Kontrol efter TEM (transanal endoskopisk mikrokirurgi)
Beskrivelse
TEM procedurer anvendes næsten udelukkende til fjernelse af større ikke-stilkede polypper (>2 cm, højrisikopolyp).
Postoperativt kontrolleres resektionsstedet efter 3 måneder ved rekto/sigmoideoskopi mhp. opheling og samtidig vurdering af eventuelle funktionelle problemer.
Næste kontrol foretages 12 måneder efter indgrebet som fuld koloskopi. Kontrol af resektionsstedet foretages igen efter 24 og 36 måneder som rekto-/sigmoideoskopi, hvorefter pt. afsluttes.
Er TEM proceduren foretaget for cancer, kontrolleres efter retningslinier fra DCCG.dk.