Psykoselidelser

Denne gruppe af lidelser opdeles i 3 undergrupper bestående af skizofreni, akutte psykoser og kroniske psykoser. De 2 sidstnævnte inddelt efter varigheden af symptomerne. De akutte og kroniske psykoser kan ligne skizofrenilidelsens symptomer, men vil adskilles enten på varigheden af symptomerne (de akutte psykoser) eller på sværhedsgraden og typen af symptomer (de kroniske psykoser).

Ca. 0,5 % af befolkningen i Danmark har skizofreni. De fleste diagnosticeres i 20-årsalderen. Rammer lige mange mænd og kvinder.

Skizofreni er kendetegnet ved en gennemgribende påvirkning af kognitiv funktion, med hyppige påvirkninger af realitetsopfattelse (hallucinationer, vrangforestillinger), social funktion (tendens til initiativløshed, ensomhedssøgen), forstyrrelser i anvendelsen af sprog (anvender egne ord eller giver ordet personlig betydning) samt bevægeforstyrrelser i varierende omfang.

Blandt skizofrene findes flere belastninger i form af emotionel og social isolation, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, dårlig økonomi ligesom forbrug af rusmidler, bl.a. som selvmedicinering, forekommer i højere grad end hos psykisk raske.

SKS koder

DO993B: Psykiske sygdomme i graviditet, fødsel og puerperium.

DF209: Skizofreni.

Anbefalinger

Visitation

• • Tidlig henvisning til Obstetrisk Afdeling med henblik på etablering af jordemoderkontroller, obstetriske kontroller og etablering af samarbejde med Psykiatrisk Afdeling. Patientens Team for gravide med psykiatrisk sygdom etableres.

• • Kvinden tilbydes forløb i Familieambulatoriet. Ønsker kvinden ikke Familieambulatoriet, følges hun som sårbar gravid i Obstetrisk Ambulatorium.

• • Har kvinden et forløb i psykiatrien, fortsættes det. Har hun ikke et forløb, henvises hun. I begge tilfælde sendes henvisning til psykiatrien (Centralvisitation) med henblik på dannelse af Patientens Team.

Psykiatrisk behandling

Behandlingsansvar er forankret i Psykiatrisk Afdeling.

Generelt anbefales det at fortsætte med medicinsk antipsykotisk behandling, da recidivrisiko er høje ved seponering. Recidiv påvirker både mor og foster og den senere omsorgsevne for barnet.

Grundet risiko for tilbagefald ved medicinskift, skal det fra psykiatrisk side grundigt overvejes, om der er indikation for dette.

Atypiske antipsykotica: Olanzepin, Risperidon, Quitiapin, Clozapin kan anvendes under graviditet.

Typiske antipsykotica: Haloperidol, Perphenazin, Prochlorperazin, Triperazin, Fluophenazin og Chlorpromazin kan anvendes under graviditet.

Ophør med antipsykotisk medicin vil medføre tilbagefald hos 50% over et tidsinterval på 2 år, mens risiko for tilbagefald med fortsat behandling er 15%. Risiko for tilbagefald er mindst, hvis medicinen reduceres gradvist, størst ved abrupt ophør.

Risiko for tilbagefald de første 3 måneder efter fødslen er høj, 24%. Ubehandlet eller inadekvat behandling af skizofreni vil alene på grund af lidelsens natur påvirke moderskabet og relationen til barnet, som derved kan være i risiko for neglect og være i en højrisikosituation både fysisk og psykisk, ligesom kvinden kan komme i en situation, hvor hun er til fare for sig selv. De grundlæggende tilknytningsprocesser mellem mor og barn kan forstyrres med alvorlige konsekvenser for barnets kognitive og psykosociale udvikling.

Obstetrisk kontrol

Samlet findes obstetriske komplikationer hyppigere hos skizofrene gravide: Præterm fødsel, abort, vækstretardering, som de vigtigste. Odds ratio for hver enkelt omkring 2. Regnes vanskeligheder med etablering af mor-barn relation med som obstetrisk komplikation, er risiko for komplikationer endnu højere.

Derfor indikation for obstetrisk kontrol inkl. ultralydsscanning med henblik på tilvækst og tilknytning.

• • Som minimum ultralydsscanning uge 12 og 20 og tilvækstscanning omkring uge 30 og 35.

• • Der etableres kontakt til sundhedsplejerske.

• • Det vurderes i hvert enkelt tilfælde, om der er behov for samarbejde med Familieafdelingen i bopælskommunen.

Tobaksforbrug er udbredt blandt skizofrene og misbrug af cannabis, alkohol, opoider og stærkere euforiserende stoffer, såsom kokain, er et problem hos nogle skizofrene gravide. Desuden større hyppighed af gestationel diabetes blandt skizofrene gravide. Både typiske og atypiske antipsykotika kan give vægtstigning på grund af øget appetit. Glukosetolerancen nedsættes. Disse bivirkninger er mindre udtalte ved brug af atypiske antipsykotika.

Tværsektorielt samarbejde

Tæt samarbejde med Familieafdelingen, sundhedsplejersker, almen praksis er nødvendig.

En stor del af de skizofrene mødre kan få problemer med moderskab generelt og derved have vanskeligt ved at opfylde barnets behov. Antallet af anbragte børn er højt. Derfor nødvendigt med en nøje individuel vurdering og plan for støtte/foranstaltninger i graviditeten og tiden efter fødslen. Kvindens netværk inddrages.

Anbringelser af børn

20% af danske børn født af mødre med skizofreni anbringes uden for hjemmet inden for det første leveår (204). Anbringelsesraten er højst det første leveår og falder jævnt gennem barndommen.

40% af børn født af mødre med skizofreni vil opleve mindst 1 anbringelse inden 18-årsalderen.

Risiko for anbringelse stiger yderligere, hvis moderen er enlig, har lavt uddannelsesniveau, har et misbrug eller hvis faderen også har en psykisk lidelse, misbrug eller modtager førtidspension. Er faderen i arbejde eller har han en mellemlang eller videregående uddannelse ved barnets fødsel er det en beskyttende faktor i forhold til anbringelse.

Puerperiet

Indlæggelse på Barselsafsnit 2-5 dage tilbydes for både første- og flergangsfødende med henblik på:

• • Støtte til etablering af mor/forældre-barn relation, evt. amning.

• • Amning tilladt ved brug af Perphenazin, Haloperidol, Zuclopenhixol, Quetiapin, Olanzepin.

• • Sammen med kvinden vurdere, om hun ønsker amning.

• • At medvirke til at sikre at planen, lagt ved møde med Familieafdelingen, holder.

• • Overveje muligheden af at sygemelde kvinden og lade barnefar få en del af barselsorloven.

• • Observere barnet for tegn på seponeringssyndrom: Irritabilitet, sitren, gråd, uro, søvnproblemer, hypersalivation og diarre.

• • Observere om barnet får bivirkninger, såfremt det ammes: Ekstrapyrimidale bivirkninger, sedation, obstipation, urinretention.

Genetik

Ætiologi og patogenese til skizofreni er ikke kendt. Beskrives som en heterogen, multifaktoriel tilstand, som opstår på grund af interaktioner mellem genetiske og miljømæssige faktorer. Der er evidens for genetisk disposition til skizofreni. Risiko for skizofreni hos et barn af en far eller mor med skizofreni er ca. 10%. Har begge forældre skizofreni er risikoen op til 40-50%. Tvillingestudier har vist højere konkordans mellem monozygote sammenlignet med dizygote. Har en monozygot tvilling skizofreni, er risikoen for den anden tvilling omkring 40 %, mens tallene for dizygote tvillinger viser samme risiko, som findes mellem andre søskende. Det vil sige, har en dizygot tvilling skizofreni, er risikoen for den anden tvilling ca. 10 %. Adoptivstudier understøtter dette.

Reference

Sandbjerg guideline Sårbare gravide, 2015