Postmenopausal blødning
Definition
Vaginal blødning mere end 1 år efter menopause hos en kvinde, der ikke er i hormonbehandling.
Ætiologi
Endometriecancer. 5-15% af postmenopausale kvinder med vaginalblødning har endometriecancer.
Ca. 70 % af tilfældene af endometriecancer findes hos kvinder >60 år.
Polyp, fibrom.
Ovarie-, tuba-, vaginal- og cervixcancer.
Hormonproducerende tumor.
Atrofiske slimhinder.
Symptomer
Undersøgelse
• Gynækologisk undersøgelse.
• Cervixcytologi er en screeningsundersøgelse og skal ikke anvendes i udredning af symptomer.
• Laboratorieprøver (fx Hgb, urinstix).
• Ultralydsskanning, vaginal og abdominal.
Er endometriet >5 mm, skal der foretages histologisk undersøgelse.
Er endometriet skarpt afgrænset og <5 mm, er risikoen for endometriecancer lille. Man kan undlade histologisk undersøgelse og foretage kontrol efter 3-6 måneder.
• Ved kontrol foretages gynækologisk undersøgelse og ultralydsskanning. Persisterer der blødning efter 3-6 måneders observation, skal der foretages histologisk undersøgelse af endometriet uanset ultralydsfund. Er endometrie tykkelsen tiltaget/ændret, skal der foretages histologisk undersøgelse af endometriet, selv om der ikke er blødning.
• Ved mistanke om polyp/fibrom foretages vandskanning eller evt. hysteroskopi. Er der indikation for abrasio i generel anæstesi, skal der samtidig foretages hysteroskopi.
Se instruks:
Minihysteroskopi i Gynækologisk Ambulatorium
Minihysteroskopi på operationsgangen
Fibromresektion, TCFR
Transcervikal polypresektion, TCPR på operationsgangen
Behandling
Afhænger af den histologiske undersøgelse og af en evt. påvist organisk årsag.
Se instruks:
Minihysteroskopi i Gynækologisk Ambulatorium
Minihysteroskopi på operationsgangen
Hyperplasia endometrii
Neoplasma malignum endometrii
Transcervikal polypresektion, TCPR på operationsgangen
Fibromresektion, TCFR
Hysterektomi på benign indikation
Opfølgning
Behandlende læge har ansvar for, at patienten får prøvesvar.
Andet
Ved hysterektomi på benign indikation udfyldes registreringsskema til Dansk Hysterektomi Database.