Journaloptagelse bagvagt Patienten undersøges Der tages stilling til karkirurgisk notat eller tilsyn - DBT/hudperfusionstest. Amputationspatienten, en lægefaglig retningslinje Blodprøver og opfølgning på blodprøvesvar: Ved indlæggelsen: Type, BAC, EKG, væsketal, BS, infektions tal og myoglobin Rhabdomyolyse – diagnostisering og behandling. Forhøjet myoglobin. Andre fx. INR bestilles ud fra et individuelt behov. Urinstiks (blod i urinen kan være et tegn på, at der foregår rhabdomyolyse og derved forhøjet myoglobin) Udføre ordinationer herunder tjek af medicinordinationer og Fragmin ud fra indlæggelsesjournal Screeninger: Tryksår. Tryksårsscreening og revurdering samt passende intervention Alle patienter der indlægges til benamputation, skal have trykaflastende madras KRAM: KRAM- screening og intervention (voksne) • Der udarbejdes relevant ernæringsplan ud fra ernæringsscreeningen. • Iværksæt evt. andre interventioner ud fra samtalen TOKS daglig eller ud fra score Tidlig opsporing af kritisk sygdom – TOKS 2.0 Smerter Observation af smerter, VRS/NRS mindst en gang i hver vagt Smertemanual VRS/NRS måles før og efter alle PN ordinationer Iltbehandling Vanlig 2l ilt til 4. døgn Iltbehandling efter større ortopædkirurgiske indgreb Udskillelser: • Der lægges plan, så patienten undgår obstipation • Diurese/daglig væskebalance/vægt Kontakte fysioterapeuten, hvis der er behov for lungefysioterapi. Fysioterapeuten vurderer patientens respiratoriske tilstand og iværksætter lungefysioterapi ved behov. Eventuel behandling vil bestå af almen mobilisering, respirationsøvelser, PEP behandling med PEP fløjte eller maske til CPAP. Daglig tjek af PVK Problem og handling oprettes og alle handlinger dokumenteres i EPJ Fremlægge DBT (distal blodtryk) og HPT (hud perfusions tryk) svar til stuegang Sygepleje til karkirurgiske patienter ved hudperfusionstryk. Klargøring af patient inden operationTjek om blodprøver samt type og BAC test er klar, BAC -test, Pro Sang InterInfo PVK tjek Intravaskulære katetre (5.1) Væske opsættes - efter ordination Faster i 6 timer, må drikke tynde væsker indtil 2. timer før OP. Præoperative fasterutiner, GIK-drop - Klinik Medicin, RHN Faste og diabetes - Endokrinologi, RHN og AAUH Hospitalets tøj og rent sengelinned Præ-, per- og postoperativ infektionsforebyggelse (6.1) Anlæggelse af KAD (grundet smertekateter) Urinvejsdrænage (5.5). Obs diurese Præmedicin efter ordination Anæstesi Amputation af underekstremitet i generel anæstesi, spinal anæstesi og epidural anæstesi Operationsafsnittet• Patienten modtages og identificeres • Markering af operationsfelt - sideangivelse • Lejres i forhold til operationstype under hensyntagen til: Patientens comorbiditet Anæstesiens mulighed for at arbejde/ventilere frit Operatørens arbejdsfelt Sikker kirurgi • Patientsikkerhed: værnemidler, tryk forebyggelse, sterile procedurer, varmetab, sikker brug af teknisk apparatur • Patienten får håret dækket og kroppen dækkes med varme tæpper • Sikker kirurgi følges og dokumenteres i EPJ Sikker kirurgi • Bookplan, der dokumenteres knivtid og stuetid • Operation i henhold til anbefalinger • Der anlægges forbinding • Patientens seng klargøres - er opvarmet • Patienten forflyttes til seng ved hjælp af operatør, anæstesi, portør og operationssygeplejerske • Operationssygeplejersken tjekker for tryk • Patienten køres på opvågning af anæstesisygeplejerske og portør • Operationsbeskrivelsen dikteres af læge - herunder nye ordinationer og behandlingsplan • Opfølgning på igangsat smertebehandling • Specielle postoperative blodprøver ud over standard prøver ordineres OpvågningenFølger den postoperative plan Decubitus profylakse O-kir. amputation – crus og femur Væsketerapi/ diurese Melder patienten til afsnittet Afsnittet den dag patienten er opereretModtager melding fra opvågningsafsnittet Følge postoperativ plan jf. lægejournal og anæstesiskema (smertestillende det 1. døgn) TOKS Væskebalance skema føres i 3 døgn Observation af PVK Intravaskulære katetre (5.1) Observation af VAC ift. funktion af pumpe (Aalborg + Thisted) Observation af stumpen, varme, kapillær respons, bevægelighed og sensibilitet Observation af stumpens lejring, ødem profylakse med let elevation og trykaflastning, herunder kontrakturer Observation af forbinding – tør, gennemsivning. Præ-, per- og postoperativ infektionsforebyggelse (6.1) Decubitus profylakse – husk det raske ben Tryksårsscreening og revurdering Ilt behandling 2l til 4. dag Iltbehandling efter større ortopædkirurgiske indgreb Observation af delirium National klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af organisk delirium Opret problem og handling i EPJ Observation for kvalme, tilbyde kvalmestillende Bestille postoperative blodprøver til: Dag 1: væsketal, obs. koagulationsbehandling (opstart eller pause) og myoglobin Rhabdomyolyse – diagnostisering og behandling. Forhøjet myoglobin Dag 3: væsketal, evt. INR/Rotemtest hvis patienten er i AK behandling obs. koagulationsbehandling (opstart eller pause) INR og blodsukker måles af personalet på afsnittet Smerter: Obs smertekateter og smertepumpe • Observation af smerter, brug VRS/NRS flere gange i hver vagt • VRS/NRS <3 i hvile • VRS/NRS måles før og efter alle PN ordinationer Udskillelser: • Kateter pleje Urinvejsdrænage (5.5) • Diuresemåling/væskebalance • Afføring • Mobilisering: • Patienten mobiliseres i seng. • Ernæring: • Tilbyde mad og proteinrige drikke • Hjælpe patienten tilrette i sengen mht. indtagelse væske og mad • Føre væske og kostregistrering (min. 3 døgn) Ernæringsscreening, ernæringsplan, monitorering og opfølgning Første advis sendes via TSM Patient og pårørende inddrages i pleje og den videre plan - husk at orientere om samtale ved stuegang dag 1 og 5-6 med læge, plejepersonale og fysio- og ergoterapeut. Afsnittet dagene efter operationObservationer og handlinger - TOKS - Iltbehandling til 4. døgn Iltbehandling efter større ortopædkirurgiske indgreb - Observation af PVK Intravaskulære katetre (5.1) - Vurdering af delirium (CAM) National klinisk retningslinje for forebyggelse og behandling af organisk delirium - Tryksårsprofylakse Tryksårsscreening og revurdering - Epidural smertekateter - seponeres dag 3. I Thisted lægges smerteplan evt. i samarbejde med anæstesien. - Sep. KAD efter fjernelse af epidural smertekateter – obs. vandladning Stumppleje og behandling • Stumpen observeres for - varme, kapillær respons, bevægelighed og sensibilitet Observation af forbinding – tør, gennemsivning. Præ-, per- og postoperativ infektionsforebyggelse (6.1) • Sårtilsyn 5. dag. Operationssåret tilses m.h.p silikonemanchet. • Stumptilsyn 5. dag: Bandagen fjernes og stumpen og operationssåret vurderes for infektion, iskæmi, nekrose, ødem, sår, prominerende knogle og ømhed. • Afvigelser fra det forventede registreres og der lægges plan for videre behandling. • Det dokumenteres om stumpen skønnes at kunne tåle silikonemanchet, da denne som udgangspunkt påbegyndes 5. dag. Tåler stumpen ikke umiddelbart silikonemanchet ordineres anden komprimerende bandage. Forbinding skal skiftes og stumpen tilses ved smerter udover de forventelige eller ved gennemsivning. • Fysioterapeuten tager mål til silikonemanchet (Aalborg: bandagist) • Sygeplejersken varetager i samarbejde med patienten brug af silikonemanchet – opstartet af fysioterapeut/bandagist. Brugen øges gradvis i tæt samarbejde med fysioterapeut. Skema udfyldes Brug af silikonemanchet til patienter med amputation • Ved anlægges af stumpforbinding imellem brugen af silikonemanchet • Silikonemanchetten rengøres efter brug Sådan bruger du silikonemanchet • Suturer på stumpen fjernes efter aftale (Hver anden efter 14 dage, resten efter 3 uger) Psykisk pleje • Det psykosociale område for patienter, der amputeres, har stor betydning. Erfaringen viser, at patienter, der skal amputeres, kan være i krise og angste for fremtiden. Et studie viser, at patienter, der amputeres, ofte får angst og depression i forbindelse med amputation, men at patienterne gennem indlæggelsen hurtigt restitueres. Det er vigtigt, at personalet har/viser forståelse for: ▪ At patienten er i et langt og krævende sygdomsforløb. ▪ At patienten ofte bliver træt, da der bruges mange psykiske og fysiske ressourcer efter operationen. ▪ At patienten kan være genert over egen fremtoning. ▪ At patienten har svært ved at beskrive og formulere oplevelsen af fantomsmerter. ▪ At patienten ofte udvikler en krisereaktion efter amputation og har brug for støtte til at komme i gennem forløbet. ▪ At patienten har brug for samtale om, hvordan de har det og hvor i forløbet de er. Plejepersonalet og fysioterapeut/ergoterapeut samarbejder omkring samtaler med patienten om, hvordan han har oplevet, tænker og opfatter situationen, hvor de pårørende med fordel kan inddrages. ▪ Det er plejepersonalet der har det overordnede ansvar for disse samtaler, hvor der også gives information om frivillige amputationsforeninger. ▪ At flere amputationspatienter udvikler organisk delirium, hvis årsag skal undersøges og behandles. (Care of elderly lower limb amputees, as described in medical) • Sygehuspræsten kan tilbydes. Ved behov for psykolog efter udskrivelsen skal egen læge kontaktes efter udskrivelse. Tværfaglig konference1. tværfaglige konference afholdes på 1. dagen ved stuegang, hvor patient og hvis samtykke fra patienten hertil opfordres pårørende til at deltage. • Operationen gennemgås og patienten motiveres til rehabilitering og genoptræning og planen for de næste dage aftales. Her drøftes ligeledes hvordan patient og pårørende bedst kan involveres og involvere sig under indlæggelse. 2. tværfaglig konference afholdes 5-6 dag efter sårtilsyn. Her drøftes det videre forløb, herunder målsætning for træningen, om patienten er protesekandidat, og plan for udskrivelse med en forventet udskrivelsesdato, samt uafklarede spørgsmål fra patient og pårørende. • I Farsø indkalder fysioterapeut eller ergoterapeut til tværfaglig konference. • Der lægges plan for: • Proteseforsyningsmulighed og specifikke træningsbehov. • Vurdering af behov for hjemmebesøg. Ergoterapeut adviserer kommunens terapeuter, som skal foretage hjemmebesøget. • Behov for aflastningsplads / rehabiliteringsplads / plejehjem. • Behov for specielle hjælpemidler. • Plejeansvarlige/stuegangsgående sygeplejersker har ansvaret for at indkalde alle relevante personer til disse møder. Mobilisering Patienten mobiliseres - de første dage altid med lav forflytning eller lift - ud fra stillingtagen til blødningsrisiko, smerter og ødemer mobiliseres patienten til toilet. Ved forflytning understøttes stumpen. Derved mindskes risikoen for ruptur af operationssåret på stumpen Mobiliseringen øges i tæt samarbejde med læge og fysioterapeut. Smerter: • Observation af smerter, brug VRS/NRS x 1. i hver vagt • VRS/NRS <3 i hvile VRS/NRS måles før og efter alle PN ordinationer Smertemanual • Særlig opmærksomhed på stump, fantomsmerter og fantomfornemmelser. Patienten informeres om spejling og anden selvhjælp i samarbejde med smertesygeplejrske /anæstesilæge Ernæring: • Kostregistrering 3 dage postoperativ, derefter ved behov • Diætist • Observation for kvalme • Udskillelser: • OBS vandladning og afføring. • Væskebalance føres • Diuresemåling indtil et døgn efter KAD er sep. eller til fri vandladning • Stuegang med geriatrisk tilsyn – ikke Thisted • Udfører ordinationer fra stuegang. Fysioterapeutens undersøgelse, behandling og genoptræning af amputationspatienten under indlæggelsen: Undersøgelse: Fysioterapeuten orienterer sig i patientens journal og holder løbende kontakt med plejen. Tidligere funktionsniveau og hjemlige forhold beskrives. Nuværende tilstand og funktionsniveau undersøges og beskrives Behandlingsmål sættes sammen med patient og evt. pårørende Til tværfaglig stuegang på 1. og 5. - 6. postoperative dag snakkes blandt andet om disse mål (Hjørring). Behandling/Genoptræning: Vejledning, behandling og træning udføres og progredieres individuelt. Der tages hensyn til patientens tilstand og comorbiditet. • Vejledning vil bestå af: Information om træningsforløb, lejring, kontrakturprofylakse, muligheder for protese og brug af silikonemanchet, • Træning vil bestå af: 0 dag – 5. postoperative dag: venepumpeøvelser, bevæge- og styrketræning for hele kroppen jf. regional pjece: "Øvelser efter amputation gennem eller over knæet" eller "Øvelser efter amputation under knæet" Sådan træner du efter en amputation over.... Samt forflytninger, stand og balance. • Behandling: behandling med silikonemanchet startes efter sårtilsyn. • I Farsø tager fysioterapeuterne mål til silikonemanchetten, fremskaffer den og opstarter brug af den sammen med patienten. Fysioterapeuten skriver i den almene genoptræningsplan, hvordan stumpen måles, og at den kommunale terapeut skal kontakte fysioterapien, når der er behov for en mindre manchet. • I Hjørring tager fysioterapeuten mål til manchetten og opstarter tilvænningsskema. Plejepersonalet varetager sammen med pt. den daglige brug og tilvænning. Fysioterapeuten kontrollerer løbende mål af stump og udleverer mindre størrelse manchet ved behov. • Pt. får om muligt en ekstra silikonemanchet i mindre størrelse med hjem ved udskrivelsen. • I Aalborg og Thisted foretages opmåling i samarbejde med bandagist. • 5. postoperative dag - udskrivelsen: Der progredieres i træningen. Der vurderes behov for ganghjælpemiddel og der vil bl.a. kunne trænes hop og gang med træningsprotese, hvis pt. er klar til dette i forhold til almen tilstand og stumpens tilstand. Dette vurderes i samråd med lægen.
Afslutning af behandling: Pt. afsluttes ved udskrivelse eller hvis pt. vurderes til, ikke at have træningspotentiale. Udskrivelse: Der laves almen genoptræningsplan på alle patienter, hvis de ønsker dette. Ergoterapeutens undersøgelse, behandling og genoptræning af amputationspatienten under indlæggelsenUndersøgelse: Ergoterapeuten orienterer sig i patientens journal og holder løbende kontakt med plejen og fysioterapeuten. Tidligere aktivitetsniveau og hjemlige forhold afdækkes gennem interview samt evt. samtale med pårørende. Aktuelle funktionsevne samt aktivitetsniveau observeres løbende i forskellige relevante aktiviteter. Behandlingsmål sættes sammen med patienten og evt. pårørende. Til tværfaglig stuegang tales blandt andet om disse mål. Ergoterapeuten adviserer om hjælpemidler i PFP hurtigst muligt. Behandling/genoptræning I Hjørring varetager ergoterapeut tidlig mobilisering på hverdage. Vejledning, vurdering og lettere ADL-træning udføres og gradueres individuelt. Der tages hensyn til patientens tilstand og evt. comorbiditet. Vejledning vil bestå af: information om det ergoterapeutiske behandlingsforløb samt muligheder for afprøvning og udlån af hjælpemidler. • Vurdering vil bestå af: vurdering af boligforhold ud fra måleskema m.h.p. afdækning af hvilke hjælpemidler og evt. boligændringer patienten har behov for. Vurdering af behov for hjemmebesøg. Hjemmebesøg aftales med kommunale terapeuter. • ADL-træning vil bestå af: observation og træning i forbindelse med forflytning, bad og toilet, af- og påklædning samt i nogle tilfælde i ergoterapiens træningskøkken i relevant aktivitet. • Kørestol udleveres til patienten. Der trænes forflytning til kørestol i relevante aktiviteter. • Ergoterapeuten samarbejder med plejepersonale og fysioterapeut om træning i forflytning og motiverer patienten til at anvende eventuelle udleverede hjælpemidler mht. at udnytte opnået aktivitetsniveau. • Der kan være behov for udskrivningskonference, hvis patienten ikke kan udskrives til egen bolig eller har behov for aflastningsplads. I Hjørring deltager ergoterapeuten ikke i udskrivningskonference. • Afslutning af behandling: Patienten afsluttes ved udskrivelse.
Udskrivelse: Der laves almen genoptræningsplan på alle patienter, hvis de ønsker dette. | 
