Ernæringsinstruks for indlagte voksne patienter på Karkirurgisk sengeafsnit V

Beskrivelse

Formålet med denne ernæringsinstruks er, at alle patienter får vurderet deres ernæringstilstand og at der udarbejdes ernæringsplan, som følges og revurderes under indlæggelsen. Voksne patienter = fra 16 år.

Ansvarsfordeling

Ernæringsscreening

Præoperativ ernæringsplan

Ernæring på opvågningsafsnittet

Postoperativ ernæringsplan i sengeafsnit (3 trin)

Sondeernæring

Tilsyn ved klinisk diætist

Parenteral ernæring

Monitorering af ernæringsterapi

Ophør af supplerende ernæringsterapi

Ernæring ved udskrivelse

Referencer

Ansvarsfordeling (signatur forklaring)

L= lægegruppen P= plejegruppen N= nattevagter D= diætist

Ernæringsscreening

Alle patienter skal ernæringsscreenes i Clinical Suite indenfor de første 24 timer efter indlæggelsen. Ansvarlig for udførsel er modtagende sygeplejerske (P)

Undtaget fra ernæringsscreening

Patienter, som forventes indlagt under 2 døgn samt patienter, hvor døden skønnes nært forestående, eller hvor behandling skønnes udsigtsløs. Begrundelse for fravalgt screening dokumenteres i Clinical Suite (P)

Screeningsstrategien overholder hospitalets krav og standarder for ernæring.

Ernæringsscreening, ernæringsterapi, monitorering og opfølgning til indlagte patienter

Ernæringsscreening

I forhold til sværhedsgrad af sygdom er patienterne enten

Let score=1 (perifere karoperationer, carotis operationer) eller

Moderat score= 2 (indbefatter alle centrale karoperationer, aorta aneurismer)

Svær score = 3 er ikke aktuelt i V (P)

Patientens energi og proteinbehov udregnes automatisk i Clinical Suite (P)

Præoperativ ernæringsplan

Karkirurgisk sengeafsnit

• Alle patienter får lavet ernæringsscreening i Clinical Suite præoperativt ved indlæggelsen (P)
• Aftenen før operationen tilbydes sent protein- og energiholdigt natmad inkl. energi- og proteinrig drik, mælkeprodukt eller sukkerholdig saft (P).
• Ved normal faste (ved central operation): 2 timer før anæstesi tilbydes patienten 400 ml sukkerholdig præoperativ drik(P).
• Faste ved diabetes patienter: tilbydes natmad og mælk eller evt. energi- og proteinrig drik. Faste fra kl. 24.00. Ingen ernæring 2 timer før operation. Glukose/ insulin drop opsættes efter standard/ordination på præ skema (P)
• Udsættes operationstidspunktet for patienten tilbydes ernæring og væske jfr. gældende fasteregler.

Ernæring på Opvågningsafsnittet

• Patienten må lige efter operationen tilbydes væske og et let måltid (P)

Postoperativ ernæringsplan i sengeafsnit

Patienter, som ikke er i ernæringsrisiko

Ernæringsplan

• Tilbydes kost til småtspisende i form af 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider, proteinrige drikkevarer (mælk og evt. ernæringsdrikke), dagligt multivitamintilskud (P)
• Alle patienter vejes som minimum 1 gang ugentligt og ikke risikopatienter re- screenes på ugedagen for første screening (P)

Patienter i ernæringsrisiko

Ernæringsplan (3 trin)

• Trin 1:Tilbyde kost til småtspisende i form af 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider eller 3 proteinholdige ernæringsdrikke dagligt, dagligt multivitamintilskud(P)
• Afdække samt afhjælpe risikofaktorer ved patienten, som kan nedsætte kostindtaget (mundstatus, tandstatus, forstoppelse, kvalme, smerter mv.)(P)

Afdække patientens kostvaner og bestil evt. ønskekost (P)

• Trin 2: Indtager risikopatienten ikke sufficient ernæring på 2. postoperative dag opstartes kostregistrering. Resultatet udregnes i ”Kostberegning 2” og dokumenteres i Observationer ”Ernæring og væskebalance” (P/ nattevagt)
• Resultat af kostregistrering: Indtager patienten under 75 % af sit daglige energi- og proteinbehov skal der på 3. postoperative dag drøftes ernæring til stuegang og der skal ordineres en ernæringsplan i journalen. (P/L)
• Trin 3: Indtager patienten ikke sufficient ernæring pr os skal der opstartes sondeernæring eller parenteral ernæring som fuld ernæring eller som supplering.
• Ved supplerende ernæring kostregistreres og patienten suppleres med sonde-/parenteral ernæring, så behovet dækkes med 75-100 %.
• Ved fuld sonde-/parenteral ernæring iværksættes kostregistrering, når pt. begynder at spise svarende til et helt måltid. I takt med stigende indtagelse reduceres sondeernæringen/den parenterale ernæring tilsvarende.

Patienter i risiko for refeeding

• Før opstart af sondeernæring/evt. parenteral ernæring vurderes om patienten er i risiko for refeeding pga. meget lille kostindtag i over 10 dage, lavt BMI (under 16,5), 15 % vægttab over de seneste 3-6 måneder eller lave P, K, Mg værdier. Disse patienter har særlige forholdsregler(L) Refeeding syndrom - forebyggelse og behandling
• Hvis der er mistanke til refeeding tages følgende LABKA profil: ” Refeeding syndrom screening” (P/L)

Sondeernæring

Sondeernæringsprodukter:

Produkt vælges ud fra, hvad, der dækker patientens behov bedst.

Produkt /indhold pr. 100 ml	Energi	Protein	Bemærkning
Nutrison Protein Plus Multi Fibre	130 kcal./535 kJ	6,5 g	Energi- og proteinrigt
Isosource Mix	110 kcal./460 kJ	4,5 g	Anvendes, hvis der opstår toleranceproblemer f.eks. diarré

Normalt opstartregime ved ikke refeedingsrisiko:

Blodprøver før opstart: Blodprøvepakke ”ernæringsterapi opstart” (L)

Sondeernæring kan gives kontinuerligt eller via bolusindgift.

Dag	Mængde pr. døgn	Pumpestyret ved kontinuerlig indgift	Bolus indgift
1	500 ml	50 ml/time i 10 timer	5 måltider á 100 ml
2	1000 ml	100 ml/time i 10 timer	5 måltider á 200 ml
3	1500 ml	150 ml/time i 10 timer	5 måltider á 300 ml
4	Ml iht beregnet behov	150 ml/time i x antal timer	5-6 måltider á x ml

Vedr. bolus indgift:

Hvis pt. ikke kan tolerere måltidsstørrelsen skal der tilføjes et ekstra måltid eller der skiftes til en sondekost, der er mere koncentreret. Hvis pt. ikke kan drikke tilstrækkeligt skal der suppleres med ekstra vand i sonden.

Sondeanlæggelse, kontrol, opstartsregime for ernæring og medicin indgift. Se Pri dokument Sondeernæring (P)

Tilsyn ved klinisk diætist

Ved patienter i ernæringsrisiko, kan klinisk diætist kontaktes på telefon 63571 mhp ernæringstilsyn når:

- Plejepersonalets generelle kostråd ikke medfører øget kostindtag og dækning

af patientens energi- og proteinbehov.

- Patienten på trods af ernæringsindsats fortsat er vægttabende.

- Der opstår toleranceproblemer ifm sondeernæring, så pt. ikke kan nå de

opsatte mål for dækning af behov.

- Ved øvrige ernæringsmæssige problemstillinger (P)

Parenteral ernæring

Parenteral ernæring kan gives som fuld ernæring eller som supplering til patienter, som ikke kan ernæres tilstrækkeligt med sondeernæring.

Karkirurgisk sengeafsnit V har valgt følgende standardprodukter;

Smofkabiven til perifer brug (opsættes i nyanlagt venflon)

Standardpose Smofkabiven perifer 800 kcal: 800 kcal/ 3360 kj, 38 g protein, 1206 ml væske

Standardpose Smofkabiven perifer 1300 kcal: 1300 kcal/ 5460 Kj 60 g protein, 1904 ml væske

Ikke behov for vitamintilsætning i standardposerne.

Infusionshastighed ved SmofKabiven perifer: Max 3 ml/kg legemsvægt /time.

Smofkabiven til Central brug (bestilles ved behov)

1100 kcal. (986 ml), 1600 kcal. (1477 ml), 2200 kcal. (1970 ml)

Infusionshastighed ved SmofKabiven Central: Max 2 ml/kg legemsvægt/time.

Infusions tid: max 24 timer.

Blodsukker efter ordination(P)

Blodprøver: ”Ernæringsterapi opstart” (P) – Tages som opstartsblodprøver

”Ernæringsterapi kontrol” bestilles som kontrolblodprøver.

Ovenstående følger hospitalets generelle instruks for parenteral ernæring Parenteral ernæring

Monitorering af ernæringsterapi

Indgivet sondeernæring/parenteral ernæring dokumenteres dagligt i CCS under ”Observationer” ”Ernæring og væskebalance”.

Sammenholdt med evt. kostregistrering samt patientens almene tilstand vurderes den daglige ernæringsterapi (P)

Hvis patienten ikke kan tage de opsatte mål og/eller ved ændringer i patientens kliniske tilstand tages ernæringsplanen op til stuegang (P/L)

Risikopatienten vejes 2 gange ugentligt.

Ophør af supplerende ernæringsterapi

Supplerende ernæringsterapi ophører, når:

1. Patientens eget kostindtag dækker over 75 % af behovet.

2. Patientens tilfredsstillende kostindtag sker uden særlig indsats (f.eks. daglig motivering, hyppige ændringer af kostform), således at patienten kan forventes selv at kunne dække sit energi- og proteinbehov uden særlig hjælp.
3. Hvis patienten skønnes at være for dårlig til at modtage supplerende ernæringsterapi.

Ernæring ved udskrivelsen

Alle patienter i ernæringsrisiko vurderes ved udskrivelsen. Ved fortsat ernæringsrisiko udføres følgende tværfaglige tiltag, som besluttes i samråd med patienten.

Læge evt. i samarbejde med klinisk diætist

Epikrisen bør indeholde følgende (L/D):

• Beskrivelse af ernæringsindsatsen under indlæggelse
• Vurdering af behov for ernæringsterapi efter udskrivelsen.
• Metode til opnåelse af behov (f.eks kost til småtspisende og energi- og proteinrige drikke, sondeernæring eller parenteral ernæring).
• Der opsættes mål for vægt- og/eller funktionsøgning.
• Tidsperspektiv for opnåelse af mål opsættes.
• Patientens aktuelle vægt og energi- og proteinbehov.
• Plan for opfølgning og kontrol samt hvem har ansvaret (amb. kontrol på AAUH, egen læge, hjemmepleje, kommunal klinisk diætist).

Plejepersonale

Plejepersonalet som planlægger udskrivelse udfører følgende vurdering af patienten og er ansvarlig for koordinering med kommunen (P)

• Patienten orienteres om, at veje sig 2 gange ugentlig og ved vægttab, under den nedre grænse for vægt, skal den ansvarlige for opfølgning kontaktes. Vigtigt, at den opfølgningsansvarlige fremgår i ernæringsplanen (hjemmesygeplejerske/egen læge eller kommunal diætist).
• Der gives besked om dette til kommunen i plejeforløbsplanen og den elektroniske ernæringsplan senest kl. 12 dagen før udskrivelsen eller tidligere hvis det er muligt.

Den elektroniske ernæringsplan indeholder følgende ernæringsdata;(P/D)

• Årsag til ernæringsbehandlingen.
• Ernæringsplan: Opsatte ernæringsmål for patienten, inklusive energi- og proteinbehov, mål for vægt- og eller funktionsøgning, tidsperspektiv for behandlingen / opnåelse af mål samt nedre grænse for vægten.
• Ernæringsterapi: F.eks kost til småtspisende og energi- og proteinrige drikke, sondeernæring og parenteral ernæring.
• Plan for opfølgning og kontrol for ernæringsrisiko, hvem der har opfølgningsansvaret samt eventuel diætisttilknytning.
• Ved supplerende ernæringsterapi oplyses, hvilket ernæringsfirma, evt. apotek ved energi og proteinrige drikke, der varetager produkthåndteringen og hvilke aftaler, der er indgået med firmaet.
• Nævne de ernæringsprodukter, der er bestilt til patienten samt de produkter patienten evt. har fået med fra hospitalet.