Formål
Subkutan væskebehandling er en parenteral hydreringsmetode som alternativ til iv. væskebehandling.
Indikation
Ældre (+65 år) patienter der har behov for parenteral væsketilskud og hvor der ikke er andre indikationer for Perifært vene kateter end væsketerapi. Der kan gives op til 3 L væske per døgn fordelt på 2 infusionssteder.
Remedier
Håndhygiejne
Håndhygiejne (2.1) skal foretages før anlæggelse samt før og efter al kontakt med en subkutan kanyle.
Anlæggelse af subkutan kanyle
• Infusionssted er oftest abdomen eller forsiden af thorax, alternativt på ryggen over scapula hos delirøse patienter. Huden skal være ren og tør, uden massive ødemer, sår eller infektioner.
• Huden desinficeres i et område på ca. 5x5 cm. Hudområdet desinficeres to gange med klorhexidinsprit 0,5% eller swabs præpareret med ethanol 70-85% og klorhexidin 0,5%. Desinfektionsmidlet skal tørre mellem de to påføringer, før huden perforeres.
• Der anlæggelses en butterfly-kanyle G23 ved ca. 45 graders indstiksvinkel, så nålen ligger i subcutis. Alternativt kan anlægges en Tegnestift G27, der dog medføre noget langsommere infusionshastighed.
• Nålen dækkes af sterilt venflonplaster, så indstiksstedet er synligt.
Der bør udvises forsigtighed ved kakektiske patienter pga. risiko for pneumothorax (ved anlæggelse på thorax) eller perforation af peritonerum (ved anlæggelse på abdomen).
Væsken indløber ved hjælp af tyngdekraften. Infusionshastigheden kan ved smerter nedsættes. Der kan anvendes 2 forskellige metoder til infusion:
• Kontinuerlig infusion: Hvor infusionen løber langsomt f.eks. 1 L til indløb i løbet af natten.
• Kamelpukkel metode: Hvor der infunderes 500 ml over 20 min., hvorefter væsken langsomt absorberes. Nålen kan blive siddende. Dette metode har den fordel at patienten ikke er fastkoblet til slanger.
Væskevalg
Der kan infunderes isoton NaCl eller ringer laktat. Alternativt en blanding af 50% isoton glukose og 50% isoton NaCl.
Tilsyn og pleje af kanyle og indstikssted
• Kanylen skiftes hver tredje-femte døgn.
• Indstiksstedet observeres ved hver injektion eller mindst én gang i døgnet for rødme, ødem, sivning og pus.
• Hvis der løber blod tilbage i slangen, omplaceres nålen.
• Det dokumenteres, at der dagligt er taget stilling til fortsat anvendelse af kanylen.
• Indstiksstedet inspiceres, hvis der udvikles infektionstegn som ømhed, rødme eller hævelse svarende til indstiksstedet, feber af ukendt årsag eller anden mistanke om kateterrelateret infektion.
• Kanyle, infusionssæt og pumpe fjernes ved tegn på kateterrelateret infektion.
• Ved brusebad dækkes kanylen af et vandtæt badeplaster.
Fordele
• Subkutan væskebehandling er nem til ældre med meget skrøbelige vener.
• Den delirøse patient har mindre tendens til autoseponering.
• Ingen risiko for tromboflebit
Ulemper
• Der kan ikke gives antibiotika i subkutane nåle.
• Mængden bør ikke overstige 1,5 L per nål / døgn.
• Der bør udvises stor forsigtighed ved ren glukose 5% eller væsker, der indeholder kalium.
• Ved lav albumin kan absorptionen være langsom.
Referencer
DSAM vejledning - Palliativ indsats http://vejledninger.dsam.dk/palliation/?mode=visKapitel&cid=719&gotoChapter=723
Bruera, E., Belzile, M., Watanabe, S., & Fainsinger, R. L. (1996). Volume of hydration in terminal cancer patients. Supportive Care in Cancer : Official Journal of the Multinational Association of Supportive Care in Cancer, 4(2), 147–50.
O’Keeffe, S. T., & Lavan, J. N. (1996). Subcutaneous fluids in elderly hospital patients with cognitive impairment. Gerontology, 42(1), 36–9.
Remington, R., & Hultman, T. (2007). Hypodermoclysis to treat dehydration: A review of the evidence. Journal of the American Geriatrics Society, 55(12), 2051–2055. http://doi.org/10.1111/j.1532-5415.2007.01437.x
Slesak, G., Schnürle, J. W., Kinzel, E., Jakob, J., & Dietz, K. (2003). Comparison of subcutaneous and intravenous rehydration in geriatric patients: A randomized trial. Journal of the American Geriatrics Society, 51(2), 155–160. http://doi.org/10.1046/j.1532-5415.2003.51052.x
