Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Tungebånd, stramt (Barselsafsnit 11)

Tungebånd, stramt (Barselsafsnit 11)

 

 

Målgruppe

Nyfødte indlagt på Barselsafsnit 11.

Formål

Opspore og identificere nyfødte med sutte- og ernæringsvanskeligheder der kan stamme fra nedsat tuntungefunktion pga kort eller stramt tungebånd.

 

Beskrivelse

Stramt og/eller kort tungebånd kan have betydning for tungens bevægelighed og funktion og kan påvirke barnets evne til at få godt fat om brystet. Stramt tungebånd kan i nogle tilfælde få barnets tungespids til at se hjerteformet ud eller danne split. Der er ikke altid sammenhæng mellem tungens udseende og dens funktion, og det er ikke tilstrækkeligt, at diagnosticere udelukkende på baggrund af tungens udseende. Funktionen er den afgørende faktor.

Stramt tungebånd ses hos 1.7 til 10 % af alle nyfødte, afhængig af studiedesign.

Normalt udseende har mange variationer, og er kendetegnet ved at der ses et bånd, der følger undersiden af tungen og forsvinder langt inde i overgang mellem tunge og undermund. Et mere synligt og friere bånd kan evt give normal funktion af tungen, hvis båndet er elastisk og nemt strækker sig til mere end 10 mm og hæfter langt fra nedre gumme.

Behandlingseffekt ifølge litteraturen

Hvis tungebåndet giver problemer for mor og/eller barnet, kan klip af tungebåndet (frenulotomi) i 78-98 % af tilfældene forbedre ammekvaliteten, øge mælkeoverførslen og afkorte ammemåltiderne og sikre bedre trivsel.

 

Definition af begreber

Kort tungebånd, ankyloglossia:

”Embryologisk rest af væv i midtlinien mellem undersiden af tungen og bunden af mundhulen, hvilket hindrer normal tungebevægelse” (IATP)

Problemstilling

De hyppigste problemer i relation til stramt tungebånd er ammeproblemer:

  • • Dårligt greb, reduceret vacuum, dårlig stimulation

  • • manglende udtømning af mælk, nedsat overførsel af mælk, nedsat mælkemængde

  • • smertefuld amning, lange måltider, luftgener, urolig under amning

  • • stase i mælkegange, mastit

  • • sårede brystvorter med større risiko for udvikling af mastit

  • • øget brug af suttebrik

  • • der kan høres klikkende lyde under amningen

  • • manglende/langsom trivsel, vægttab, genindlæggelse

 

Senere påvirkning hvis tungebånd ikke klippes:

Litteraturen beskriver, at der kan opstå problemer med tale, tandstilling, fordøjelse, men der er kun observationsstudier af lav kvalitet, og vi skal holde os til at vejlede udfra aktuelle eller potentielle ammeproblemer.

 

Observationer og dataindsamling

  • • Spørg ind til hvordan mor oplever det sansemæssigt, når barnet sutter. Nap, bid, sandpapir, smerte, kompression af papil?

  • • Hvad har far af observationer?

 

Billede 3

  • • Hvordan er barnets rytme, greb, antal pauser ifht alder? Er der kontrolvejet eller er barnet under 3 døgn? Vægttab?

Billede 2

  • • Spørg om lov til at undersøge barnets mund. Vask og sprit hænder, evt handsker.

Undersøgelse af munden:

  • • Tap på overlæbe for at få barnet til at åbne munden og løfte tungen, læg mærke til hvor højt op tungespidsen og tungen kommer, hvordan spids og tunge ser ud imens, og om barnet har åben mund hele tiden eller må løfte kæben og lukke munden for at løfte tungen.

  • • Tap på underlæben for at undersøge hvor langt frem tungen kommer, spørg forældrene om barnet ”rækker tunge”. Bemærk om tungen frit strækkes frem eller strækkes frem og pludselig trækker ned og tilbage pga tungebåndet.

  • • Lad barnet sutte på en finger og check bevægelse af tungen, er der snapback eller løsnes greb for hvert sut? (se film på IPAD)

  • • Kør fingeren på nederste gumme og observer om hele tungespidsen følger med ud til siderne.

  • • Kør fingeren ind under tungen til tungebåndet mærkes, herefter observeres tungebåndet elasticitet, tykkelse og længde, hvor det hæfter på tunge og i undermund. Ved tvivl løftes med en finger på hver side af tungebåndet for at kunne se og mærke et tungebånd, der hæfter længere tilbage.

  • • Pres helt forrest på den tungebåndet under tungen og kig ovenpå tungen, så vil en tunge med for stramt tungebånd trækkes ned i midten, som udtryk for at der er et træk nedad, som gør at tungen ikke kan hvælve sig op.

Disse observationer kan gøres på ca 1½ minut, og observationerne beskrives og formidles til forældrene straks efter.

 

Billede 1

Information og formidling til forældrene

  • • Fortæl om mulighed for henvisning til ØNH, se an på vægt og symptomer under amnnig, hvis forældrene er i tvivl i øjeblikket.

  • • Informér om proceduren ifht klip. Det tager 10-15 sekunder, og barnet får lidt sukkervand inden og mange sover sig igennem det. Barnet må meget gerne lægges til straks efter. En simpel procedure, som kan have umiddelbar stor effekt på både moderens og barnets symptomer.

  • • Lad dem tale om det og vend tilbage og hør deres beslutning. Hvis de ønsker klip, sikres mundligt samtykke til at gå videre.

  • • Hvis de ønsker at se an, eller der ikke er problemer endnu, informeres de om mulige sammenhænge med kort tungebånd, hvis mor oplever flere smerter, dårlig tømning. Hvis barnet ex. efter 9-14 dage ændrer adfærd, spiser hyppigere og i længere tid og stagnerende vægt, kan klip klart anbefales.

  • • Evt vægtkontrol her og kontakt til sundhedsplejerske hurtigt efter hjemkomst.

  • • Når beslutning er taget og frem til klip: Se amning som træningssceance, vis udmalkning og suppler med det udmalkede for at forebygge trivselsproblemer.

  • • Efter evt klip vejledes forældrene om efterforløbet: Barnet skal lære at brugen tungen på en anden måde, og nogle børn har brug for op til 14 dage før den maksimale effekt af klippet opleves. Hvis der kun opleves lille effekt, og der fortsat er problemer, kan yderligere klip anbefales.

 

Handling og koordinering

  • • Udfyld registrerings ark fra kassen ”kort tungebånd”. Beskrivelse i Clinical skal indeholde objektiv beskrivelse af undersøgelsen af barnets mund, barnets sutteadfærd og mors oplevelser under amning

  • • Stuegang: Beskriv problematikken, symptomer og ønske. Gennemgå evt. barnet sammen med lægen. Beskrivelse laves i Clinical og kan evt kopieres over i henvisningen til ØNH.

  • • Ring til øre-næse-hals ambulatoriets koordinator med henblik på tidsbestilling til vurdering af barnets tunge og eventuel klip. Lørdag og søndag formiddag kan de også træffes på dette nummer, ellers prøv at kode ØNH forvagt.

  • • Disse børn kan tilbydes ambulant opfølgning x 1-2 for at observere effekten af klip og vægtkurve.

 

 

Metode og registrering

Det grønne ark gemmes i kassen ”tungebånd”, der skal være cpr. nr. på. Gemmes efter aftale med ledelsen.

 

 

 

 

Enkelte Referencer (resten fås ved BD)

Sundhedsstyrelsen 2013. 3. Udgave 1. oplag. Amning – en håndbog for sundhedspersonale

BERRY, J., GRIFFITHS, M. and WESTCOTT, C., 2011. A Double-Blind, Randomized, Controlled Trial of Tongue-Tie Division and Its Immediate Effect on Breastfeeding. Breastfeeding medicine : the official journal of the Academy of Breastfeeding Medicine, .

BROOKES, A. and BOWLEY, D.M., 2014. Tongue tie: The evidence for frenotomy. Early human development, .

BURYK, M., BLOOM, D. and SHOPE, T., 2011. Efficacy of neonatal release of ankyloglossia: a randomized trial. Pediatrics, 128(2), pp. 280-288.

EDMUNDS, J.E., FULBROOK, P. and MILES, S., 2013. Understanding the Experiences of Mothers Who Are Breastfeeding an Infant with Tongue-Tie: A Phenomenological Study. Journal of human lactation : official journal of International Lactation Consultant Association, .

EMOND, A., INGRAM, J., JOHNSON, D., BLAIR, P., WHITELAW, A., COPELAND, M. and SUTCLIFFE, A., 2013. Randomised controlled trial of early frenotomy in breastfed infants with mild-moderate tongue-tie. Archives of disease in childhood.Fetal and neonatal edition, .

O'SHEA, J.E., FOSTER, J.P., O'DONNELL, C.P., BREATHNACH, D., JACOBS, S.E., TODD, D.A. and DAVIS, P.G., 2017. Frenotomy for tongue-tie in newborn infants. The Cochrane database of systematic reviews, 3, pp. CD011065.

WALLS, A., PIERCE, M., WANG, H., STEEHLER, A., STEEHLER, M. and HARLEY, E.H.,Jr, 2014. Parental perception of speech and tongue mobility in three-year olds after neonatal frenotomy. International journal of pediatric otorhinolaryngology, 78(1), pp. 128-131.