Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Fysioterapi til patienter der deltager på hjerterehabiliteringshold efter hjerteoperation

 

 

1. Formål1

2. Definition af begreber1

3. Beskrivelse2

3.1 Patientgruppe2

3.2 Overordnet fremgangsmåde2

3.3 Før patientkontakt3

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere3

3.3.2 Specielle forholdsregler3

3.4 Fysioterapeutisk undersøgelse3

3.5 Fysioterapeutisk behandling3

3.5.1 Formål3

3.5.2 Indhold4

3.5.3 Ved afslutning af holdforløb5

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde5

3.7 Vedrørende efterbehandling5

4. Referencer6

 

 

 

1. Formål

Formålet med instruksen er at beskrive den fysioterapeutiske behandling til patienter der deltager på hjerterehabiliteringshold efter hjerteoperation med henblik på at

  • • sikre, at patienten oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i behandlingsforløbet

  • • sikre kvalitet af de fysioterapeutiske ydelser

  • • sikre, at alle fysioterapeuter i Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital, med særlig fokus på fysioterapeuter i Team Rehab, har kendskab til fremgangsmåden for, indholdet af og rammerne for behandling af denne patientgruppe

 

2. Definition af begreber

Behandling:

Undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient (1).

 

Rehabilitering:

Defineres som en række indsatser, der støtter det enkelte menneske, som har eller er i risiko for at få nedsat funktionsevne, i at opnå og vedligeholde bedst muligt funktionsevne, herunder at fungere i samspil med et omgivende samfund (2)

 

Hjerterehabilitering:

Fælles betegnelse for efterbehandling af patienter med kronisk hjertesygdom. Hjerterehabilitering omfatter en tværfaglig indsats med information og-undervisning, fysisk træning, støtte til rygeophør og kostomlægning, psykosocial støtte, optimeret medikamentel behandling samt risikofaktor kontrol, klinisk opfølgning og vedligeholdelse af mål (3). Der er blevet anbefalet, at hjerterehabilitering etableres som integreret behandlingstilbud med individuelt tilrettelagte og sammenhængende rehabiliteringsforløb i Fase I: under indlæggelse, Fase II ambulant rehabiliteringsforløb i sygehus – og kommunalt regi og Fase III: opfølgning og vedligeholdelse i primærsektoren (2).

 

3. Beskrivelse

3.1 Patientgruppe

Instruksen retter sig mod patienter der har fået foretaget (i) hjerte bypass, (ii) hjerte bypass- og hjerteklap, (iii) isoleret hjerteklap operation, og er henvist til specialiseret hjerterehabilitering på Aalborg Universitetshospital.

De fleste patienter bliver opereret via median sternotomi og skal i de første 8 uger efter operationen overholde sternumregimet (4) (link til PRI). Dette for at fremme sårhelingen og forebygge pseudoartrose.

Årsagen til hjerte-bypass operation er ischæmisk hjertesygdom. Patientgruppen er kendetegnet ved at have let nedsat lungefunktion i to eller flere måneder efter hjerteoperationen (5). Patientens kognitive funktioner kan også være lettere påvirket, som følge af operationen. Dette er specielt udtalt umiddelbart efter operationen, forekommer oftest hos ældre (alder> 65 år) og er oftest associeret med kognitive deficits før operationen (6). De kognitive deficits kan være rum-retnings forstyrrelser, nedsat hukommelse og overblik.

Derudover kan patienten være præget af sår- og muskelsmerte, nedsat udholdenhed, øget træthed, nedsat reaktionsevnen og balance.

 

Patienter med ischæmisk hjertesygdom kan være utrygge ved fysisk aktivitet, og flere er psykiske påvirkede af sygdomsforløbet. Depression forekommer hos ca. 20% af (7) og er forbundet med dårlig prognose ift. totale død og kardiovaskulære død (8).

 

3.2 Overordnet fremgangsmåde

Patienterne indkaldes til forsamtale hos sygeplejerske og hos fysioterapeut cirka 6 - 9 uger efter operationen.

Der er knyttet en fast fysioterapeut og en fast sygeplejerske til hvert hold. Træningen forløber over 6 uger med træning 2 gange ugentligt af henholdsvis 1½ og 2 timers varighed. Ved 2 timers seancer er der fysisk træning i 1 time og i den anden time tages forskellige relevante emner op til diskussion, som varetages af enten sygeplejerske, fysioterapeut, diætist eller læge. Ved 1½ times seancer er det udelukkende fysisk træning. Den fysiske træning er tilrettelagt som et standardforløb med mulighed for individuelle hensyn.

 

Den tværfaglige undervisning omfatter emnerne

  • • iskæmisk hjertesygdom og forebyggelse heraf

  • • risikofaktorer for hjerte-kar sygdom

  • • hjertevenlig kost

  • • fysisk aktivitet og motion

  • • psykiske følger efter hjertesygdom og af hjerteoperation

  • • hjerteoperation

 

Der igangsættes et hold hver 3. uge og der er 10 deltagere per hold.

 

3.3 Før patientkontakt

3.3.1 Specielle journaloplysninger og oplysninger fra tværfaglige samarbejdspartnere

Fysioterapeuten indhenter patientoplysninger fra den specialiserede genoptræningsplan, der kan suppleres med oplysninger fra patientens journal.

 

3.3.2 Specielle forholdsregler

Det skal altid være muligt at tilkalde læge fra Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling, eksempelvis ved akut forværring af patientens tilstand.

Patienter er underlagt sternumregimet indtil 8 uger efter operationen.

Når træningen foregår udendørs, skal sygeplejersken medbringe mobiltelefon og nitroglycerin.

 

3.4 Fysioterapeutisk undersøgelse

Den fysioterapeutiske undersøgelse foregår inden opstart af holdforløb og ved opfølgning 3-4 måneder senere. Undersøgelsen består af anamnese, symptomlimiteret arbejdstest eller Borg 15 test og fastlæggelse af individuelt mål for fysisk aktivitet.

 

Formål med fysiske tests:

  • • At få et udgangspunkt for at beregne træningsintensiten

  • • At sammenligne arbejdskapacitet/kondition ved start og slut med henblik på dokumentation af effekt

  • • At identificere årsagen til eventuelle begrænsninger ved den fysiske belastning (fx angina, bevægeapparatssmerter)

  • • At patienten/borgeren prøver sine fysiske grænser af i trygge rammer

 

Alle patienter kommer til opfølgende samtale hos fysioterapeut og sygeplejerske. Fysioterapeuten foretager igen en symptomlimiteret arbejdstest eller Borg 15 test samt opfølgning på tidligere fremsatte mål.

 

3.5 Fysioterapeutisk behandling

3.5.1 Formål

Formålet med fysioterapi, herunder fysiske træning i hjerterehabilitering, er, at patienten

  • • opnår eller fastholder et niveau for fysisk aktivitet, der som minimum følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger (9)

  • • føler sig tryg ved at være fysisk aktiv i hverdagen

  • • bliver præsenteret for forskellige motionsformer

  • • opnår forståelse for sammenhæng mellem egne risikofaktorer, nødvendige livsstilsændringer og medicinsk behandling

 

Der er evidens level 1 for effekten af fysisk træning af patienter med iskæmisk hjertesygdom i en dosis svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for rehabilitering. Fysisk træning reducerer risikoen for kardiovaskulær død (Level 1) og øger livskvalitet (2) (Level 2). Desuden reducerer fysisk træning totalkolesterol og triglyceridniveau samt systolisk blodtryk (9). For hjerteklapopererede er moderat til høj fysisk aktivitetsniveau samt deltagelse i hjerterehabilitering associeret med bedre overlevelse 1 år efter operation (10).

I de Nationale kliniske retningslinjer for Hjerterehabilitering anbefales superviseret træning med individuel tilrettelagt træningsprogram efter initial symptomlimiteret arbejdstest minimum 2 gange/uge af 30-60 minutter med intensitet 50-80 % af maksimal arbejdskapacitet i minimum 12 uger (2. Træningen tilrettelægges som aerob træning evt. interval træning og kombineret med styrketræning (se senere) (2).

Fastholdelse af den fysisk aktive livsstil er afgørende og det vigtigste mål for det videre forløb efter endt hjerterehabilitering (2).

På Aalborg Universitetshospital tilbydes fysisk træning i 6 uger med i alt 12 sessioner.

 

3.5.2 Indhold

3.5.2.1 Aerob træning

Formålet med aerob træning er at øge iltoptagelse og udholdenhed og dermed arbejdskapacitet.

En del patienter er utrygge ved at belaste sig selv og ved få pulsen langt op. Til rehabilitering kan patienterne i trygge rammer prøve at presse sig selv og opleve egne reaktioner på belastning. Hensigten hermed er at patienten bliver mere tryg ved selv at fortsætte fysisk træning med moderat til høj intensitet efter rehabiliteringsforløbet.

 

Aerob træning kan foregå kontinuert eller i form af intervaller. Kontinuert aerob træning skal have intensitet over minimum Borg 14-17 i minimum 20-30 minutter af gangen. Aerob træning kan eksempelvis foregå

  • • på ergometercykel kontinuert eller som intervaltræning (se nedenfor)

  • • udendørs – gerne i bakket terræn

  • • som cirkeltræning (se nedenfor)

  • • på trapper

  • • som løb og hop eventuelt til musik

  • • som leg med bolde, stikbold, hockey eller andet

 

Intervaltræning kan for eksempel foregå som:

Opvarmning i cirka 5 minutter med lav belastning, hvorefter cyklens display nulstilles. Patienten starter intervaltræningen med en belastning svarende til 60% af maksimal arbejdsbelastning beregnet ud fra den symptomlimiterede arbejdstest eller Borg 15 snakketest.

Patienten kører i starten med et omdrejningstal på 60 i 3 minutter (Borg 13-15) derefter 1 min på 70-90 omdrejninger (Borg 16-17). Dette gentages 4 gange. Afsluttes med nogle minutters cykling med lav belastning.

Der tages individuelle hensyn og data fra kondicyklen og vurdering på Borg skala efter sidste interval noteres på patientens træningsark.

Patienterne cykler som minimum ved 1. og 6. træningsgang.

Intervaltræningen kan progredieres ved at intensiteten af intervallerne øges og perioderne med lav intensitet gøres kortere.

 

Aerob træning i form af intervaltræning har evidens level 1. Der er en positiv sammenhæng mellem træningsintensitet, frekvens og arbejdskapacitet (10).

 

3.5.2.2 Styrketræning

Formålet med styrketræning er at forbedre udholdenhed, muskelstyrke og muskelmasse. Styrketræning supplerer, men kan ikke erstatte den aerobe træning. Styrketræning er især relevant for de patienter, der har lavere fysisk formåen og som på grund af co-morbiditet for eksempel i form af hjerteinsufficiens ikke kan følge de generelle anbefalinger for fysisk aktivitet (3).

Fysioterapeuten instruerer patienterne i at udføre de enkelte øvelser med en belastning, hvor patienten højst kan udføre 10 gentagelser i træk, Patienten udfører 3 sæt med en kort pause mellem hvert sæt (3).

I styrketræningen bruges træningsmaskiner, træningselastikker, håndvægte eller egen kropsvægt. Fysioterapeuten udleverer styrketræningsøvelser til hjemmetræning.

Styrketræning som en delelement af fysisk træning bygger på expert anbefaling (2,3) (evidens level 4).

3.5.2.3 Cirkeltræning

Cirkeltræning er kombineret aerob træning og styrketræning og har til formål at øge kondition og muskelstyrke og bringe variation i træningen.

Ved cirkeltræning skiftes mellem forskellige øvelser og muskelgrupper. Øvelserne vælges som en kombination af kredsløbs- og styrkeøvelser,

Fysioterapeuten tilrettelægger cirkeltræningen, så der er øvelser for arme, ben, mave og ryg og øvelser, hvor patienten kommer ned på gulvet. Cirkeltræningen kan indeholde funktionstræning som eksempelvis at løfte en indkøbspose og at rejse/sætte sig i en stol.

Træningsintensitet ved cirkeltræning bør være minimum Borg 13 med intervaller med intensitet op til Borg 17.

Cirkeltræning som en modalitet for fysisk træning bygger på expert anbefaling (9,11) (evidens level 4)

 

3.5.2.4 Afspænding

Formålet med afspænding er at øge patientens velvære og kropsbevidsthed.

Fysioterapeuten præsenterer patienten for forskellige afspændingsteknikker så som hold/slip, udspænding, afspænding efter CD.

Afspænding udføres 1-2 gange i rehabiliteringsforløbet. Afspændingen foregår efter den fysiske træning og har en varighed på 5-10 minutter.

 

Afspænding bygger på klinisk erfaring (evidens level 4).

 

3.5.2.5 Undervisning

Målet med undervisning er, at patienterne bliver bekendt med fysiologiske faktorer i forbindelse med fysisk aktivitet og motion, og at patienten får kendskab til sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende motion og fysisk aktivitet til hjertepatienter

Fysioterapeuten underviser patienterne i

  • • effekten af fysisk aktivitet

  • • vigtighed af at fastholde det anbefalede fysiske aktivitetsniveau

  • • særlige forhold, der gør sig gældende for iskæmisk hjertesygdom og hjertekirurgi, så som symptomer fra hjertet ved fysisk aktivitet og smerter i thoraxregionen som følge af sternotomi.

  • • muligheder for træning i nærområdet

 

I forbindelse med rehabiliteringen, lægger patienten en plan for det videre forløb af fysisk træning. Der anbefales som minimum daglig egen lavintensitetstræning (for eksempel gåture) på 30 minutter som livslang fysisk aktivitet (2).

 

3.5.3 Ved afslutning af holdforløb

Fysioterapeuten udarbejder journalnotat efter opfølgningssamtale 3-4 måneder efter afsluttet holdforløb. Det afsluttende notat indeholder oplysning om patientens deltagelse på hold, resultat af fysisk test og aftale om fortsat træning.

 

3.6 Relevant tværfagligt samarbejde

Fysioterapeuten samarbejder med sygeplejerske, hjertekirurg, diætist og sekretær.

 

3.7 Vedrørende efterbehandling

Patienter, der vurderes til at have et fortsat behov for superviseret træning, bliver henvist til et alment genoptræningsforløb i kommunalt regi.

For borgere med iskæmisk hjertesygdom, bosiddende i Aalborg Kommune, tilbydes der et samlet koordineret forløb med 5 ugers træning og undervisning i regionalt regi, efterfulgt af et 7 ugers forløb i kommunalt regi.

Patienter, der er i stand til at varetage træning på egen hånd, fortsætter med hjemmetræningsprogram, i lokale træningstilbud eller andet.

 

4. Referencer

  1. 1. IKAS, Den Danske Kvalitetsmodel, Akkrediteringsstandarder for sygehuse, 2 version, 2012

  2. 2. Sundhedsstyrelsen. National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering. Kbh, SST 2013. (Internet) (lokaliseret 2017 maj 02). Tilgængelig fra:

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2015/~/media/401919781C684EE9AAE544EB5E76847B.ashx

  1. 3. Bovin A, Sibilitz K, Mattsson N, Tischer S, Pedersen S, Andersen U. Dansk Cardiologisk Selskab, Hjerterehabilitering [Internet]. 2018. Available from: https://www.cardio.dk/hjerterehabilitering

  2. 4. Brocki BC, Thorup CB, Andreasen JJ. Precautions related to midline sternotomy in cardiac surgery: A review of mechanical stress factors leading to sternal complications. Eur J Cardiovasc Nur.2012Jun;9(2):77-84

  3. 5. Urell C, Westerdahl E, Hendenstrom H et al. Lung function before and two days after open-heart surgery. Crit Care Res Pract. 2012;2012:291628. doi: 10.1155/2012/291628. Epub 2012 Aug 8.

  4. 6. Fink HA, Hemmy LS, MacDonald R et al. Intermediate- and long-term cognitive outcomes after cardiovascular procedures in older adults. A Systematic Review. Ann Intern Med 2015;163(2):107-117.

  5. 7. Egede LE. Major depression in individuals with chronic medical disorders: prevalence, correlates and association with health resource utilization, lost productivity and functional disability. Gen Hosp phychatry 2007 Sept-oct;29(5):409-416.

  6. 8. Meijer A, Conrad HJ, Bos EH et al. Prognostic association of depression following myocardial infarction with mortality and cardiovascular events: a meta-analysis of 25 years of research. Gen Hosp Psychiatry 2011 May-June;33(3):203-216.

  7. 9. Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. Kbh: Sundhedsstyrelsen; 2011. 2008 (Internet) (lokaliseret 2017 maj 02). Tilgængelig fra: http://www.sst.dk/publ/Publ2012/BOFO/FysiskAktivitet/FysiskAktivitetHaandbog.pdf

  8. 10. Lund K, Sibilitz KL, Berg SK et al. Physical activity increases survival after heart valve surgery. Heart 2016;0 1-8; published April 7 as 10.1136/heartjnl 2015-308827.

  9. 11. Mølsted S, Dall CH, Hansen H, Beyer N. Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom. Region Hovedstaden; 2013.( Internet) ( lokaliseret 2017 maj 02). Tilgængelig fra:

https://www.regionh.dk/til-fagfolk/Sundhed/Tvaersektorielt-samarbejde/kronisk-sygdom/PublishingImages/Sider/Rehabilitering/2206717238_RapportRHLauraJenniferMunk%C3%B8_low.pdf