Støtte til teenagere med en forældre i forløb i palliativt regi

Interventioner, der støtter børnefamilier

Baggrund

I Danmark oplever 85.000 børn og unge hvert år, at en af deres forældre rammes af kritisk sygdom, og hvert år mister over 7.000 børn og unge en forælder.

Studier viser, at mere end 20% af de personer, der har mistet en forælder som barn, på et senere tidspunkt oplever både følelses- og adfærdsmæssige problemer som angst, vrede, depression og/eller tab af færdigheder.

Alvorlig sygdom og truende død betyder ofte, at det ”normale” familieliv sættes ud af spil og hverdagen præges af uforudsigelighed, usikkerhed, bekymring og ængstelse.

Forældrene vil i den situation typisk føle sig særligt udfordrede ved både at skulle tackle den kritiske livssituation og at leve op til deres forældreansvar. Samtidig med at unge har brug for ekstra omsorg og opmærksomhed, at blive inddraget og kommunikeret med på deres forståelsesniveau kan forældre have svært ved at mobilisere det overskud, der skal til. Som professionelle omkring familien bør man derfor være opmærksom på systematisk at opspore og identificere de særlige behov, familier med unge pårørende måtte have.

Det er vigtigt at støtte og rådgive forældre til at løse denne opgave på deres helt egen måde. Redskaberne her til vil typisk være at afdække familiens trivsel, reaktioner, drømme og særlige udfordringer, og herigennem skabe tryghed og ro omkring den unge og hjælpe forældrene til løbende kommunikere med dem ud fra den tanke, at det værste for den unge er usikkerheden og alt det, de fornemmer, men ikke kan dele med andre.

Anbefalinger

Generelle opmærksomhedspunkter for det tværfaglige personale

Mødet med den unge kalder på den professionelles magtesløshed og kan betyde, at man søger at undgå kontakt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at selvom man ikke kan tage det svære fra den unge, har han/hun brug nogen at være sammen med om det svære.

Forslag til hvad det er vigtigt at få talt med familien og den unge om

• • Hvordan har den unge det?

• • Hvilken viden har den unge om forælderens sygdom?

• • Hvem har forældremyndighed, og hvor opholder den unge sig?

• • Er den unge følelsesmæssigt isoleret eller er der nogen hun/han er knyttet til?

• • Har forældrene særlige bekymringer for den unge?

• • Hvilke styrker ser forældre hos den unge?

• • Hvilke styrker ser teenageren hos sig selv?

• • Har den unge tidligere erfaringer med alvorlig sygdom/død?

• • Er der særlige behov for støtte pga. f.eks. funktionsnedsættelse/sygdom?

• • Er forældrene i stand til at tage vare på og hjælpe den unge med de problemer og belastninger, der identificeres?

• • Hvad kan forældrene gøre for at støtte den unge?

• • Hvordan taler man i familien om sygdom?

• • Hvordan er dagliglivet for den unge organiseret og taget vare på mht. struktur og rutiner, roller i forhold til den syge?

• • Hvordan fungerer den unge i skole (trivsel, skolepræstationer, koncentration og fravær)?

• • Har den unge overskud til at være sammen med venner, fritidsinteresser?

• • Vær opmærksom på de ”stille unge” som tilsyneladende mestrer situationen godt, men alligevel kan have problemer.

• • Er den unge i kontakt med hjælpeforanstaltninger (sagsbehandler, sundhedsplejerske, skolepsykolog, patientforening osv.)?

• • Har den unge nogen at tale med, som kender til og forstår situationen?

• • Oplever den unge tilstrækkelig følelsesmæssig støtte og opfølgning?

Behov for yderligere støtte

Hvis det på baggrund af kontakt eller samtale med den voksne og/eller den unge vurderes, at der behov for yderligere indsats, anbefales det i palliativt regi at præsentere problemstillingerne på tværfaglig konference. Hvis det her vurderes relevant kan familien tilbydes rådgivning i Kræftens bekæmpelse, i privat regi eller i Det Palliative Team (præst, psykolog, socialrådgiver). I de teams, hvor der ikke er ansat en psykolog, skal eventuel henvisning til psykolog foretages af den unges egen læge.

I primærsektor kontaktes evt. skole/PPR/skolesundhedsplejerske. Også her kan familierådgivning

tilbydes i Kræftens bekæmpelse, i privat regi eller i Det Palliative Team. Eventuel henvisning til psykolog foretages af den unges egen læge.

Målgruppe – modtagelse

Tværfagligt personale med kontakt til en forælder i palliativt forløb med mindst en teenager mellem 13 og 17 år.

Formål

Formålet med den kliniske retningslinje er at opstille erfarings- og evidensbaserede anbefalinger om rådgivning til familien og/eller teenagere alene med henblik på at støtte teenagere (13-17 år) med en forælder i et palliativt forløb, så indsatsen gradueres efter teenagerens behov.

Referencer

Interventioner til støtte af teenagere i alderen 13-17 år med en kræftsyg forælder i palliativt forløb Klinisk retningslinie udarbejdet i regi af DMCG PALL