Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ekstern ventrikeldrænage – pleje og observation

Beskrivelse

Ekstern ventrikeldrænage har til formål at trykaflaste hjernen hos patienter med forhøjet intrakranielt tryk (Intracranial Pressure, ICP). Se illustration af EVD (bilag).

Anlæggelse af ekstern ventrikeldrænage foregår i fuld narkose på Neurokirurgisk Operationsstue (K-OP). Se Ekstern drænage af cerebrospinalvæske fra ventrikeldræn og lumbaldræn i Neurokirurgien

 

0-punkt og indstilling af ekstern ventrikeldræn

Som udgangspunkt er 0-punktet placeret ud for ydre øregang. Niveauet justeres ved at anvende laserenheden på drænagesøjlen – vær opmærksom på, at laserenheden er i vater (se illustration af EVD, boks 4).

0-punktet ved ekstern ventrikeldrænage skal holdes ved alle lejringer af patienten. 0-punktet på drænsystemet må aldrig komme under niveau, da det kan medføre sammenklapning af ventrikelsystemet.

Den ordinerede drænagemodstand indstilles på den blå stationære skala (illustration af EVD, boks 1).

 

Duradefekt

Ved drænage med henblik på aflastning af en duradefekt sættes 0-punktet ud for niveauet for duradefekten. Alternativt skal 0-punktet altid være ud for ydre øregang, men inkl. fladt TL.

Modstanden indstilles efter ordination fra neurokirurg eller justeres løbende, således at der dræneres 5-10 ml i timen.

Man skal være opmærksom på, at der er risiko for overdrænage ved anvendelse af negativt tryk, hvilket kan medføre, at luft - og dermed mulige bakterier - suges ind gennem duradefekten.

 

 

Observation af ekstern ventrikel drænage

Observationer

  • • Er modtrykket indstillet korrekt?

  • • Er der produktion af liquor til flowkammeret, eller oscillerer liqour i drænet? Liquorvæsken i drænet bevæger sig i takt med pulsslag.

Hvis det eksterne ventrikeldræn ikke oscillerer, kan drænet være tilstoppet, eller trevejshaner kan være lukket ved en fejl.

  • • Skal drænet være lukket?

  • • Er drænet velplaceret eller ved at glide ud?

  • • Er der sivning fra drænindstikssted?

  • • Observation for infektionstegn.

 

Cerebrospinalvæsken

Cerebrospinalvæskens udseende og mængde observeres og beskrives:

1. Frisk blod

2. Blodtilblandet

3. Rosafarvet

4. Strågul

5. Lys gullig

6. Klar

7. Blakket

Mængden af cerebrospinalvæske aflæses på flowkammeret hver time og noteres på observationsskema. Når mængden er aflæst, udtømmes flowkammeret i posen (illustration af EVD, boks 2). Systemet skal på enhver tidspunkt forblive lukket.

  • • Ved blod i ventrikelsystemet kan cerebrospinalvæsken til tider være næsten klar, men efter vending af patienten kan farven skifte til rødlig (mekanisk tilblanding, som ikke skyldes blødning).

  • • Reblødning hos patienter med SAH viser sig som akut kraftig øget mængde blodig cerebrospinalvæske.

 

Procedure ved udtømning af flowkammer

  • • Trevejshane under flowkammer åbnes (illustration af EVD, Boks 2)

  • • Flowkammer tømmer sig ned i posen

  • • Trevejshane under flowkammer lukkes igen

  • • Mængden noteres på observationsskemaet.

  • • Væsken, udtømt fra ekstern ventrikeldræn, medregnes i væskeregnskab som udgift

 

Skiftning af drænagepose

  • • Drænagepose skiftes ved behov, når den er ca. ¾ fuld

  • • Hvis muligt: 2 personer til poseskift, og sker ved steril teknik.

  • • Posen skrues af ved Luer-Lock systemet (illustration af EVD, boks 3)

  • • Studsen på flowkammerdelen afsprittes

  • • Ny steril pose påskrues

 

Sivning fra drænindstikssted kan skyldes

  • • Hindring af afløb.

  • • Modtrykket kan være for højt.

  • • Displacering af dræn.

 

Reblødning hos SAH-patienter med ekstern ventrikeldrænage

Reblødning konstateres, hvis liquor pludselig skifter udseende og bliver frisk blodigt.

LUK OMGÅENDE for drænagesystemet på trevejshanen tættest på patienten. Må kun åbnes igen på lægeordination.

Patienten med reblødning har desuden ofte hurtigt faldende bevidsthedsniveau.

Vagthavende neurokirurg tilkaldes straks. Akut symptomatisk behandling.

 

Observation og pleje af patient med ekstern ventrikeldrænage

Observationer i NHH

  • • Kontrol af temperatur 3 gange i døgnet, evt. efter individuel ordination. Ved temperaturforhøjelse kontaktes vagthavende læge med henblik på eventuelle tiltag.

  • • Kontrol af BT, puls, pupiller og GCS efter ordination

  • • Beskriv patientens neurologiske tilstand i hver vagt

 

Observationer i NOTIA

 

Pleje til patient med ekstern ventrikeldrænage

Lejring og mobilisering af patienten

  • • Eventuelle restriktioner omkring lejring og mobilisering skal ordineres af læge, og det skal fremgå af patientens plejeplan.

  • • Der skal altid være lukket for ventrikeldrænagen, før patienten omlejres eller mobiliseres.

  • • 0-punktet kontrolleres altid efter omlejringer og mobilisering.

  • • Når der har været lukket for drænet, skal man sikre sig, at det oscillerer.

  • • Hvis patienten ligger og sover, og vender og drejer sig i sengen, skal 0-punktet kontrolleres

 

Hygiejne og skiftning af forbinding omkring drænage

  • • Patienten med ekstern ventrikeldrænage kan med forsigtighed få soigneret håret under hensyntagen til, at drænindstikssted og dræn ikke forurenes. Må vaskes almindeligt på kroppen.

 

 

Liquorprøvetagning (CSF) fra ventrikeldrænage

Der tages liquorprøver efter individuel ordination. Se Ekstern drænage af cerebrospinalvæske fra ventrikeldræn og lumbaldræn i Neurokirurgien

Utensilier m.m.

2 stk. 2 ml sprøjter

2 lyseblå kanyler

1 WR-glas med rødt låg

1 prøveglas med falsk bund

Handsker: Sterile og rene handsker.

Eventuelt sterilt stykke (dette kan anvendes for at sikre rene forhold ved prøvetagningen)

Spritswaps (Ethanol 70-85%) – mindst 4 stk.

1 rekvisitionsblanket til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling - påsættes WR-glas.

1 rekvisitionsblanket til Klinisk Kemisk Afdeling - påsættes glas med falsk bund.

 

Procedure

Patienten identificeres ved, at patienten opgiver sit fulde navn og CPR-nummer. Er dette ikke muligt, kan patienten identificeres ved hjælp af identifikationsarmbåndet. Der skal være overensstemmelse mellem rekvisition og patient.

 

Der anvendes steril teknik, når prøver udtages fra ekstern ventrikeldrænage.

  • • Læg det sterile stykke under drænageslangen eller sørg for, at membranen ikke berører underlaget.

  • • Desinficer gummi-membranen på drænageslangen tættest ved patientens hoved med swaps x 2.

  • • Drej trevejshanen, der er tættest på patienten, således at der kan tages liquor direkte fra patienten. Med sprøjte og blå kanyle aspireres langsomt ca. 2 ml liquor, som sendes til mikrobiologisk undersøgelse.

  • Er det ikke muligt at aspirere fra det proksimale drænstykke, kan CSF tages fra den distale slangedel.

  • Hos patienter med et lille drænageproduktion kan det være nødvendigt at lukke drænet 15 – 30 minutter før prøvetagning.  Hos patienter med klemte ventrikler, kan lægen ordinere, at man ikke skal tage liquorprøver fra på grund af risiko for total sammenklapning af ventrikelsystemet, eller at prøverne tages fra drænagens slangesystem eller kammer. Ved tvivl spørges neurokirurg inden prøvetagningen.

  • • Der afsprittes igen x 2, hvorefter der med ny sprøjte og ny kanyle aspireres ca. 2 ml liquor, som sendes til klinisk biokemisk undersøgelse. Laboratorievejledning

  • • Når prøverne tages, skal der trækkes langsomt tilbage i sprøjten, og ved den mindste modstand/vacuum, stoppes proceduren.

  • • Liquor kommes i prøveglas, som straks lukkes.

 

 

Hvis det ikke er muligt at tage prøverne fra, som foreskrevet, aftales med neurokirurgen, at prøven tages fra enten slangesystemet eller kammeret.

 

Efter endt prøvetagning kontrolleres 0-punkt, og ventrikeldrænagen åbnes igen.

 

Bestilling og forsendelse af liquorprøver

Prøve med 2 ml sendes i WR-glas til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling til direkte mikroskopi, dyrkning og resistens.

Prøven til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling ligges i køleskabet i dertil indrettet afhentningsrum i stueetagen.

Vær opmærksom på, at prøven tages, så den ikke får for lang transporttid.

  • • Ved behov for analyse af prøven straks, kan lægen ordinere dette. Lægen skal da aftale dette telefonisk med mikrobiologerne, hvorefter vi får sendt prøven direkte på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.

  • • Ved positiv påvisning/mikroskopi af bakterier, ringes resultatet ind fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.

 

 

Prøve med 2 ml sendes i prøveglas med falsk bund til Klinik Biokemisk Afdeling til mikroskopi, celletælling og eventuelt differentialtælling.

  • • Prøven afleveres umiddelbart efter prøvetagning i Klinisk Biokemisk Afdeling til personalet i Hæmatologilaboratoriet.

  • • I NHH: Der skal rekvisitionsblanket med fra LABKA-systemet. Profilen hedder: Liq (ekstern drænage) –diff.

 

 

Billede 1

 

 

Hvis der er konkret mistanke om infektion, kan den profil, der hedder Liq (ekstern drænage) + diff vælges. Ellers sker differentialtælling automatisk ved behov.

 

  • • I NOTIA: Profil i LABKA hedder liquorvæske (indeholder CSV, leukocytter og erytrocytter). Ved ordination på differentialtælling bestilles profilen CSV - cerebrospinalvæskegruppe.

 

Ved differentialtælling udføres glukosemåling i liquor. Patienten skal have målt blodsukker af bioanalytiker indenfor ½ time efter prøvetagningen.

 

 

Medicinindgift gennem ekstern ventrikeldrænage

Udføres af neurokirurg. Til desinfektion af injektionsporten anvendes spritholdigt middel (eks. Ethanol 70-85%). Se: Hygiejne ved brug af dræn (5.7)

 

Seponering af ekstern ventrikeldrænage

Ekstern ventrikeldrænage seponeres af læge.

Se: Hygiejne ved brug af dræn (5.7) og Se Ekstern drænage af cerebrospinalvæske fra ventrikeldræn og lumbaldræn i Neurokirurgien

 

Observation af patient efter seponering af ekstern ventrikeldrænage

  • • Sivning fra indstikssted

  • • Udvikling af hydrocephalus

 

Definition af begreber

Steril teknik er brug af sterile handsker og sterile utensilier

SAH: Subarachnoidalblødning.

 

Målgruppe – modtagelse

Patienter med ekstern ventrikeldrænage indlagt i NOTIA eller NHH.

 

Formål

Sikre den korrekte observation af patienter med ekstern ventrikeldrænage.

 

Referencer

Olaf B. Paulson, Klinisk neurologi og neurokirurgi. 6. udgave; Kbh. : FADL, 2015 (s. 178-194)

 

5.7 Hygiejne ved brug af dræn. Infektionshygiejniske retningslinier for sygehuse og sektorer i Region Nordjylland. Infektionshygiejnisk afsnit. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. https://pri.rn.dk/Sider/16053.aspx