Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Mastit, mælkestase og mammaabsces (sygeplejeinstruks B11)

Mastit, mælkestase og mammaabsces (sygeplejeinstruks B11)

 

Mål:

Sufficient pleje, behandling og lindring af patientens symptomer

Sikre at kvinden har viden og færdigheder mhp at klare efterforløbet.

 

Beskrivelse

Se lægeinstruks ”Mastitis- mammaabsces” (skal rev. Okt.17)

 

Handlinger ved ankomst i afdelingen

 

Sygeplejehandlinger

  • Bestille blodprøver, infektionstal. Venyler ved tp > 38.5°C

  • Kvindens almentilstand, herunder TOKS, temperatur rektalt

  • Mælkeprøve: Brystet afvaskes med saltvandsklud. De første dråber håndmalkes (afsprittede hænder) og kastes. Herefter opsamles prøven i bæger og hældes/trækkes op i urinprøveglas. (RWH)

  • Ved mistanke om mammaeabsces sikres bestilling af ultralydsscanning (optræder tidligst ca 4 uger pp)

Observationer

  • • Vas

  • • Beskriv rødmen svarende til kvadranter på tegning, samt diameter.

  • • Beskriv evt hævelse samt udfyldning i dybden.

  • • Har hun symptomer på svamp i form af sviende brændende fornemmelse i areola, papil, bryst, eller dårlig heling af evt sår?

  • • Hvordan ser papilspidsen ud, har den forandret sig, er der white spot.

  • • Hvordan er barnets sutteteknik/sutteevne/suttemønster. Hvor ofte og hvor længe?

  • • Undersøgelse af barnets mund ifht identificering af evt kort tungebånd og nedsat mobilitet.

 

Anamnese

Anamnese på mor og barn skal minimum indeholde:

  • • Hvor lang tid har hun haft symptomer, hvilke symptomer?

  • • Smerteoplevelser i forløbet

  • • Hvordan har tilstanden været behandlet? (egenbehandling og praktiserende læge)

  • • Ammeforløbet frem til indlæggelsen:

Suttebrik? hvilken størrelse, hvilket mærke, sættes den rigtigt på?

Hvor lang tid varede brystspændingen? (lang tid = øget risiko for mastit)

Har hun oplevet sufficient tømning af brystet, eller ikke?

Har hun haft sår og revner?

Har der været overproduktion i starten (ofte genetisk betinget)

Mastit under tidligere ammeforløb?

Har der været perioder, hvor der har været længere tid mellem amninger end vanligt? (brystet er dermed ikke blevet tømt)

Hvordan oplever kvinden barnets sutteteknik i forløbet? Suttemønster?

 

Interventioner i videre forløb

Smertebehandling. Der er evidens for at Ibuprofen kan reducere ødemdannelsen/hævelsen i brystet. Fast 400 mg x 3, evt suppleret med panodil. Evt få læge til at ordinere morfin før udmalkning de første gange.

Evt Antibiotika. Man kan afvente før denne påbegyndes afhængig af kvindens tilstand og således at tømningsproblemer kan afklares først. Se bilag 1 ang. Dicloxacillin.

Kvinden hjælpes under amning og udmalkning. Se bilag 2

Sikre effektiv udmalkning x 4-6. Det er en individuel vurdering, ifht hvor godt brystet tømmes under amning. Bilag 3

Ved ønske om ammestop, se bilag 4

Informere om risiko for svamp efter antibiotisk behandling.

Daglig evaluering

Hvordan har kvinden det? Hvordan har hun oplevet det sidste døgn?

Hvor meget kan hun selv klare ifht udmalkning, hvad skal hun fortsat have hjælp til?

Hvilke tanker gør hun sig om amning, og den kommende tid?

Hvordan går det med hendes barn, er der ændringer i barnets adfærd? Evt. vægt.

 

Pleje ved mistanke om/ bekræftet absces

Der malkes på vanlig vis som ved mastit, fraset det område, hvor en evt udfyldning er observeret/mærket. Der kan masseres/kompression på resten af brystet med særlig opmærksomhed på det påvirkede område, der kan nærmes fra siderne og ”bagfra” med forsigtighed.

Ved drænanlæggelse: Der skylles med NaCl i 20 ml sprøjte, til der mærkes let modstand eller patienten mærker spænding/smerte. NaCl trækkes tilbage og sprøjten kastes, så vi kan observere, hvad der reelt kommer fra drænstedet. Fortsættes til klart eller mælket ”ren” væske. Det kan være 4-5 runder pr gang. Skylles x 3-4/døgn. Formålet er både at holde det åbent, at skylle urenheder ud og samtidig give ro til heling indimellem.

Hvis drænstedet ligger tæt på eller i areola kan up-site forbinding være en hjælp før udmalkning og der kan evt anvendes suttebrik, hvis der ammes fra brystet, denne kan evt også bruges under udmalkning for at gøre det lufttæt.

 

 

Bilag

Bilag 1. Information om Cicloxacillin/Dicillin

 

http://www.auh.dk/files/Hospital/AUH/Om%20AUH/Afdelinger/Hospitalsapoteket%20%C3%85rhus/Nyhedsbreve/nyhedsbrev_5_11.pdf

Apotekets Information – Dicillin kapsler og interaktion med føde

Spørgsmål: Mange patienter døjer med dyspeptiske gener, når de skal tage Dicillin (dicloxacillin) kapsler forskudt af måltider. Må kapslerne tages sammen med mad?

Svar: Ifølge produktresuméet for Dicillin kapsler skal de tages 1 time før eller 2 timer efter et måltid, da føde nedsætter absorptionen af dicloxacillin. Vi har haft kontakt til bl.a. Lægemiddelstyrelsen og ud fra den eksisterende litteratur vurderes, at det er af sparsom klinisk relevans, om dicloxacillin indtages forskudt af måltider. Forsinkelse i absorptionen vil formodentlig kun have betydning for de svært syge patienter, hvor intravenøs behandling under alle omstændigheder vil være første valg.

Konklusion: Dicillin kapsler kan gives sammen med mad. Det mindsker også de dyspeptiske gener, hvis patienterne ikke lægger sig lige efter, de har taget kapslerne.

Farmaceut Anita Gorm Pedersen

 

Bilag 2: udmalkningstips

Under amning vises hun kompression som afhjælpning af stase. Efterfølgende vises hun håndudmalkning og maskinudmalkning. Det skal påregnes at vi de første gange må hhv hånd og maskinudmalke, da hun har meget ondt og ikke selv kan. Det er vigtigt at skabe flow i mælken, inden maskinen sættes på. Lav små aftaler undervejs; 30 sekunder, 10-20 greb osv. før pause og dermed udsigt til smertefri stund. Brug Areolar grasp hyppigt. Brug hyppig pulsfunktion

Et for stort skjold vil øge ødemtendensen i areolarkomplekset.

Alle steder i litteraturen står der skrevet, at der skal sikres god tømning og malkes efter amning, der er dog ikke beskrivelser af hvordan det skal gøres. Ofte står der at det skal være blid massage, hvilket også virker, hvis det er indenfor de første 12-24 timer. Da vi får kvinderne langt senere i forløbet må vi gøre mere ved det aktuelle tømningsproblem og ovenstående film viser muligheder. Det medfører ubehag for kvinden, men hun oplever ofte lindring af symptomer indenfor 12 timer og er derefter taknemmelig for den ydede hjælp, som hun ikke har kunnet gøre selv.

Det er realistisk 6 gange i den akutte fase. Herefter kan det evt reduceres til x 4 hvis der ammes på brystet. Afhængig af restitutionen kan antal udmalkninger reduceres. Ved udskrivning kan det være optimalt at aftale fortsat god tømning x-antal gange i døgnet for at forebygge recidiv og øge den hæmmede produktion på brystet.

mange kilder beskriver, at der før amning kan lægges varme omslag på, ingen studier viser evidens for dette, men er sandsynligvis almindelig fornuft ved infektion og stase på linie med varmt bad.

Efter amning og udmalkning nævnes i mange kilder at kolde omslag kan bruges for at reducere hævelsen. Vores forslag er isbind pakket i stofble mod det påvirkede område, ex 2 stk. afprøv og evaluer gerne. Det antages at det reducerer blodtilførsel og mindsker ødem.

Se film om Areolar grasp på Ipad.

 

Bilag 3: Fysiologiske ændringer

Mellemrummene mellem lactocytterne åbnes ved inflammation uanset årsag. Det antages at det er for at sikre tilstrækkelige immunstoffer til alveolerne i det påvirkede område. Dette medfører reduceret produktion via lactocytten og en øgning i Nacl/kcl og reduktion i laktose. Dermed bliver mælken mere salt og mindre sød. De fleste oplever nedsat mælkedannelse på det påvirkede bryst i optil 14 dage (Thomsen)

 

Bilag 4: Dostinex ved ammeophør i forbindelse med mastit og mammaeabsces.

Hvis kvinden ønsker at stoppe amningen bør hun være i bedring i forhold til sin mastit/ absces. DVS at hun er afebril i længere end 24 timer og har faldende infektionstal som udtryk for respons på behandlingen

Spænding og smerteniveau i brystet bør være sådan at kvinden selv kan malke ud med hånd eller maskine.

Der udmalkes x 4 første døgn efter dostinex, hvis hun har haft en stor produktion, ellers x 3. Herefter evalueres om hun kan gå ned på hver 10’ende time i et døgn. Hvis produktionen er faldende øger hun timetallet gradvist til hun er på 1 gang i døgnet. ER mælkeproduktionen dér faldet, kan hun overgå til håndudmalkning i badet ved behov. Jo større mælkedannelse jo flere dage varer det at få det reduceret.

Information om, at hun skal være meget opmærksom på hendes bryster i 1-2 uger.

 

Man opnår større lindring for patienten med denne tilgang. Medicinen blokerer for prolaktins effekt på kirtelvævet, så der opnås fortsat hæmning, selv om brystet tømmes indimellem.

 

Bilag 5: Incidens

På verdensplan er der ikke enighed om definitioner.

 

3- 20 % får mastit - brystbetændelse afhængig af definitionen. Hyppigst de første 4-6 uger (Scott, Robertson et al. 2008).

37 % har skadede vorter. 12 % genoplever symptomer (Amir, Academy of Breastfeeding Medicine Protocol Committee 2014).

Der er 3 x større risiko for ikke at blive velbehandlet/symptomfri, ved brug af suttebrik.

Hvis der er skader på vorterne er der øget behandlingstid.

 

Der er ingen signifikant forskel på symptomer ved sammenligning af bakteriegrupper.

Staph. Aureus ses hyppigst i mælkedyrkninger (45 %), dog har 30 % af alle kvinder Staph aureus i deres mælk i høje koncentrationer uden at have mastit symptomer.

Når der er konstateret GBS er behandlingsforløbet ofte længerevarende. GBS ses i 21 % af mælkedyrkninger ved mastit og ved 10 % i højre koncenterationer uden mastitsymptomer (Kvist, Larsson et al. 2008)

 

De første uger efter mastit er kritiske; 10-22 % stopper amning uden støtte.(Amir, Forster et al. 2007) (amir 2007)

absces udvikles ved ca 3 % af de kvinder der initialt har mastitis. (abm)

 

Referencer

AMIR, L.H., FORSTER, D.A., LUMLEY, J. and MCLACHLAN, H., 2007. A descriptive study of mastitis in Australian breastfeeding women: incidence and determinants. BMC public health, 7, pp. 62.

 

CREPINSEK, M.A., CROWE, L., MICHENER, K. and SMART, N.A., 2012. Interventions for preventing mastitis after childbirth. The Cochrane database of systematic reviews, 10, pp. CD007239.

 

JAHANFAR, S., NG, C.J. and TENG, C.L., 2013. Antibiotics for mastitis in breastfeeding women. The Cochrane database of systematic reviews, 2, pp. CD005458.

 

KVIST, L.J., 2010. Toward a clarification of the concept of mastitis as used in empirical studies of breast inflammation during lactation. Journal of human lactation : official journal of International Lactation Consultant Association, 26(1), pp. 53-59.

 

KVIST, L.J., HALL-LORD, M.L. and LARSSON, B.W., 2007a. A descriptive study of Swedish women with symptoms of breast inflammation during lactation and their perceptions of the quality of care given at a breastfeeding clinic. International breastfeeding journal, 2, pp. 2.

 

KVIST, L.J., HALL-LORD, M.L., RYDHSTROEM, H. and LARSSON, B.W., 2007b. A randomised-controlled trial in Sweden of acupuncture and care interventions for the relief of inflammatory symptoms of the breast during lactation. Midwifery, 23(2), pp. 184-195.

 

KVIST, L.J., LARSSON, B.W., HALL-LORD, M.L., STEEN, A. and SCHALEN, C., 2008. The role of bacteria in lactational mastitis and some considerations of the use of antibiotic treatment. International breastfeeding journal, 3, pp. 6-4358-3-6.

 

SCOTT, J.A., ROBERTSON, M., FITZPATRICK, J., KNIGHT, C. and MULHOLLAND, S., 2008. Occurrence of lactational mastitis and medical management: a prospective cohort study in Glasgow. International breastfeeding journal, 3, pp. 21-4358-3-21.

 

THOMSEN, A.C., ESPERSEN, T. and MAIGAARD, S., 1984. Course and treatment of milk stasis, noninfectious inflammation of the breast, and infectious mastitis in nursing women. American Journal of Obstetrics and Gynecology, 149(5), pp. 492-495.

 

PRI; søgeord Mastitis

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2013/08aug/AmningHbogSufgl.pdf side 126-129

 

Nordeng, H: Behandling av mastit I allmenpraksis. 2003

 

Riordan & Wambach: Breastfeeding & Human Lactation,2010 s. 293-305

 

Royal Womens Hospital, aus. Mastitis and Breast Abscess 2012

 

http://www.breastfeedingonline.com/pdf/rps.pdf areolar grasp

Wilson-Clay and Hoover; Breastfeeding Atlas 2008, s 82- 91.figur 248-280