Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Appendicitis acuta

 

Beskrivelse

Appendicitis acuta er en klinisk diagnose.

Appendicitis er overvejende en sygdom forekommende blandt teenagere. Under 5% af tilfældende sker hos børn under 5 år. Til gengæld opstår komplikationer i form af perforation, abcessdannelse og peritonitis hyppigere, jo yngre børnene er.

 

Diagnostik

Klassisk appendicitis præsenterer sig med følgende symptomer:

  • • Madlede

  • • Smerter som begynder ved navlen for derefter at bevæge sig mod nedre højre kvadrant

  • • Feber

  • • Opkastninger

  • • Indirekte ømhed (ved palpation af venstre side => smerter i højre side)

  • • Slipømhed af abdomen

  • • Smerter i abdomen ved hop eller hoste

Hos børn, og i særdeleshed yngre børn, er uspecifikke symptomer hyppigere.

 

Biokemi

Leukocytter kan være uspecifikt forhøjede ved appendicitis. Forhøjet CRP værdi ses også, men ikke altid.

Urinstix og dyrkning kan bruges til, at afklare eventuelle differentialdiagnoser.

 

Differentialdiagnoser

 

Differentialdiagnoser

Symptomer

Gastroenteritis

Diarrhoea. Har IKKE konstante smerter

UVI:

Positiv urinstix. Smerter ved miktion

Invagination:

Alder 6-24 måneder, mange opkastninger, turevise smerter

Nyresten/hydronephrose:

Urinstix positiv for blod.

Diabetisk ketoacidose:

Acetonelugt, BS, urin med glucose+ketoner, metabolisk acidose

Henoch-Schönleins purpura:

Mavesmerter kan evt. debutere før udslættet

Ileus:

Specielt hvis tidligere opereret i maven

Basal lobær pneumoni:

Infiltrat på røntgen thorax. Bilyde på stetoskopi

Ovarietorsion/torqueret ovariecyste:

Svære mavesmerter, kan stråle ud i benene

     

Billeddiagnostik

Ultralyd (ULS) har vekslende sentivitet og specificitet i forhold til, at afklare mistanken om appendicit. Ved perforationsmistanke kan anvendes ULS eller CT scanning (eventuelt MR scanning).

  

  

Diagnosen stilles ud fra klinisk undersøgelse suppleret med relevante biokemi og eventuelt billeddiagnostik.

 

Procedure

Observationer:

  • Temperatur

  • TOKS-score

  • Smerter:

  • • Lokalisering (diffuse eller i nedre højre kvadrant af abdomen)

  • • Intensitet, VAS-score

  • Flatusafgang, afføring, kvalme, opkastning

  • Almentilstand

 

Ventrikelsonde

Det kan både post– og præoperativt være nødvendigt, at anlægge ventrikelsonde fødesonder til børn.

 

Billede 1 Billede 3

(Findes i skab 1 i mellemgang til medicinrum på Børneafdelingens døgnafsnit etage 1)
 

Anlæggelse af ventrikelsonde skal altid ordineres af kirurgisk vagthavende. Ventrikelsonde skal ALTID sættes til svagt sug hos børn. Der er 3 former for behandling med ventrikelsonde:

  1. 1) Ventrikelsonde til svagt sug. Svagt sug vil sige 30 mm Hg (Der findes 2 svage sug på børneafdeling etage 1, stue 10).

  2. 2) Ventrikelsonde til overløb, dvs. koblet til suget uden der er tændt for suget

  3. 3) Ventrikelsonde kan være afklemt, dvs. proppet.

 

Præoperativt

  • PATIENTEN SKAL FASTE!

  • Smertestillende i form af Panodil eller Morfin.

  • Narkosen kontaktes med henblik på anæstesitilsyn. Anæstesiskema udfyldes med patientens værdier af sygeplejerske.

  • Præmedicin udleveres efter ordination.

  • OP-tøj udleveres til patient og pårørende.

  • Evt. informationsmateriale omkring anæstesi, Når dit barn skal bedøves

 

Postoperativt

Komplikationer

Vedvarende febrilia og mavesmerter giver mistanke om abcess. Udredes med ultralyd af abdomen og/eller CT af abdomen. Behandles enten ved åben kirurgi eller perkutan drænage og eventuelt antibiotika

 

Senfølger til operation i form af ileus/obstruktion af tarmen, kan være på grund af adhærencedannelse, kan nødvendiggøre reoperation.

 

Observationer:

  • • Vandladning (vigtigt at være opmærksom på, om barnet har haft vandladning efter OP)

  • • Almentilstand

  • • Kvalme/opkast

  • • Smerter

  • • TOKS

  • • Mave-tarm funktion: Flatusafgang og afføring

  • • Tp måling x 3 dagligt

  • • Laparaskopisk operation (3 plastre), laparatomi (1 plaster).

  • • Forbinding over cicatrice :

  • ➢ Forbinding kan fjernes efter 24 timer. Ved gennemsivning skiftes forbinding med steril teknik og kan herefter fjernes efter yderligere et døgn. Steri-strips kan med fordel sidde et par dage.

  • ➢ Hvis forbinding fjernes under indlæggelse observeres cicatrice for infektionstegn (rødme, varme, hævelse, sivning)

  • • Patienten mobiliseres hurtigst muligt på operationsdagen.

  • • Smertestillende efter ordination i medicinmodulet.

  • • Barnet må spise og drikke frit.

  • • Patienten informeres om operationen af kirurgisk læge (operatøren hvis muligt)

  • • Udlevere informationsmateriale til patient og forældre. Operation for blindtarmsbetændelse (på vej)

 

Ved fjernelse af blindtarmen gennem laparaskop, pustes der luft ind i bughulen under operationen. Dette kan postoperativt give mavesmerter og fornemmelse af oppustethed. Smerterne kan trække op i skuldrene. Oftest i højre skulder. Går over i løbet af et par dage.

 

Hvis appendix ikke er perforeret og patient i øvrigt er velbefindende kan PVK seponeres efter vandladning og patient kan oftest udskrives indenfor samme døgn.

 

Ved perforation af appendix bibeholdes PVK.

 

Smertebehandling

Det er vigtigt at få opstartet en optimal smertebehandling lige så snart barnet ankommer til afdelingen efter operation.

  • • Sikre der er ordineret smertestillende, jvf. Smertebehandling af børn fra 28 dage til 15 år

    • Smerterne efter snit inde i maven og peritonitsmerter lindres bedst med morfinpræparater

    • Smerter efter snit i hud/væv lindres bedst med paracetamol og NSAID præparater.

    • Mave/tarm smerter giver ekstra kvalme/opkast.

  • • Opstarte smertescoring

    • Ved mindre børn i samarbejde med forældrene

    • Ved børn fra ca 5 år ved hjælp af VAS-score

  • • Vurdere administrationsform for smertestillende

    • Hvis barnet ikke har lyst til at spise og drikke, eller har kvalme/opkast, har barnet sandsynligvis tarmparalyse efter operationen. Barnet kan derfor ikke optage medicin per os, hvorfor det anbefales at give smertestillende medicin iv eller som suppositorie. Når barnet igen har lyst til at spise og drikke administreres medicinen per os uden problemer.

Udskrivelse af patient og familie efter operation

Plejepersonalet har ansvaret for, at patient og familie informeres om følgende:

  • • Plaster over cicatricen kan fjernes efter 24 timer, og patienten kan brusebade herefter. Karbad/svømmehal frarådes indtil suturerne er faldet af.

  • • Roligt regime tilrådes de første dage postoperativt

  • • Som smertebehandling tilrådes fast paracetamol efter vægt og alder de første døgn postoperativt, derefter ved behov. Der kan ved behov suppleres med et NSAID præparat.

  • • Patient og familie informeres om symptomer på begyndende infektion, såsom varme, rødme, hævelse, smerter, temperaturstigning og sivning.

Ved mistanke om infektion skal patient og familie henvende sig til egen læge/vagtlæge.

  • • Suturer er selvopløselige og skal ikke fjernes. Hvis de ikke er faldet af efter 2-3 uger, kan de forsigtigt fjernes fra huden

  • • Ingen ambulant kontrol  

 

Inden udskrivelse afklares eventuelle spørgsmål fra patient og familie, og det sikres, at de føler sig trygge ved at tage hjem. Pjecen ”Efter operation for blindtarmsbetændelse” udleveres

Formål

  • • At sikre optimal observation og pleje af patienten før og efter eventuel operation.

  • • At sikre en professionel observation og pleje af børn som er blevet opereret for appendicitis.

  • • At sikre barnet og forældrenes information om operationsforløbet samt efterforløbet.

  • • At sikre barnet er smertedækket optimalt under indlæggelse samt i eget hjem.

  • • At barnet og forældrene har den fornødne viden om, hvad de skal være opmærksomme på efter udskrivelse.

 

Referencer