Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Rehabilitering af den voksne intensive patient

Rehabilitering af den voksne intensive patient

Beskrivelse

Denne instruks beskriver en række rehabiliteringsindsatser, der igangsættes på intensivt afsnit for at bevare så meget som muligt af den intensive patients fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne.

 

Indsatserne er som følger

  • • Kommunikation og kognitiv stimulation

  • • Generel profylakse mod trombose, tryksår, kontrakturer og dropfod/spidsfod

  • • Mobilisering ud fra daglig plan for mobilisering

  • • Døgnrytmeplan og basal stimulation

  • • Ergoterapeutisk intervention, vurdering af synkefunktion og ADL-træning

 

Rehabilitering af den voksne intensive patient sker i et samarbejde mellem patient, sygeplejersker, læger, fysioterapeuter, portører og ergoterapeuter. Pårørende kan med fordel inddrages i den udstrækning de har lyst og kræfter hertil.

 

Henvisning til fysioterapeut/ergoterapeut sendes ved alle patienter med forventet liggetid

>24 timer.

 

Kommunikation

Kommunikation er en måde, hvorpå den intensive patient fastholder sin realitetssans og sin identitet. Ikke at kunne kommunikere kan potensere stress og oplevelsen af magtesløshed. Flere handlemåder er fremmende for den omsorgsfulde kommunikation med intensivpatienten, herunder

  • • At være opmærksom og observant i omgangen med patienten og i forhold til at identificere patientens behov

  • • At inkludere og involvere patienten i den udstrækning, det er muligt

  • • At være tilstede i relationen herunder sikre øjenkontakt hvis det er muligt

  • • At være bekræftende og opmærksom på patientens sikkerhed eksempelvis i forflytningssituationer

  • • At være til stede, anvende humor og have en venlig attitude

  • • Gældende for alle punkter er en bevidst brug af ord, stemmeleje, bevægelse og berøring, der fremmer patientens oplevelse af ro og tryghed

 

Hjælpemidler til kommunikation med den nonverbale patient

  • • Pegetavle/piktogram

  • • Pen og papir

  • • Computerassisteret kommunikation (eks. Ipad, lightwriter)

Kognitiv stimulation

På baggrund af patientens anamnese og de pårørende tilrettelægges aktiviteter der stimulerer patientens mentale ressourcer som eksempelvis at se tv, læse aviser eller blade, høre musik, spille spil (kortspil, puslespil, på Ipad eller pc). I den forbindelse sikres det, at patientens eventuelle hjælpemidler som briller og høreapparat fungerer.

 

Der tilstræbes at skabe et hjemligt miljø via billeder og/eller genstande på stuen, ligesom der sørges for, at patienten har adgang til ur og kalender. Derudover kan patienten stimuleres ved at opleve andre omgivelser udenfor stuen eller i det fri.

For patienter med langvarige indlæggelser kan hjemmebesøg være en mulighed.

Ved mistanke om intensiv delirium hos patienten bør stimuli reduceres, da de kan forværre graden af delir Intensiv Delirium

 

Generelle lejringsprincipper – profylakse mod trombose, tryksår, kontrakturer og dropfod/spidsfod

 

  • • Patienten vendes/repositioneres hver 2.– 3. time under hensyntagen til patientens tilstand og søvncyklus

  • • Patientens led og muskler understøttes og aflastes i sideleje og rygleje. Puder anbringes mellem knæ og ankler

  • • Overstrakte led skal undgås

  • • Ødematøse områder eleveres

  • • Spasticitet brydes ved passive øvelser af muskler og led

  • • Puder/dyne anbringes nedenfor fødderne (ikke højere end mellemfoden) for at øge patientens kropsbevidsthed og undgå dropfod og kontrakturer

  • • Tørt og glat underlag tilstræbes

  • • Shear og friktion undgås

  • • Patientens hoved lejres (næse – navle)

  • • Hovedgærdet eleveres til minimum 30 grader (15 grader hos neuropatienter)

  • • Patientens komfort observeres

 

For yderligere tryksårsprofylakse se Tryksårsscreening og revurdering i intensivt afsnit

 

Daglig plan for mobilisering

Alle patienter kategoriseres ud fra gruppeinddelingsskemaet – bilag 1 – NOTIA bilag 9

 

Alle voksne intensive patienter med forventet liggetid >24 timer vurderes i forhold til igangsættelse af mobilisering. Vurderingen foretages af den sygeplejerske, der har ansvaret for patienten, eventuelt i samarbejde med afsnittets læge ud fra beslutnings flowchartet – bilag 2, NOTIA bilag 3

 

Patienten vurderes og kategoriseres i samarbejde med fysioterapeut til én af 5 grupper

 

 

 

 

 

Ved hovedtraume

Dagsplan gruppe 0

 

Bilag 4

Bilag 10

Dagsplan gruppe 1

 

Bilag 5

Bilag 11

Dagsplan gruppe 2

 

Bilag 6

Bilag 12

Dagsplan gruppe 3

 

Bilag 7

Bilag 13

Dagsplan gruppe 4

 

Bilag 8

Bilag 14

Dokumentation af daglig plan for mobilisering

Observationsskema

  • • Der krydses af på observationsskemaet, når øvelserne i dagsplan er gennemført

  • • Cykling angives på observationsskemaet

  • • Els i stol angives på observationsskemaet

 

EPJ (Clinical Suite)

  • • Der oprettes problem – Mobilisering – i patientens plejeplan

  • • Under sygeplejehandlinger for valgt problem dokumenteres det, hvilken dagsplan (gruppe 0 – 4) patienten skal trænes efter

  • • Under sygeplejestatus for valgt problem dokumenteres eventuelle problemer/andet i relation til patientens træning ud fra daglig plan for mobilisering

 

Døgnrytmeplan

For at skabe genkendelighed, fastholde døgnrytmen og bidrage til patientens oplevelse af nat og dag oprettes en døgnrytmeplan for patienten (se eksempel – bilag 15).

  • • Døgnrytmeplanen påbegyndes hos alle patienter med forventet liggetid >48 timer. Gælder ikke patienter med RASS under minus 4 grundet sedering

  • • Døgnrytmeplanen påbegyndes inden for 48 timer

  • • Døgnrytmeplanen udarbejdes i samarbejde med patienten sekundært nærmeste pårørende. Der indgår data indhentet ved modtagelse af patienten, herunder sygeplejeanamnese, og sygeplejestatus ved ankomst, så udgangspunktet for døgnrytmeplanen er patientens vaner og ønsker

  • • Planen beskriver patientens planlagte aktiviteter over 24 timer og/eller over en uge

  • • Døgnrytmeplanen oprettes i EPJ som aktivitetsplan tilknyttet problem - Døgnrytme

 

Basal stimulation

I basal stimulation lægges stor vægt på kommunikationen med den bevidsthedssvækkede/hjerneskadede patient. Hos den bevidsthedssvækkede patient vil det være tegn som åndedræt, sved, puls, blodtryk, mimik, bevægelser og muskelspændinger, der tolkes på.

En god dataindsamling om patienten fremmer forudsætningen for, at personalet kan planlægge dagen bedst muligt hos patienten. Ud fra den kan man vælge musik, dufte, smag og tilrettelægge døgnrytmen – se ovenstående om døgnrytme-/ugeplaner.

 

Initial kontaktpunkt er en ensartet måde at henvende sig til patienten på, som kan give patienten tryghed, og mulighed for at vide, at det nu er ”ham/hende”, det drejer sig om. Det er vigtigt, at stimulationen foregår under rolige forhold. Det vil sige der skal være ro på stuen, kun én stimulation ad gangen, én person ad gangen.

 

Sygeplejersken må have med i sine overvejelser, hvordan hun vil vaske patienten, eller hvor der startes. Kroppens mest sensitive område er midtlinjen, sensitiviteten aftager, jo mere perifert man kommer. Stimulationen udføres ofte med megen kropskontakt fra hjælperens side, da det giver patienten en afgrænsning i forhold til omgivelserne.

https://pri.rn.dk/Assets/5825/b9bb3f16242b4031b15ffe8ca3f25c9d/L15cca37256044fc6b22064c3485a7a70.png

 

Beroligende kropsvask

Der vaskes med hårene

Ansigtet vaskes fra hårrødder til hagen, begge sider af ansigtet vaskes og tørres til sidst.

Vask af armene fra kraveben og ned. Hver finger vaskes for sig. Der vaskes igen ned over den samlede hånd. Gentages ved den anden arm. Afslut med at tørre begge arme med hårretningen.

Thorax og abdomen vaskes fra hals til lyske i lange strøg med hårene. Brug begge hænder. Tørres efter samme princip.

Ben vaskes fra lyske til tæer med hårene.

Nedre toilette foretages og patienten vendes og vaskes bagpå.

Ryggen vaskes med to hænder fra nakke til lænd. Tørres på samme måde.

Patienten kan have glæde af fod- og/eller håndbad.

 

Opkvikkende helkropsvask 

 

Der vaskes mod hårene.

Armene vaskes med start fra fingrene op mod sternum/skulder.

Benene vaskes med start fra fødderne.

Der anvendes kølige klude.

 

Vurdering af synkefunktion

Dysfagi er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom ved mange sygdomme og tilstande.

Fejlsynkning kan medføre komplikationer som aspiration, pneumoni, ubehag og ulyst ved spisning resulterende i mangelfuld ernæring.

Ved mistanke om problemer med synkefunktion sendes henvisning til ergoterapeutisk vurdering.

Der kan anvendes forskellige screeningsværktøjer i forhold til at identificere patienter med synkeproblemer, herunder Blue Dye synketest – Bilag 16, GUSS og/eller fleksibel endoskopisk evaluering af synkefunktion (FEES). Den fiberoptiske evaluering af synkefunktionen anses for at være en af de bedst dokumenterede metoder til undersøgelse af synkning og aspiration, herunder også silent aspiration.

 

ADL træning

Ved at udføre ADL-aktiviteter får patienten en mere normal oplevelse af sig selv. Det kan give patienten en følelse af at være mindre livstruet, når de selv kan udføre almindelige dagligdags aktiviteter. ADL-aktiviteter kan være hjælp til spisning og personlig hygiejne.

Hjælpemidler

Loftlifte

Forefindes på stuerne. Bæreevne 250 kg/motor. Forflytning med lift er en passiv aktivitet

for patienten, men anvendes for at lette forflytningen af patienten.

 

Rammelift

Er det ikke muligt at vende patienten kan rammelift anvendes.

Rammelift til loftslift (maks. kg 250) forefindes i afsnit NOTIA og rekvireres via portører.

Rammelift kan anvendes på stuer med to liftsmotorer (max 400 kg).

Betjening af loftlift

 

 

Intensiv senge

Sengene har funktioner, der letter arbejdet med forflytning af patienter i sengen samt

tryksårsprofylakse, idet de er udstyret med luftskiftemadras og rotationsmodul (erstatter

ikke vending af patient på siderne). Derudover har de vendeassistance, siddefunktion m. m.

Brug af HillRom (R) intensivseng

 

Vendelagen

Anvendes til patienter, der glider ned i sengen eller overvægtige patienter, da det er mu-

ligt at hjælpe patienterne længere op i sengen ved brug af loftlift og man kan vende patien-

terne på siden ved hjælp af loftlift, Man må ikke forflytte patienten ud af sengen ved brug af

dette. Maksimum belastning er 200 kg.

 

Der forefindes på afdeling R vendelagener til bariatriske patienter. Disse er flergangs og

vaskes i afdelingen. (Maksimum belastning er 500 kg).

 

Forflytningssejl

Afdelingerne har egne sejl til patienterne. Disse anvendes til forflytninger fra seng til stol.

 

Glidestykker

Der anvendes glidestykker til alle patienter til forflytninger i sengen. Glidestykkerne fore-

findes på afdelingerne. Det enkelte glidestykke kan anvendes flere gange hos samme pati-

ent og kan vaskes, så det bruges, indtil der ikke er mere glideeffekt. Formålet med glide-

stykker er at lette forflytninger af patienter i sengen for plejepersonalet.

 

Benstropper

Benstropper anvendes til løft af tunge ben og eksempelvis ved forflytning af patientens ben

til sengecykel. Benstropperne fastgøres til loftliften, som derved løfter patientens ben fra

sengen.

 

Sengecykel

Forefindes i afdelingerne og anvendes til stabile patienter. Instruktionsvideo forefindes på

TIA. Anvendes til aktiv mobilisering vedligeholdelse af patientens muskelfunktion med hen-

blik på hurtigere mobilisering og kortere indlæggelsesforløb.

 

Kørestole

Der anvendes fortrinsvis Cirrus stole, som er kørestole med hovedstøtte og god støtte til

kroppen, da mange patienter er for svage til at holde hoved og balance selv. Der kan rekvi-

reres specialkørestol til bariatriske patienter. Alle kørestole rekvireres gennem ergotera-

pien og leveres af hjælpemiddeldepotet.

 

Trykaflastende puder

Der benyttes oftest trykaflastende puder til kørestolene som tryksårsprofylakse. Disse re-

kvireres gennem ergoterapien og leveres via hjælpemiddeldepotet.

 

Bækkenstole

Der forefindes bækkenstole på alle intensive afsnit. Bækkenstole til bariatri-

ske patienter kan rekvireres via ergoterapien til levering fra hjælpemiddeldepotet.

 

Prædikestol

Eldrevet prædikestol kan rekvireres hos fysioterapeuten til stående/gående

mobilisering af patienterne.

 

Stålift

Anvendes i samarbejde med fysioterapeut og portører til træning af patientens ståfunktion.

 

Ståsele

Anvendes i samarbejde med fysioterapeut og portører til træning af gå-/stå-funktionen hos

patienterne, ofte sammen med prædikestol.

 

Bariatri

Der forefindes på afdeling R to tosengsstuer, som kan benyttes til bariatriske patienter. Her

er to-motors loftlift og ekstra åg til loftliften, så patienter op til 500 kg kan forflyttes.

Bariatriske patienter på intensivt afsnit R samt betjening af loftlifte på afdeling R

Betjening af loftlift på afdeling R

 

Definition af begreber

Rehabilitering

Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse.

 

Patientrettet forebyggelse

Forebyggelse, der søger at undgå, at sygdom udvikler sig yderligere og at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer.P

 

Dysfagi defineres som nedsat/ophævet evne til at synke.

 

GUSS står for gugging swallowing screen og defineres som en indirekte og direkte synketest. Findes i EPJ under screeninger og vurderinger.

 

Silent aspiration defineres som passage af mad/væske ned i luftvejene uden hoste eller andre synlige symptomer.

 

Indikatorer og tærskelværdier

Standard

  • • Patienter med forventet liggetid >24 timer mobiliseres dagligt i overensstemmelse med mobiliseringsplan, hvis det er vurderet, at de er egnede dertil

Indikator 1

  • • 97% af patienter med forventet liggetid >24 timer mobiliseres, efter en forudgående vurdering af deres egnethed, dagligt i overensstemmelse med vedtagne plan

Målgruppe – modtagelse

Retningslinjen omhandler kritisk syge patienter indlagt på intensivt afsnit.

Formål

Det overordnede formål er, at

  • • Opretholde patientens habituelle fysiske og mentale funktionsevne ved tidlig, systematisk træning og mobilisation

 

Herunder at

  • • Vedligeholde patientens muskelfunktion

  • • Vedligeholde patientens kognitive funktioner

  • • Vedligeholde/genskabe patientens synkefunktion

  • • Tilføre patienten den ernæring, der svarer til den enkelte patients behov

  • • Opretholde normal døgnrytme

  • • Forebygge intensivt delirium

  • • Minimere risiko for tryksår

  • • Hjælpe patienten til at mestre – empowerment – gennem inddragelse, meningsfuld aktivering og anerkendende kommunikation

Problemstilling

Intensive patienter er ofte vanskelige at mobilisere. Det kan bero dels på kompleksiteten af deres sygdom, dels den højteknologiske monitorering, der anvendes til at overvåge den intensive patient. De er derfor udsatte for et stort muskeltab med deraf følgende komplikationer. Komplikationerne kan medvirke til et længerevarende ophold på intensiv afdeling og vanskeliggøre senere rehabilitering.

 

Studier viser, at målrettet mobilisering kan nedbringe antallet af liggedage på intensiv afdeling og patientens samlede indlæggelse. Andre studier viser, at mobilisation i sammenhæng med øvrige behandlingstiltag er vigtig, når det handler om at forbedre patientens samlede funktionelle og kognitive outcome.

 

Referencer

Regional forebyggelse, Regionernes forebyggelsesopgaver

En vejledning til Sundhedslovens paragraf 119 stk. 3 – 2009

 

Stubberud D, Guldbrandsen T. Intensivsykepleie. Cappelen Damm, 3. udgave, 1. oplæg 2015 s. 47-52, 160-164, 171-175.

 

Karlsson V, Forsberg A, Bergbom I. Communication when patients are conscious during respirator treatment – A hermeneutic observation study. Intens Crit Care Nurs 2012; 28: 197-207

 

Baktoft B, Wolder L. Intensivsygepleje. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1. oplag 2016 s.171-179

 

Saoirse Cameron, Ian Ball, Gediminas Cepinskas, Karen Choong, Tmothy J Doherty,Christopher G. Ellis, Claudio M. Martin, Tina S. Mele, Michael Sharpe, J. Kevin Shoemaker, Douglas D. Fraser. Early mobilization in the critical care unit: A review of adult and pediatric literature. Journal of cirtical Care 30 (2015) 664-672

 

Bhakti K. Patel, Anne S. Pohlman, Jesse B. Hall, John P. Kress. Impact of Early Mobilization on Glycemic Control and ICU-Acquired Weakness in Critically Ill Patients Who Are Mechanically Ventilated. CHEST 2014; 146 ( 3 ): 583 – 589

 

Kate Klein, Malissa Mulkey, James F. Bena, Nancy M. Albert. Clinical and Psychologic Effects of Early Mobilization in Patients Treated in a Neurologic ICU: A Comparative Study. Critical Care Med. 2014

 

Gosselink R, Bott J, Johnson M, Dean E, Nava S, Norrenberg M et al. (2008). Physiotherapy for adult patients with critical illness: recommandations of the european respiratory society and european society of intensive care medicine task force on physiotherapy for critically ill patients. Intensive Care Medicine 2008; 34:1188-1199

 

PE Morris, Goad A, Thompson C, Taylor K, Harry B, Passmore L et al (2008). Early ICU mobility in the treatment of acute respiratory failure. Crit Care Med 2008; 36(8):2238-43

 

Saxena M K, Hodgson CL. Intensive care unit acquired weakness (2012). Anethesisa and Intensive Care Medicine 2012 13(4) 145-147

Munkwitz M, Hopkins RO, Miller Lii RR, Luckett PM, Hirshberg EL. (2010) A perspective on early mobilization for adult patients with respiratory failure: lessons for the pediatric population. Journal of Pediatric Rehabilitation Medicine 2010 3(3) 215-227

 

Burtin C, Clerckx B, Robbeets C, Ferdinande P, Langer D, Troosters T, Hermans G, Decramer M, Gosselink R.. Early exercise in critically ill patients enhances short-term functional recovery. Crit Care Med 2009; 37(9)

 

Sweickert WD, Pohlman MC et al. (2009) Early physical and occupational therapy in mechanically ventilated, critically ill patients: a randomized controlled trial. Lancet 2009;373:1874-82

 

Banerjee A, Girard TD, Panddharipande P (2011) The complex interplay between delirium, sedation and early mobility during critical illness:applications in the trauma unit

 

Morris PE, Griffin L, Berry M, Thompson C, Hite ED, Winkelman C, Hopkins RO, Ross A, Dixon L, Leach S, Haponik E. (2011). Receiving early mobility during an intensive care unit admission is a predictor of improved outcomes in acute respiratory failure. AM J Med Sci 2011;341(5):373-377