Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Ammeetablering for præmature børn og syge nyfødte børn

Beskrivelse

Tekst

Mælkevejen

Det præmature barn ligger fra starten og helst ved hvert måltid ved mors bryst. Dette fremmer processen for amningen, og det stimulerer nedløbsrefleksen i brystet.

Det er vigtigt at mor/barn ligger tæt mave mod mave, og at barnet er støttet under hoved/krop. Hvilken ammestilling der er bedst for den enkelte mor og barn er forskelligt men Laid back er ofte en god måde at lejre barnet på. Barnet ligger med munden ud for brystet og kan sutte når det er klar til det.

I starten skal man ikke presse et barn til at sutte hvis det ikke er modent til det eller det sover.

Mor rådes til fra starten, at ligge med barnet hud mod hud så meget som muligt.

https://pri.rn.dk/Sider/18470.aspx

 

Efterhånden som barnet bliver ældre vil det begynde at snuse/slikke på brystvorten. Herefter vil det sutte lidt og efterhånden sutte meget.

 

Det er en vurdering fra barn til barn, hvornår det er klar til at starte egentlig ammetræning.

Det er vigtigt, at barnet er i begyndende trivsel inden vi starter med ammeplan.

Før der startes op med rene ammemåltider, er det vigtigt at barnet viser at det gerne vil sutte.

Dvs. at det af flere omgange har suttet godt hos mor.

Måske har det til nogle måltider været nødvendigt at reducere mængden af sondemad.

Mødrene informeres om kun at lægge barnet til ved et bryst ved hvert måltid. Dette sikrer at brystet tømmes helt og at barnet får den fede mælk med. Hvis barnet ikke virker mæt kan mor selvfølgelig tilbyde det andet bryst også.

 

Ammeplan

Der startes altid op med en sondefri periode på 9 timer. Det gør vi for at give barnet en chance for at blive sultent og melde sig.

I den sondefri periode skal barnet ikke tilbydes brystet hver 3. time. Det skal selv have lov at melde sig. Forældrene opfordres til at skifte barnet efter ca. 3½ time, hvis det ikke har meldt sig inden.

Fra det sidste sondemåltid går der altså i begyndelsen 9 timer til barnet skal have sondemad igen (hvis barnet spiser x 8).

Det er ikke ualmindeligt at barnet melder sig hyppigt i starten. Barnet må gerne melde sig hver eller hver 2. time, da det skal lære at spise sig mæt ved brystet.

 

Barnet vejes, når vi starter ammeplan og herefter hver 2. dag.

Ved en vægtøgning over 25 gram pr. dag, øges den sondefri periode med endnu 2 måltider ad gangen.

Ved utilstrækkelig vægtøgning forbliver barnet på det aktuelle antal sondefri måltider. Ved utilstrækkelig vægtøgning over 2 vejninger, går barnet et skridt tilbage på ammeplanen. F.eks. fra 15 til 9 timer. Husk det er altid en individuel vurdering om det enkelte barn skal følge ammeplanen slavisk.

 

Kan barnet rumme det, skal det have fuld mængde til døgnets resterende sondemåltider, når det er begyndt på ammeplan.

 

Der er også tilfælde, hvor det kan være nødvendigt at reducere mælkemængden hos et triveligt barn, inden det begynder på ammeplan. Det drejer sig om tilfælde, hvor barnet kan være så mæt, at det ikke fremviser nogen særlig suttelyst.

 

Barnet lægges så vidt muligt til brystet til alle sondemåltider.

 

Husk at de præmature børns signaler når de melder sig er svagere end hos mature børn. Det er derfor vigtigt, at man reagerer på de første svage signaler på at barnet er sulten og ikke venter for længe, så barnet er træt og falder i søvn før det kommer til brystet. Barnet kan med fordel lægges til brystet når det melder sig og skiftes midtvejs i måltidet for at holde det vågen.

 

Hav is i maven, hvis barnet sover lidt længere end normalt.

Støt mor i at det er en proces hun og barnet skal igennem for at barnet kan lære at spise sig mæt ved brystet og selv bestemme rytmen.

 

Regn med, at det tager mindst en uge fra barnet starter ammeplan, til det er klar til at die hos mor døgnet rundt.

 

Samme plan kan bruges, hvis barnet skal have flaske.

 

Udmalkning under ammeetablering

Efter hver ammemåltid, udmalkes der på det bryst, som barnet lige har spist ved. Ved behov kan der malkes lidt ud fra det andet bryst hvis dette er meget spændt.

Vi anbefaler, at mødrene fortsætter udmalkningen 2 gange i døgnet indtil barnet når terminsdato.

https://pri.rn.dk/Sider/23885.aspx

 

Formål

Vores formål med instruksen er, at hjælpe til etablering af amning ved præmature under hensyntagen til de forhold, der gør sig gældende når barnet er født for tidligt.

 

Rent fysiologisk er de fleste børn ikke klar til at sutte/synke før det er ca. 34-36 uger. Dog ser vi indimellem, at børn helt ned til uge 32 er i stand til at sutte, ligesom der kan være forhold der gør at barnet er senere om at kunne sutte.

 

Referencer

Ammeinstruks for Regionshospital Nordjylland. https://pri.rn.dk/Sider/19483.aspx