Definition af begreber
Fuldmagtsgiver: personen der opretter fuldmagten
Fremtidsfuldmægtig: personen der varetager fuldmagtsgivers interesser, når fuldmagten træder i kraft.
Beskrivelse
Lov om fremtidsfuldmagter blev vedtaget med det formål at give alle borgere øget selvbestemmelse over eget liv. Fremtidsfuldmagter skal således sikre, at man som borger selv kan bestemme, hvem der skal varetage sine personlige og økonomiske gøremål, hvis/når man ikke længere er i stand til dette selv. Lov om fremtidsfuldmagter trådte i kraft d. 1. september 2017.
Hovedformål
Fremtidsfuldmagter bør vurderes/inddrages/foreslås til personer med nylig diagnosticeret demens, eller anden sygdom, hvis sygdomsforløb vil/kan sætte patienten i en tilstand, hvor det begrænser patientens egne muligheder for at varetage egne formål.
Andre formål
Fremtidsfuldmagter kan oprettes af alle habile personer over 18 år, hvis personen ønsker at tage stilling til en mulig fremtidig situation, hvor det er påkrævet at andre kan handle på fuldmagtsgivers vegne.
Retsvirkninger
Der er mulighed for, at give en´ eller flere repræsentanter fuldmagt (fremtidsfuldmægtige) til at varetage fuldmagtsgivers økonomiske interesser og/eller dennes personlige forhold. Det er fuldmagtsgiver der definere, hvad der i givet fald skal være omfattet af en fremtidsfuldmagt.
En fremtidsfuldmagts gyldighed kræver oprettelse i Fremtidsfuldmagtsregistret som kan tilgås via www.tinglysning.dk, dernæst skal fremtidsfuldmagten vedkendes for en notar.
Fuldmagten træder først i kraft når/hvis fuldmagtsgiver ikke længere selv er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Det er Statsforvaltningen, der aktiverer fremtidsfuldmagten, når betingelserne herfor er opfyldt.
Indhentelse af lægeerklæring
Det er Statsforvaltningen der aktiverer fremtidsfuldmagten, så den træder i kraft. Dette kan kun ske, når betingelserne er opfyldt. Den overordnede betingelse er, at fuldmagtsgiver ikke længere er i stand til at varetage sine egne forhold fornuftsmæssigt.
Før eventuel aktivering af fremtidsfuldmagten skal Statsforvaltningen foretage en samlet vurdering af alle omstændigheder vedrørende fuldmagtsgivers helbredsforhold, hvorfor der lægges stor vægt på den lægeerklæring der indgår i sagen.
Det er fuldmagtsgivers praktiserende læge, speciallæge, hospitalslæge eller plejehjemslæge der skal udarbejde denne lægeerklæring, der skal være en del af sagsbehandlingen forud for eventuel aktivering af fremtidsfuldmagten.
Lægen skal i denne forbindelse være opmærksom på, at fremtidsfuldmægtigen ikke kan indhente lægeerklæringen uden fuldmagtsgivers samtykke. Hvis fremtidsfuldmægtigen henvender sig alene, må han fremvise en særskilt fuldmagt overfor lægen, der giver ham adgang til dette. Samtykket kan dog også fremgå af en fælles underskrevet erklæring, hvori fuldmagtsgiver tilkendegiver ønsket om at få lavet en lægeerklæring.
Lægen har derudover mulighed for at vurdere, om der er behov for at fuldmagtsgivers nærmeste pårørende samtykker til indhentelse af lægeerklæringen. Dette kan være tilfældet hvor fuldmagtsgiver ikke er i stand til at forstå betydningen af dette eller hvis personen er ude af stand til at give sit samtykke, eksempelvis pga den helbredsmæssige tilstand.
Metode
Når en patient diagnosticeres med demens eller anden sygdom der på sigt vil føre til at patienten ikke vil være i stand til at varetage egne interesser, kan/bør lægen informere patienten om muligheden for at oprette en fremtidsfuldmagt.
Når lægen kontaktes med henblik på udarbejdelse af lægeerklæring forud for at fremtidsfuldmagten skal træde i kraft/aktiveres, skal lægen sikre sig at der foreligger samtykke fra fuldmagtsgiver om indhentelse af denne lægeerklæring. Derudover skal lægen altid vurdere om der er behov for at få samtykket fra fuldmagtsgivers nærmeste pårørende.
Referencer
Vejledning til fremtidsfuldmagter
Lov om fremtidsfuldmagter
Kontaktpersoner
Kristina H. Jakobsen, Jurist, tlf. 97 64 84 44, kristina.jakobsen@rn.dk