Definition
Lokaliseret, epithelbeklædt, exofytisk proliferation af endometriekirtler og stroma.
Ætilogi
Ukendt.
Tamoxifen behandling.
Symptomer
Pletblødning, metrorrhagia, menorrhagia, portmenopausal blødning.
Kan muligvis være årsag til infertilitet og/eller tidlig abort.
Under 5% af polypper er maligne. Malignitetsrisikoen er størst hos postmenopausale.
Kan være asymptomatisk, og asymptomatiske polypper kan være maligne.
Undersøgelse
Afhængig af symptomatologien:
• Sædvanlig udredning af blødningsforstyrrelser foretages.
• Gynækologisk undersøgelse eventuelt cervixcytologi og eventuelt endometriebiopsi.
• Ultralydsskanning. Ved vaginal ultralydsskanning overses 20% af polypper hos præmenopausale.
• Hos postmenopausale med endometrium <5 mm har 5,5% alligevel et patologisk endometrium
• Sonohysterografi, Over 95% af fokale processer findes
• Eventuelt diagnostisk hysteroskopi.
Behandling
Transcervikal polyresektion (TCPR). Polypper under 1½-2 cm kan fjernes i lokalbedøvelse eller uden bedøvelse med Betocchiskop, se Hysteroskopi-mini hysteroskopi
Transcervikal polyresektion foregår oftest fredage på operationsgangen.
Opfølgning
Patienten informeres om at henvende sig hos egen læge ved manglende effekt af behandlingen.
Kontrol i Gynækologisk ambulatorium aftales individuelt.
Behandlende læge har ansvar for, at patienten får prøvesvar. Dikteres ved operationens afslutning: Mirkroskopisvar per brev, sendes standardbrev, underskrevet af gynækologisk speciallæge.
Der er evidens for, at hyperplastiske polypper har samme kliniske betydning som endometriehyperplasi.