Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Graviditet og skizofreni

Graviditet og skizofreni

 

Psykoselidelser

Denne gruppe af lidelser opdeles i 3 undergrupper bestående af skizofreni, akutte psykoser og kroniske psykoser. De 2 sidstnævnte inddelt efter varigheden af symptomerne. De akutte og kroniske psykoser kan ligne skizofrenilidelsens symptomer, men vil adskilles enten på varigheden af symptomerne (de akutte psykoser) eller på sværhedsgraden og typen af symptomer (de kroniske psykoser).

Ca 0,5 % af befolkningen i Danmark har skizofreni. De fleste diagnosticeres i 20-årsalderen. Rammer lige mange mænd og kvinder.

Skizofreni er kendetegnet ved en gennemgribende påvirkning af kognitiv funktion, med hyppige påvirkninger af realitetsopfattelse (hallucinationer, vrangforestillinger), social funktion (tendens til initiativløshed, ensomhedssøgen), forstyrrelser i anvendelsen af sprog (anvender egne ord eller giver ordet personlig betydning) samt bevægeforstyrrelser i varierende omfang.

Blandt skizofrene findes flere belastninger i form af emotionel og social isolation, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, dårlig økonomi ligesom forbrug af rusmidler, bl.a. som selvmedicinering, forekommer i højere grad end hos psykisk raske.

 

SKS koder

DO993B: Psykiske sygdomme i graviditet, fødsel og puerperium.

DF209: Skizofreni.

 

Anbefalinger

 

Visitation

  • • Tidlig henvisning til Obstetrisk Afdeling med henblik på etablering af jordemoderkontroller, obstetriske kontroller og etablering af samarbejde med Psykiatrisk Afdeling. Patientens Team for gravide med psykiatrisk sygdom etableres.

  • • Kvinden tilbydes forløb i Familieambulatoriet. Ønsker kvinden ikke Familieambulatoriet, følges hun som sårbar gravid i Obstetrisk Ambulatorium.

  • • Har kvinden et forløb i psykiatrien, fortsættes det. Har hun ikke et forløb, henvises hun. I begge tilfælde sendes henvisning til psykiatrien (Centralvisitation) med henblik på dannelse af Patientens Team.

 

Psykiatrisk behandling

Behandlingsansvar er forankret i Psykiatrisk Afdeling.

Generelt anbefales det at fortsætte med medicinsk antipsykotisk behandling, da recidivrisiko er høje ved seponering. Recidiv påvirker både mor og foster og den senere omsorgsevne for barnet.

Grundet risiko for tilbagefald ved medicinskift, skal det fra psykiatrisk side grundigt overvejes, om der er indikation for dette.

Atypiske antipsykotica: Olanzepin, Risperidon, Quitiapin, Clozapin kan anvendes under graviditet.

Typiske antipsykotica: Haloperidol, Perphenazin, Prochlorperazin, Triperazin, Fluophenazin og Chlorpromazin kan anvendes under graviditet.

 

Obstetrisk kontrol

Samlet findes obstetriske komplikationer hyppigere hos skizofrene gravide: Præterm fødsel, abort, vækstretardering, som de vigtigste. Odds ratio for hver enkelt omkring 2. Regnes vanskeligheder med etablering af mor-barn relation med som obstetrisk komplikation, er risiko for komplikationer endnu højere.

Derfor indikation for obstetrisk kontrol inkl. ultralydscanning med henblik på tilvækst og bonding.

  • • Som minimum ultralydsscanning uge 12 og 20 og tilvækstscanning omkring uge 30 og 35.

  • • Der etableres kontakt til sundhedsplejerske.

  • • Det vurderes i hvert enkelt tilfælde, om der er behov for samarbejde med Familieafdelingen i bopælskommunen.

 

Tværsektorielt samarbejde

Tæt samarbejde med Familieafdelingen, sundhedsplejersker, almen praksis er nødvendig.

En stor del af de skizofrene mødre kan få problemer med moderskab generelt og derved have vanskeligt ved at opfylde barnets behov. Antallet af anbragte børn er højt. Derfor nødvendigt med en nøje individuel vurdering og plan for støtte/foranstaltninger i graviditeten og tiden efter fødslen. Kvindens netværk inddrages.

 

Puerperiet

Indlæggelse på barselafsnit 2-5 dage tilbydes for både første-og flergangsfødende med henblik på:

  • • Støtte til etablering af mor/forældre-barn relation, evt amning.

  • • Amning tilladt ved brug af Perphenazin, Haloperidol, Zuclopenhixol, Quetiapin, Olanzepin.

  • • Sammen med kvinden vurdere, om hun ønsker amning.

  • • At medvirke til at sikre at planen, lagt ved møde med Familieafdelingen, holder.

  • • Overveje muligheden af at sygemelde kvinden, og lade barnefar få en del af barselsorloven.

  • • Observere barnet for tegn på seponeringssyndrom: Irritabilitet, sitren, gråd, uro, søvnproblemer, hypersalivation og diarre.

  • • Observere om barnet får bivirkninger, såfremt det ammes: Ekstrapyrimidale bivirkninger, sedation, obstipation, urinretention.

 

Genetik

Ætiologi og patogenese til skizofreni er ikke kendt. Beskrives som en heterogen, multifaktoriel tilstand, som opstår på grund af interaktioner mellem genetiske og miljømæssige faktorer. Der er evidens for genetisk disposition til skizofreni. Risiko for skizofreni hos et barn af en far eller mor med skizofreni er ca 10%. Har begge forældre skizofreni er risikoen op til 40-50%. Tvillingestudier har vist højere konkordans mellem monozygote sammnelignet med dizygote. Har en monozygor tvilling skizofreni, er risikoen for den anden tvilling omkring 40 %, mens tallene for dizygote tvillinger viser samme risiko som findes mellem andre søskende, det vil sige har 1 dizygot tvilling skizofreni er risikoen for den anden tvilling ca 10 %. Adoptivstudier understøtter dette.

 

 

Kilde. Sandbjerg guideline Sårbare gravide, 2015