, Larsen P. Diagnostic accuracy of methods used to verify nasogastric tube position in mechanically ventilated adult patients: a systematic review.

JBI Database System Rev Implement Rep 2015 Jan; 13(1):188-223

Santos SC, Woith W, Freitas MI, Zeferino EB. Methods to determine the internal length of nasogastric feeding tubes: An integrative review. Int J Nurs Stud 2016 Sep;61:95-103

Metheny N A, Meert K L, and Clouse R E.. Complications related to feeding tube placement. Current Opinion in Gastroenterology 2007, 23:178–182

Adam S K, Osborne S. Intensiv Sygepleje – Viden og Praksis. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2. udgave, 1. oplag

Gulbrandsen T, Stubberud DG. Intensivsykepleie. Akribe Norge 2005. 3. Udgave, 1. Oplag, 2015

Best C. Nasogastric tube insertion in adults who require enteral feeding. 2007. Nursing Standard. 21, 40, 39-43 January 24 2007

Metheny NA, Titler MG. Assessing placement of feeding tubes. Am J Nurs. 2001 May;101(5):36