Definition
Vaginalfloraen ændret fra mælkesyrebakterier til abnorme bakterier, overvejende anaerobe bakterier uden tegn på inflammation af vaginalslimhinden. Hyppigst ses gardnerella og mycoplasma hominis.
Ætiologi
Bakteriofagers nedbrydning af mælkesyrebakterierne.
Manglende produktion af hydrogenperoxid i mælkesyrebakterierne.
Symptomer
• Udflåd – tyndt, ensartet og gråligt hvidt med fiskeagtig lugt.
• Sekretet adhærent til vaginalslimhinden.
• Slimhinden uden tegn til inflammation.
• pH-værdien er øget (over 4,5) og der er tilstedeværelse af alm. celler.
• Vaginalsekret sendes i eSwab transportmedium.
Undersøgelse
Behandling
• Tablet Metronidazol 500 mg x 2 i 7 dage, eller
• Vaginalcreme Clindamycin 2% x 1 i 7 dage, eller
• Vaginal gel metronidazol 0,75% x 2 i 7 dage, eller
• Tablet Clindamycin p.o. 300 mg x 2 I 7 dage.
Bakteriel vaginose disponerer til postabortem PID, og der er effekt af antibiotikaprofylakse hos patienter med bakteriel vaginose.
Referencer
Ottesen B; Mogensen O; Forman A. Gynækologi 3. udgave, Munksgaard. ISBN 87-628-0403-0.
Diagnostik og behandling af bakteriel vaginose. DSOG guideline 2015. www.dsog.dk.
